Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Opsummering af undersøgelsens resultater... 5 3. Aftagernes ansættelsessted... 7 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer... 8 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau... 9 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år... 13 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede... 15 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse... 17 Bilag 1: Metode og datagrundlag... 19 3/21

1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. Ambitionen kræver, at UCSJ kender til omverdenens behov og forventninger, og derfor er en god kontakt til de aftagere, der ansætter UCSJ s dimittender afgørende. Aftagerundersøgelsen er et af flere af UCSJ s redskaber til at sikre kontakt til aftagerne og viden om deres perspektiver og behov. Formålet med aftagerundersøgelsen er at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i UCSJ s uddannelser på baggrund af viden om aftagernes vurderinger af nyuddannede fra UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af UCSJ s dimittender Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen bliver sammen med en række andre undersøgelsesresultater inddraget i uddannelsernes årlige status på uddannelseskvaliteten, der danner baggrund for iværksættelse af nye og justerede indsatser for uddannelsesforbedring. I nærværende rapport præsenteres de tværgående analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Udover denne rapport er der udarbejdet rapporter for de enkelte uddannelsers aftagerundersøgelse. De uddannelsesspecifikke rapporter kan findes på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk under de enkelte uddannelser. Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen gennemført for 9 af UCSJ s 10 grunduddannelser i perioden november december 2016. Administrationsbacheloruddannelsen indgår ikke i undersøgelsen, da uddannelsen først havde opstart i sommeren 2013 og derfor endnu ikke havde dimittender på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse. Der indgår i alt 314 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 657 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 19 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere udover de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/21

2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Halvdelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er relevante. I alt 48 % af aftagerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Hvad angår aftagernes vurderinger fordelt på de enkelte uddannelser skiller tre uddannelser sig positivt ud ved, at en større gruppe aftagere (over 55 %) vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov. Det drejer sig om: Leisure managementuddannelsen, læreruddannelsen og ernærings- og sundhedsuddannelsen. De nyuddannedes niveau ift. uddannelsesspecifikke kompetencer vurderes gennemsnitligt set til et sted mellem højt og middel. De nyuddannedes kompetencer blev desuden undersøgt ved hjælp af aftagernes vurdering af de nyuddannedes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Gennemsnitligt set vurderer aftagerne de uddannelsesspecifikke kompetencer til at være et sted mellem i meget høj grad vigtige og i nogen grad vigtige. Samtidig ligger aftagernes gennemsnitlige vurdering af de nyuddannedes niveau inden for de uddannelsesspecifikke kompetencer et sted mellem højt og middel. Vurderingerne af de øvrige kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede følges ad. Endelig blev de nyuddannedes kompetencer undersøgt ved hjælp af aftagernes vurdering af de nyuddannedes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Her vurderer aftagerne, at kompetencerne ansvarlighed og samarbejdsevner er de kompetencer, som først og fremmest er vigtige, da over 90 % vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig fremgår det, at it-kompetencer er de kompetencer som den mindste andel (73 %) af aftagerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne især, at de nyuddannedes niveau er højt inden for kompetencerne ansvarlighed, samarbejdsevne og it-kompetencer, idet mellem 70 % og 73 % vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer er meget højt eller højt. Modsat vurderer aftagerne, at formidlingskompetencer, evne til at anvende erhvervede teorier i praksis og selvstændighed er de kompetencer, som de nyuddannede har det laveste niveau inden for, da kun mellem 38 % og 44 % vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer er meget højt eller højt. Desuden vurderer aftagerne overordnet set vigtigheden af de øvrige kompetencer lidt højere end niveauet af kompetencerne hos de nyuddannede. Samtidig er der statistisk signifikant korrelation mellem vurderingen af samtlige kompetencers vigtighed og niveau. Med andre ord følges vurderingerne af de enkelte øvrige kompetencers vigtighed og niveauet hos de nyuddannede. De relationelle kompetencer er de vigtigste i dag og om fem år Aftagerne vurderer, at relationelle kompetencer er de vigtigste for professionsuddannede sammenlignet med praktiske handlekompetencer, teoretiske kompetencer og personlige kompetencer både i dag og om fem år. Samtidig vurderer aftagerne, at teoretiske kompetencer såvel i dag som om fem år er de mindst vigtige. 5/21

Statussamtaler og løbende feedback anvendes ofte ved ansættelse af nyuddannede Særligt statussamtaler og løbende feedback angives som aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede. Det er imidlertid kun lidt over halvdelen af aftagerne, som mener, at deres arbejdspladser gør brug af en introdag eller et introforløb inden for de første par måneder. Nyuddannede såvel som erfarne medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse 91 % af aftagerne vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne vurderer især, at fagspecifikke kurser og særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrupper vil være relevante for de medarbejdere, som har behov for efter- og videreuddannelse. Kun en lille andel af aftagerne vurderer, at det vil være relevant for deres medarbejdere at tage en hel diplomuddannelse. 6/21

3. Aftagernes ansættelsessted Størstedelen af aftagerne i undersøgelsen er ansat i den offentlige sektor. De er først og fremmest ansat på kommunale og regionale arbejdspladser. Kun for leisure managementuddannelsen gælder det, at hovedparten af aftagerne har ansættelsessted på private arbejdspladser, jf. figur 1. Figur 1: Hvor er du ansat? Alle uddannelser (n=311) 1% 14% 69% 13% 1% 2% Bioanalytiker (n=8) 100% Ergoterapeut (n=10) 10% 30% 50% 10% Ernæring og sundhed (n= 21) 5% 19% 33% 38% 5% Fysioterapeut (n=15) 27% 27% 47% Leisure Management (n=9) 11% 89% Lærer (n=65) 2% 88% 8% 3% Pædagog (n=125) 3% 84% 9% 1% 3% Socialrådgiver (n=33) 3% 94% 3% Sygeplejerske (n=25) 84% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Statslig arbejdsplads Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Privat arbejdsplads Fag-/interesseorganisation Andet 7/21

4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer De nyuddannede fra UCSJ har i løbet af deres uddannelse opnået kompetencer inden for de områder, som er bekendtgørelsesfastsat og som beskrives mere konkret i de enkelte uddannelsers studieordninger 1. Et af de væsentligste formål med aftagerundersøgelsen er at undersøge aftagernes vurdering af, hvorvidt de nyuddannedes kompetencer er relevante. I spørgeskemaet er aftagerne derfor blevet bedt om at svare på, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Figur 2 viser aftagernes samlede besvarelse af spørgsmålet. Figur 2: I hvilken grad lever de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? Alle uddannelser (n=306) 10% 38% 44% 7% 1% Bioanalytiker (n=8) 13% 38% 50% Ergoterapeut (n=9) 33% 56% 11% Ernæring og sundhed (n=21) 19% 38% 24% 19% Fysioterapeut (n=15) 40% 47% 7% 7% Leisure Management (n=9) 11% 78% 11% Lærer (n=64) 19% 38% 41% 3% Pædagog (n=123) 7% 45% 44% 4% 1% Socialrådgiver (n=32) 16% 16% 56% 13% Sygeplejerske (n=25) 24% 56% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det fremgår af figur 2, at i alt 48 % af aftagerne i meget høj grad eller i høj grad vurderer, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Inden gennemførelsen af aftagerundersøgelsen fastsatte UCSJ s direktion tre succeskriterier for aftagernes vurdering af de nyuddannede i den tværgående aftagerundersøgelse. Ét af disse succeskriterier er, at minimum 70 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov. Resultatet af undersøgelsen ligger således noget under det forventede niveau og succeskriteriet for denne parameter, er ikke indfriet. Hvad angår aftagernes besvarelser fordelt på de enkelte uddannelser viser figur 2, at tre uddannelser skiller sig ud ved, at en større gruppe aftagere (over 55 %) vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov. Det drejer sig om: Leisure managementuddannelsen, læreruddannelsen og ernærings- og sundhedsuddannelsen. Derudover viser en sammenligning mellem uddannelserne statistisk signifikante forskelle med leisure managementuddannelsen som den mest positive og sygeplejerskeuddannelsen som den mest negative. 2 1 I undersøgelsen er begrebet kompetence anvendt som dækkende over det læringsudbytte, færdiguddannede skal have opnået ved endt uddannelse inden for kategorierne: Viden, færdigheder og kompetencer. 2 Kruskal-Wallis test: P=0,006 8/21

5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i aftagerundersøgelsen, knyttet til undersøgelsen af relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Er der overensstemmelse mellem vurderingen af kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau inden for disse, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer. I spørgeskemaet er aftagerne blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra uddannelsernes studieordninger og niveauet inden for disse kompetencer. 3 I figur 3 ses den overordnede sammenhæng mellem de uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau for alle uddannelserne, da en sammenligning pr. kompetence ikke er mulig grundet de forskellige uddannelsesspecifikke kompetencer. Tallene i figuren er et beregnet gennemsnit af vurderingerne af kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau. 4 3 UCSJ s uddannelser har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra deres studieordninger. Eksempelvis har fysioterapeutuddannelsen udvalgt kompetencerne fra studieordningens formuleringer af de endelige mål for læringsudbytte. 4 Vi har her tilladt udregning af gennemsnit af ordinale skalaer (dvs. skalaer hvor svarkategorierne kan rangordnes og afstanden mellem de enkelte kategorier ikke er lige stor) med henblik på at kunne foretage en sammenligning på tværs af uddannelser. Der er for hver uddannelse udregnet et totalgennemsnit for samtlige uddannelsesspecifikke kompetencer både mht. vigtighed og niveau. 9/21

Y-akse: Niveau 2: Lavt 3: Middel 4: Højt Figur 3: Sammenhæng mellem de faglige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau 3,80 BLM: X=4,05 Y=3,66 3,60 Pæd: X=4,09 Y=3,52 3,40 Lær: X=3,93 Y=3,43 3,20 3,00 Syg: X=3,87 Y=3,01 Fys: X=3,94 Y=3,41 2,80 Soc: X=3,90 Y=2,97 Bio: X=3,93 Y=3,29 Erg: X=3,95 Y=2,76 Ersu: X=3,83 Y=3,31 2,60 3,80 3,85 3,90 3,95 4,00 4,05 4,10 3: I nogen grad X-akse: Vigtighed 4: I høj grad 5: I meget høj grad Note 1: X-aksen går fra 1-5 svarende til: Slet ikke, i mindre grad, i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad. Y- aksen går fra 1-5 svarende til: Meget lavt, lavt, middel, højt, meget højt. Note 2: Da hvert gennemsnit på såvel som Y-aksen er et samlet gennemsnit for mellem 7 og 12 underspørgsmål med varierende antal besvarelser, er det ikke muligt at angive et entydigt antal besvarelser. Som det fremgår af figur 3 vurderer aftagerne gennemsnitligt set de uddannelsesspecifikke kompetencer til at være et sted mellem i nogen grad vigtige og i meget høj grad vigtige. Samtidig fremgår det, at aftagernes gennemsnitlige vurdering af de nyuddannedes niveau inden for de uddannelsesspecifikke kompetencer ligger et sted mellem middel og højt. Det er kun socialrådgiveruddannelsen og ergoterapeutuddannelsen der skiller sig ud ved, at gennemsnitsvurderingen ligger et sted mellem middel og lavt. Derudover ses det af figur 3, at aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne højere end niveauet af kompetencerne. Der er især for ergoterapeutuddannelsen en forskel på vurderingen af vigtigheden af kompetencerne og niveauet af kompetencer hos de nyuddannede. 5 5 I spørgsmålene om hhv. vigtighed og niveau er det ikke muligt at foretage statistiske tests med sammenligning af uddannelsernes vurderinger, da der er tale om uddannelsesspecifikke kompetencer. 10/21

Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de studerendes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter. I tabel 1 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau samlet for alle uddannelserne. Tabel 1: Sammenhæng mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau a) I meget høj grad/ b) Meget højt a) I høj grad/ b) Højt a) I nogen grad/ b) Middel a) I mindre grad/ b) Lavt a) Slet ikke/ b) Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed 63 % 31 % 5 % b) Niveau 26 % 47 % 24 % 3 % 1 % Samarbejdsevner a) Vigtighed 62 % 33 % 4 % 1 % b) Niveau 21 % 49 % 26 % 3 % Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner a) Vigtighed 36 % 40 % 18 % 5 % 1 % b) Niveau 12 % 35 % 42 % 10 % 2 % Selvstændighed a) Vigtighed 49 % 36 % 12 % 3 % b) Niveau 12 % 32 % 46 % 9 % 2 % Faglig nysgerrighed a) Vigtighed 48 % 41 % 10 % 1 % b) Niveau 21 % 42 % 35 % 2 % 2 % a) Vigtighed 52 % 36 % 11 % 1 % b) Niveau 17 % 44 % 34 % 5 % Kritisk refleksion a) Vigtighed 44 % 40 % 13 % 3 % b) Niveau 12 % 27 % 51 % 9 % 2 % Evne til at anvende a) Vigtighed 34 % 42 % 19 % 4 % 1 % erhvervede teorier i praksis b) Niveau 10 % 31 % 48 % 10 % 2 % It-kompetencer a) Vigtighed 22 % 51 % 24 % 2 % b) Niveau 20 % 51 % 24 % 4 % 1 % Udviklings- og omstillingsparathed Formidlingskompetencer a) Vigtighed 38 % 45 % 14 % 3 % b) Niveau 8 % 30 % 54 % 8 % 1 % Note: Ansvarlighed: a) n= 272, b) n= 268; Samarbejdsevner: a) n= 272, b) n= 267; Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner: a) n= 272, b) n= 261; Selvstændighed: a) n= 272, b) n= 267; Faglig nysgerrighed: a) n= 272, b) n= 264; Udviklings- og omstillingsparathed: a) n= 271, b) n= 263; Kritisk refleksion: a) n= 271, b) n= 262; Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis: a) n= 269, b) n= 257; It-kompetencer: a) n= 271, b) n= 262; Formidlingskompetencer: a) n= 272, b) n= 264. 11/21

Vurdering af vigtighed og niveau Det fremgår af tabel 1, at kompetencerne ansvarlighed og samarbejdsevner er de kompetencer, som aftagerne først og fremmest vurderer vigtige, da over 90 % vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig fremgår det, at it-kompetencer er de kompetencer som den mindste andel (73 %) af aftagerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Derudover ses det af tabellen, at aftagerne især vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt inden for kompetencerne ansvarlighed, samarbejdsevne og it-kompetencer, idet mellem 70 % og 73 % vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer er meget højt eller højt. Modsat vurderer aftagerne, at formidlingskompetencer, evne til at anvende erhvervede teorier i praksis og selvstændighed er de kompetencer, som de nyuddannede har det laveste niveau inden for, da kun mellem 38 % og 44 % vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer er meget højt eller højt. Som tidligere nævnt har UCSJ s direktion fremsat tre succeskriterier for aftagernes vurdering af de nyuddannede i den tværgående aftagerundersøgelse. Det andet succeskriterium er, at minimum 75 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau ift. samarbejdsevner er meget højt eller højt. Dette succeskriterium er meget tæt på at være indfriet, idet 70 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for samarbejdsevner er meget højt eller højt, jf. tabel 1. Det tredje og sidste succeskriterium er, at minimum 65 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau ift. at kunne anvende erhvervede teorier i praksis er meget højt eller højt. Dette succeskriterium er ikke indfriet, idet 41 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau inden for denne kompetence er meget højt eller højt, jf. tabel 1. Desuden ses det af tabel 1, at aftagerne overordnet set vurderer vigtigheden af de øvrige kompetencer lidt højere end niveauet af kompetencerne hos de nyuddannede. Samtidig er der statistisk signifikant korrelation mellem vurderingen af samtlige kompetencers vigtighed og niveau. Med andre ord følges vurderingerne af de enkelte kompetencers vigtighed og niveauet hos de nyuddannede. 6 Sammenligning mellem de enkelte uddannelser Vi har endelig foretaget statiske test for at sammenligne de enkelte uddannelsers vurderinger i forhold vigtighed og niveau af de øvrige kompetencer. Her viser sammenligningen statistisk signifikante forskelle ved følgende øvrige kompetencer, hvad angår vigtighed: Faglig nysgerrighed 7 : Ernæring- og sundhedsuddannelsen højeste vigtighed, leisure managementuddannelsen laveste vigtighed. Kritisk refleksion 8 : Fysioterapeutuddannelsen højeste vigtighed, læreruddannelsen laveste vigtighed. Formidlingskompetencer 9 : Ergoterapeutuddannelsen højeste vigtighed, leisure managementuddannelsen laveste vigtighed. Mens sammenligningen viser statistisk signifikante forskelle ved følgende øvrige kompetencer, hvad angår niveau: Selvstændighed 10 : Fysioterapeutuddannelsen højeste niveau, leisure managementuddannelsen laveste niveau. 6 Spearman s rho: P=0,01. 7 Kruskal-Wallis test: P=0,009. 8 Kruskal-Wallis test: P=0,002. 9 Kruskal-Wallis test: P=0,002. 10 Kruskal-Wallis test: P=0,001. 12/21

6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i aftagerundersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for professionsuddannede såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 4 viser aftagernes samlede besvarelse på spørgsmålet om, hvilke kompetencer der er de vigtigste for de professionsuddannede. Figur 4: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for? (fx sygeplejersker) Praktiske handlekompetencer (n=266) 30% 27% 25% 19% Teoretiske kompetencer (n=266) 8% 18% 26% 49% Relationelle kompetencer (n=267) 56% 24% 11% 9% Personlige kompetencer (n=265) 16% 36% 33% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figuren ovenfor illustrerer tydeligt, at størstedelen af aftagerne angiver, at relationelle kompetencer er de vigtigste (56 %) sammenlignet med praktiske handlekompetencer, teoretiske kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figur 4, at kun en meget lille andel af aftagerne vurderer, at teoretiske kompetencer (8 %) er de vigtigste for de professionsuddannede. En sammenligning mellem de enkelte uddannelsers vurderinger viser statistisk signifikante forskelle ved følgende kompetencer: Praktiske handlekompetencer 11 : Bioanalytikeruddannelsen prioriterer højest, pædagoguddannelsen prioriterer lavest. Relationelle kompetencer 12 : Læreruddannelsen prioriterer højest, Leisure managementuddannelsen prioriterer lavest. I figur 5 ses aftagernes samlede besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at de professionsuddannede har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. 11 Kruskal-Wallis test: P=0,000. 12 Kruskal-Wallis test: P=0,000. 13/21

Figur 5: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for at (fx sygeplejersker) har om 5 år? Praktiske handlekompetencer (n=266) 69% 31% Teoretiske kompetencer (n=266) 59% 41% Relationelle kompetencer (n=266) 83% 17% Personlige kompetencer (n=247) 72% 28% Andet (n=266) 17% 83% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Valgt Ikke valgt Note: Aftagere af nyuddannede fra ernæring- og sundhedsuddannelsen besvarede ikke delspørgsmålet om Personlige kompetencer. Figur 5 viser, at relationelle kompetencer er de kompetencer, som den største andel af aftagerne (83 %) udpeger som værende kompetencer, der er et særligt behov for, at professionsuddannede har om 5 år. Modsat er teoretiske kompetencer, de kompetencer som den mindste andel af aftagerne (59 %) angiver, at der er et særligt behov for om 5 år. 13 Som det fremgår af figur 5 har aftagerne også haft mulighed for at vælge svarkategorien Andet og tilføje andre kompetencer, som de vurderer, at der særligt er behov for om 5 år. 17 % af aftagerne har benyttet denne mulighed. Den tværgående analyse viser her, at aftagerne særligt fremhæver tre kompetencer i deres vurdering af, hvad der særligt er behov for om 5 år. Den kompetence der nævnes oftest er omstillings- og udviklingsparathed, herunder lyst til at lære (8 gange). Dernæst fremhæves it- og digitale kompetencer (4 gange) og skriftlige kompetencer (3 gange). 13 En sammenligning mellem de enkelte uddannelser testes ikke statistisk, da der her er tale om en nominal variabel (valgt/ikke valgt), hvor betingelserne om minimum forventede observationer ikke er opfyldt for den oplagte test chi-square. 14/21

7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for UCSJ s uddannelser ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 6 nedenfor viser aftagernes samlede besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelses af nyuddannede. Figur 6: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede (fx sygeplejersker)? En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer (n=266) En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret (n=266) 56% 59% 44% 41% Løbende feedback til den nyuddannede (n=266) 70% 30% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder (n=266) 80% 20% Ingen af de nævnte aktiviteter (n=266) 2% 98% Andet (n=266) 11% 89% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Valgt Ikke valgt Det ses af figur 6, at stort set alle aftagerne vurderer, at deres arbejdspladser iværksætter nogle af de oplistede aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede. Særligt statussamtaler (80 %) og løbende feedback (70 %) angives som aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede. Det er imidlertid kun lidt over halvdelen af aftagerne, som mener, at deres arbejdspladser gør brug af en introdag eller et introforløb inden for de første par måneder. 14 Som det fremgår af figur 6 har aftagerne også haft mulighed for at vælge svarkategorien Andet og tilføje andre aktiviteter, som deres arbejdsplads iværksætter ved ansættelse af nyuddannede. 11 % af aftagerne har gjort brug af denne mulighed. Den tværgående analyse af hvilke aktiviteter aftagerne har tilføjet, viser, at de hovedsageligt nævner forskellige former for oplæringsprogrammer og forløb (nævnt 6 gange) samt særlig tæt dialog og sparing med de nyuddannede (nævnt 4 gange). 14 En sammenligning mellem de enkelte uddannelser testes ikke statistisk, da der her er tale om en nominal variabel (valgt/ikke valgt), hvor betingelserne om minimum forventede observationer er ikke opfyldt for den oplagte test chi-square. 15/21

Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 7. Figur 7: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede (fx sygeplejersker) på din arbejdsplads? Alle uddannelser (n=235) 63% 37% Bioanalytiker (n=7) 57% 43% Ergoterapeut (n=6) 83% 17% Ernæring og sundhed (n=13) Fysioterapeut (n=13) 62% 100% 39% Leisure Management (n=4) 25% 75% Lærer (n=51) 73% 28% Pædagog (n=101) 53% 48% Socialrådgiver (n=24) 71% 29% Sygeplejerske (n=16) 63% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Figur 7 viser, at ca. 60 % af aftagerne samlet set mener, at der er et behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede på deres arbejdsplads. Dette dækker over større variationer uddannelserne i mellem. Fra at 25 % af aftagerne fra leisure managementuddannelsen vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at sluse nyuddannede ind på arbejdspladsen til at samtlige af aftagerne fra fysioterapeutuddannelsen vurderer det samme. 15 15 En sammenligning mellem de enkelte uddannelser testes ikke statistisk, da der her er tale om en nominal variabel (ja/nej), hvor betingelserne om minimum forventede observationer ikke er opfyldt for den oplagte test chi-square. 16/21

8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Viden om dette tema giver dels en indikation af, på hvilke områder uddannelserne evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne. Figur 8 viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 8: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Alle uddannelser (n=243) Bioanalytiker (n=7) Ergoterapeut (n=6) 91% 86% 100% 14% 9% Ernæring og sundhed (n=13) Fysioterapeut (n=13) 69% 100% 31% Leisure Management (n=4) Lærer (n=53) 50% 100% 50% Pædagog (n=108) Socialrådgiver (n=23) Sygeplejerske (n=16) 90% 87% 94% 13% 10% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej 91 % af aftagerne vurderer samlet set, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efterog videreuddannelse, jf. figur 8. Besvarelserne for de enkelte uddannelser viser, at for 3 af uddannelserne gælder det, at samtlige aftagere mener, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Samtidig fremgår det, at besvarelserne for leisure managementuddannelsen skiller sig ud ved, at kun halvdelen af aftagerne vurderer, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. 16 De aftagere der har svaret ja på spørgsmålet om, hvorvidt deres kollegaer har behov for efter- og videreuddannelse, er derudover blevet spurgt om hvilke typer efter- og videreuddannelse, de vurderer, der kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage. Besvarelserne fremgår af figur 9. 16 En sammenligning mellem de enkelte uddannelser testes ikke statistisk, da der her er tale om en nominal variabel (ja/nej), hvor betingelserne om minimum forventede observationer ikke opfyldt for den oplagte test chi-square. 17/21

Figur 9: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=266) 58% 42% Moduler på en diplomuddannelse (n=266) 35% 65% Særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrupper (n=266) 57% 43% En hel diplomuddannelse (n=266) 11% 90% Valgt Ikke valgt Det fremgår af figur 9, at aftagerne især vurderer, at fagspecifikke kurser og særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrupper vil være relevante for de medarbejdere, som har behov for efter- og videreuddannelse. Kun en lille andel af aftagerne (11 %) vurderer, at det vil være relevant for deres medarbejdere at tage en hel diplomuddannelse. 17 Endelig har aftagerne fået et spørgsmål vedrørende på hvilke områder, de vurderer, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Da områderne i stort omfang er uddannelsesspecifikke, findes aftagernes besvarelser på dette spørgsmål i de enkelte uddannelsers rapporter for aftagerundersøgelsen. 17 En sammenligning mellem de enkelte uddannelser testes ikke statistisk, da der her er tale om en nominal variabel (valgt/ikke valgt), hvor betingelserne om minimum forventede observationer ikke er opfyldt for den oplagte test chi-square. 18/21

Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s Kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. 18 Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at uddannelserne kan tilføje temaer og spørgsmål i undersøgelsen, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ uddannelserne. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for aftagerunderundersøgelsen er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere e-mailadresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse e-mailadresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. Datagrundlag I alt blev 1768 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen, og af dem svarede 314, at de var nærmeste leder for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. 18 Læs mere om ansvaret for undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside www.ucsj.dk under Kvalitet i UCSJ. 19/21

Tabel 1 viser antallet af udsendte invitationer og antallet af besvarelser fordelt på uddannelse. Antallet af besvarelser varierer mellem 8 og 125 for de enkelte uddannelser. Der er flere grunde til den store variation i antallet af besvarelser, herunder bl.a. uddannelsernes størrelse og beskæftigelsesgraden for de nyuddannede fra de respektive uddannelser. I de uddannelsesspecifikke rapporter findes en vurdering af de enkelte uddannelsers datagrundlag. Tabel 1: Antal udsendte invitationer til deltagelse i undersøgelsen og antal besvarelser Uddannelse Antal invitationer udsendt Antal besvarelser (har ansat min. én nyuddannet) Bioanalytiker 35 8 Ergoterapeut 85 10 Ernæring og sundhed 236 21 Fysioterapeut 61 15 Leisure management 89 9 Lærer 283 66 Pædagog 602 125 Socialrådgiver 209 35 Sygeplejerske 168 25 I alt 1768 314 Antallet af besvarelser siger imidlertid ikke noget om, hvor stor en andel af UCSJ s nyuddannede aftagerundersøgelsen omhandler. Det fremgår derfor af tabel 2, at de i alt 314 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 657 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter 2016. Derudover fremgår det, at det samlede antal dimittender fra de deltagende uddannelser var 3423 i perioden 1. januar 2015-19. december 2016. 19 Ifølge denne beregning omhandler aftagerundersøgelsen en vurdering af ca. 19 % af UCSJ s nyuddannede, der er dimitteret inden for de seneste to år. Tabel 2: Antal nyuddannede som aftagerene er nærmeste ledere for og antal dimittender Uddannelse Antal nyuddannede som aftagerne er nærmeste leder for Bioanalytiker 25 84 Ergoterapeut 17 95 Ernæring og sundhed 35 277 Fysioterapeut 42 193 Leisure management 11 166 Lærer 135 496 Pædagog 210 1142 Socialrådgiver 98 365 Sygeplejerske 84 605 I alt 657 3423 Antal dimittender Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen er tilfredsstillende. Dette skal ses i lyset af datagrundlaget for andre aftagerundersøgelser på det videregående uddannelsesområde og den udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Det er eksempelvis forskelligt i hvilket omfang uddannelserne har kontaktoplysninger på aftagerne. Ligesom det langt fra er alle 19 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 20/21

dimittender, der besvarer dimittendundersøgelsen og spørgsmålet om deres ansættelsessted. Desuden har vi høj jobmobilitet i Danmark, hvilket gør indkredsningen af aftagere yderligere vanskelig. Selvom et større antal aftagere har deltaget i undersøgelsen og antallet af besvarelser vurderes tilfredsstillende sammenholdt med lignende undersøgelser, er det en mindre andel (ca. 19 %) af UCSJ s samlede antal nyuddannede, som undersøgelsen omhandler. Der bør derfor i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 21/21