Databaserne, indikatorer og forskning

Relaterede dokumenter
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Annette Ingeman, cand. scient san., ph.d. DANSK STROKE FORUM 17. juni 2016

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

ORGANISERING, SAMARBEJDE OG ADFÆRD SAMT POTENTIEL INDFLYDELSE PÅ OUTCOME

Præsentation af DECV

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Danish Fracture Database DFDB.DK

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Patientsikkert Sygehus- Set fra helikopteren

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Krig mod bakterier i munden

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Ensomhed og hjertesygdom

Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Udvidelse af behandlingsvinduet

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Hvorfor dør de mindst syge?

DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl På workshoppen vil auditmetoden blive belyst i relation til:

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus

IHI Triple Aim i Region Midtjylland

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Morbidity and Mortality

Viden, der skaber et bedre sundhedsvæsen de danske kvalitetsdatabaser

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Patienten som dokumentalist

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Hvor er Sygeplejen? Indblik i elektroniske patient journaler og andre databaser i USA

Dansk Intensiv Database

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.

De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen

Knowledge translation within occupational therapy

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Pensumliste Modul 12

Overimplementering: Erfaringer fra DDKM og forskning

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Velkommen til Lægedage

13 års forskel i Ålborg

Rationel farmakoterpi

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Forum for Underernæring

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Transkript:

Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Indhold Sammenhænge mellem struktur, proces og outcomes Ulighed i sundhedsvæsenet Effekten af kvalitetsudviklingsinitiativer Opsamling og konklusion

Donabedian s model Figure. Modified Donabedian model (JAMA. 1988;260:1743-8)

Struktur: Patient volumen og kvalitet af stroke behandling Process of care (time limit, days) in high volume vs. low volume stroke units Unadjusted OR Stroke unit (2) 3.44 (1.69 7.00) Antiplatelet therapy (2 ) 1.45 (0.66 3.21) Anticoagulant therapy (14) 0.62 (0.35 1.09) CT/MRI scan (1) 1.66 (1.02 2.70) Physiotherapy (2) 1.53 (0.87 2.72) Occupational therapy (2) 1.42 (1.11 1.84) Nutritional assessment (2) 1.98 (1.14 3.44) Ref.: Svendsen ML et al. Stroke 2012;43:3041-5.

Struktur: Patient volumen og kvalitet af skizofreni behandling Ref: Jørgensen M et al. Psychiatr Serv. 2016:67:536-42.

Struktur: Patient volumen og hoftefrakturbehandling The blue dot is the relative risk for receiving the process for patients at high volume units The gray dot is the relative risk for receiving the process for patients at medium volume units Quality of care : Systematic pain assessment Mobilization before 24 hours Basic mobility assessment Post discharge rehabilitation program Anti-osteoporotic medication Prevention of future falls Ref.: Med Care. 2014 Dec;52(12):1023-9 0.50 RR = 1 Admission to low 1.50 volume unit

Struktur: Patient volumen og 30 dages mortalitet efter hoftefraktur Dead, % (n) Unadjusted OR (95% CI) Adjusted* OR (95% CI) Adjusted** OR (95% CI) Volume 0-151 10.5 (121) 1 1 1 Volume 152-350 11.0 (861) 1.05 (0.86-1.28) 1.14 (0.95-1.38) 1,12 (0,78-1,60) Volume 351-530 13.2 (407) 1.29 (1.04-1.61) 1.37 (1.14-1.64) 1,24 (0,89-1,72) *Adjusted for: age, gender, housing, Body Mass Index, Charlson Comorbidity Score, type of fracture, fracture displacement, type of surgery, surgical delay and unit settings. ** Adjusted for: age, gender, housing, Body Mass Index, Charlson Comorbidity Score, type of fracture, fracture displacement, type of surgery, surgical delay, unit setting and quality of care

Proces: Kvalitet af behandling og 30 dages mortalitet efter stroke Ref.: Ingeman A et al. Med Care 2008;46:63-69

Proces: Kvalitet af behandling og 30 dages behandling efter hofte fraktur Mortality, % (n) Basic OR (95% CI) Model 0 0-50% fulfillment 22.6 (657) 1 1 Adjusted OR (95% CI) Model 1 50-75% fulfillment 17.4 (533) 0.73 (0.64-0.83) 0.71 (0.61-0.81) 75-100% fulfillment 8.5 (1645) 0.30 (0.27-0.33) 0.32 (0.29-0.36) Model 0: Adjusted for: hierarchical data structure Model 1: Adjusted for: age, gender, housing, Body Mass Index, Charlson Comorbidity Score, type of fracture, fracture displacement, type of surgery, time to surgery, unit setting, unit volume, civil status, family mean income Ref.: Kristensen PK et al. Int J Qual Health Care. 2016 Sep 2

Proces: Kvalitet af behandling og kriminel adfærd blandt patienter med skizofreni All criminal offences Nonviolent Violent Total received processes of care, % HR 95 CI HR 95 CI HR 95 CI < 50 Reference Reference Reference 50 74 0.99 0.86 1.14 1.12 0.93 1.36 0.90 0.76 1.07 >= 75 0.86 0.75 0.99 0.93 0.76 1.14 0.81 0.68 0.97 Ref: Pedersen CG et al. Can J Psychiatry. 2013;58:515-21.

Ulighed: Socioøkonomisk ulighed i behandlingen af stroke Langagergaard et al. Stroke 2011;42:2896-902

Ulighed: Socioøkonomisk ulighed i behandlingen af KOL Tøttenborg et al. Resp Med 2017: In press

Ulighed: Indlæggelsestidspunkt og behandling af stroke Kristiansen et al. Stroke 2014;45:3663-9.

Evaluering af kvalitetsudviklingsstrategier: Akkreditering Compliance with accreditation Quality of hospital care Individual measure All-or-none score % fulfilled (95% CI) Adjusted OR 1 % fulfilled (95% CI) Adjusted OR 1 Clinical pathways at partially accredited hospitals 88.1 (88.0-88.2) 1.00 62.6 (62.2-63.1) 1.00 Clinical pathways at fully accredited hospitals 89.5 (89.4-89.7) 1.20 (1.01-1.43) 67.2 (66.6-67.8) 1.27 (1.02-1.58) 1 Odds ratio adjusted according to medical condition Ref.: Falstie-Jensen A et al. Int J Qual Health Care 2017;In press

Udvikling i behandlingskvalitet på danske hospitaler under 1. akkrediteringscyklus i DDKM Ref.: Bogh SB et al. Int J Qual Health Care 2016;Aug 30

Hvad har vi manglet? Ingen fastlagt forskningsstrategi Ingen systematisk forsknings-baseret evaluering af effekten af national indikatormonitorering og auditering (eller af andre kvalitetsudviklingsinitiativer). Stærkere involvering af akademiske institutioner i sundhedstjenneste forskning baseret på data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

Konklusioner Enorme datamængder opsamles dagligt i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Anvendelsen af disse data er stigende, men stadig begrænset. Værdien og gennemslagskraften af de kliniske kvalitetsdatabaser kunne øges betydeligt via en mere aktiv brug af data. Mange ubesvarede spørgsmål vedrørende organiseringen af et sundhedsvæsen, som effektivt leverer høj-kvalitetsbehandling, kan belyses via de kliniske kvalitetsdatabaser. Et stærkere og mere formaliseret samarbejde mellem kvalitetsudviklingsorganisationer og akademiske institutioner er af afgørende vigtighed.