Intern kommunikation i LEGO

Intern kommunikation i LEGO Før og efter deres krise Gruppe 20 Jonas Møller Christensen, Høgni Erling Bech og Sarah Bech HA 3. semester efteråret 2010 Aalborg Universitet Side 1 af 16

Titelblad Vejleder: Maiken Krogslund Anslag: Ord: Normalsider: HA3 - Gruppe 20 Høgni Erling Bech Jonas Møller Christensen Sarah Bech Rasmussen Summary Denne videnskabelige artikel omhandler intern kommunikation i LEGO før år 2004, hvor virksomheden var i økonomisk krise, og hvilke problemer denne krise skabte for den interne kommunikation. Derudover gennemgår vi den interne kommunikation efter ledelsesskiftet i år 2004, og hvordan LEGO lavede et turnaround og ændrede virksomhedens struktur, herunder den interne kommunikation i virksomheden. Dette vil vi betragte ved hjælp af teoretiske værktøjer vedrørende formel og uformel kommunikation. Herunder vil vi benytte teorier angående vertikal og horisontal kommunikation, samt kommunikationsnetværk. Endvidere vil vi se på mundtlig og skriftlig kommunikation, og inddrage graden af rig information. Side 2 af 16

Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Summary... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Arbejdsdelingen i LEGO - Vertikale vs. Horisontal kommunikation... 5 Kommunikationsnetværk i LEGO... 6 Kommunikationsmidler... 8 Mundtlig kommunikation:... 9 Skriftlig kommunikation:... 10 Den virtuelle organisation... 12 Uformel kommunikation... 12 Konklusion... 14 Litteraturliste... 15 Bilag:... 16 Side 3 af 16

Indledning LEGO er en stor, international anerkendt virksomhed, som har haft en stor vækst og en god økonomi siden den blev stiftet i 1932. I starten af det nye årtusinde var LEGO i økonomiske vanskeligheder, som følge af en ny vækststrategi. Derfor besluttede bestyrelsen at indsætte en fuldkommen ny ledelse, med Jørgen Vig Knudstorp i spidsen, og lave et turnaround for at få LEGO på rette kurs (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 52). Dette indebar også at LEGO valgte at fokusere på klodserne som deres kernekompetence, da de førhen havde fulgt en strategi om at udnytte LEGO brandet til spil, tøj og merchandise. De ønskede at være det bedst kendte varemærke blandt børnefamilier i hele verden, men dette mislykkedes, da de glemte grundideen i LEGO - Klodserne. For at komme tilbage til grundideen solgte LEGO licenserne til mange af deres varetyper fra, heriblandt LEGO-parkerne(Nimb, Anne) Det er efter disse ændringer lykkedes LEGO at rette op på deres nedgang og blive den virksomhed i Danmark med det bedste image i år 2010 (Flensborg, Line). Dette har de gjort ved at ændre på hele virksomhedens struktur og dermed på måden, der bliver kommunikeret på i virksomheden, hvor de har indført en simplere handlingsplan. LEGO ændrede deres ledelsesform og skabte et større fællesskab, hvilket også kan være med til at give større tryghed. Det tyder på, at den interne kommunikation blev prioriteret før den eksterne. Vi har valgt at undersøge den interne kommunikation i LEGO før deres turnaround, og hvordan det er gået dem derefter. Dermed kan det ses, hvordan det er lykkedes dem at rette op på udviklingen i forhold til de ændringer, som de har lavet i deres interne kommunikation, og hvilke teoretiske tilgange, de har benyttet sig af før og efter deres krise. Det er ligeledes relevant at skrive om andre emner, heriblandt organisationskultur og ekstern kommunikation, vi har dog afgrænset os til at se på den interne kommunikation. Kommunikation kan defineres som udveksling af meddelelser (Politiken), og med intern kommunikation menes udveksling af meddelelser internt i organisationen på forskellige niveauer og med forskellige kommunikations remedier. Kommunikation kan både være omhandlende relevante emner i forhold virksomheden men også uformel kommunikation mellem medarbejderne, som skaber et bedre fællesskab og større sammenhold i virksomheden. Side 4 af 16

Arbejdsdelingen i LEGO - Vertikale vs. Horisontal kommunikation Vertikal og horisontal kommunikation handler om hvilke medarbejdere i virksomheden, der kommunikerer med hinanden i forhold til de forskellige niveauer, der forekommer i en virksomhed. Når vertikal kommunikation benyttes, har man, ifølge teorien, oftest en topstyring, hvor man kun taler med medarbejdere på tilsvarende niveau og dem lige over eller under en hierarkisk. Det er uladsiggørligt for direktøren i en større virksomhed 1 at tale med alle menige medarbejdere i virksomheden. Opadgående vertikal kommunikation er, når medarbejdere kommunikerer opad i hierarkiet. Horisontal kommunikation indebærer, at der kommunikeres mellem alle afdelinger i virksomheden uanset det formelle hierarki. I praksis vil en virksomhed som regel have en kombination af vertikal og horisontal kommunikation. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 250-253) Det tyder på, at LEGO tidligere var en virksomhed med vertikale kommunikationsmønstre, men at de i forbindelse med deres turnaround er gået over til en mere horisontal kommunikationsform. Dette vil vi uddybe nedenfor. Da LEGO havde økonomiske problemer påvirkede det den vertikale kommunikation. Dengang var der et større fokus på den nedadgående vertikale kommunikation, hvorimod den opadgående vertikale kommunikation ikke blev prioriteret specielt højt (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54). Dette resulterede i at ledelsen ikke fik alle de informationer som de burde eller overhørte disse informationer, da informationen enten ikke kom hele vejen op til ledelsen, blev ændret undervejs eller de underordnede medarbejdere ikke sendte informationen af sted i første omgang. Det var også et problem for LEGO at direktørerne befandt sig hierarkisk langt væk fra deres medarbejdere, og dermed følte medarbejderne ikke et tilhørsforhold til de overordnede, hvilket kan have skabt mistillid.(berlingske Nyhedsmagasin s. 56) Derudover var også et tillidsproblem mellem afdelingerne, når produktionsafdelingen modtog informationer fra en salgsafdelingen, valgte de konsekvent at tilpasse disse informationer efter deres egen overbevisning (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 56). Dette skabte problemer for virksomheden i form af spildte ressourcer, og der blev truffet beslutninger ud fra forkerte antagelser, selvom de korrekte informationer var tilgængelige. 1 En større virksomhed betegnes som over 1500 medarbejdere, på baggrund af Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan s. 96-97. Side 5 af 16

Dermed tyder det på at LEGO tidligere havde en topstyring, som de er gået væk fra. Styringen har ændret sig fra en vertikal til i højere grad at blive en horisontal kommunikationsform 2. Dette kan lade sig gøre, idet den nye ledelse ikke er der for at pleje sit ego. Dette betyder, at alle er, og skal være, engagerede i LEGO og deres produkter. Dette er ensbetydende, med at lederne i højere grad er synlige og engagerede blandt medarbejderne, og ikke kun blandt deres respektive underdirektører. Dette skal ses i lyset af at LEGO selv mener, at det er vigtigt at skabe et samarbejde på tværs af hele organisationen 3. Da ledelsen vælger at blive mere synlig bliver organisationen samtidigt mere horisontal orienteret, bl.a. i form af at direktøren viser flere sider af sig selv, ved for eksempel at skrive en blog til medarbejderne og vise billeder af sine børn, som passer i målgruppen for LEGOs produkter 4. Derudover er det vigtigt for ledelsen at komme i kontakt med deres medarbejdere på medarbejdernes niveau, altså på deres territorium. Direktøren har beskæftiget sig med dette efter LEGOs turnaround, selvom det er svært at komme ud til alle afdelingerne i en så stor virksomhed som LEGO(Nimb, Anne). Dette har hjulpet LEGO med at skabe et bedre fællesskab og større tillid i organisationen. Dermed kan vi konkludere at LEGOs direktør har ændret sin arbejdsdeling i forbindelse med virksomhedens turnaround, hvilket også kan skabe mere tryg- og åbenhed over for medarbejderne, så de føler sig mere engagerede og motiverende for at arbejde i LEGO og føler at de bliver hørt. Kommunikationsnetværk i LEGO Der findes forskellige måder at organisere kommunikationen på i en virksomhed. Dette kan man gøre ud fra nogle generelle modeller, men hvilken model som er mest effektiv afhænger af situationen og kompleksiteten af det, der organisatorisk skal løses i kommunikationsnetværket. Ved komplekse opgaver vil modellen alle kanaler være at foretrække, da alle medarbejderne kommunikerer med hinanden og derfor hurtigere og mere præcist kan løse komplicerede opgaver. 2 Citat: Der var brug for at sætte et nyt hold, som i højere grad kunne træffe beslutninger selv; man skulle langsomt væk fra den totale topstyring. (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54) 3 Citat: kodeordet i sammensætningen af dette team var at skabe et samarbejde, og og det er en væsentlig pointe et samarbejde i hele organisationen. Det har været grundtemaet i tre år nu. Der skal være mere Lego end ego. (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54) 4 mere om dette i afsnittet om kommunikationsmidler Side 6 af 16

Derimod vil modellen hjulet være mest egnet, når det drejer sig om mindre komplekse opgaver, så som produktion, da folk ikke skal løse svære opgaver, men derimod har en person som uddelegerer arbejdet og kommunikerer med medarbejderne, uden at disse kommunikerer med hinanden. Figurerne(Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan, s. 260) I forbindelse med LEGOs turnaround ændrede de også deres kommunikationstype. De gik fra at benytte netværket hjulet, hvor lederen er centralt placeret, til at benytte sig af alle kanaler. Ifølge teorien har LEGO brugt modellen, som er bedst egnet til simple problemstillinger. Det kan have givet LEGO problemer, da virksomheden er en innovativ og nyskabende virksomhed, som normalt vil beskæftige sig med komplekse opgaver 5. Dette tyder også på, at modellen ikke fungerede længere, da LEGO kom i krise. De var nødt til at øge effektiviteten, hvorefter de skiftede over til modellen alle kanaler. Denne model giver et større fællesskab og en mulighed for større effektivitet inden for LEGOs komplekse hverdag. LEGO koncernens kommunikationsproblemer, tyder på at være blevet løst i forbindelse med deres turnaround og kommunikationsnetværksændring. Dette kan også være medvirkende til, at LEGO har vendt deres nedgang til optur, da de er bedre til at få kommunikeret ud til alle dele af virksomheden og således bliver alle involveret i beslutningerne, og muliggør at alle gode ideer bliver hørt. Dermed afhænger det ikke af hvem, der har ideerne, som det var tilfældet med den tidligere model, hvor nøglepersonen først skulle forstå, og derefter være enig i ideerne. Hvorefter nøglepersonen kunne fortælle ideerne til de andre medarbejdere, som ikke nødvendigvis havde indflydelse. Dermed har LEGO ændret deres kommunikationsmønster til at gå fra en midterstyret kommunikation i form af hjulet til en mere fælles kommunikationsform, hvor flere er en del af kommunikationen i form af modellen alle kanaler. 5 LEGO udvikler og designer nye produktet temaer, fx i form af Mindstorms. Side 7 af 16

Kommunikationsmidler Kommunikation er overførsel af information, ideer og holdninger Hvad angår kommunikationsmidler skelnes der typisk mellem mundtlig og skriftlig kommunikation, som hver især kan formidles på flere forskellige medier(jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan s.241). Der er kommet flere kommunikationsmidler i forbindelse med udbredelse af IT, og flere af disse ligger på grænsen mellem mundtlige og skriftlige kommunikationsmidler. Udbredelsen af disse nye medier ophæver også behovet for, at to eller flere personer er forsamlet. De kan for eksempel korrespondere internt ved hjælp af e-mail, der sendes mellem flere adresser samtidigt. Dette kaldes også for tids- og rumuafhængighed, da dette tillader, at flere end to personer kan kommunikere samtidigt, uafhængigt af deres individuelle placering. Derudover kan de også benytte videokonferencer, når der er geografisk store afstande, i stedet for at holde fysiske møder. Der kan sondres mellem to typer kommunikationsmidler. De asynkrone, der kan afkodes uafhængigt af hvornår, den er afsendt i form af e-mail, breve og rapporter, og de synkrone, der afkodes samtidigt med at de bliver afsendt i form af møder, videokonferencer og telefonsamtaler. Vi antager at kommunikationsmidlerne hos LEGO før krisen primært bestod af interne rapporter, e- mails, telefonsamtaler og ansigt til ansigt-kommunikation, da vi ved at de udgiver forskellige rapporter, afholder møder samt kontakter hinanden både pr. e-mail og telefon (LEGO s.17). De indførte i 2005 endnu et kommunikationsmiddel, en blog, som er blevet velmodtaget og benyttes til at kommunikere internt i organisationen. Linjekommunikationen 6 består fortsat, og er stadig ligeså vigtig, som før den nye ledelse med Jørgen Vig Knudstorp i spidsen kom til. LEGO har deres egen kommunikationsafdeling, som står for at formidle information ud til medarbejderne, bl.a. gennem virksomhedens intranet og et medarbejdermagasin, som omhandler hverdagen hos LEGOs medarbejdere og forskellige interviews med medarbejdere 7. Hvad angår formidlingen af information, siges det generelt at der er mulighed for rig information når der kan overføres mange forskellige signaler samtidigt. Mediet giver mulighed for hurtig tilbagemelding og det giver afsender og modtager mulighed for at være personlige og tilpasse meddelelsen til hinanden. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 244) 6 Linjekommunikation er her defineret som kommunikation med og udvikling af de enkelte afdelinger. 7 Dette vender vi tilbage til i afsnittet uformel kommunikation på s. 12. Side 8 af 16

Sondrer man mellem den mundtlige og skriftlige kommunikation, vil de ligge på hver sin side på skalaen for rig information. Fremvæksten inden for IT har skabt flere varianter, især e-mail og chat som betegnes for at være mindre formelle og med mulighed for hurtigere respons end de traditionelle skriftlige medier. Vi vil neden for se på denne teori i forhold til LEGOs skriftlige og mundtlige kommunikation. Mundtlig kommunikation: Den mundtlige kommunikation er typisk kendetegnet ved fysiske samtaler, videokonferencer eller telefonsamtaler. En klar fordel ved den mundtlige information er, at den i høj grad formidler rig information, hvilket skabes ved at benytte sig af alle retoriske virkemidler (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 244). Her foregår kommunikationen relativt hurtigt og nemt, og modtageren har mulighed for at respondere med det samme. For ledelsens vedkommende i LEGO er det ikke muligt at komme ud og tale mundtlig med alle medarbejdere hver dag, på grund af virksomhedens størrelse. Andre informationsmidler har derfor måtte tages i brug for at formidle den relevante og vigtige information, der skal til for at kunne motivere og formidle arbejdsopgaver rundt i organisationen. Derfor må man antage, at mundtlig information skal igennem flere personer/niveauer, før den når frem til sit bestemmelsessted i organisationen, og derfor er en virksomhed som LEGO også nødt til at benytte sig af andre kommunikationsmidler end kun den mundtlige kommunikation 8. Mundtlig kommunikation bliver blandt andet brugt til afholdelse af topledelsens faste ugentlige og månedlige møder hvor de diskuterer emner i en bredere kreds, sådan 8 Ved den mundtlige kommunikation kan der dog nemmere opstå forviklinger, end det er tilfældet ved den, da man ikke blot taler sammen, men også udviser kropssprog, ansigtsmimik og tonefald. Studier har vist at kun 7 % forstås gennem ord og 38 % gennem formuleringer og udvalg. Hele 55 % er gennem kropssproget (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 244) Side 9 af 16

har de gjort siden 2006 (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54). Derudover afholdes der også afdelingsmøder samt medarbejderudviklingssamtaler, hvilket vi må antage, at de ikke gjorde i samme omfang tidligere hen. Denne kommunikationsform er rig, direkte og med gode muligheder for at få et indtryk af, hvad de deltagende parter mener. Muligheden for lagring er imidlertid ikke god, der skal dog tages forbehold for, at der kan være en referent til stede. Skriftlig kommunikation: Skriftlig kommunikation er alle former for kommunikation, hvor meddelelsen er skrevet ned, hvad enten det er i en e-mail, brev eller en formel rapport. Jo længere en meddelelse er, des mindre rig bliver meddelelsens indhold, da der kommer overflødig information med, som skaber spildtid, samt at der ikke er mulighed for at respondere direkte. Det indebærer normalt en længere responstid på skriftlig information (afhænger dog af hvilket medie, der benyttes), men til gengæld undgås der nemmere misforståelser end ved den mundtlige kommunikation. Da man kun skal forholde sig til det skrevne, hvilket kan genlæses for at få en bedre forståelse. (Jacobsen, Dag Ingvar, og Thorsvik, Jan s. 262 264) Vi antager, at LEGOs interne rapporter er en måde at formidle store mængder information ud i organisationen. Respons-tiden på disse er imidlertid længere, end den er på blogindlæg og e-mail, idet disse giver god mulighed for hurtigt respons. Desuden er det ikke givet, at medarbejderne er bevidste om, hvordan de skal reagere i forhold til rapporterne. E-mail-kommunikation rundt i organisationen formidler i højere grad rig information ud i organisationen i forhold til længere rapporter, og kan formidles hurtigere, kortere og mere præcist. Desuden er det relativt nemt at målrette en e-mail frem for en rapport, da målgruppen normalt er mindre. Til gengæld kan information gå tabt, hvis medarbejderne modtager for mange e-mails, og dermed ikke får skabt et overblik. Jørgen Vig Knudstorp har siden 2005 formidlet information om koncernen ud til sine 7000 medarbejdere verden over via en blog på LEGOs intranet. Han skriver to til ti blogindlæg om måneden og kan derfor nemt formidle information ud til alle niveauer i hele koncernen, uden den kommer forbi forskellige dørvogtere 9, der kan manipulere med oplysningerne. En af mulighederne 9 (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 261) En dørvogter kontrollerer de meddelelser, der passerer gennem en kommunikationskanal. Side 10 af 16

ved bloggen er også, at medarbejderne kan respondere hurtigt. Det er dermed en direkte forbindelse mellem den enkelte medarbejder og topchefen. Ikke alle medarbejdergrupper er lige aktive på bloggen, og afhængigt af hvad, der publiceres, deltager forskellige medarbejdergrupper i debatten. Topchefen har visioner om en mere åben og tillidsfuld ledelsesstil, dette hjælper bloggen med at realisere(valsted, Marie-Louise) Bloggen er skrevet mere uformel og personlig og skrives direkte af topchefen. Jørgen Vig Knudstorp benytter også bloggen til at komme med refleksioner over sit job, og hvad han oplever. Bloggen er et supplement til den formelle kommunikation i organisationen og erstatter ikke denne. Vi betragter bloggen som værende formel, idet den formidler oplysninger fra topledelsen ud til organisationen og omhandler virksomhedsrelevante emner. Debatten behøver heller ikke være tidsmæssigt afgrænset til et bestemt tidsrum, som f.eks. et møde eller en samtale. Der er mulighed for at forberede sit svar grundigt og sende relativt meget information ud på én gang. Denne information lagres automatisk, således den hurtigt kan findes frem igen. Meget af det samme gør sig gældende ved e-mail kommunikation. Der er mulighed for hurtig respons mellem flere personer, samt mulighed for at give sig tid til at gennemarbejde et svar. Det er ligeledes muligt at gemme kommunikationen til senere brug. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 263 264) Der kan argumenteres for at topchefen har formået at benytte det skriftlige medie bloggen - til at levere information, som kan betegnes som rig. Det drejer sig om episoder, hvor der er taget svære beslutninger, og virksomheden vælger at give medarbejderne information så tidligt som muligt, så som varsling om afskedigelse af medarbejdere(valsted, Marie-Louise). Her skrev topchefen bl.a. i 2005 om, hvor svær en beslutning det var at måtte sige farvel til medarbejdere. Disse afskedigelser blev mødt med relativ positiv respons, på den måde som ledelsen havde valgt at håndtere det på. Dette giver større tryghed for medarbejderne, og det får medarbejderne til at føle, at de er en del af selve virksomheden. Bloggen indeholder dog også nogle negative aspekter. Blandt andet er det uklart, om alle medarbejderne tør være ærlige og komme med kritik og dermed sætte sig selv i et dårligt lys, i det medarbejderne ikke ved, hvordan direktøren reagerer på negative input, og om disse kan påvirke medarbejdernes fremtid i virksomheden. Side 11 af 16

Den virtuelle organisation Begrebet den virtuelle organisation er blevet beskrivende for, hvordan virksomheder i dag er uafhængige af tid og rum. Der bliver kommunikeret og arbejdet, uden at medarbejderne er i fysisk kontakt med hinanden i samme bygning, virksomhed, verdensdel eller tidszone. Der kan her tales om, at organisationen is working around the clock 10, og kan være spredt ud over hele kloden. En debat eller samtale på bloggen kan derfor stå på i lang tid og modtage mange inputs fra forskellige afdelinger fra hele verden uden en defineret tidsramme. (Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 262 263) Med indførelsen af elektronisk medarbejderkommunikation blev informationsstrømmen fra topledelsen suppleret med en mindre formel og personlig kommunikationsform. Dermed er kommunikationen i LEGO blevet mere åben, og indholdet kommer rundt til alle dele af organisationen. Dermed er ledelsen blevet mere synlig og kommet tættere på medarbejderne. Den formelle kommunikation ud til samtlige afdelinger varetages stadig af dertilhørende medier, og betragtes som den primære kommunikation. Dette indebærer mundtlige samt skriftlige informationer, hvilket afhænger af hvor personlig, vigtig og informationstung denne er. Uformel kommunikation Med uformel kommunikation mener vi al den kommunikation i en organisation, der foregår mellem personer, når disse mødes f.eks. i en kantine, ved kopimaskinen eller når personer arbejder sammen om en opgave. Der vil altid foregå uformel kommunikation eksempelvis i form, af at medarbejdere taler om fælles interesser(jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 254). Da dette ikke er direkte i virksomhedens interesse, findes der ikke empirisk data for, hvordan LEGO behandler denne slags kommunikation i organisationen. Når man læser om virksomheden, kan man læse mellem linjerne, hvad der ligger gemt af virksomhedspolitik i forhold til uformel kommunikation. Der, hvor uformel kommunikation kan påvirke LEGO negativt, er når der kommer utilfredshed blandt medarbejdere på grund af afgørelser, der bliver truffet i ledelsen. Rygter spredes hurtigt og kan skabe uroligheder hos medarbejderne. Virksomheden kan undgå dette ved at komme rygterne i forkøbet, hvilket kan ske ved at forklare hvordan situationen forholder sig fra ledelsens synsvinkel, tilpas tidligt i forløbet. Eksempelvis blev de ansatte informerede om LEGOs økonomiske situation 10 Working around the clock er en betegnelse for uafbrudt arbejdsindsats eller arbejder i døgndrift. Dermed vil LEGO arbejde hele døgnet rundt, da de er placeret over hele verden. Side 12 af 16

før alle andre eksterne interessenter. Ligeledes var medarbejderne de første, der blev orienterede, da der ville forekomme fyringer i virksomheden (Nimb, Anne). Et af områderne, som påvirker den uformelle kommunikation, er den formelle kommunikation fra ledelsen. Før krisen var information fra ledelsen begrænset og gav plads til rygter. Ledelsen var ikke så synlig for medarbejderne og lyttede ikke så meget til den enkelte medarbejder (Berlingske Nyhedsmagasin; s. 54) Den manglende information fra virksomhedens ledelse kunne give plads til rygtespredning blandt medarbejderne, hvilket kan skabe usikkerhed og mistillid til ledelsen. Efter krisen skete der dog en ændring på dette område. Der kom en mere synlig og åben ledelsesstil, som kommunikerede i en større grad til medarbejderne. Hvilket gjorde, at der blev mindre plads til usande rygter. Den uformelle kommunikation kan ikke hindres, den vil altid optræde, når medarbejdere mødes, og kontrol fra ledelsens side vil kun føre til modreaktioner, mennesker vil altid finde en måde at kommunikere på. Ledere i en virksomhed skal i stedet se den uformelle kommunikation som et værktøj til den formelle kommunikation, til at formidle information, skabe engagement og motivation blandt medarbejdere(jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan; s. 254). På dette område ønsker LEGO at styrke den uformelle kommunikation og medarbejderenes sammenhold i virksomheden. Dette gør de i form af en fælles cafe/kantine, hvor alle spiser sammen, samt små fælles køkkener med spiseborde i de forskellige afdelinger. Endvidere arrangerer LEGO ofte fælles sociale og sportslige arrangementer, alt dette fremmer den uformelle kommunikation i virksomheden. (Madsen, Anne-Sofie) Man kan opfatte den formelle kommunikation som en råvare til den uformelle kommunikation. Dette i form af, at organisationens formelle kommunikation kan skabe grundlag for samtale emner i den uformelle kommunikation blandt medarbejdere. Det vil sige at ledelsen til en vis grad kan kontrollere den uformelle kommunikation i en ønsket retning ved at være bevidst om hvilke signaler de sender. Organisationens ledelse kan vælge at sætte fokus på bestemte områder og informere om disse til medarbejdere. Derved er der en mulighed for, at dette kan præge medarbejderne og deres samtaler, og derved har organisationen formået at sætte fokus på nogle bestemte områder(jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: s. 254). Side 13 af 16

LEGO benytter medarbejdermagasinet, hvor ledelsen kan påvirke hvilke emner, der tages op. Disse emner kan omhandle virksomheden eller medarbejderne, og direktionen kan farve informationen til at passe ind under organisationens strategiske beslutninger. Under LEGOs krise blev der bl.a. skrevet en artikel hver måned, om hvordan det gik med LEGOs økonomi, og dette blev positivt modtaget af medarbejderne, således at der stadig skrives artikler om den økonomiske situation i virksomheden. (Nimb, Anne). Forskning viser, at hvis ledelsen tilbageholder oplysninger for de ansatte og kun giver begrænset viden til medarbejdere, vil dette resultere i et tomrum af information, som vil blive fyldt med rygter. Derimod vil disse rygter blive begrænset, hvis medarbejderne i en organisation føler sig velinformerede.( Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: s. 257) Ledelsen har valgt at være åben over for medarbejderne og fortælle om hvilke afgørelser, der bliver truffet, samt give denne viden til medarbejdere, før den går videre til interessenter. Dette har resulteret i at medarbejderne føler sig trygge ved den information, de får fra ledelsen. Det har medført en opbakning blandt medarbejdere til, hvad ledelsen foretager sig, det er med til at skabe tryghed, og dermed er den uformelle kommunikation ikke specielt præget af negativitet over for organisationen. Konklusion Vi kan konkludere at LEGO tidligere, da de var i økonomiskkrise, havde vanskeligheder som fik ledelsen til at ændre virksomhedens struktur, og deriblandt ændre organisations måde at kommunikere på. Før og under LEGOs krise var der mistillid i organisationen, både i forhold til ledelse og afdelingerne imellem. Dette skabtes pga. en topstyring som ikke gav fyldestgørende information til resten af organisationen, hvilket gav plads til rygtedannelse. Efter LEGOs turnaround, blev der skabt en mere åben ledelsesstil, som gjorde organisationens medlemmer mere oplyste samt gav dem større mulighed for at blive hørt. Derudover blev der skabt et større fællesskab, hvilket dannede bedre samarbejdsmuligheder internt blandt medarbejderne. Dermed er kommunikationen i LEGO blevet mere åben, internt i organisationen, hvilket har skabt en større fællesskabsfølelse blandt medarbejderne og direktionen. Virksomheden har fået skabt et positivt netværk på tværs af organisationen, hvilket kan have forbedret selve koncernen og arbejdsmiljøet for medarbejderne. Side 14 af 16

Det tyder dog ikke på, at LEGO har lavet nogle forbedringer siden 2005, så man kunne mene, at det var på tide med nye tiltag i form af de nye medier. Dette kan være i form af medier såsom facebook, twitter og flickr, som er blevet meget populære igennem de senere år, hvorved LEGO også kunne komme ud til deres medarbejdere på en ny måde. Da mange medarbejdere benytter disse medier i fritiden vil det skabe en mulighed for større fællesskab, og dermed gå ind og påvirke medarbejdernes fritid, på medarbejdernes præmisser. Litteraturliste Berlingske Nyhedsmagasin: Holdet bag LEGOs forvandling: Guldimage 2009, 1. maj 2009: s. 52 62. Flensborg, Line: Legos image helt i top: TV2-finans, 7. maj 2010: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/legos-image-helt-i-top/?id=30384759: set 28. oktober 2010. Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan: Hvordan organisationer fungere en indføring i organisation og ledelse: 2009: 2. udgave: Hans Reitzels Forlag: s. 239-264. LEGO: Årsrapport 2003: 2004: Corporate communications: s.17 Madsen, Anne-Sofie: LEGO Direct: Mail fra LEGO er vedlagt som bilag. Nimb, Anne: kommunikation skal være tæt på når man er i krise: KOM magasinet, marts 2009. (samt http://www.kommunikationogsprog.dk/moduler/magasiner/frontend/index.asp?id=0&type=10&ma gasinid=225&articleid=2839: set 28. oktober 2010) Politikken: Retskrivnings- og betydningsordbog, 2005: 5. udgave, 1. oplag Valsted, Marie-Louise: LEGO brik blogger: kommunikationsforum, 2. juni 2009: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/topchef-uden-filter: set 28. oktober 2010. Side 15 af 16

Bilag: Mail fra LEGO Hej Sarah Tak for din henvendelse. Vi har en fælles cafe/kantine, hvor vi alle sammen spiser samt små fælles køkkener med spiseborde i de forskellige afdelinger, hvor vi drikker kaffe og små snacks. Der bliver ofte arrangeret fælles sociale og sport arrangementer. Der er et udvalg, der står for dette. Jeg håber dette kan hjælpe jer. Mange hilsner, Anne-Sofie Madsen LEGO Direct Side 16 af 16