www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée
Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset, gennem sine 20 å have betalt sig fa at have folk til at betjene lysmixeen til koncete elle hjælpe bands med at slæbe instumente og sevicee kunstnee med mad og dikke ja så havde kultuhuset fo længst dejet nøglen om. Sammen med en sto guppe af fivillige folk i baen udgø scenemeste og lysholdet den kene af folk med inteesse fo kultu, som ha set lyset i at gå flee sammen om at skabe kultuelle oplevelse. Godt fo byen En af dem, Pe Nielsen, tidligee ansat ved kommunen og nu pensionist, e kla i mælet om, hvofo han tage del i abejdet. - Min kone statede med at hjælpe på dagholdet og senee om aftenen. På den måde fik jeg et indblik i de aangemente, de blev afholdt. Jeg syntes, det e godt, at vi i Ikast - på tods af Bakkehusets støelse - kan pæsentee stoe kunstnee, så vi ikke e afhængige af altid at skulle til de støe bye. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøe ved at holde udgiftene nede, og det vil jeg gene væe med til. Samtidig e det tilfedsstillende, at man som pensionist fysisk kan hjælpe til på tide, hvo ande ha svæt ved at kunne hjælpe - samtidig med at fitiden blive bugt til gode oplevelse. voes indsats med at sevicee dem med mateiale og mad. Samtidig få vi oplevet koncetene live. Vi ha også nogle hyggelige time med de ande fivillige, som betjene lys og ba. At vi så som betaling blive indbudt til julefokost, e jo kun en eksta bonus, sige Pe Nielsen. Han kan vamt anbefale ande at tage del i fivilligt abejde. Godt fo kop og sjæl Og han få desuden selv en del ud af det. -Som pensionist e det godt at have pligte, som gø, at man komme ud af huset. Og så e det at at kunne gøe gavn og at væe med til at give ande og én selv gode oplevelse. Man møde nye menneske og få gode kultuelle oplevelse det e med til at holde én i live. (IA) -Man få en masse positive oplevelse med kunstnene, som e glade fo En af lysfolkene, Eik Knudsen, teste lysanlægget, inden sæsonen gå i gang En anden fivillig på holdet, tidligee læe på Boding Skole, Nils Kogholm, sige om sit engagement i huset: Læs i denne udgave Støstedelen af scenemeste og lydfolk. Fa venste: Ivan Jensen, Peben Kistensen, Nils Kogholm, Jens Søensen og Pede Lønne, Søen B. Søensen, Toben Hoshauge, Pe Nielsen og Flemming Staal. e et magasin med histoie om innovative og nyskabende aktivitete i Ikast-Bande Kommune 3 Postkot fa natuen 4 5 Nå aldeen intet betyde udspinge af abejdet med Ikast-Bande som Mental Fikommune. Målet e at udvikle nye måde at tænke og løse opgave omking femtidens velfæd henvende sig både til kommunens bogee og medabejdee Robuste medabejdee 6 7 www.ikast-bande.dk Septembe 2015 2 Robuste ælde Gib muligheden! Bøge hjælpe bøn 7 Robust til femtiden Udgive: Ikast-Bande Kommune Ansvh. chefedaktø: Kommunaldiektø Henning Hansen Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaad (ansvalig) (ML) Kommunikationskonsulent Bian Mølle Nielsen (BMN) Kommunikationskonsulent Inge Ramsing (IR) Redaktionel bistand: Focus Ikast-Bande (IA) udkomme i mats, juni, septembe og decembe uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens abejdspladse Kontakt edaktionen: Foto: Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-bande.dk Foside: Flemming Staal, Ikast-Bande Kommune Side 3: Foto af Linnebjeg Bakkeø: Moten D.D Side 4: Caoline Gaff, Johanne Søndeby, Line Chistensen, Sofie Johanna Madsen, Aalbog Univesitet Øvige: Redaktionen Tykning: OMT Avistyk Hening-Ikast A/S Oplag: 37.000 stk. Til samtlige Ikast-Bande Kommunes ansatte og bogee.
Linnebjeg Bakkeø nod fo Ikast gemme på den tuede sommefugleat bun pletvinge, de holde til i de flotte gamle egekat. He bidage fivillige til en sælig fom fo natupleje, og bun pletvinge e defo atte i femgang på tods af, at det ha væet et dåligt å fo sommefugle. Foto: Moten D.D. Postkot fa Ikast-Bande s natu - en oplevels e væd - Gø noget uventet. Giv dig selv et fikvate, elle kø en anden vej hjem fa abejde. Tag en afstikke til nogle af de mange natuoplevelse, som Ikast-Bande omådet byde på - ganske gatis. Det behøve ikke kæve det stoe, hveken tid elle planlægning. Dop aftensmaden og tag i stedet et pa ugbødsmadde med ud i skoven. Bug tiden på bae at væe i og opleve natuen. Bølling Sø og Skygge Ådal give dig histoiens vingesus. Det va he omking, at to denge i 1950 fandt Tollundmanden begavet i tøv emosen. De e gamle tædesten gennem mose og egek at. Hævejen passee fobi, og de e natuoplevelse fo enhve. Sådan lyde opfodingen fa biolog Lene Kolind Vilstup, de blandt andet stå fo kommunens guidede tue ude i natuen. - I min fomidling lægge jeg vægt på at fotælle, hvad sommefuglen, mosen, kattet og bækken betyde fo sammenhængen i natuen. Så blive det nemmee fo dig at huske og fotælle videe til ande. Nå vi hve isæ spede viden på den måde, e det med til at skabe foståelse fo, hvofo vi både skal buge og væne om natuen. He på siden give Lene Kolind Vilstup en håndfuld idée til oplevelse i dit nabolag. (IR) t åndehul. byde et gøn m byen og til ne en ig bøn. Hun e be lø Bande Å at hente sin nne omvej fo de e n heldig, se n hu ge e e kl, og Lene cy til vandfaldet tte ly at i åen. fo op dage øede gø altid et st stæen og op nd va e ød m hun isfuglen, Nod fo banen i Ikast, hvo man kan tage en afstikke fa stiene og opleve vildnissets dye- og planteliv: Natuen behøve ikke at væe så fiseet. Det e sjovee at gå på opdagelse i. Kvindebækk en sno sig tæ t på Haild og e et af D Hede Natu anmaks ene cente ste vandløb. tæene i bæ He kan man kken, nyde st stikke ilheden, lytt opdage en m e til vandets angfoldighed is le n og af sommefu insekte og gle, guldsm plante. Det ed e, e gu ld væd fo bå efte en tav de stoe og l dag. små 3
TEMA: Robuste ælde Nå jeg blive gammel Ikast-Bande Kommune e tukket i abejdstøjet og ha i samabejde med Københavns og Syddansk univesitete undesøgt 40 af kommunens ælde mellem 60 og 94 å. Alle ha de ét tilfælles. De klae sig selv i hvedagen og få ikke hjælp til hveken engøing, madlavning elle pesonlig pleje. De e obuste ælde. Mee af det, de vike Baggunden fo Pojekt Robuste Ælde e, at de om 15 å vil væe betydelig flee ælde i Danmak. En sto geneation næme sig pensionsaldeen, og flee og flee blive ove 100 å. Samtidig blive abejdsstyken minde, og hvad så? Hvem skal tage sig af de ælde, hvis de ikke selv kan? - Nå vi skal finde nye løsninge, kigge vi ofte på det, de ikke fungee, og det give også tit god mening. Men hvofo buge vi ikke mee tid på det, vi gene vil have mee af? Hvad e det egentlig, de kendetegne de ælde menneske, som klae sig selv? Og kan vi undestøtte det? Det e det, vi ha undesøgt i pojektet, fotælle sundhedsinnovato Pete Thybo og fotsætte: - Undesøgelsen vise helt tydeligt, at hele livet e i spil, nå man udvikle obusthed. Det state alleede i den tidlige bandom og ungdom og fotsætte ind i abejds- og familielivet. Samtidig vise undesøgelsen, at obuste menneske uden tvivl også kan have mødt stoe udfodinge i dees liv, men at de netop ha haft evnen til at tackle dem. En indsats på tvæs Pojektet om de obuste ælde e statskuddet til en tvægående poces, de skal undestøtte obusthed hos isæ bøn og unge i kommunen. På en konfeence ha en bed vifte af fagpesone givet dees bud på, hvad de kaakteisee obuste menneske - både bøn, voksne og ælde. Næste skidt i pocessen e at finde ud af, hvodan kommunen kan undestøtte obusthed i alle livets facette. - Sundhed handle ikke kun om at holde sygdom væk. Sundhed handle også i høj gad om, hvodan vi ha det med os selv og ande. Vi e igennem de senee å blevet klogee på på, hvad de udvikle obusthed og modstandskaft, og den viden skal vi have bagt i spil på tvæs af afdelinge og omåde, så den i endnu højee gad undestøtte de tilbud, vi ha i kommunen. Nu skal vi handle, slutte Pete Thybo (ML). Robuste Ælde Undesøgelsen vise, at ælde obuste menneske ha følgende kaakteistika: De hvile i sig selv De opleve mening i livet De ha tætte elatione og netvæk (familie og bøn) De kan acceptee livets udfodinge og soge De vil selv De skabe en stuktueet hvedag med indhold De e aktive også som fivillige De e opvokset i små kå De ha altid haft pligte i hvedagen De ha taget vædie fa bandommen med sig videe i livet De kan omstille sig De kan tænke keativt og finde løsninge på pobleme og udfodinge De acceptee de foandinge, aldeen byde på, og tilpasse sig nye udfodinge og levevilkå De e positive Nå jeg bli gammel Så vil jeg sidde på en ba De hvo havet slå ind ove molen Og dele ødvin med memoie Med de ande gamle i solen Pete A. G. Annie Hangaad Pedesen på 63 å deltog i undesøgelsen. Hun fotælle: Det e så dejligt, at jeg kan abejde fivilligt nu. N FAKTA Ikast-Bande Kommune ha i samabejde med Syddansk Univesitet og Københavns Univesitet gennemføt pojektet Robuste ælde. Pojektet e støttet af Nodea Fonden. N l o f d F F o D a t Kistine Rahbek Hansen på 86 å deltog i undesøgelsen. Hun fotælle: Vi skulle abejde dehjemme. Nå vi kom fa skole, fik vi andet tøj på, så vi kunne komme til at abejde. Sundhedsinnovato Pete Thybo e en af divkæftene bag Pojekt Robuste Ælde - m h s O F 4
t i d g e u l Vil du vide mee om ITkusene? Gå ind på www.it-foælde.dk elle ing til fivillighedskoodinato Vibeke Gønskov på telefon 27 50 10 56. Sofus Mølle e hjælpe-undevise på et kusus, de skal klæde kommunens IT-fivillige på til at undevise i, hvodan man buge en ipad Sofus Mølle Ha haft sin egen køeskole i Nøe Snede Ha i en åække væet med i optimistevyen i Nøe Snede Ha undevist i EDB ved Danske Vognmænd Ha undevist i EDB på AMU Hosens E en af pioneene bag pæiefesten i Nøe Snede Ha åbnet Datastuen i Nøe Snede E IT-koodinato i antennefoeningen i Nøe Snede E fivillig IT-undevise på Bavnehøj i N. Snede Fo ti å siden statede Sofus Mølle Datastuen i Nøe Snede. De føste to å va han alene om at undevise ælde med inteesse i IT. I dag e de otte fivillige undevisee i Datastuen på Bavnehøj. FAKTA I Ikast-Bande Kommune e de et kops på 62 IT-fivillige De fivillig e oganiseet i Ældesagen, aktivitetscente og pensionistfoeninge Fivillige tilbyde IT-kuse fo ælde i Blåhøj, Boding, Bande, Ejstupholm, Engesvang, Ikast og Nøe Snede. Nå aldeen intet betyde Nå man kigge i Sofus Mølles kalende, e det svæt at finde en ledig tid. Enten undevise han i IT, e i Gindsted fo at fotælle om de IT-fivilliges abejde i Ikast-Bande elle også e han til fødselsdag. Sofus på 77 å ha mange jen i ilden og sådan ha det altid væet. Fivillig IT-undevise Fa oktobe til maj buge Sofus Mølle te eftemiddage om ugen på at undevise ælde i IT elle stå til ådighed i Datastuen på Bavnehøj i Nøe Snede. He hjælpe han ande ælde med spøgsmål om alt fa NemID og E-boks til ipad og opsætning af ny telefon. - Det e lysten, de dive væket. Jeg kan godt lide at møde nye menneske og blive stolt, nå menneske på 75-80 å, de aldig ha bugt en compute, finde ud af, at det faktisk ikke e så svæt, sige Sofus Mølle og smile. Ophavsmand til Datastuen Fo 10 å siden statede Sofus Mølle Datastuen i Nøe Snede. Som IT-koodinato i antennefoeningen kom han dengang undt i mange hjem og blev ofte spugt, om han ikke kunne hjælpe med at sende en mail elle finde en hjemmeside. Nå jeg undevise ælde i IT, e de fleste faktisk ynge end mig. Sofus Mølle - Jeg oplevede, at de va et behov fo et sted, hvo ælde kunne læe at buge en compute, og så åbnede jeg Datastuen. De føste to å va jeg alene og undeviste på mine egne computee. I dag e vi otte fivillige, og Datastuen ha fået sin egen compute-pak, fotælle Sofus Mølle. Et kops af fivillige I hele Ikast-Bande e de et kops på 62 IT-fivillige, de på tvæs af foeninge, aktivitetscente og kommunen hjælpe hinanden med at klæde ælde på til at finde vej i den digitale jungle. Fo at styke indsatsen ha alle IT-fivillige fået tilbudt et kusus i ipad. 29 ha meldt sig til og skal hen ove efteået læe at buge en ipad, så de kan undevise ande ælde i, hvodan man gø. Leif Schmidt, som e IT-fivillig i Søndebog, stå fo undevisningen. Sofus Mølle e hjælpe-læe. Vi konkuee ikke med hinanden på tvæs af foeninge og bye. Vi ha en fælles opgave, som vi hjælpe hinanden med, og det e igtig dejligt at mødes med ande IT-fivillige. Du få en masse input om IT, men det, de foegå i pausene, e også igtig meget væd, undestege Sofus Mølle, og slutte med et glimt i øjet: - Nå jeg undevise ælde i IT, e de fleste faktisk ynge end mig (ML). 5
Mindfulness gø os mee obuste i hvedagen Nogle minuttes meditation i bilen mellem besøg hos kommunens dagplejee elle meditation ved kontopladsen fo lige at få genetableet jodfobindelsen på en tavl dag. Det e blot et pa eksemple på, hvodan dagpleje Bigit Stahl og social- og sundhedshjælpe Chalotte Mathiasen buge mindfulness i dees hvedag. Mindfulness kan bedst ovesættes med bevidst nævæ og at væe til stede i nuet. - Ja, det ha gjot os til mee obuste medabejdee, at vi nu ha edskabene fa mindfulness, sige Bigit Stahl og Chalotte Mathiasen samstemmende. De sidde med i kommunens Hovedudvalg (samabejdsudvalg, ed.), og begge sagde ja tak til at pøve mindfulness af, da Ikast-Bande Kommune valgte at tilbyde foløbet pimæt til medabejdee, de e elle ha væet amt af stess. Undesøgelse af kommunens medabejdees tivsel ha vist, at tavlhed og mængden af opgave opleves som et pes fo mange i hvedagen uanset fagomåde. Defo opstod idéen i Hovedudvalget om at tilbyde mindfulness. Det kan muligvis bidage til, at de komme fæe - elle kotee - sygemeldinge på gund af stess, nå medabejdene få edskabe til at mæke, hvodan de ha det i nuet og kan stoppe op, fø læsset vælte. Lige ved hånden Chalotte Mathiasen e tillidsepæsentant fo sine kollege på plejecentet Østevang i Klovbog. Hun e samtidig fællestillidsepæsentant fo alle de kommunalt ansatte medlemme af FOA: - Det gode ved mindfulness e, at du kan paktisee det med åbne øjne og midt i et møde, hvis du ha behov fo det. Lige lægge mæke til åndedættet, e det oligt elle hektisk? På den måde blive du bede til at mæke, hvodan du egentlig ha det, og hvonå du skal passe på dig selv, fotælle Chalotte Mathiasen. Hun ha selv tidligee væet sygemeldt med stess: Som fællestillidsepæsentant e Chalotte Mathiasen involveet i igtig mange ting og deltage i mange møde. På en tavl dag hjælpe mindfulness og meditation hende til at holde jodfobindelsen. - Jeg synes jo, jeg va stæk og skulle bae væe med i det hele, indtil jeg ikke kunne mee. Nu e jeg blevet langt bede til at mæke, at hov, nu skal jeg vist lige tage den med o, og så kan jeg tække nogle af edskabene fem. Jeg tæne fotsat mindfulness te-fie gange om ugen fo at holde det ved lige. Jeg e også bede til at sotee i, hvad jeg kan gøe noget ved, og hvad jeg ikke kan ænde på og så lade det ligge. Ro på tankemyldeet Bigit Stahl e tillidsepæsentant fo de knap 200 dagplejee i kommunen. Hun deltog i foløbet, fodi hun va nysgeig efte at finde ud af, hvad det va, hun anbefalede til sine kollege: - Jeg va lidt afvisende ove fo meditation og foestillede mig måske noget altenativt. Men de e absolut ikke noget hokuspokus ove mindfulness. Vi kan alle buge det, fo de fleste opleve af og til at have et tankemylde, som man gene vil have o fo. Som ny tillidsepæsentant e jeg glad fo at have fået edskabene, fo jeg to, det kan hjælpe mig til at foebygge stess, fotælle Bigit Stahl. (IR) Chalotte Mathiasen og Bigit Stahl e enige om, at mindfulness e med til at gøe dem mee obuste som medabejdee med de edskabe, de nu ha i bagagen. Mindfulness bevidst nævæ Man tæne sig op til at væe opmæksom på og at kunne iagttage sin kop, tanke, følelse og sanseindtyk i nuet. Se mee på www.mindfulness.au.dk/om-mindfulness E en bedt anekendt metode til at educee stess og depession. Fo eksempel tilbyde Dansk Cente fo Mindfulness (Aahus Univesitet) en uddannelse som cetificeet MBSR-instuktø (MBSR = mindfulness baseet stess eduktion). Ikast-Bande Kommune gennemføte i vinteen 2015 et foløb med tæning i mindfulness fo 30 deltagee, både de nysgeige, tidligee stessamte og deltagee i faezonen. Foløbet gentages fo nye deltagee i 2016. Mindfulness-tæningen indebæe kusus-aftene i 8 uge og en hel lødag. Desuden e de en foventning om, at deltagene lave hjemmeabejde, dvs. tæning i mindst 45 minutte dagligt. Instuktøe va Jacob Piet (psykolog, ph.d. og cetificeet undevise i MBSR) og Hanneli Ågotsdatte (cand. ach., psykoteapeut, yoga-instuktø og mindfulnesslæe). De e begge tilknyttet Vækstcentet i Nøe Snede. Bigit Stahl køe tit undt og besøge sine dagplejekollege i kommunen. He buge hun ofte nogle minutte i bilen på at meditee blandt andet fo at blive helt nævæende ove fo den kollega, hun skal besøge. 6
g -. AB C D En Fantastisk God Højtlæsnings Idé Til skole og institutione Vil I vide mee om pojektet, kontakt Lisbeth Bjøn Hansen, tlf. 99 60 34 28. - Det e tankevækkende, at man kan buge bøge til at komme af med noget elle komme gennem noget. Jeg kom til at tænke på, hvilken effekt det kunne have på bøn, de ha det lidt svæt, lyde det fa udviklingskonsulent Maja Stende, som e øt ove, at hendes idé gavne nogle stille bøn til at blive mee obuste og bede til at klae dees liv. Hun fik idéen, da hun høte om et pojekt i Ikast-Bande om læseguppe fo psykiske såbae voksne og udviklede idéen læseguppe fo bøn sammen med pædagogisk konsulent Lone Lautup og Lisbeth Bjøn Hansen fa bønebiblioteket. Læseguppene blev holdt ove nogle månede i Bønehaven Skovhuset i Nøe Snede og Dalgasskolens SFO i Bande (SFO kaldes i dag DUF). Sidstnævnte abejde videe med idéen og kalde det fo tivselsguppe. Evalueingen af pojektet ha geneelt væet positiv. Bønene e blevet mee tygge og ha fået mee tillid. De føle sig set og høt og åbne mee op ove fo de voksne og de ande bøn. - Det, de også øe mig, e, at idéen leve videe, sige Lisbeth Bjøn Hansen. (BMN), t å t. g - Det ha væet fugtbat at abejde på tvæs af de foskellige omåde i kommunen. Vi ha hve voes kompetence, som vi ha kastet i pojektet, og det e meget vædifuldt, vudee Lisbeth Bjøn Hansen. Lisbeth Bjøn Hansen (tv) og Maja Stende (th) e to af idé-magene bag pojektet i e Bøge lukke op fo bøns svæe tanke - Jeg ha fået en ny veninde, og man snakke fo eksempel om venne, foklae Maja. - Det e hyggeligt, og så spise man fugt og nødde, sige Julie. Det e et ås tid siden Maja og Julie fa 2.A deltog i en læseguppe, men alligevel finde de sig hutigt til ette hos Majken Hansen, de læse op af bogen Motens blå tæppe. Den handle om at miste noget, som man e igtig, igtig glad fo. Maja og Julie ha høt den fø, men de e hutigt opslugt af den og snakke ivigt med. - Læseguppene vike. Bønene få det bede. Det kan vi se som pædagoge, og det høe vi fa foældene, sige Majken Hansen. Sog, foældenes skilsmisse, de stilfædige og fosigtige, de styende, de astløse, mobbene og de mobbede. Læseguppe fo bøn e et nyudviklet pædagogisk edskab i Ikast-Bande Kommune, som pædagog Majken Hansen, Dalgasskolen i Bande, nu buge i abejdet med bønenes tivsel, både i fitidsodning og i skolens undestøttende undevisning: Ikke så faligt - I dag kalde vi det tivselsguppe. Det e en igtig god måde at få bønene til at løse op, hvis de tumle med pobleme i familien, elle vi kan se, at de ikke tives med de ande. Det e tydeligt, at bønene finde det minde faligt at tale om en peson i en bog, de ha de samme pobleme som dem selv, end hvis de blive spugt diekte. Det gælde ikke mindst, nå vi ha samlet en guppe af bøn, hvis foælde e skilt. Det e foskelligt, hvonå de lukke op og hvodan. Men nå de begynde at tale med om pesonen i bogen, tage de udgangspunkt i dees egne efainge, fotælle Majken Hansen. Ramme og ituale e ens fa gang til gang, så bønene ved, hvad de skal ske. I Dalgasskolens SFO e de lys på bodet, vand, fugt, nødde og bønene sidde tæt sammen med Majken og lytte. Det e foskelligt, hvo lang tid guppen e samlet. Majken Hansen optage guppene på video, fo så kan hun se bønenes eaktione og fobeede oplæsning og spøgsmål til næste gang. Bevidst oplæsning Læseguppen som metode kæve fobeedelse. Både i valg af bøge, som ikke må væe abstakte, og hvodan Majken Hansen læse op og stille spøgsmål: - I staten pøvede vi at læse hele bogen igennem, fø vi talte om den. Det duede bae ikke, fo lige så snat bogen va lukket, øg bønenes koncentation, fo nu va vi jo fædige. Nu læse jeg bogen, standse op undevejs og stille spøgsmål. Jeg ha haft meget glæde af samabejdet med bønebiblioteka Lisbeth Bjøn Hansen, Ikast- Bande Bibliotek, både i valg af bøge, og hvodan jeg kan stille spøgsmål. Majken Hansen ha gennem læseguppene oplevet, at bønene blive mee tygge ved at komme til hende og snakke, og hun e spontant mødt med kam: - Vi se, at bønene i guppene finde sammen i nye venskabe, og at de også buge hinanden på ande tidspunkte. Så jo, det e helt sikket et edskab, som jeg også vil buge i femtiden. Samtidig e det et edskab, vi kan dele med foældene. (IR) 7
vox pop Hit med idéen Hvad e det bedste åd elle den bedste idé, du ha givet en studeende? Redaktionen ha spugt ekto på den intenationale skole Ricado Passo og lede af omådet fo unge Bent Lindhadt Kistensen. En mento guide unge til obusthed Lede af omådet fo unge i Ikast-Bande Kommune, Bent Lindhadt Kistensen femhæve mentoodningen, nå han skal pege på en idé, som i sælig gad betyde noget fo de unge på IUC Ikast-Bande Ungdomscente: - Mentoodningen e med til at gøe de unge obuste til at håndtee de udfodinge, som de møde på dees vej i uddannelse og abejde. Nå de unge state i 10. klasse på IUC, få de hve isæ tildelt en mento blandt læene. He e funktionen som klasselæe skiftet ud med ollen som mento fo en guppe eleve. Mentoen følge både med i den unges faglige, pesonlige og sociale udvikling. Opmæksomheden omfatte i høj gad også, hvodan han elle hun indgå og tives i fællesskabet. (IR) Odningen med mentoe e inspieet af kontaktlæene på en efteskole. Ikast-Bande Ungdomscente åbnede i 2001 fo at huse kommunens 10. klasse. Centet e stækt inspieet af efteskolene med den ene foskel, at elevene ikke bo på IUC. Ungeomådet omfatte 10. klasse og kommunens ungdomsskole. INFO Ricado Passo, ekto på Intenational School Ikast-Bande Ricados livsvigtige åd Det bedste åd, jeg ha givet til en elev, va, da jeg va læe på en skole i Chicago fo omking 12 å siden. En pige fa 8. klasse fotalte mig, at hun va gavid og ville have en abot, fo hendes foælde måtte ikke vide det. Hun va bange og stolede på mig. Det va svæt at ovetale hende, men hun endte med at lytte til mit åd om at tale med foældene og mig, så vi sammen kunne tæffe den bedste beslutning. Hun valgte at føde banet. Nogle å senee modtog jeg en mail fa hende om, at jeg havde eddet hendes liv. Jeg tænkte, at det jo e sådan noget, man ofte sige. He viste det sig måske at væe helt bogstaveligt. Pigen skev om, hvodan hun og hendes veninde dengang begge va blevet gavide og ville have en abot. Veninden valgte at tage hen til en peson, som foetog illegale abote. Hun ovelevede ikke. Pigen tænkte ofte på, at det måske va hende, som kunne væe død, hvis hun va gået med. Hun takkede mig fo min hjælp og skev også, at hendes søde lille søn hedde Ricado og e opkaldt efte mig. Jeg va dybt bevæget og gæd efte at have læst hendes histoie. Det e det stækeste åd, jeg ha givet i mine å som læe, men jeg vidste det ikke dengang, jeg gav ådet. Sådan e det nok med de bedste åd. (BMN) INFO Intenational School Ikast-Bande fokotes ISIB. I 2009 statede skolen med 12 eleve. I dag gå de 187 eleve (med bønehavebøn) på skolen, som ligge på Bøgildvej i Ikast. Undevisningen foegå på engelsk, og de e læee undt om fa hele veden. Mød os på Facebook Du finde os ved at søge efte Ikast-Bande Kommune