1.0 Indholdsfortegnelse

1.0 Indholdsfortegnelse 1.0 Indholdsfortegnelse...1 2.0 Problembaggrund...3 2.1 Inaktivitet som et stigende problem...3 2.2 Initiativer i forhold til inaktivitet...3 2.3 Foreningsliv...4 2.4 Fysioterapeutens rolle i forhold til fysisk aktivitet...5 2.5 Tests som dokumentation...5 2.6 Opsamling og afgrænsning af problembaggrund...6 3.0 Problemformulering...6 3.1 Definitioner af centrale begreber...7 4.0 Metodebeskrivelse...7 4.1 Design...8 4.2 Metode...8 4.3 Anvendt litteratur...9 4.3.1 Søgestrategi...9 4.3.2 Søgeprofil...9 5.0 Planlægning og beskrivelse af testforløbet...10 5.1 Planlægning af forløbet...10 5.2 Beskrivelse af forløbet...11 5.3 Frafald af deltagere...11 6.0 Profil af testede motionshold...12 6.1 Profil af herrehold...12 6.2 Profil af damehold...12 6.3 Profil af ryghold...12 6.4 Profil af livsstilshold...13 7.0 Præsentation af testprotokol og spørgeskema...13 7.1 Ændringer i testprotokol i forhold til første udgave...13 7.1.1 Den anvendte testprotokol...14 7.1.2 Deltest 1a og b: Step up...14 7.1.3 Deltest 2: Længdehop...14 7.1.4 Deltest 3: Rygstrækning...15 7.1.5 Deltest 4: Armstrækning...15 7.1.6 Deltest 5: Yo-yo test...15 7.1.7 Deltest 6: Vægt- og impedansmåling (Tanita BF-576)...15 7.2 Ændringer i spørgeskema i forhold til første udgave...15 7.2.1 Anvendelse af spørgeskema...16 8.0 Generelle overvejelser i forbindelse med testning...16 8.1 Praktiske overvejelser i forbindelse med testning...16 8.2 Etiske overvejelser i forbindelse med testning...17 8.3 Fysiologiske overvejelser i forbindelse med testning...17 9.0 Bearbejdning og analyse af testresultater...18 9.1 Statistiske begreber og definitioner...18 9.2 Eksempel på bearbejdning af testresultater for yo-yo testen...19 9.3 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Herrehold...19 9.4 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Damehold...20 9.5 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Ryghold...21 9.6 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Livsstilshold...21 9.7 Bearbejdning af testresultater af samtlige deltests for alle hold...21 1

9.8 Bearbejdning af subjektiv vurdering af almen fysisk træningstilstand...23 9.9 Bearbejdning af subjektiv vurdering af helbredstilstand...24 10.0 Delkonklusion...24 11.0 Elementer som indgår i almen fysisk træningstilstand...25 11.1 Aerob fitness...25 11.2 Anaerob energiomsætning...25 11.3 Metabolisk fitness...25 11.4 Muskelstyrke...26 11.5 Dynamisk balance...26 11.6 Fedtprocent og vægt...27 12.0 Kriterier for vurdering af testbatteri...27 13.0 Fejlkilder ved anvendelse af testbatteriet...27 14.0 Vurdering af deltests...28 14.1 Step up...28 14.2 Længdehop...29 14.3 Rygstrækning...30 14.4 Armstrækning...31 14.5 Yo-yo test...32 14.6 Vægt...33 14.7 Impedans...34 15.0 Skema til vurdering af content validity...34 16.0 Delkonklusion...35 17.0 Diskussion...37 18.0 Metode kritik...39 19.0 Konklusion...40 20.0 Perspektivering...42 21.0 Litteraturfortegnelse...43 21.1 Primær litteratur...43 21.1.1 Bøger...43 21.1.2 Tidsskrifter...44 21.1.3 Artikler og studier...44 21.1.4 Elektroniske kilder og Internet...45 21.1.5 Brochurer og lignende...48 21.2 Sekundær litteratur...48 21.2.1 Bøger...48 21.2.3 Artikler og studier...49 21.2.4 Elektroniske kilder og Internet...52 22.0 Bilagsfortegnelse...52 2

2.0 Problembaggrund Behovet for relevante og gode målemetoder er stigende (Beyer m.fl. 2003:5). Det er vores mål at denne bacheloropgave skal bidrage til udvikling af et måleredskab til kvalitetssikring af motionsidræt. Som fysioterapeuter har vi et medansvar for at bidrage til den faglige og politiske debat om øget fysisk aktivitet blandt danskerne til gavn for såvel den enkelte dansker som for samfundsøkonomien (Hede m.fl. 2006:4). Denne opgave er anden del af et hovedprojekt, som forløber fra juli 2004 til juli 2007. Hovedprojektets problemformulering er: Hvordan kan man kvalitetssikre motionsidræt for voksne med henblik på en sundhedsfremmende effekt? Første delprojekt er afviklet af en tidligere bachelorgruppe, som har udvalgt seks deltests, der tilsammen udgør et testbatteri. Formålet med testbatteriet er at måle almen fysisk træningstilstand hos deltagere på flere motionshold. Vi vil i denne opgave vurdere testbatteriets validitet og praktiske anvendelighed samt undersøge om der, ved anvendelse af testbatteriet, kan påvises en fremgang i almen fysisk træningstilstand hos deltagere på motionshold. 2.1 Inaktivitet som et stigende problem Otte ud af ti danskere skønnes at kunne leve et længere og sundere liv, hvis de bliver mere fysisk aktive (Hede m.fl. 2006:7). Tendensen til mindre aktivitet blandt danskerne skyldes i høj grad den teknologiske udvikling. Bilen og den kollektive trafik har erstattet cyklen, og elevatoren har erstattet trappen. De fysiske job er blevet færre og de stillesiddende jobs flere (Hede m.fl. 2006:28). Det skønnes, at mindst 20% af den danske befolkning har fysiske tegn på mangel på motion i form af livsstilssygdomme (Pedersen 2003:9). Epidemiologiske undersøgelser har vist, at fysisk inaktivitet øger risikoen for hjertekarsygdomme, fedme, diabetes type 2, knogleskørhed, depression samt visse typer af kræft (Iversen m.fl. 2002:200). Den markante sundhedsrisiko ved fysisk inaktivitet viser sig ved, at risikoen for at dø for tidligt er ligeså stor som hos rygere og større end risikoen ved overvægt (Pedersen 2003:46,53). Også samfundsøkonomisk udgør den inaktive del af befolkningen et stigende problem. En dansk undersøgelse af Sørensen m.fl. viser, at hvis 10% af de inaktive danskere gøres aktive vil besparelsen for sundhedsvæsenet over en 30-årig periode være på to milliarder kroner (Hede m.fl. 2006:18-19). WHO vurderer, at mindst 60% af verdens befolkning ikke opfylder de anbefalede daglige 30 minutters moderat fysisk aktivitet (WHO 2006). 2.2 Initiativer i forhold til inaktivitet I erkendelse af at inaktivitet blandt befolkningen udgør et stigende problem for den danske folkesundhed, er der igangsat en række initiativer i Danmark både på et sundhedsfagligt politisk plan og i foreningsregi. Af nuværende initiativer findes bl.a. 10.000 skridt om dagen og 30 min om dagen (Sundhedsstyrelsen). Andre initiativer er Motion på Recept 3

(MPR) og Motion i håndkøb (Motion i Håndkøb). Også Motionsven i kommunerne, hvor frivillige melder sig til fx at gå en tur sammen med ældre en gang ugentligt er oprettet (Frivillig Motionsven). På politisk plan har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udnævnt år 2007 til året for fysisk aktivitet, hvor bl.a. undersøgelsen KRAM iværksættes. Projektet har til formål at undersøge 50.000 danskeres vaner mht. kost, rygning, alkohol og motion. Der skal bl.a. foretages konditionstest og blodtryksmålinger (KRAM 2006). Et andet politisk initiativ er Gang i Danmark, der har til formål er at gøre danskerne mere fysisk aktive (Fysioterapeuten 2006, 7:4). Den nye kommunalstruktur, der træder i kraft den 1. januar 2007, lægger op til et øget samarbejde mellem de enkelte kommuner og de lokale idrætsforeninger på sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet. Således bliver det de enkelte kommuners opgave at sikre, at der er tilbud til rådighed for den enkelte dansker (Sundhed i kommunen 2005:4). I debatoplægget Fremtidens Puls påpeges vigtigheden af at en samlet indsats på tværs af alle samfundssektorer herunder sygehuse, ældrepleje, skoler, daginstitutioner, arbejdspladser og idrætsforeninger, inddrages i processen, som skal gøre danskerne mere fysisk aktive (Hede m.fl. 2006:57-59). På internationalt plan arbejdes der bl.a. i Storbritannien, USA, New Zealand, Canada og Australien på at udvikle anbefalinger i forhold til fysisk aktivitet. I Sverige benyttes Fysisk aktivitet på Recept (Fyss 2006). I New Zealand findes et lignende initiativ kaldet Green Presciption, hvor langtidsevalueringer viser lovende resultater (Temadag MPR 2006). 2.3 Foreningsliv De mange idrætsforeninger i Danmark er vigtige aktører for befolkningens fysiske aktivitetsniveau. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er hovedorganisation for 5.000 lokale foreninger, der tæller 1,3 millioner idrætsudøvere (Fakta om DGI 2006). I DGIregi benyttes konditionstestning til at vurdere trænings- og sundhedstilstande og som motivationsgivende faktor hos medlemmerne. DGI Ribe Amt udlejer kondicykler til dette formål (Konditest-cykler 2006). DGI har desuden afviklet Projekt Vendepunktet i 2005 i samarbejde med ti lokale idrætsforeninger i DGI Vejle Amt. Deltagerne blev tilbudt at få målt kropsvægt, fedtprocent samt kondital ved en 1,6 km gangtest (Vendepunktet 2006). Århus 1900 har startet projektet Vigør, som er et tilbud til den del af befolkningen, som ikke er medlem af en idrætsforening. Deltagernes træningstilstand kontrolleres ved anvendelse af 1,6 km gangtest (Vigør 2006). Dansk firmaidrætsforbund har haft stor succes med at skabe plads til daglig motion på både offentlige og private arbejdspladser i hele Danmark (DFIF). I 2005 har kampagnen Arbejdspladsen motionerer -30 minutter om dagen haft et deltagerantal på 23.000 motionerende danskere på landsplan. DFIF har desuden taget initiativ til Livsstilsklubberne, hvor målgruppen er overvægtige, som ønsker at ændre motions- og kostvaner 4

(Livsstilsklubber). Dansk Cyklist Forbund (DCF) og Dansk firmaidrætsforbund samarbejder omkring Alle Børn Cykler, Vi cykler til arbejde og Store Cykeldag. Formålet med kampagnerne er, at få flere danskere til at cykle, både for at øge folkesundheden og for at reducere miljøforureningen (DCF kampagner 2006). 2.4 Fysioterapeutens rolle i forhold til fysisk aktivitet Vi mener, at fysioterapeuter besidder sundhedsfaglig viden, der gør det muligt for os som faggruppe at være en væsentlig del af de førnævnte initiativer, projekter, kampagner og tiltag på sundhedsområdet. For at sætte fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet i forhold til sundhedsfremme samt forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, er det afgørende, at vi som faggruppe deltager i debatten i de nye kommuner. I Sundhedsstyrelsens Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling anbefales der motion som behandling til en lang række diagnoser (Pedersen, 2003). I visse kommuner kan den praktiserende læge udskrive en recept på motion til patienter, som herefter kan deltage i et motionsforløb, der ofte varetages af en fysioterapeut. Der er endnu kun foretaget korttidsevalueringer af MPR. Således foreligger der endnu ingen dokumentation for den langsigtede effekt af, hvad der sker, når deltageren stopper med det intensive træningsforløb. Det er væsentligt, at fysioterapeuter skaber holdbar dokumentation for effekten af MPR, så der i fremtiden kan anvendes ensartede målemetoder. Dermed kan databearbejdning fra alle udbydende træningssteder sammenlignes. Målemetoderne skal være standardiserede, sikre, sensitive, hurtige og lette at anvende og må ikke kræve avanceret udstyr. Dermed sikres det, at kvaliteten af træningen i forhold til intensitet og belastning højnes (Temadag, MPR 2006). 2.5 Tests som dokumentation Tests og måleresultater kan bruges som et fagligt og tværfagligt kommunikativt redskab og som dokumentation i kvalitetssikring og forskning (Beyer m.fl. 2003:14). Fysioterapeuter stilles overfor stigende krav om at kunne anvende valide og reliable målemetoder (Barthels m.fl. 2003:1). Hvis erfaringer om en specifik intervention skal kunne anvendes, må der løbende indsamles informationer, som kan danne baggrund for vurdering og eventuelle justeringer af den pågældende intervention. I takt med at vi både som enkelt fagperson og på det kollektive plan gør vores fund målbare, udvikler vi vores fag (Aadahl m.fl. 2003:1). Ved at gøre fund målbare, kan vi bearbejde dem statistisk og dermed minimere vores usikkerhed. Det skal dog med i overvejelserne, at statistik ikke beviser noget (Johansen, 2002:12). Statistik anvendes til at simplificere store og brede undersøgelser. Tal og grafer omfatter ikke alle kvaliteter i et menneske eller en intervention. Denne kendsgerning skal inddrages, når der udføres kvantitative undersøgelser. En kvantitativ undersøgelse kan eventuelt suppleres med en kvalitativ vurdering med hjælp fra eksempelvis et subjektivt spørgeskema (Beyer m.fl. 2003:12,14). 5

I debatoplægget Fremtidens puls påpeges det, at der er brug for yderligere forskning vedrørende fysisk aktivitet, hvor objektive målinger indgår, samt at der mangler testmetoder, som er billige, simple og kræver et minimum af udstyr (Hede m.fl. 2006:13,63). 2.6 Opsamling og afgrænsning af problembaggrund I lyset af at fysisk inaktivitet betragtes som en selvstændig risikofaktor for udvikling af livsstilssygdomme, skal fokus skærpes på denne faktor i forebyggelsen og behandlingen af livsstilssygdomme. Der er brug for metoder til måling af de gavnlige effekter, som fysisk aktivitet har på danskernes sundhed og helbred. Kravet til at fysioterapeuter skal kunne udvikle og anvende valide og praktiske målemetoder er tilmed stigende. Som fysioterapeuter har vi på baggrund af faglig viden og erfaring forudsætninger for at kunne udvikle og anvende måleredskaber til effektmåling af fysisk aktivitet. På sundhedspolitisk plan og i foreningsregi er der iværksat en række initiativer for at gøre danskerne mere fysisk aktive. Den nye kommunalstruktur lægger op til et tæt samarbejde mellem kommunerne og foreningslivet. Idrætsforeningernes medlemmer repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Her er man begyndt at måle medlemmernes kondition ved hjælp af cykel- og gangtests. Der mangler fortsat evidens for, om de opnår en effekt af træning på motionshold. Ved at anvende tests som dokumentation på motionshold, kan det vurderes, om den enkelte deltager opnår en effekt af træningen gennem en sæson. Det udvalgte testbatteri, som vi benytter, skal kunne anvendes på en bred målgruppe med hensyn til alder og træningstilstand. Eksempelvis skal testbatteriet kunne anvendes til MPR-deltagere, som ofte har et meget lavt udgangspunkt i træningstilstand. Testbatteriet består at seks deltests, som tilsammen skal kunne måle almen fysisk træningstilstand på motionshold. Eftersom testbatteriet skal kunne anbefales til motionshold i foreningsregi, vil vi anvende det på flere motionshold. Derigennem vil vi indsamle empiri, der kan belyse, om testbatteriet kan benyttes til måling af almen fysisk træningstilstand på forskellige motionshold. En vurdering af validiteten og den praktiske anvendelighed vil være nødvendig for at påvise, om testbatteriet kan måle fremgang i almen fysisk træningstilstand. Derfor vil vi i opgaven først vurdere testbatteriet med hensyn til validitet og praktisk anvendelighed, før vi vurderer, om testbatteriet kan måle en fremgang i almen træningstilstand hos deltagere på motionshold. Med udgangspunkt i ovenstående opstiller vi følgende problemformulering: 3.0 Problemformulering Er det anvendte testbatteri et validt og praktisk anvendeligt redskab til effektmåling af almen fysisk træningstilstand hos deltagere på motionshold? Kan der ved anvendelse af testbatteriet påvises en fremgang i almen fysisk træningstilstand hos deltagere på motionshold? 6

3.1 Definitioner af centrale begreber I det følgende defineres centrale begreber fra problemformuleringen. Definitionerne fremstår i en rækkefølge, så de førstnævnte begreber er defineret, før de anvendes i efterfølgende definitionsbegreber. Almen fysisk træningstilstand: Forstås i denne opgave som et samlet begreb for dynamisk muskelstyrke og -udholdenhed, kondition, vægt og fedtprocent hos en person. Desuden indgår det neuromuskulære system, balance, metabolisk fitness og anaerob energiomsætning. Testbatteri: Er en samling af prøver, som hver for sig måler egenskaber, der samlet har en vigtig betydning for det, man er ude efter at måle (Gjerset 2002:146). I denne opgave består testbatteriet af seks deltests; step up, længdehop, rygstrækning, armstrækning, yo-yo test, vægt og impedansmåling, der tilsammen har til formål at måle effekten af træning på motionshold. Validitet: Er et udtryk for den pågældende målemetodes evne til at måle det, den tilstræber at måle. Begrebet kan inddeles i en gruppe underordnede validitetsbegreber, der tilsammen giver udtryk for et måleredskabs samlede validitet (Aadahl m.fl. 2003:4). I opgaven benytter vi primært face, concurrent og content validity. Deltagere på motionshold: Forstås i denne opgave som personer, der frivilligt deltager på foreningshold 1 en til to gange ugentligt, hvor der er tilknyttet en instruktør. Træningen har til formål at forbedre og/eller vedligeholde deltagernes almen fysiske træningstilstand og har således ikke til formål at forberede deltagerne til konkurrence. Effektmåling: Er at vurdere en given udvikling over tid (Aadahl m.fl. 2003:2). I denne opgave er effektmåling et samlet udtryk for både direkte og indirekte måling af almen fysisk træningstilstand hos deltagere på motionshold. Effektmåling foretages ved at teste deltagerne, i starten og i slutningen af en sæson. Praktisk anvendeligt redskab: Forstås i denne opgave som et redskab til effektmåling af almen fysisk træningstilstand hos deltagere på motionshold, hvor der lægges vægt på: få omkostninger, at flere deltagere (gerne et helt hold) skal kunne testes på samme tid med hjælp fra få instruktører, at der kræves et minimum af udstyr (som findes i de fleste gymnastiksale), at måleredskabet er let at anvende og forstå for deltagere og instruktører. Acceptability, feasibility og reactivity indgår i begrebet praktisk anvendeligt redskab. 4.0 Metodebeskrivelse Vi vil i det følgende kort gøre rede for opgavens design, metode og den anvendte litteratur. 1 Foreningshold: som foregår under et bestemt regi, eksempelvis DGI eller DFIF. 7

4.1 Design I første delprojekt blev der udvalgt et testbatteri bestående af seks deltests. Denne opgave tager udgangspunkt i et kvantitativt prospektivt effektstudie med tests og retests ved anvendelse af testbatteriet på fire motionshold. Vi bearbejder testresultaterne fra effektstudiet ved hjælp af deskriptiv og prædiktiv statistik med henblik på vurdering af deltagernes ændring i almen fysisk træningstilstand fra test 1 til test 2 2. I opgaven kvalitetsvurderer vi endvidere det samlede testbatteri ved at vurdere validitet og praktisk anvendelighed af de enkelte deltests. Validitetsvurderingen bliver foretaget på baggrund af litteraturgennemgang, der omhandler testbatteriets enkelte deltest samt førnævnte testresultater. Vi vurderer praktisk anvendelighed ud fra generelle overvejelser i forbindelse med testning, observationer og erfaringer vi har gjort os under testforløbet samt anvendelse af litteratur. 4.2 Metode Der er adskillige metodemæssige overvejelser forbundet med udførelsen af dette projekt. Vi vil derfor indledningsvis i opgavens enkelte afsnit beskrive metodemæssige overvejelser, tilknyttet det pågældende afsnit, for at gøre opgaven mere overskuelig. Derfor vil dette metodeafsnit indeholde en overordnet beskrivelse af de metodemæssige overvejelser, som opgaven indeholder. Først gør vi rede for planlægning og beskrivelse af testforløbet, som danner baggrund for, hvordan vi har indsamlet empiri. Herefter præsenterer vi testprotokollen, som indeholder beskrivelser og illustrationer af de seks deltests. Desuden præsenterer vi et anvendt spørgeskema. Dette er udarbejdet for at kvantificere deltagernes opfattelse af eget helbred og almen fysisk træningstilstand med henblik på at kunne sammenholde objektive måleresultater med subjektive besvarelser. Efterfølgende beskriver vi praktiske, etiske og fysiologiske overvejelser før testforløbet. Vi anvender statistik til bearbejdning og analyse af testresultater fra test 1 og test 2. Den anvendte statistik beskrives nærmere under afsnittet omkring bearbejdning og analyse af testresultater (afsnit 10.1). Vi beskriver bearbejdning og analyse af testresultater for en enkelt deltest, for derigennem at illustrere, hvordan samtlige testresultater er bearbejdet og analyseret. Herefter følger en beskrivelse af centrale tendenser for de fire holds samlede testresultater. Sekundært anvender vi besvarelser fra de udleverede spørgeskemaer. Bearbejdningen og analysen afsluttes med en delkonklusion. Til vurdering af testbatteriet giver vi en kort teorigennemgang af de elementer, vi vurderer, indgår i almen fysisk træningstilstand. Vi foretager herefter en vurdering af de enkelte deltests med henblik på at kvalitetsvurdere det samlede testbatteri. Kvalitetsvurderingen foretages ud 2 Test 1 = test. Test 2 = Retest. 8

fra en række kriterier, som beskrives i afsnittet om kriterier for vurdering af testbatteri (afsnit 13.0). Eftersom testbatteriet har til formål at måle almen fysisk træningstilstand, vil der indgå begreber til vurdering af deltestene, som belyser, om dette formål opnås. Vi opstiller et skema til vurdering af content validity for at skabe overblik over, hvilke træningsfysiologiske elementer, vi vurderer, indgår i de enkelte deltests. Efterfølgende indeholder opgaven et afsnit om fejlkilder, der er opstået ved anvendelse af testbatteriet på de fire motionshold. Vi foretager en samlet vurdering af testbatteriet ud fra opgavens indhold herunder litteraturgennemgang, statistiske beregninger af testresultater, praktiske overvejelser og erfaringer med anvendelse af testbatteriet samt vores fysioterapeutiske viden. Vurderingen af deltestene samles op i en delkonklusion. Vi diskuterer opgavens teoretiske og empiriske data. I et særskilt afsnit forholder vi os kritisk til opgavens metode. Konklusionen indeholder en vurdering af det samlede testbatteri på baggrund af hele opgaven. Afslutningsvis vil vi se opgaven i et bredere perspektiv. 4.3 Anvendt litteratur I opgaven har vi anvendt obligatorisk og sundhedsfagligt litteratur samt hjemmesider som belæg for vores problembaggrund og teoriafsnit. Vi har søgt efter anerkendt forskningslitteratur i sundhedsfaglige databaser med henblik på at vurdere og diskutere testbatteriet. Til bearbejdning af testresultater har vi benyttet fagbøger, der omhandler statistik og målemetoder. Vi har ydermere anvendt hjemmesider i forbindelse med vores statistiske udregninger samt målemetoder. Litteratur som danner baggrund for vores opgave med tilhørende kildehenvisninger fremgår i den primære litteraturfortegnelse. Anvendt litteratur til bearbejdning og analyse er opstillet i den sekundære litteraturfortegnelse med tilhørende kildehenvisninger. 4.3.1 Søgestrategi Vi har søgt efter kvantitative forskningsbaserede artikler i Cinahl og PubMed, der er anerkendte internationale databaser. Formålet er at anvende artiklerne til vurdering og diskussion af validitet og praktisk anvendelighed i de enkelte deltests. Dette er sket ved at sammenholde relevante informationer fra de forskningsbaserede artikler med de enkelte deltests. 4.3.2 Søgeprofil Litteratursøgning udgør en mindre del af opgaven. Vi har fundet forskningsbaseret litteratur, der understøtter flere af de enkelte deltests. Vi har søgt med engelske begreber for hver deltest, det samlede testbatteri samt andre relevante begreber for vores opgave for derefter at 9

kombinere de forskellige begreber med AND. Søgningen fremgår under bilag, hvor vi ligeledes har vedlagt to eksempler på søgning (bilag 2). 5.0 Planlægning og beskrivelse af testforløbet I juni 2005 søgte en underviser fra fysioterapeutskolen en bachelorgruppe til at arbejde med et projekt, der omhandler kvalitetssikring af motionsidræt, som han er ansvarlig for. En tidligere bachelorgruppe har afviklet første delprojekt, hvor de har udvalgt og kvalitetsvurderet et testbatteri på et DGI herremotionshold. Deres testresultater viser, at den almene fysiske træningstilstand hos motionsherrerne, som har trænet to gange om ugen, er forbedret i løbet af sæsonen (Nyholm m.fl. 2005). Vi tog imod tilbuddet om at fortsætte med projektet, da vi finder det relevant og interessant at tage del i et større kvantitativt effektstudie og derved bidrage til kvalitetssikring af motionsidræt. Vi finder frem til, at vi vil foretage en grundigere vurdering af testbatteriets validitet og praktiske anvendelighed ved at anvende det på flere forskellige motionshold. 5.1 Planlægning af forløbet I det følgende vil vi beskrive de overvejelser, vi har gjort os før testforløbet. Eftersom vi skal afprøve testbatteriet på en større gruppe, har vi udvalgt fire motionshold. Vi har et krav om, at der skal være mindst ti deltagere på hvert hold, og at holdene skal udgøre et bredt udsnit af danske idrætsforeningers motionshold. Alle holdene skal desuden kunne rumme tidligere MPR-deltagere. Vi kontakter efterfølgende forskellige motionshold i lokalområdet. Et herrehold, et damehold, et ryghold samt et livsstilshold er interesseret i at deltage i testforløbet. Ud fra ovenstående overvejelser har vi opsat følgende inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Du deltager på et af de udvalgte motionshold, og du skal være 18 år eller derover Eksklusionskriterier 3 : Din læge har frarådet dig at motionere pga. helbredsmæssige årsager Du har haft hjerteproblemer Du har ledsmerter, svimmelhed eller angina ved anstrengelse Du har ukontrolleret højt blodtryk blodtryk over 180/105 Du er stærk forkølet eller har lige været ramt af febersygdom 4 Du må ikke have varig funktionsnedsættelse 5 3 Eksklusionskriterier: her gælder de samme kriterier, som den tidligere bachelorgruppe har opsat (Nyholm m.fl. 2005). 4 Gælder ikke for deltagelse i hele forløbet, men kun ved sygdom lige inden testningen og på testdagen. 5 Dette eksklusionskriterie har vi tilføjet. 10

5.2 Beskrivelse af forløbet Deltagerne bliver testet første gang sidst i september og først i oktober 2005. I februar måned deltager vi i en almindelig træningsaften på hvert hold, for at danne os et billede af holdets sammensætning, træningens indhold mv. Vi har lavet et spørgeskema til instruktørerne samt et observationsskema, som hjælp til at give overblik over holdene (bilag 3 og 4). På baggrund af vores deltagelse i træningsaftenerne har vi lavet en profil af hvert hold (afsnit 6.0-6.4) med hjælp fra spørgeskemaet til instruktørerne og observationsskemaet. Anden testning af de fire hold foregår sidst i marts og først i april. Umiddelbart før test 1 og test 2 6 afvikles får deltagerne udleveret testmaterialet, som de hver især udfylder før teststart. Hold Dato: Test 1 Dato: Test 2 Antal mulige træningspas fra test 1-2 Antal træningspas pr. uge Herrehold 20/9 2005 4/4 2006 53 2 amehold 10/10 2005 20/3 2006 23 1 Livsstilshold 28/9 2005 5/4 2006 24 1 Ryghold 11/10 2005 21/3 2006 23 1 Tabel 1 5.3 Frafald af deltagere Når en test er frivillig, kan der være nogle, som ikke melder sig. Andre vil springe fra under testforløbet. Der kan være flere grunde til frafald i forbindelse med testning. At vi ikke har haft en skriftlig aftale med deltagerne kan have indflydelse på, at de ikke føler sig forpligtede til at deltage i både test 1 og test 2. Det er således frivilligt at deltage i testning. Man kan forestille sig, at en dårlig oplevelse i forbindelse med testning kan ligge til grund for, at nogle deltagere falder fra. En anden grund kan være, at nogle deltests er for svære og andre for lette at udføre for deltagerne, ligesom der kan være stor niveauforskel i deltagernes almene fysiske træningstilstand. Hold Antal deltagere Antal deltagere Frafald Frafald % Test 1 Test 2 Herrehold 15 11 4 28 % Damehold 15 10 5 33 % Livsstilshold 11 3 8 73 % Ryghold 5 2 3 60 % I alt 46 26 20 44 % På henholdsvis herre- og dameholdet er der cirka en tredjedel, som der faldet fra. Fra livsstilsholdet er omkring to tredjedele faldet fra. Mange stopper på holdet, enten fordi de Tabel 2 mister motivationen eller begynder at træne selv eller i andre sammenhænge. Godt halvdelen fra rygholdet er faldet fra. På grund af det lille deltagerantal vil blot en deltagers frafald få stor betydning for testresultaterne. Samlet for alle hold er næsten halvdelen af alle testdeltagere faldet fra, hvilket er et stort frafald og umiddelbart større, end vi havde forventet. 6 Test 1 = første testaften og test 2 = anden testaften. Vi benytter test 1 og test 2 gennemgående i opgaven. 11

6.0 Profil af testede motionshold Alle de testede hold er motionshold, hvilket betyder, at formålet med træningen er motion og ikke deltagelse i konkurrence. Alle deltagere er voksne på minimum 18 år, og holdenes instruktører er alle fysioterapeuter eller fysioterapeutstuderende. I det følgende præsenteres en profil af de fire hold. Besvarelse af spørgeskema til instruktører samt observationsskema for de enkelte hold findes under bilag (bilag 5.0-8.1). 6.1 Profil af herrehold Holdet er organiseret i DGI-regi under en idrætsforening i et mindre lokalsamfund. Sæsonen starter midt i september og slutter sidst i april, hvorefter der er fælles løbetræning sommeren igennem. Deltagerne er mænd i alderen 29-65 år, hvoraf mange har været med på holdet over flere sæsoner. Der er godt 20 deltagere tilmeldt på holdet og fremmødet til de enkelte træningsgange varierer fra 6-20 deltagere. Nogle deltagere træner konsekvent kun om tirsdagen, hvilket betyder, at der er flest deltagere til tirsdagens træning. Træningen foregår i en gymnastiksal, med mulighed for træning to gange ugentligt á 75 min. Den ene træningsgang spilles der volleyball, mens der den anden gang er generel fysisk træning i form af konditions- og styrketræning samt neuromotorisk træning. En typisk træningsgang består af opvarmning, styrke- og konditionstræning (fælles eller som cirkeltræning), boldspil og udspænding. Niveauforskellen mellem deltagerne er ret stor, men alle arbejder ihærdigt på hver sit niveau. Instruktøren er uddannet fysioterapeut og har gennem mange år varetaget træningen af dette hold. 6.2 Profil af damehold Holdet er organiseret i DGI-regi under en lokal gymnastikforening. Sæsonen går fra august til slutningen af marts. På grund af ca. 60 tilmeldte er holdet opdelt i to, der træner i forlængelse af hinanden. Hvert hold træner en time pr. uge, og træningen foregår i en gymnastiksal. På det første hold er der 30-50 deltagere pr. gang og mellem 8 og 20 på det næste hold. Holdet er for voksne kvinder og deltagernes alder spænder fra 25-69 år. Deltagernes fysiske træningstilstand er ret forskellige, men træningen er tilrettelagt, så alle kan være med. En typisk træningsgang består af opvarmning, sving/rotationer, gang/løb, hop, balance- og styrkeøvelser afsluttet med udspænding. Instruktøren er uddannet fysioterapeut og har mange års erfaring som instruktør og gymnast. 6.3 Profil af ryghold Oprindelig havde vi kontakt til et konditionshold for både mænd og kvinder med en fysioterapeut som instruktør. Men på grund af sygdom hos instruktøren, var det ikke muligt at teste holdet. Vi fik i stedet kontakt til et ryghold, som gerne ville deltage i testning. Holdet er organiseret i DGI-regi under en lokal gymnastikforening. Holdet er for voksne med 12

rygproblemer, eller personer der ønsker at forebygge ryggener. Sæsonen går fra september til sidst i marts. Deltagerne er primært kvinder, dog er der enkelte mænd. Der er 20 deltagere tilmeldt på holdet, og fremmødet varierer fra 6 til 15. Aldersmæssigt spænder deltagerne fra ca. 30 til 60 år. Deltagernes niveau spænder vidt, særligt med hensyn til kropsbevidsthed. Holdets instruktør er fysioterapeutstuderende. Der er træning en gang ugentligt á 75 min., og træningen foregår i en gymnastiksal. Træningen fokuserer på styrke- og stabilitetstræning af columna. Ofte indgår step, træning med håndvægt og gulvøvelser. Holdet træner ikke specifikt de øvelser, der indgår i testbatteriet, men flere af øvelserne trænes indirekte fx step. 6.4 Profil af livsstilshold Dette hold blev opstartet 1/9 2005 som led i et landdækkende initiativ fra Dansk Firma Idrætsforbund (DFIF). Målgruppen er overvægtige, med BMI 7 over 25, og der er ingen krav om tilknytning til DFIF. Deltagerne mødes en gang ugentlig til en times kostvejledning og efterfølgende en times motion. Enkelte gange får deltagerne teoretisk undervisning i motion. Kostvejledningen foretages af en klinisk diætist og motionen af en fysioterapeutstuderende. Motionen foregår primært i en gymnastiksal, men enkelte gange er der i stedet svømning/vandgymnastik, gåture eller udendørsaktiviteter. Generelt veksles der i træningen mellem konditions- og styrketræning. Der er fokus på højest mulig intensitet timen igennem. Niveauforskellen i den fysiske træningsstilstand, hos deltagerne, er stor, ligesom deltagernes BMI svinger fra omkring 25 til 50. Holdet er for både mænd og kvinder, men langt hovedparten af deltagerne er kvinder. Aldersmæssigt spænder deltagerne fra 20 til godt 60 år. Holdet træner ikke specifikt alle øvelser, som indgår i testbatteriet, men flere af øvelserne trænes indirekte. Der lægges vægt på, at øvelserne er simple mht. koordination. 7.0 Præsentation af testprotokol og spørgeskema Den tidligere bachelorgruppe har i forbindelse med første delprojekt udarbejdet en testprotokol samt et spørgeskema. Før fysiske test foretages, bør der udføres en testprotokol, således at testresultaterne bliver så nøjagtige som mulig (Beyer m.fl. 2003:92). Vores testprotokol har dels til formål at sikre et ensartet udgangspunkt for alle deltagere ved både test 1 og test 2, samt for på sigt at kunne anvendes af andre instruktører på andre motionshold. Spørgeskemaet er udviklet med henblik på at supplere de objektive testresultater. I de følgende afsnit præsenterer vi vores testprotokol og spørgeskema, hvor vi forinden beskriver vores ændringer i forhold til første udgave af materialet. 7.1 Ændringer i testprotokol i forhold til første udgave Inden testforløbet har vi gjort os en række overvejelser i forhold til det testbatteri, som er udvalgt i første delprojekt. I forhold til den praktiske anvendelse af testbatteriet, herunder 7 Body Mass Index 13

tidsmæssige hensyn, har vi valgt at inddele deltagerne i tre grupper. På denne måde kan flere deltagere testes på samme tid. Dette betyder, at deltagerne selv skal tælle i de deltest, hvor det er nødvendigt (step up, rygstrækning og armstrækning). Yderlige er herre- og dameholdet opdelt i to grupper til yo-yo test og vægt-/impedansmåling (bilag 9). Endvidere har vi lavet ændringer ved rygstrækning, og armstrækning. Rygstrækning er ændret, så deltagerne ligger vandret med benene og fødderne sat fast i en ribbe. Øvelsen er ændret, fordi den oprindelige testøvelse kræver en bestemt plint, som ikke er i de pågældende gymnastiksale, hvor deltagerne er blevet testet. Armstrækning er ændret, så alle kvinder udfører øvelsen på knæene. Alle mænd udfører øvelsen på fødderne, som oprindelig beskrevet. Øvelsen er ændret for kvinder, da vi formoder, at kun meget få kvinder på motionshold kan udføre armstrækninger på tæerne. Endvidere tillades det at alle deltagere placerer hænderne en håndsbredde bredere end skulderbredde, samt at deltagernes bryst ikke er helt nede at røre gulvet. Til gengæld har vi påpeget, at deltagernes albuer skal pege bagud, for at sikre at m. triceps brachii testes og ikke brystmuskulaturen. De øvrige deltests er udført som beskrevet i den oprindelige testprotokol. 7.1.1 Den anvendte testprotokol For at danne et overblik over de anvendte deltests, følger en kort beskrivelse af disse i en testprotokol, som fremgår nedenfor. En udvidet beskrivelse af de enkelte deltests findes under bilag 11. De enkelte deltests er så vidt muligt beskrevet i den rækkefølge, som de er udført under test 1 og test 2 (bilag 9). Den enkelte deltest er beskrevet med billedillustrationer, formål og en kort beskrivelse af selve deltesten. 7.1.2 Deltest 1a og b: Step up 7.1.3 Deltest 2: Længdehop Formål: At måle dynamisk muskeludholdenhed i UE. Beskrivelse: a) Deltageren sætter højre fod op på bænken. Deltageren løfter sig op til højre ben er helt strakt (uden at sætte af med venstre ben) og sænker sig ned igen. Der tælles antal gange deltageren kan løfte sig op på 1 min. b) Øvelsen udføres på samme måde med venstre fod på bænken. Begge resultater noteres i testskemaet. Formål: At måle muskelpower i UE. Beskrivelse: Deltageren står med samlede ben bag en streg på gulvet. Deltageren sætter af, hopper så langt som muligt og bliver stående efter landingen. Instruktøren markerer hoppelængden med et stykke tape ved deltagerens hæl. Efter tre hop måles afstanden fra startlinien til tapemarkeringerne. Resultaterne noteres i testskemaet. Det bedste resultat tæller. 14

7.1.4 Deltest 3: Rygstrækning 7.1.5 Deltest 4: Armstrækning Mænd Kvinder 7.1.6 Deltest 5: Yo-yo test Formål: At måle dynamisk muskeludholdenhed i ryggen. Beskrivelse: Deltageren sætter fødderne fast i ribben og lægger sig hen over plinten, så overkroppen hænger frit. Deltageren placerer hænderne under panden og løfter overkroppen op til vandret og sænker ned igen. Øvelsen udføres flest mulig gange i træk uden pause. Resultatet noteres i testskemaet. Formål: At måle dynamisk muskeludholdenhed i OE. Beskrivelse: Deltageren ligger på maven med hænder en håndbredde bredere end skulderbredde. Deltageren løfter sig op til armene er strakte og sænker sig til brystet nærmer sig gulvet. Mænd udfører øvelsen på tæerne, og kvinder udfører øvelsen på knæene. Øvelsen udføres flest mulig gange i træk uden pause. Resultatet noteres i testskemaet. Formål: At måle deltagerens kondital. Beskrivelse: Deltageren løber frem og tilbage på en afmålt 20 m bane og følger anvisningerne på en CD. Når deltageren ikke længere er i stand til at holde det angivne tempo, stopper deltageren. Den tilbagelagte distance noteres i testskemaet. Konditallet udregnes efterfølgende. 7.1.7 Deltest 6: Vægt- og impedansmåling (Tanita BF-576) Formål: At måle vægt og fedtprocent. Beskrivelse: Instruktøren indtaster køn, alder og højde i cm på vægten. Deltagerne træder op på vægten med bare fødder. Vægt i kg og fedtprocent aflæses og noteres i testskemaet. 7.2 Ændringer i spørgeskema i forhold til første udgave I forhold til det spørgeskema som blev anvendt i første delprojekt, har vi lavet nogle få ændringer. Ved deltagernes subjektive vurdering af helbredstilstand og træningstilstand er der i det oprindelige spørgeskema afkrydsningsfelter fra 1-10, mens vores er en skala fra 0-100. Dette er ændret for at give deltagerne flere valgmuligheder for afkrydsning. I forhold til det oprindelige spørgeskema har vi lavet et afkrydsningsskema, hvor deltagerne skal markere, hvor mange timer de er fysisk aktive ugentligt, samt hvilken form for arbejde de har. Endvidere har vi præciseret, at deltagernes fysiske aktivitetsniveau gælder de seneste tre måneder, hvilket ikke fremgår af det oprindelige spørgeskema. 15

7.2.1 Anvendelse af spørgeskema Formålet med spørgeskemaet, som deltagerne har udfyldt før henholdsvis test 1 og test 2, er få et indtryk af, hvor fysisk aktive deltagerne er, udover det de træner på de pågældende motionshold. Dette er vigtigt, når vi skal vurdere deltagernes udvikling i almen fysisk træningstilstand mellem test 1 og test 2. Derfor spørger vi dels til, hvor meget tid deltagerne ugentligt bruger på livsstilsaktiviteter (fx rengøring, havearbejde) og struktureret motion (fx cykling, løb, fodbold), samt hvilken form for arbejde de har (tungt, middel eller let fysisk arbejde). Et andet formål med spørgeskemaet er deltagernes subjektive vurdering af egen helbredstilstand og almen fysisk træningstilstand. Det anvendte spørgeskema findes under bilag (bilag 12.3). 8.0 Generelle overvejelser i forbindelse med testning Der vil være en række praktiske, etiske og fysiologiske overvejelser man må gøre sig i forbindelse med det at benytte testning som målemetode. Overvejelserne skal sikre, at deltestene er så anvendelige og nøjagtige som muligt. 8.1 Praktiske overvejelser i forbindelse med testning Vi har gjort os praktiske overvejelser i forhold til de enkelte deltests, deltagerne og instruktørerne. Den udvidede testprotokol (bilag 11) skal sikre, at den enkelte deltest udføres som beskrevet i testprotokollen og ens ved test 1 og test 2 bl.a. med hensyn til udgangs- og slutposition. Dette kontrolleres ved, at samme instruktør har ansvaret for afvikling af de enkelte deltests. Deltagerne bliver testet i lokaler, hvor der er adgang til redskaber, som skal benyttes i deltestene. Lokalerne og dermed redskaberne er de samme ved test 1 og test 2. I afsnit 7.1 beskrives opdelingen i grupper under testningen. Der er maksimalt fem deltagere i hver gruppe af hensyn til, at deltagerne ikke skal vente ved de enkelte deltests, samt at instruktøren har overblik over afviklingen af deltesten. Rækkefølgen og opdelingen af deltestene er foretaget ud fra praktiske hensyn i forhold til tid og antallet af instruktører. Det betyder, at step up og længdehop sker i forlængelse af hinanden, på trods af at de begge kræver brug af muskler i UE (bilag 9). Ved step up, rygstrækning og armstrækning tæller deltagerne selv antallet af repetitioner. Inden den enkelte deltest afvikles, giver den pågældende instruktør, som er ansvarlig for afvikling af deltesten en grundig verbal og visuel instruktion om den pågældende deltest. Hermed skal deltageren kun forholde sig til en enkelt deltest af gangen. Der bliver konsekvent ikke heppet på deltagerne, da dette har en meget individuel indflydelse på deltagerne, samt at instruktørerne vil takle graden af dette forskelligt (Aadahl m.fl. 2003:8). Deltagerne får ikke mulighed for at se deres besvarelser i spørgeskemaerne og testresultater fra test 1, før de testes anden gang. Dermed reduceres risikoen for, at deltagerne påvirkes af besvarelserne og testresultater fra test 1. 16

8.2 Etiske overvejelser i forbindelse med testning Vi har foretaget os etiske overvejelser i forhold til deltagerne og instruktørerne. Vi har inden projektforløbets start henvendt os gennem instruktørerne på de udvalgte motionshold. Der skabes en god kontakt til den pågældende instruktør på holdet for at sikre at vedkommende er indforstået med tid og sted for testningen. Efterfølgende har vi informeret deltagerne om forløbet, hvorefter den enkelte deltager selv har afgjort, om vedkommende vil deltage. Deltagerne er anonyme i forbindelse med databearbejdning, således at deres navne er erstattet med et bogstav, der angiver holdet samt et tal, der markerer deltagerens nummer på holdet (fx H3 8 ). Denne betegnelse for deltagernes bruges gennemgående i opgaven. Vi opbevarer navngivet data i ringbind og placerer således ikke navne og adresser på computer eller Internet. Testprotokollerne med personlige oplysninger bliver makuleret efter projektets afslutning. Før testningen afvikles, underskriver deltagerne et informeret samtykke, der er vedhæftet testmaterialet (bilag 12.2). Dette skal sikre, at de deltager på eget ansvar og er indforstået med de opsatte eksklusionskriterier (afsnit 5.1). Deltagerne har efterfølgende mulighed for at få indblik i egne testresultater samt de samlede testresultater. Dette foregår ved en fælles formidlingsaften for alle deltagere fra de fire hold (bilag 17 og 18). Vi er opmærksomme på, at det, for den enkelte deltager er det personlige resultat som er selve formålet med at lade sig teste (Aadahl mfl. 2003: 2). Derfor udleverer vi udelukkende personlige testresultater. Der informeres om, at deltagerne skal stoppe udførelse af de pågældende deltests, hvis de oplever ubehag. Der vil desuden være en række etiske overvejelser forbundet med de enkelte deltests, hvilke beskrives under afsnittet om vurdering af de enkelte deltests. 8.3 Fysiologiske overvejelser i forbindelse med testning En række fysiologiske faktorer kan have indflydelse på testdeltagernes præstationsevne under testning. Væske- og fødeindtag inden testningen kan have betydning for deltagernes præstationsevne (Gjerset, 2002:131,194-201). Deltagernes fysiske aktivitetsniveau op til testning kan have betydning for deltagernes ydeevne under testningen. Vi har ikke specifik spurgt til disse faktorer i spørgeskemaet. Det vil dog være relevant, at deltageren tilføjer i skemaet, hvis vedkommende har lavet noget ekstraordinært inden testningen. Inden afviklingen af testning er der ca. 20 minutters fælles opvarmning (bilag 10). Det er samme opvarmning ved test 1 og test 2 med hensyn til indhold, intensitet og musik. Opvarmningen skal forberede deltagerne fysisk og mentalt til at udføre deltestene samt forebygge skader i forbindelse med testning (Gjerset, 2002:205-8). 8 H = herrehold, D = damehold, L = livsstilshold, R = ryghold og 1 = deltager 1 osv. 17

Rumtemperaturen bør være den samme ved test 1 og test 2, da den kan have indflydelse på deltagernes varmeafgivelse og muskeltonus og dermed få betydning for deltagernes arbejdsevne (Schiebye m.fl. 2002:182-185). 9.0 Bearbejdning og analyse af testresultater I det følgende afsnit beskrives de statistiske begreber og definitioner, som vi har anvendt i databearbejdningen. Som eksempel har vi udvalgt herreholdets testresultater fra yo-yo testen. Herefter vil vi foretage en generel beskrivelse af samtlige testresultater for alle fire motionshold samt vurdere dem ud fra middeltal og standarddeviation. Herre- og dameholdets testresultater beskrives desuden ud fra korrelation og paired t-test. Vi vil inddrage udvalgte tal fra databearbejdningen i analysen og i øvrigt henvise til grafer og tabeller (bilag 13.1-16.9). Vi vil forsøge at skabe sammenhæng mellem de resultater, vi får fra vores statistiske analyse og den sammenhæng de kommer fra, da tal ikke alene fortæller noget (Lund m.fl. 2004: 21). Spørgeskemaerne bearbejdes ved at sammenholde de selvvurderede besvarelser med testresultaterne. Vi vil benytte andre brugbare oplysninger fra spørgeskemaerne, hvor vi finder det relevant (bilag 12.3). Da step up testen udføres for både højre og venstre UE, regnes de for to særskilte deltests. Således er testbatteriet beskrevet ud fra, at der er syv deltests i de følgende afsnit om bearbejdning og analyse af testresultaterne. 9.1 Statistiske begreber og definitioner Testresultaterne med tilhørerne middeltal og standarddeviation fra de fire motionshold er indtastet i excel regneark. Herefter er herre- og dameholdets testresultater analyseret med statistiske beregninger på en ratio-intervalskala. Følgende statistiske begreber er defineret ud fra Lund m.fl. (2004) og Beyer m.fl. (2003). Middeltal: Er udtryk for en gruppes centrale tendens, der er udregnet på baggrund af alle målte data. Standarddeviation (SD): Bruges til at se spredningen af resultaterne i forhold til middelværdien. Korrelation (r): Angiver sammenhængen mellem to forskellige variabler 9. Begge variabler måles på ratio-interval skala og kan være mellem 1 og -1. I vores data vil vi undersøge, om der er en signifikant sammenhæng mellem antal træningspas og ændring fra test 1 til test 2. Tilmed udregnes korrelationen for de subjektive og objektive resultater. P-værdi udregnes for r-værdien. Det vil sige, at sandsynligheden for at man ville få netop den r-værdi, forudsat der ingen sammenhæng er mellem de to variabler. 9 Egenskaber som kan variere mellem hvert individ eller over tid (Lund m.fl. 2004:9) 18

Paired t-test: Undersøger om resultaterne fra de to målinger er forskellige. Derudover fortæller den, om testresultaterne viser en signifikant ændring fra test 1 til test 2, samt hvor stor sandsynligheden er for at opnå en tilsvarende fremgang ved en lignende intervention. P-værdi: Angiver sandsynligheden for at det fundne resultat er opstået tilfældigt, hvorved nulhypotesen ikke kan forkastes 10. Signifikansniveauet udtrykker sandsynligheden for, om man skal tro på interventionen eller tilfældigheder. Vi sætter signifikansniveauet til 0,05. (Beyer m.fl. 2003:33,37,54) og (Lund m.fl. 2004:18-20,42,88). Middeltallet og standarddeviationen er udregnet ved hjælp af formler i excel regneark 2003. Korrelation er udregnet ved hjælp af Institute of Phonetic Sciences (IFA 2006), mens vi har benyttet Statistics Tool Box til beregning af Paired t-test (Department of 2006). 9.2 Eksempel på bearbejdning af testresultater for yo-yo testen Vi har valgt at anvende yo-yo test som eksempel for databearbejdning. Testen måler indirekte kondition hos den enkelte deltager. Tabel 3 viser herreholdets testresultater fra yo-yo testen. Dameholdets testresultater er bearbejdet tilsvarende og fremgår under bilag (bilag 14.6). På herre- og dameholdet ser vi først og fremmest på holdenes samlede testresultater men inddrager også enkelte deltagere, som adskiller sig markant fra de øvrige deltagere. På grund af et lille deltagerantal på ryg- og livsstilsholdet ser vi udelukkende på de enkelte deltageres testresultater samt holdenes middeltal og standarddeviation. 9.3 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Herrehold Middeltallet har ændret sig i en positiv retning fra test 1 (42,6 ±9,5 11 ) til test 2 (44,2 ±9,5). En enkelt deltager (H4) har en lille tilbagegang i konditallet (fra 44,4 til 43,9). Hos en anden (H1) er resultatet uændret, mens de resterende på holdet alle har fremgang. Som det ses er standarddeviationen uændret fra test 1 til test 2. Korrelationen mellem fremgang og antal træningspas er ikke signifikant (r = 0,05327), da værdien for 11 deltagere skal ligge mellem 0,58 og 1 (Johansen 2002:172). En signifikant korrelation mellem fremgang og antal træningspas må kunne forventes, men resultaterne viser, at det ikke nødvendigvis er deltagerne med flest træningspas, som har den største fremgang i testen. Der kan være flere årsager til, at dette ikke er tilfældet, hvilke vi vil uddybe i diskussionsafsnittet (18.0). Testresultaterne giver en Pairet t-test (t = 3,614), hvilket er over 2,23, som er signifikansniveauet for 11 deltagere (Johansen 2002:167). Hermed bliver den tilhørende p- 10 Hvis nulhypotesen kan forkastes, vil den oprindelige hypotese sandsynligvis være sand. Nulhypotesen forkastes, hvis p-værdien er under signifikansniveauet (p < 0,05) (Lund m.fl. 2004:69) 11 Standarddeviationen. 19

værdi under 0,05. Dette betyder at nul-hypotesen kan forkastes, og man må forvente en lignende ændring i konditallet ved samme træning. Herrehold: Testresultater fra yo-yo testen Deltagere Test 1 Test 2 Ændring Ændring Træningspas Frem-/tilbage- Kondital Kondital fra 1-2 i % fra 1-2 fra 1-2 gang (+/-) H1 56 56 0 0% 42 H2 52 55,5 3,5 7% 53 + H3 47,9 49,2 1,3 3% 24 + H4 44,4 43,9-0,5-1% 20 - H5 38,3 39,7 1,4 4% 50 + H6 36,1 38,3 2,2 6% 23 + H7 39,1 39,7 0,6 2% 21 + H8 28 29,9 1,9 7% 35 + H9 51,5 52,6 1,1 2% 50 + H10 47,4 51,4 4 8% 16 + H11 28 29,9 1,9 7% 46 + Sum 468,7 486,1 17,4 44% 380 9+/1- (uændret 1) Middel 42,6 44,2 1,6 4% 34,5 SD 9,5 9,5 1,4 3% 14,1 Korrelation mellem 1 til 2: 0,05372 ændring og antal p-værdi 0,8754 Træningspas Paired t-test 1 til 2: 3,614 p-værdi 0,0047 Tabel 3: Tabellen viser herreholdets testresultater fra yo-yo testen, hvor konditallet er angivet i ml. O2/kg/min 9.4 Eksempel på bearbejdning af yo-yo testen for Damehold Middeltallet har ændret sig i en negativ retning fra test 1 (33,5 ±5,9) til test 2 (31,8 ±1,4). Der er en enkelt deltager (D1), som har haft en markant fremgang i konditallet fra 31,4 til 35,5, mens en anden deltager (D9) har haft en tilbagegang i konditallet fra 33,2 til 27,1. De øvrige deltagere har alle tilbagegang i konditallet med undtagelse af én deltager, hvis fremgang er lille. Spredningen på deltagernes resultater er blevet markant mindre fra test 1 til test 2, hvilket ses ud fra standarddeviationen. På korrelationsværdien ses der ingen signifikant sammenhæng mellem fremgang og antal træningspas (r = 0,226). Hos 10 deltagere er den signifikante korrelation mellem 0,60 og 1 (Johansen 2002:172). Testresultaterne giver en Paired t-test (t = -1,1333), som er under 2,26, hvilket er signifikansniveauet for 10 deltagere (Johansen 2002:167). Dette giver en p-værdi langt over 0,05. Nul-hypotesen kan i dette tilfælde ikke forkastes, og der er ikke sikkerhed for en lignende ændring ved tilsvarende træning (bilag 14.6). 20