Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Transkript

1 Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334

2 Rettelsesblad til tykt vesion af: Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod Hold Emil Stüup-Toft, s Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 På litteatulisten på side 9 mangle følgende to efeence: 5. Foelæsningsnote Mineale og Bjegate; J. Richad Wilson, Åhus Foelæsningsnote Miljøgeofysiske Anvendelse af Geoelektiske Metode; N. Bøie Chistensen, Åhus 999.

3 Indholdsfotegnelse. Indledning baggund. Pojektbeskivelse fomål. Omådets geologiske histoie. Metodebeskivelse og feltabejde. Beskivelse af billeddokumentation. Geofysisk metodebeskivelse den geoelektiske esistivitetsmetode.3 Feltbeskivelse fo geofysik.4 Metode fo Pøvetagning og beskivelse.5 Dokumentation i MAPinfo 3. Resultate 3. Geofysiske Resultate 3. Pøvebeskivelse 4. Diskussion og fotolkning 4. Vejpospekteing 4. Ressouce-omåde 4.3 Fovitet gundfjeld 4.4 Kydsende vandløb 4.5 Stejle skænte 4.6 Geofysik 5. Konklusion 6. Litteatuliste 7. Bilag I ovesigt ove waypoints

4 . Indledning baggund. Pojektbeskivelse fomål Det e Sisimiuts kommunes plan at bygge en tospoet gusvej imellem Sd. Stømfjod og Sisimiut. Dette kunne væe af sto anvendelighed fo blandt andet bugee af lufthavnen i Sd. Stømfjod. Da vejen endnu kun e i sin pospekteingsfase e det defo vigtigt at vide hvodan landskabet, som vejen skal løbe i, se ud. Til dette fomål blev 5 hold sat af foskellige stede på den ute, hvo vejen foventes at skulle løbe. Denne appot omhandle den vestligste del af de 5 undesøgte omåde fa ca. vejkm. 40,500 til ca 5,00 og vil beskive de obsevatione vi ha gjot, samt tolkning og analyse af pøve samlet i felten såvel som geofysiske sondeinge. Heigennem skulle det fohåbentligt væe muligt at vudee hvovidt det ville kunne lade sig gøe at føe en vej igennem omådet og hvilke vanskelighede de kunne opstå. Samtlige pøve, billede og ande obsevatione e makeet med et waypoint, de angive de pæcise UTM-koodinate til stedet, hvo billedet elle lignende e blevet taget. Waypoints e benævnt med numme, og i teksten vil de blive efeeet til nummeet på følgende måde: f. eks. angive WP0 og WP- begge waypoint n.. Bilag I indeholde en liste ove alle waypoints med tilhøende koodinate. 3

5 . Omådets geologiske histoie Omådet, de skulle beskives, hedde Utoqqaat Kinginneat og e beliggende i den vestlige del af Gønland på samme beddegad som polaciklen. Kotet foneden vise omådets placeing. Kot : Placeingen af det undesøgte omåde i den vestlige del af Gønland I det følgende vil de blive givet en kot beskivelse af dannelsen af landskabet i omådet. Omådet e en del af det ca mio. å gamle foldebælte som gå unde navnet Nagssugtoqidene. Mod syd gænse Nagssugtoqidene op til en kene af gundfjeldsskjold af Akæisk alde (ca. 800 mio. siden) og imod nod gænse de op til det Rinkiske omåde. Foldebæltet e opkaldt efte fjoden Nagssugtoq som e det gønlandske navn fo Node Stømfjod(se figu ). Nagssugtoqidene e et esultat af en pladetektonisk cyklus som inkludee kontinentspedning, oceandannelse, vulkanisme og sedimentation og endeligt konvegeende kontinente og medfølgende bjegkædedannelse og metamofose. Fo ca. 040 mio. å siden splittedes det davæende Akæiske kontinent op i to dele med medfølgende vulkanisme i fom af basaltiske gange, som findes i omådet umiddelbat syd fo omådet, hvo voes undesøgelse fandt sted. Kontinentene divegeede og skabte et begyndende ocean, hvoi de blev aflejet tykke sedimentseie i tiden fo ca mio. å siden. Oceanbundsspedningen stoppede og de to kontinente begyndte at konvegee, hvilket foåsagede at den nydannede oceanbund subduceede, mens de nydannede sedimente blev 4

6 skubbet på land i fom af et såkaldt accetionay wedge. Sedimente som i øvigt findes ca. 0 km nod fo voes omåde i mee elle minde metamofoseet gad. Subduktionen af oceanbunden medføte at stoe mængde våd bjegat blev føt ned i dybet, hvilket føte til delvis opsmeltning af skopen og dannelse af ganit. Den eftefølgende kontinentkollision som skete i tiden fo mio. å siden, foldede det gamle akæiske skjold, sammen med de nydannede sedimente og ganittene(se figu ). Dette give et voldsomt odet billede og den voldsomme metamofose som pægede hele pocessen gø det eelt meget svæt at skelne bjegatene i felten. De mange millione ås eosion af omådet gø blot dette endnu vanskeligee da bjegatene de fleste stede kan siges at væe ådne. I voes omåde findes de hovedsagligt gnejs og ganit, de basaltiske intusione og sedimentene findes, som sagt, henholdsvis syd og nod fo voes omåde. 5

7 Utoqqaat Kinginneat Sd. Stømfjod Figu : Placeingen af det undesøgte omåde. Det kan ses at det ligge på et sted hvo de hovedsagligt findes gnejs og ganit. Længst imod vest ses Sisimiut mens Sd. Stømfjod By ligge fo enden af Sønde Stømfjod i den østlige del af kotet. Det e imellem disse to bye det e meningen at vejen skal løbe. Bemæk målestokken i bunden af høje hjøne og at den øde boks ikke blive nævnt i teksten. 6

8 Figu : Skitsefigu de vise de 4 etape de e nævnt i teksten. ) De to divegeende kontinente de føte til de basaltiske intusione syd fo Utoqqaat Kinginneat. )Ocean dannelse og aflejing af sedimente. 3)De konvegeende kontinente føe til subduktion af oceanbund, hvilket medføe dannelse af ganitiske intusione.4)kollision af kontinentene og dannelse af bjegkæde unde kaftig metamofose.. Metodebeskivelse og feltabejde I det følgende e de beskevet hvilke metode de e blevet benyttet og hvodan data e opsamlet i felten.. Beskivelse af billeddokumentation Udkastet til vejens foløb e indtil denne undesøgelse alene baseet på omådets topogafi samt luftfotos. Defo va voes vigtigste opgave at videegive de ting vi kunne se i felten igennem billede, som vil kunne give en helt anden og bede viden om omådet. Til dette fomål havde vi medbagt et digitalt kamea samt en GPS. Vi ha således taget billede af hele uten og ha opgivet navnet på det waypoint billedet e taget fa elle mod. Deudove vil de væe opgivet en kus fo den etning billedet e taget i. Ved nogle e billedene vil de væe placeet pesone på billedene. Disse vil som oftest væe placeet et sted på vejen, stående enten i et waypoint elle i et punkt på vejen som vil blive benævnt med et mete antal fa statpunktet af vejen (eks m). Koodinatene til dette punkt vil kunne findes på listen som kan e vedlagt som bilag I. De e også næbillede af mateiale elle fohold, som kunne have betydning fo vejpospekteing. Alle billede kan findes i den medfølgende MAPinfo fil, ligesom de he vil væe en beskivelse af samtlige billede. 7

9 WP-7 Figu 3: Vejen e indtegnet på billedet taget mod WP-7. Geofysisk metodebeskivelse den geoelektiske esistivitetsmetode Man ønske at bestemme esistivitetsvaiatione i joden, fodi esistiviteten i nogen gad kan buges som lithologisk indikato, f.eks. til bestemmelse af vaiatione i leindholdet. Heudove e esistiviteten meget følsom ovefo ændinge i sedimentes poøsitet og poevæskens salinitet. De fleste kystalline bjegate ha meget høje esistivitete hvis de ikke indeholde elektonledende mineale som f.eks. guld, sølv, pyit og magnetit. Opmålingen af jodens esistivitet ske ved at sende støm ned gennem joden mellem to stømelektode. Den potentialefoskel stømmen skabe kan opmåles mellem to potentialeelektode. Potentialefoskellen de måles ove joden e efte ohms lov afhængig af jodens esistivitet og kan udledes fa fomlen fo det elektiske felt som følge: E = ρ j, hvo j e stømtætheden i joden, E det elektiske felt og ρ esistiviteten. Dette give os at, de e popotionalitet mellem den udsendte støm gennem stømelektodene og den målte spænding ove potentialeelektodene. 8

10 9 Hvis vi føst opfatte joden som et homogent og isotopt halvum vil stømmen løbe adiæt og ensatet ud fa elektoden. I en afstand fa elektoden e stømtætheden ) ( I J π =, hvo I e den udsendte støm og π e aealet af halvkuglen som stømmen gennemløbe. Dette give os et udtyk fo støelsen af det elektiske felt i afstanden : ) ( I E π ρ =. Vi kan nu finde et udtyk fo den potentialefoskel vi vil måle på det homogene isotope halvum, da vi kende sammenhængen mellem det elektiske felt og potentialet som: = = = = = ) ( ) ( ) ( ) ( I d I d E P V P V V V E π ρ π ρ hvo P og P e de to punkte hvo potentialeelektodene måle og og e afstandene til stømelektoden. Fo en 4-pols opstilling med stømelektodene A og B og potentialeelektode C og D vil udtykket fo den målte potentialefoskel væe givet ved: Potentialet fa stømmen fa A e: = = AD AC A A I D V C V V ) ( ) ( π ρ Potentialet fa stømmen fa B e: = = BD BC B B I D V C V V ) ( ) ( ) ( π ρ Ud fa supepositionspincippet findes den samlede potentialefoskel de vil måles ove C og D: + = = BD BC AD AC I D V C V V ) ( ) ( π ρ, Hvo + BD BC AD AC π kaldes den geometiske fakto K. Vi kan nu isolee esistiviteten til: I = K V ρ Nå man måle ove et ikke homogent og isotopt halvum opeee man med en lagdelt jod, og vædien fo esistiviteten vil væe en fom fo middelvædi af jodens esistivitete, vægtet efte dybden. Resistiviteten man måle kalde man den tilsyneladende esistivitet, givet ved:

11 V ρa = K I Den geometiske fakto e givet ved elektodekonfiguationen. I den såkaldte Wennekonfiguation e de samme afstand mellem de 4 elektode og den geometiske fakto e K wen =πa hvo a e afstanden mellem to elektode. I den såkaldte Schlumbegekonfiguation holdes afstanden mellem potentialeelektodene fast, mens afstanden mellem stømelektodene vaiees. Den geometiske fakto fo Schlumbegekonfiguationen e givet ved K schl = π AB MN Hvo AB e afstanden mellem stømelektodene og MN e afstanden mellem potentialeelektodene..3 Feltbeskivelse fo geofysik Det undesøgte omåde bestod i høj gad af gundfjeld, og de va defo ikke mange stede hvo det va aktuelt at benytte det geofysiske udsty. De blev lavet i alt 4 Schlumbegemålinge og ingen Wennemålinge, da udstækningen af de fundne sedimentlegeme ikke va af betydning. Sedimentlegemenes inge udstækning va også et poblem fo Schlumbegemålingene, da man hutigt bevægede sig uden fo sedimentdækket og heefte skulle fosøge at sætte spydene i det ene gundfjeld. En meget vigtig pointe fo esultatene af de geoelektiske målinge e, at geologien de fleste stede vi målte ikke opfylde metodens kav om en lagdelt jod. Omådet fo voes undesøgelse va i høj gad pæget at gundfjeld hvopå de va jodbundsdannelse mellem bjegatsfagmente af foskellige støelse fa blokke og nedefte. De kan defo foekomme zone med meget høj esistivitet, som gundfjeld, hvis de ligge stoe blokke ind mellem hinanden, de alle ha samme høje esistivitet som gundfjeldet længee nede. Heudove kan de væe zone hvo de ha væet mee foviting, hvilket give minde bjegatsfagmente og statende jodbundsdannelse, disse zone med lavee esistivitet kan foekomme i foskellige dybde mellem højesistive zone og ikke nødvendigvis fodi de findes et lag med lavee esistivitet, men blot hvis andelen af lavesistiv mateiale mellem blokkene e støe. Det e også en mulighed, at de kan væe 0

12 vandafstømning unde joden mellem de foskellige bjegatsfagmente elle i opspækkede zone i gundfjeldet, hvilket også ville give zone med lav esistivitet. Et andet poblem med at buge geoelektiske metode i omåde med gundfjeld e, at ens model ud ove at opeee med pefekt lagdelte lag også kun abejde i D. dvs. lateale vaiatione i esistiviteten vinkelet på udlægsetningen vil påvike ens målinge uden man kende omfanget. Omådets geologi bevike at tolkningene af de fundne modelle skal tages med fobehold, da flee foskellige komplekse situatione ville give samme enkle modelespons. Figu 4: Et Schulmbege udlæg(se den sote steg). Den lille oange boks i midten e Abem Teameteet..4 Metode fo Pøvetagning og beskivelse I det følgende vil de kot blive gjot ede fo måden hvopå pøvene blev opsamlet i felten samt hvoledes laboatoie abejdet blev udføt. I felten foegik det ved at de blev samlet en pøve af det inteessante mateiale på omking 500 gam op i en pose. Det e vigtigt at de blive samlet nok mateiale da det elles ikke e muligt at lave en god analyse af pøven efte hjemkomst. Det e også vigtigt at man vælge pøven et sted og i en dybde som give den mest epæsentative pøve. Ved pøvetagning af gundfjeldet søgede vi fo ikke at tage det fa det ydeste lag, da dette ofte vil væe meget fovitet og ikke give en god indikation af den faktiske fovitingsgad af hele fjeldet. De blev i felten taget 3 gundfjeldspøve, de e blevet beskevet som håndstykke med det blotte øje og lup. Pøvenes betegnelse angive det waypoint hvo de e blevet taget. Efte hjemkomst til Danmak blev de 3 pøve af det løse mateiale (WP-33, WP-37 og WP 96) analyseet i steeomikoskop, efte botslemning af lefaktionen. Dette gjode det muligt at vudee hvilke mineale pøven va udgjot af, og et skøn af mængden af de enkelte mineale. Heefte blev de foetaget en sigtekonsanalyse af de te pøve, fo at finde den faktiske mængde af de enkelte konstøelse, hvilket kunne give os en bede ide om dannelsesmiljøet.

13 Dette blev foetaget ved at lade pøven tøe i dage i vameskab, hvoefte pøven blev vejet og eftefølgende gjot våd således at man kunne botslemme alt finee end 0,063 mm. Heefte tøede vi pøven i endnu en dag fo deefte at lade pøven yste i en sigtekolonne i 0 minutte. Således fandtes vægten af de enkelte faktione, og dette ha føt til både fekvenskuven og den kumulative kuve. Ligeledes e medianen og soteingskoefficienten angivet fo alle te pøve. Fovitingsgaden af gundfjeldet e i felten blevet kaakteiseet efte følgende kategoie: : ikke fovitet : lidt fovitet 3: kan knækkes med fod 4: kan smuldes med hånd Kategoien fo fjeldets fovitingsgad blive bugt i beskivelsene af de enkelte waypoints i den medfølgende MAPinfofil..5 Dokumentation i MAPinfo Feltabejdet e dokumenteet elektonisk i pogammet MAPinfo, og den udabejdede MAPinfofil e udleveet til ARTEK. ARTEK ha stillet en skabelon til ådighed, som e blevet anvendt unde udabejdelsen af MAPinfoegisteingen. I det følgende vil de kot blive gjot ede MAPinfo-egisteingen, mens de henvises til ARTEK fo nøjee infomation om den anvendte skabelon elle bug af MAPinfo-filen. MAPinfoegisteingen indeholde et luftfoto ove omådet på hvilket samtlige waypoints, billede, pøve, geofysiske målinge og ydeligee kommentae e makeet. En udfølig beskivelse med samtlige indsamlede infomatione e defo tilgængelig via MAPinfo, mens denne appot begænse sig til udvalgte data og billede. MAPinfo-opsætningen (wokspace) e gemt som helikopte.wo, og tabel give en ovesigt ove de tilgængelige infomatione.

14 Laye Beskivelse Symbol waypoints Dette lag indeholde samtlige waypoints. Waypointn. kan ses ved slå label til, og vil da ses som ødt numme unde symbolet. Pictues Via dette lag e samtlige billede, de e taget unde feltabejdet, tilgængelige. Samples Via dette lag e beskivelsene af de pøve, de blev taget unde feltabejdet tilgængelige. Data Via dette lag e de udføte geofysiske målinge tilgængelige. Comments Dette lag indeholde kommentae til fohold, de e knyttet til et bestemt sted, men ikke nødvendigvis til billede elle pøve. Tabel : Ovesigt ove de anvendte layes i MAPinfo Ved bug af waypoints -layeet med aktiveet label kan de skaffes et hutigt oveblik ove de foskellige waypoints beliggenhed. Via Pictues -layeet e htm-filene med billede og billedbeskivelse tilgængelige. Unde billedbeskivelsene e de også kommentae til vejføing, mateiale elle specielle fohold i omådet. I nogen billede e de tilføjet stege elle lignende fo at undestøtte billedbeskivelsen. Billedene e blevet optaget fa det punkt, hvo de e placeet i layeet, med minde andet e angivet i billedbeskivelsen. Hvis billedet f.eks. e placeet på waypoint og de i beskivelsen stå at billedet e taget mod waypoint, så e billedet ikke blevet optaget fa waypoint, men fa et sted i næheden. Samples - og Data -layeet give adgang til htm-file med hhv. pøvebeskivelse og geofysiske målinge. Fa disse htm-file e ydeligee nøjee beskivelse i fom af woddokumente og figue tilgængelige. Fo enkelte pøve e de ingen ydeligee beskivelse tilgængelig, hvilket skyldes, at de kun blev lavet en kot pøvebeskivelse unde feltopholdet, men pøven ikke blev taget med hjem. Comments -layeet indeholde ydeligee kommentae, som ikke diekte e knyttet til et billede elle lignende. Kommentaen ses unde Desciption ved bug af infotool. 3

15 3. Resultate I det følgende findes databehandling, esultate og fotolkninge. Kot vise placeingen af de waypoints, hvo de i det følgende omtalte pøve og billede e blevet taget, på et luftfoto. Kot : Ovesigt ove omådet 3. Geofysiske Resultate De blev foetaget Schlumbegemålinge på 4 lokalitete. Data e blevet tolket med computepogammet Sitem-Semdi som en 4-elektodekonfiguation. De bedste modelle de blev fundet fo de 4 lokalitete e femvist og tolket i det følgende. Sitem-Semdi benytte følgende analysevædie fo standatafvigelsene: STD <,: godt bestemt. 4

16 , < STD <,5: nogenlunde bestemt.,5 < STD < : dåligt bestemt. STD > : ubestemt. Residualet, som kan aflæses i venste side af nedstående modelpaamete, sige noget om hvo godt kuven e tilpasset til datapunktene. Denne vædi følge samme skala som ved STD-vædiene og således e en vædi på 0 pefekt bestemt. Væ opmæksom på at esidualet og STD vædiene ikke nødvendigvis følges ad. R-000: Målingen blev foetaget ved WP- i etningen 6 o. Tilpasningen til data fo den udvalgte model ses på følgende figu 4 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: Figu 5: esistiviteten som funktion af fokusdybden ved R-000 Den bedste model de e fundet fo R-000 e en 4-lagsmodel og ha følgende paamete: Figu 6: modelpaametene fo R-000 5

17 Det ses fa figu 5 at totalesidualet e på 0,93, dvs. modellen tilpasse data godt. Resistiviteten af føste lag e velbestemt mens esistivitetene af. og 4. lag e nogenlunde bestemte. Tykkelsene af lag og e dåligt bestemt. Paametene fo 3. lag e helt ubestemte, hvilket skyldes en lavmodstandsækvivalens fo dette lag. Resistiviteten e meget lav i fohold til. og 4. lag og da laget ikke e sælig tykt, kan man ikke få både esistivitet og tykkelse opløst. Det e defo ikke muligt at bestemme esistivitet og tykkelse af 3. lag men konduktansen (d 3 /ρ 3 ) af laget kan deimod væe godt bestemt. Den dålige opløsning af tykkelsene af. og. lag skyldes højst sandsynligt at tykkelsen til det lavesistive 3. lag e ubestemt. En mulig tolkning af lokaliteten ved WP- kunne væe, at det øveste lag kunne vise tegn på en jodbundsdannelse på gundfjeldet de ligge som. lag ca. en mete nede. Paametene fo 3. lag e jo ubestemte, men det tyde på at de i en dybde på ca. 3 m e en zone i gundfjeldet de e mee ledende. Men som sagt e usikkeheden så sto at denne vudeing nok skal tages med et meget sto fobehold. R-000: Målingen blev taget ved WP-9 i etningen 80 o. De e et meget inge datagundlag fo tolkningen af målingen R-000, hvilket skyldes den meget spasomme udbedelse af sedimentet de e målt på. Tolkningen e gennemføt alligevel selv om dens gyldighed skal ses i lyset af det dålige datagundlag. Tilpasningen til data ses på følgende figu 6 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: 6

18 Figu 7: esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-000. Den bedste model de e fundet fo R-000 e en tolagsmodel. Modellens paamete ses på figu 7. Figu 8: modelpaametene fo R-000 Det ses at totalesidualet e på 0,65, hvilket betyde, at modellen tilpasse data godt. Det ses at samtlige paamete e velbestemte. Modellen ha fundet to lag, hvo det føste lag ha en meget høj esistivitet på.0,7 Ωm med en tykkelse på 90 cm og et andet lag med en esistivitet på 937,9 Ωm. Dog betyde det inge datagundlag, at mange modelle sikket kunne tilpasses tilfedsstillende og defo e den velbestemte model ikke ensbetydende med at de vikelig fohold på lokaliteten. En geologisk tolkning på baggund af disse geofysiske data vil ikke kunne fosvaes, og defo skal data fa denne lokalitet helle ikke tillægges nogen betydning i den oveodnede tolkning, andet end at de i toppen e et lag med højee esistivitet end den undeliggende. 7

19 R-0003: Målingen blev taget ved WP-35 i etningen 45 o. Tilpasningen til data ses på figu 9 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden. Figu 9: esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-0003 Den bedste model, de e fundet fo R-0003 e en telagsmodel. Modellens paamete ses på figu 0. Figu 0: modelpaametene fo R-0003 Totalesidualet på 0,77 vise at modellen tilpasse data godt. Det ses at paametene fo. og. lag e velbestemte mens esistiviteten fo 3 lag e ubestemt. Hvis esistiviteten fo 3. lag skulle bestemmes ville det væe nødvendigt med støe L/ afstande, hvilket ikke va muligt på denne lokalitet. Modellen ha fundet 3 lag hvo det føste lag e m tykt og med en esistivitet på 8

20 omking 330 Ωm, heunde findes m med en esistivitet på omking 970 Ωm. Nedest findes så det ubestemte lag med en foholdsvis lav esistivitet. En mulig tolkning af geologien ved WP-35 kunne væe jodbundsdannelse i den øveste mete eftefulgt af gundfjeld. Efte ca. m ha vi et lag med lavee esistivitet. Hvo lav esistiviteten blive vides ikke, men den falde tods alt i fohold til det oveliggende. De kan væe tale om en opspækket zone i gundfjeldet hvo de findes sto koncentation at opløste ione elle et bånd i gundfjeldet med et højt indhold af elektonledende mineale. R-0004: Målingen blev taget ved WP-95 i etningen 00 o. Tilpasningen til data ses på følgende figu ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: Figu : esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-0004 Den bedste model de e fundet fo R-0004 e en 4-lagsmodel. Modellens paamete ses på figu. 9

21 Figu : modelpaametene fo R-0004 Det ses på totalesidualet, at modellen tilpasse data nogenlunde. Det ha fo denne lokalitet ikke væet muligt at finde en model de tilpasse data bede. Det ses at paametene fo.,. og 4. lag e ubestemte. Resistiviteten fo 3 lag e velbestemt mens tykkelsen af laget e nogenlunde bestemt.. lag e ubestemt pga. en højmodstandsækvivalens. Resistiviteten af. lag e meget høj i fohold til det omkingliggende og da laget ikke e sælig tykt kan esistivitet og tykkelse ikke opløses fuldt. Resistansen(d ρ ) kan deimod godt væe velbestemt. Resistiviteten af 4. lag e ubestemt fodi man ikke ha kunnet måle med L/ afstande de va stoe nok, og esistiviteten blive da ikke opløst odentligt, man kan dog se de ligge noget nede omking de m de få en højee esistivitet. Tykkelsen af. lag e ubestemt fodi tykkelsen af. lag e ubestemt. Resistiviteten af. lag e ubestemt fodi de ikke e målt med små nok L/ afstande. Det ses på figu 0 at kuven ikke nå til vendetangenten fo. lag, og esistiviteten fo laget kan defo ikke bestemmes næmee. En mulig tolkning af lokaliteten fo R-0004 kunne væe en jodbundsdannelse på 0,5 m med en esistivitet på omking 440 Ωm heunde findes det foholdsvist tynde ubestemte lag med en høj esistivitet. Den høje esistivitet kunne indikee gundfjeld, elle et sediment af bjegatsfagmente. 3. lag e så igen et lag med lavee esistivitet på omking 460 Ωm. Denne zone kunne væe en lavesistiv zone i gundfjeldet elle en zone i sedimentet ove gundfjeldet hvo andelen af fovitet mateiale e støe. Resistiviteten fo det 4. lag e ubestemt men det tyde på at den e meget høj og de kunne væe tale om gundfjeld. 3. Pøvebeskivelse WP-6: Gundfjeldspøve Håndstykket ha en tydelig salt & pebbe stuktu og e stot set ufovitet. Indeholde ganate som pofyoblaste. Konstøelse: Kystalkonene e af mellemstøelse, med omåde med lidt govee konstøelse. 0

22 Konfom: Tekstu: Minealogi: Bjegatstype: Gundmassens salt & pebbe stuktu ha hypidioblastisk til xenoblastisk fom mens pofyoblastene e xenoblastiske. Pøven e hemiganoblastisk. ca. 50 % amphibol (honblende), 45 % plagioklas og 5 % ganat. Denne minealogiske sammensætning give os at pøven e en metabasit. Bjegaten bestemmes ud fa det ovenstående til at væe en ganat amfibolit, som dog ha et højt indhold at plagioklas, hvilket gø den foholdsvis lys. Udgangsbjegaten kan fomodes at have væet en mafisk plutonsk bjegat næmee bestemt dioit. Udgangsbjegaten e siden hen blevet udsat fo mellem til høj metamofose, hvilket kunne svae til foholdene unde en bjegkæde. Fovitingen e som sagt inge, ved bud på bjegaten ses, at pøven ha samme udseende på ovefladen som indeni. WP-7: Gundfjeldspøve Håndstykket e folieet, foholdsvis lyst og ha tydelig spalteflade. Konstøelse: Kystalkonene e fine til mellem i konstøelse. Konfom: Kystalkonene e hypidioblastiske. Tekstu: Pøven e meget skifig, sikket pga. det høje indhold af biotit. Minealogi: Det ses at pøven ha en sto mængde af lyse mineale heiblandt kvats, plagioklas og lys alkalifeltspat. Heudove ses de som sagt biotit og ande møke mineale. De møke mineale udgø ikke en sælig sto del af bjegaten. Bjegatstype: Bjegaten bestemmes ud fa det ovenstående til at væe en glimmeskife hvis udgangsbjegat kunne have en ganodioitisk sammensætning. Udgangsbjegaten ha siden hen væet udsat fo ekstem høj metamofose. Pøven e fovitet, kan nemt slås i stykke med en hamme, men smulde ikke nemt i hændene. WP-90: Gundfjeldspøve Håndstykket e gennemfovitet og ha en kaakteistisk ødlig fave som stamme fa jenudfældninge. Konstøelse: Govkonede kystalkon.

23 Konfom: Tekstu: Minealogi: Bjegatstype: De ses ingen egentlig gundmasse, hvofo man kan vælge at se pøven som pofyoblastisk med konfomen hypidioblastisk. Pøven e eu-ganoblastisk. På gund af den voldsomme foviting og den øde fave fa jenudfældning e det meget svæt at skelne minealene fa hinanden. Det vudees dog, at den støste andel af pøven e kvats, deefte følge alkalifeltspat og biotit. Det e ikke muligt at bestemme det øvige indhold. Bjegaten e på baggund af det ovenstående bestemt til at væe en let metamofoseet ganitisk gnejs hvo udgangsbjegaten på baggund af foholdet mellem de fundne mineale e bestemt til at væe ganit. Bjegaten e som sagt ekstem fovitet, og ha væet udsat fo en fom fo tektonik de gø at bjegaten e blevet helt knust, så bjegaten nu kan opfattes som en beccia. De blev i felten taget 3 sedimentpøve, de e beskevet vha. det blotte øje, steeomikoskop og sigtekonsanalyse. WP-33: Sedimentpøve Usoteet mateiale, med en sto mængde ufældet jen som give pøven sin kaakteistiske øde fave. Hædningsgad: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-33 kan det ses, at det e en meget dåligt soteet pøve med en sto faktion af goft mateiale, både i fom af gus samt goft sand, med den støste faktion i goft sand. Det ses meget tydeligt på fekvensgafen. Den kummulative kuve vise det samme billede med ove 50 % af pøven væende govee end goft sand. På samme kuve kan det også ses, at de kun e ca. 6% af pøven de e silt elle finee. På baggund af disse kuve kan pøven siges at væe meget dåligt soteet og defo også umoden. Mineale / Bikomponente: Efte opslemning e det stot set kun bjegatsfagmente de e tilbage i pøven og disse bestå hovedsagligt af følgende: Kvats Alkalifeldspat Biotit Evt. lidt muskovit

24 Kvats og Alkalifeldspat udgø den støste faktion af pøven, hvilket også e meget natuligt da det fomodes at væe este af fovitet ganit. Afunding / Sfæicitet: Konene e geneelt ikke sfæiske, men kvats og alkali e tods alt mee sfæiske end biotitten. De findes i pøven også flee bjegatsfagmente i gus støelsen som e samme bjegat som beskevet i håndstykket fa WP-90. Dannelse: Nedbydningsmateiale fa gundfjeld som e dåligt soteet og angulæt. Dette føe til den konklusion at pøven må væe nedfald og defo ikke tanspoteet sælig langt. Fovitingen e sket hovedsagligt fysisk, bl.a. ved fostspængninge, og evt. med dannelse af lille jodbund ovenpå. De e ikke nogen tegn på sto kemisk foviting (botset fa den stoe mængde jen) da glimmeminealene stadig findes i stoe mængde. WP-37: Sedimentpøve Godt soteet sand uden væsentlige mængde af øvigt mateiale. Hædning: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-37 ses det tydeligt at dette e en meget godt soteet pøve. Ud fa fekvenskuven ses det at næsten 50 % af pøven e fint sand og stot set hele pøven ligge i et inteval fa mellem sand til fint sand. Kun ca. 5 % af pøven ligge i gusintevallet. Den gode soteing af pøven blive endnu mee tydelig hvis man kigge på den kummulative kuve. He se man nemlig at det kun e ca. 5 % af pøven de e govee end mellem sand og kun ca. % de e finee end fint sand. Det vil sige at de e ca. /5 af pøven de e silt og le. Minealogi: He ses de en meget sto ovevægt af kvats i pøven efte opslemning. Enkelte fagmente af ande mineale som f.eks. alkalifeldspat, plagioklas og biotit ses i meget små mængde. Afunding og sfæicitet: Mellem til god sfæicitet og en afundingsgad som også e middel til god. Dette tyde på en moden pøve de ha væet tanspoteet foholdsvist langt. Dannelse: Da pøven e velsoteet kunne den evt. have væet tanspoteet i vand på et tidspunkt men da pøven ikke blev fundet i umiddelba næhed af vand e det svæt at komme med et kvalificeet gæt på dannelsespocessen. WP-07: Sedimentpøve Meget velsoteet sand, dog med enkelte bjegatsfagmente. Hædningsgad: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-07 kan det ses at pøven e velsoteet. Fekvenskuven vise en klassisk klokkefom, med et tydeligt 3

25 toppunkt midt i mellem sand. Andelen af denne udgø næsten 50 % og kuven falde foholdsvist bat på begge side af dette toppunkt. Således e andelene af gus og fin sand meget små. På den kummulative kuve ses den voldsomt gode soteing også meget tydeligt, da det blive klat udfa denne at ca. 90 % af pøvens mateiale ha en konstøelse de ligge indenfo mellem sand intevallet. Unde 5 % af pøven ha mateiale udenfo sand intevallet. Mineale: Pøven bestå af følgende mineale: Kvats (som udgø den helt ovevejende del af pøven) Biotit Møke mineale (Enten honblende elle pyoksen) Alkalifeldspat Evt. plagioklas Hele bjegatsfagmente (ødlig ganit) Afunding og sfæicitet: De e foholdsvis god sfæicitet og afunding af mateialene i pøven. Dannelse: Dannelses histoien fo denne pøve kunne væe meget den samme som i WP-33, blot vise pøven he langt mee modenhed og ha væet tanspoteet meget længee end pøven fa WP-33. Minealogien i denne pøve minde nemlig så meget om den fa WP-33 at dette e det natulige at slutte sig fem til. Da pøvens afunding og sfæicitet e god, e det en mulighed at den på et tidspunkt kan have væet tanspoteet i vand. 4. Diskussion og fotolkning 4. Vejpospekteing De va to aspekte i feltabejdet i fobindelse med vejpojektet. Føst og femmest skulle de laves en samlet vudeing af vejens foløb gennem omådet, heunde gundfjeldets beskaffenhed/fovitingsgad og kotlægning af kitiske zone så som passage af vandløb, stejle omåde og omåde med pemafost og fostfalige aflejinge som silt og le. Den anden del af feltabejdet gik du på at lokalisee mulige essouce-omåde hvofa mateiale til vejbygning kan findes. Det undesøgte omåde e beliggende i foholdsvist højt i teænet, og bestå hovedsagligt af gundfjeld. De findes defo ikke fonyeligt aflejede maine sedimente i nævnevædig gad. De meget få sedimente de findes skyldes hovedsagligt at de i lavninge i teænet løbe vand, som igennem mange å ha aflejet en smule sediment. Vandløbene i omådet e ikke af en støelse de vudees at kunne besvæliggøe vejbygning nævnevædigt. Deudove ses de stot set kun en tynd jodbundsdannelse på unde en mete ovenpå gundfjeldet. Unde dette vil de væe en zone af blokke med indblanding af jod, og unde dette gundfjeld. Denne konklusion stamme 4

26 bl.a. fa tolkningen af de geofysiske sondeinge de blev foetaget i omådet. Dette e natuligvis en meget geneel beskivelse af omådet og de e flee stede hvo de e afvigelse fa denne foenklede model. De henvises til mapinfo filen, hvo de ved hve enkelt waypoint e givet en vudeing af det ovenfo omtalte. Det blev hutigt klat at den del af vejtacéet som vi dækkede stot set kun bestå af gundfjeld, som e meget fovitet langt de fleste stede. Gundfjeldets beskaffenhed e, som også fø nævnt, omtalt ved langt de fleste waypoints i mapinfo filen. Gundfjeldets inge beskaffenhed kunne besvæliggøe bygning af vej i omådet. Desvæe ha det ikke væet muligt i felten at bestemme hvo langt ned i gundfjeldet denne foviting gå. Det kan ikke udelukkes at de blot e tale om en ovefladenæ foviting, og at de vil kunne spænges ind til et gundfjeld i bede stand. En umiddelba positiv konsekvens af den udbedte mangel på sedimente kunne væe at pemafostpåvikningen vil væe minde end hvis omådet alene bestod af vandfyldte sedimente. 4. Ressouce-omåde: Ved WP-6 så man et noget andeledes gundfjeld end de elles va femheskende i omådet. Som det kan ses i pøvebeskivelsen fo håndstykket taget ved WP-6 e pøven bestemt til ganat amfibolit. Det ses på figu 3, at gundfjeldet he ikke e sælig fovitet og det e voes fomodning at det ville kunne anvendes til udvinding af mateiale til bygning af vej. Figu 3: Næbillede af ganat amfibolit ved WP-6. 5

27 Figu 4: Udstækningen af ganat amfibolit, muligt essouce-omåde ved WP Fovitet gundfjeld Billede af det kaakteistisk fovitede gundfjeld (kat. 4) som det foefandtes i stoe dele af omådet og e beskevet som håndstykke WP-90. Billedet he e taget ved WP-50. He kan det tydeligt ses at det vil kunne væe et poblem at bygge en vej på gundfjeld af denne kaakte. Figu 5: Fovitet gundfjeld, kategoi Kydsende vandløb 6

28 Billede taget ved WP-3 de vise et af de typiske vandføende omåde de sås flee stede i omådet. Det e tydeligt at de ved sto vandafstømning vil væe stoe mængde vand he. Dette ville evt. kunne væe et poblem fo bygning af vej. Figu 6: Vandløb kydse vejen pt. Tølagt men bæe pæg af sto vandafstømning i peiode. 4.5 Stejle skænte He ses en af de stejle smalle skænte de va i omådet omking WP-78. Da de va vådomåde nedenfo ville det kunne gøe det svæt at bygge en vej netop langs denne stækning. Det kunne evt. væe en mulighed at bygge lidt nod fo toppen af yggen. Peson fo målestok Figu 7: Peson på stejlt gundfjeld ved WP-78. Billedet e taget med en opadgående vinkel. 7

29 4.6 Geofysik De geofysiske data skal ses i lyset af, at de ikke umiddelbat opfylde modellen med den lagdelte jod de ligge til gund fo selve metoden. Tolkningene de alligevel femkomme vise typisk jodbundsdannelse ove gundfjeldet og nogle zone med lavee esistivitet i gundfjeldet. Disse zone kan evt. væe spækkezone med vandindhold elle zone i gundfjeldet med elektonledende mineale som f.eks. pyit og magnetit. Heudove kan de ove gundfjeldet væe stoe blokke og ande bjegatsfagmente de ikke kan opfattes som lagdeling og deved gø metoden utilstækkelig. Konkludeende om de geoelektiske målinge må det desvæe ekendes at udbyttet af dem ha væet begænset, da de stot set ikke va andet en gundfjeld i omådet. Usikkeheden på målingene ha væet voldsomt stoe og tolkningen af data ligeså. 5. Konklusion På baggund af feltabejdet i voes omåde mellem Sisimiut og Sd. Stømfjod kan det konkludees at de i omådet e nogle gennemgående pobleme i fobindelse med vejbyggeiet. Det støste poblem e de stoe mængde stækt fovitet gundfjeld og de mange stejle skænte i omådet. Gundfjeldet e nogle stede så knust og fovitet at man kan fomode tektonisk aktivitet, hvilket kunne betyde at opspækningen/knusningen af gundfjeldet i omåde fotsætte dybee ned i undegunden og defo ikke kun e et ovefladefænomen. De e til gengæld i omådet stot set ingen sedimente, hvilket gø at pemafost sandsynligvis ikke vil blive et poblem, ligesom man vil undgå de fostfalige aflejinge, silt og le. De e som nævnt stede, de e udsat fo vandstømning i støe elle minde gad, men det e svæt at vudee hvovidt det vil blive et poblem i tide med flom, da vi va på stedet i en peiode med tølagte vandløb. I omådet va de ikke goft sediment nok til at kunne buge dette som en essouce i vejbygning. Den mængde, de blev fundet, vudees ikke til at væe sto nok til at kunne buges, og moæne fandtes ikke i omådet. Til gengæld ville den stoe mængde gundfjeld evt. kunne spænges til noget bugbat mateiale, men he kan poblemet med fovitingen måske igen blive komme på tale. 8

30 Litteatuliste. Vejledning i Ingeniøgeologisk pøvebeskivelse; G. Lasen, J. Fedeiksen, A. Villumsen, J. Fedeicia, P. Gavesen, N. Foged, B. Knudsen, J. Baumann; Dansk Geoteknisk Foening, 000,. oplag.. Gønlands geologiske udvikling fa utid til nutid; Niels Heniksen; Geus, Mineale og bjegate; J. Richad Wilson; Geologisk univesitet Åhus univesitet, Indføing i sedimentologi; Jens Galsgaad; Dabsk Geoteknisk Foening, 998 9

31 Bilag I Tabellen foneden vise en ovesigt ove samtlige waypoints. Koodinatene e angivet i UTMkoodinate: Zone, WGS 84. Waypointn Easting Nothing 45733, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 4766, , , , , , , , , , , , , , ,49 746, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,33 Waypointn Easting Nothing , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,978 30