Nyt fra indskolingen



Relaterede dokumenter
Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Overbygningen på Hærvejsskolen

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. 2. september 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolebestyrelsesmøde. Dato: Torsdag d. 27. november 2014 Tid:

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Nordbyskolens evalueringsplan

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Orienteringsmøde om skolereformen

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Brande, 2012 november

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen

Antimobbestrategi for

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Kære forældre. 6. december 2013

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Antimobbestrategi Gedved Skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

Godkendt. 69/14 Orientering fra: a) elevrådsrepræsentanter Lasse (næstformand) og Jacob (formand) er valgt. Begge er fra 9. årgang.

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Så er vi ved at være i mål..!

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Inklusion på Skibet Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Hvornår skal vi i skole?

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolebestyrelsens principper

Information til forældre Juni 2018

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Grønnevang Skole SFO og Klub

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Kære forældre. Om skolefusionen

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Sparkær Skole & SFO/Klub

Handleplan til forbedring af trivsel

Skolereform din og min skole

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Velkommen til kontaktforældremøde

Børnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Principper for skolehjemsamarbejdet

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Teamets årsplan/aktivitetskalender for 4. årgang

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Bestyrelsens beretning april 2013

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

NYHEDSBREV fra Stokkebækskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Greve Kommunes skolepolitik

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Talentudvikling i folkeskolen

Transkript:

Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og vores absolutte målsætning, at det oparbejdede merforbrug skulle udlignes. Denne ambition er til fulde efterlevet, og også med et bedre resultat end vi kunne forudse, idet vi her i januar fik tilført i nærheden af en halv million kroner i ikke forbrugte centrale midler fra forvaltningen. Hærvejsskolens driftsresultat for 2012 udviser en positiv saldo på kr. 585.000. Hvert år ved denne tid udarbejder vi en virksomhedsaftale, hvor vi beskriver skolens prioriterede indsatsområder og mål for skolens drift. I år er vores fokuspunkter: Fortsat fusioneringsinitiativer og udvikling af Hærvejsskolen, hvor vi i tæt samarbejde med alle interessenter, vil forsøge at leve op til vort formål og vore visioner, samt bestræbe os på, at skabe en skole med et arbejdsmiljø til glæde og gavn for såvel den enkelte som for fællesskabet. Udvikling af en inkluderende skole, hvor alle børn/elever er en del af et fællesskab, og hvor de udvikler sig personligt, socialt og fagligt udvikling af inklusion som en fælles værdi. Udvikling af kompetencer hos det pædagogiske personale i forhold til at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblemer. Alt pædagogisk personale deltager i et pædagogisk E-learningsforløb. Etablere tidssvarende trådløst netværk overalt på Hærvejsskolen, samt indkøb af interaktive projektorer. Udvikling af udskolingen, hvor der bl.a. vil være fokus på at øge elevernes motivation, fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne og fokus på både relationer og faglig udvikling. Nyt fra indskolingen Engelsk 2. årgang Som noget nyt har Hærvejsskolen i dette skoleår været i stand til at tilbyde engelsk allerede i 2. klasse i modsætning til gammel Fladhøj Skole og gammel Rødekro Skole, hvor engelsk blev påbegyndt i 3. klasse. Dette har kunnet lade sig gøre ved at omfordele vore midler en lille smule. Dette vil ledelsen nu evaluere med engelsklærerne i 2.abc, og hvis anbefalingen er positiv, så vil vi sikkert fortsætte med dette tiltag.

Bygninger Vi har for nylig fået tjekket vore bygninger på Skovbrynet møntet mod el-attester og brandforhold. De få anmærkninger, som vi har modtaget, er nu ordnet. Matriklen har fået etableret et nyt grupperumslokale, således vore muligheder for at undervise i små hold er blevet forbedret. Vi har også fået isat nye termostater og nye radiatorer rundt om i bygningen. Disse skulle sikre et lavere varmeforbrug, og dette ser vi frem til. Vi har dog lavet anmærkninger på, om tiltaget er underdimensioneret. Endelig har vi fået påsat elektronisk alarmering ved opstigende vand og rørbrud i kælderen. Alle disse tiltag skulle gerne sikre, at bygningen fremstår i en energivenlig og funktionel tilstand. Vore herlige børn Vi har rigtig rigtig mange dejlige elever i vor indskoling og SFO. Vi forsøger efter bedste evne at give dem en god læring og en god start på den almene dannelse. Dette er vore hovedmål, og en vigtig brik i dette er elevernes trivsel, som vi følger meget tæt efter bedste evne. Når vi laver målinger på trivslen i forskellige klasser, så ser det overordnet meget fornuftigt ud, hvilket er rigtig dejligt. Skolen vil også påstå, at elevgruppen, overordnet set, er kommet godt i gang. Eksempelvis kan 340 elever på 6 10 år nu indenfor ca. 10 15 sekunder være klar til morgensang og sidde og lytte langt de fleste med fokus på det som bliver sagt og vist. I denne gruppe er der også nogle, der er lidt mere urolige end det normale; der er også nogle der har lidt sværere ved det boglige end andre; og endelig er der nogle, der ikke har sprogbegreberne i orden, da de kommer fra andre lande. I næste nummer vil vi komme ind på nogle af de udfordringer, som vi har, og hvordan vi agter at arbejde med disse. Vi er allerede kommet langt, men der er stadig plads til forbedring og det vil der altid være. Nyt fra Mellemtrinnet Juleafslutning Den 20. december havde vi en rigtig god juleafslutning. Nogle af klasserne på mellemtrinnet havde til opgave at følge en klasse fra indskolingen til kirke, og det fungerede rigtig godt. Præsten havde tilrettelagt et fint program for dagen, og han afviklede det på en sådan måde, så vi alle gik på juleferie med en god oplevelse.

Nationale test På mellemtrinnet er der nationale test i dansk/læsning på 4. årgang og i dansk/læsning og matematik på 6. årgang. I perioden oktober december 2012 havde faglærerne mulighed for at tage disse test i deres klasser på frivillig basis det har nogle af lærerne benyttet sig af. I perioden 21. januar 30. april 2013 gennemføres de obligatoriske nationale test i alle de anførte klasser og fag. Forældre, hvis barn ikke tidligere har gennemført nationale test, vil forud for testen blive informeret om dette via et forældrebrev. Brevet vil orientere om testen og om, hvordan resultaterne bliver opbevaret. Støtteforanstaltninger Op til juleferien er der afholdt evalueringsmøder i forhold til faglige støtteforanstaltninger til enkeltelever i alle mellemtrinnets klasser. Møderne havde deltagelse af klassernes 2 hovedlærere, psykolog Karina Skovgaard, testlærer Karen Kragh og afdelingsleder. Den besluttede støtte fra juleferien og frem bliver forældrene orienteret om via klasselæreren. Elevråd Lige før jul fik vi også sat gang i et elevråd på mellemtrinnet. Der er valgt elevrådsrepræsentanter og suppleanter i alle klasser. Lærer Dennis Iversen er udpeget til at være koordinator for arbejdet med eleverne, og det første møde har allerede været afholdt. I starten vil fokus i arbejdet være på trivslen blandt eleverne. Virksomhedspraktik Mandag den 28. januar 2013 startede pædagog Trine Treu i virksomhedspraktik på Hærvejsskolen - Velkommen til hende. Hun vil være tilknyttet mellemtrinnet, og her vil hun i samarbejde med AKT-lærer Dorthe Jacobsen hjælpe os med forskellige AKT-opgaver (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel). Trines opgave bliver at tage sig af elever, der af forskellige årsager har brug for en pause fra undervisningen i klasserne. Det er vigtigt at understrege, at målet med disse pauser er, at eleverne hurtigst muligt bliver i stand til at komme tilbage til den almindelige undervisning igen.

Nyt fra Overbygningen Vi er nu halvvejs i dette skoleår. Vi kan dagligt glæde os over 236 unge mennesker, der hver på deres måde bidrager til et godt fællesskab både i klasserne og i hele afdelingen. Hverdagen er fyldt med både sjove og svære oplevelser, som vi sammen prøver at få det bedste ud af. Målet er, at alle kan både trives og lære. 7. årgang Efteråret er blevet brugt til at ryste klasserne godt sammen og finde ud af, hvordan de enkelte elever lærer bedst muligt. Eleverne har skullet vænne sig til at gå i overbygningen med nye lærere og nye fag så vi har haft stor fokus på den helt almindelige undervisning. Efter vinterferien skal 7. årgang have både projekt og alternative dage så nu sker der noget nyt. Vi har talt op, hvor mange elever, der tager på efterskole efter 7. klasse. Det er kun 4 fra hele årgangen. Det er ikke mange, men det samlede elevtal på årgangen betyder, at vi er nødt til at overveje, om klasserne skal lægges sammen til tre 7. klasser med 27, 27 og 28 elever. Vi ved det ikke endnu! Så vi er nødt til at leve med uvisheden et stykke tid endnu. Uanset om vi bliver tre eller fire 8. klasser næste skoleår, så er det en rigtig dejlig flok unge mennesker, som har det rart med hinanden og arbejder seriøst med deres skole. Så vi skal nok finde ud af det. I hører nærmere i løbet af foråret. 8. årgang Vi har nu afprøvet PLUS-fag i et halvt år og vi er meget glade for de anderledes undervisningssituationer. Det kunne måske minde lidt om de valgfag og aktivitetstimer, som måske kommer til at ligge i den nye folkeskolelov. Efter vinterferien skal eleverne evaluere på, hvad de har fået ud af timerne. Vi er ret sikre på, at der også kommer PLUS-fag næste skoleår for den kommende 8. årgang men måske skal der ske nogle ændringer. I uge 9 skal 8. årgang på introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Erfaringerne fra de senere år viser, at disse kommunalt planlagte dage er en succes hos de fleste unge. Det er meningen, at det skal hjælpe dem til at finde den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Jo bedre grundlag, de unge har for deres valg efter 9. klasse jo mere sikkert er det, at de ikke senere skal vælge om. Lærerne er med ude på uddannelsesstederne. Både for at holde øje og holde med de unge men også for at se, hvordan det går for sig, der hvor vores elever senere kommer hen. I bliver senere orienteret om, hvordan jeres børn kan tage med bus til Aabenraa. På 8. årgang er det helt sikkert, at der skal ske nogle ændringer i klasserne for næste skoleår. Der er mindst 19 elever, der vælger at tage på efterskole og det glæder os på deres vegne. I løbet af foråret tager vi stilling til, hvordan de nye klasser skal sammensættes det hører I mere om. Vi har gode erfaringer med sammenlægninger. Eleverne kender hinanden og lærerne arbejder sammen om årsplaner, så der fagligt er gjort klar til, at eleverne kan skifte lærere.

9. årgang De har haft travlt i januar. Projektugen har fyldt meget og der er blevet slidt i det. Projektarbejdsformen er meget almindelig i mange ungdomsuddannelser og senere uddannelser så det er vigtigt at lære at arbejde på denne måde. Fremlæggelserne har været spændende. Emnet magt og afmagt lægger op til nogle tunge og alvorlige problemstillinger så der er blevet tænkt og taget stilling i den seneste tid. Afgørelsen om ungdomsuddannelserne fylder også meget lige for tiden. De skal vælge og helst vælge rigtigt. Vi prøver sammen med jer forældre at hjælpe dem, så godt vi kan. OA og OB Der har været nogle store udfordringer for de unge mennesker i den seneste tid. Det kan være svært at aflæse hinandens signaler og at klare de konflikter, der ind imellem opstår. Vi arbejder for, at det skal være rart at komme i skole og at man skal tage hensyn til hinanden. Det lykkes nogle dage mere end andre. 4 af de unge mennesker forlader os til sommer. IT Vi har langt om længe fundet midler til at indkøbe intelligente projektorer til hele overbygningsafdelingen. Det er den moderne udgave af smartboards. Vi glæder os, for vi trænger til at komme lidt mere med på digitale læringsformer. Projektorerne bliver sat op i alle klasselokaler i marts måned. Udvikling i udskolingen Der er stort kommunalt fokus på overbygningerne i kommunen. Politikerne har netop besluttet at sætte et udviklingsprojekt i gang i alle kommunens overbygninger. I første omgang betyder det, at alle kommunens overbygningslærere skal være en del af et udviklingsprojekt både for hele kommunen og på den enkelte skole i skoleåret 2013-2014. Vi skal arbejde for at udvikle endnu bedre og motiverende læringsmiljøer for de unge mennesker. Det kan vi jo kun glædes over. Susanne; Michael; Bo; Pernille og Flemming