Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af frivilligt arbejde i Århus Kommune



Relaterede dokumenter
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Bilag 3. BILAG 3: Kommentering af høringssvar. Høringsbidragsydere. Den 2. februar Borgerservice og Biblioteker

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar Aarhus Kommune

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober Aarhus Kommune

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Indstilling. Nyt koncept for Kursus- og rekreationscenter Skæring. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af samarbejdet med frivillige i Århus Kommune. 1. Resume

Aarhus Kommune på Folkemødet 2017

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 1. september Aarhus Kommune

Indstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Forslag om at igangsætte nye analyser og/eller tværgående projekter (porteføljestyring) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Samarbejdsaftale

Indstilling. Videreudvikling af ligestillingsudvalgets kommissorium samt en styrket forankring i organisationen af udvalgets indsats. 1.

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Høring af forslag til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune

Budgetprocedure for budget

Temperaturmåling og proces for Aarhusmål

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune

Kommissorium for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Aarhus Kommune skal hele tiden blive bedre sammen med borgerne også når de klager.

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Helhedsorienteret, koordineret og

Indstilling. Analyse af det kommunale klagesystem og modeller for en eventuel borgerrådgiver-funktion. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Til Byrådet Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014


Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Indstilling. Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri, hærværk mv. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling Aarhus Kommune Sundhed og Omsorgs overtagelse af Aarhus Bymuseum, Carl Blochs Gade Resume 2. Beslutningspunkter

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Frivillighedspolitikken

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Bilag 3 Økonomiudvalgets handleplan for handicappolitikken revideret version

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november Aarhus Kommune

Referat. 22 Godkendelse af dagsorden. Sagsnr.: 15/60664 Mikael Dahl-Jensen. 23 Forslag til mission, vision og strategi for aktiviteter på Fælleden

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Det Frivillige Samråd

Økonomiudvalget. Dagsorden. 13. marts 2018 kl. 08:30 Økonomiudvalgsværelset

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Tirsdag den 6. november Mødetidspunkt: 18:00

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Moduloversigt: Ny Ungdomspolitik 2017

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

frivillig politik frivillighedspolitik for det sociale område godkendt i byrådet den 23. august 2012

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

I indstillingen lægges der op til at: Magistraten udvælger tværgående temaer som direktørgruppen

Viborg Kommune i bevægelse

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Transkript:

Indstilling - UDKAST Til Magistraten Børn og Unge Den Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af frivilligt arbejde i Århus Kommune 1. Resume Byrådet besluttede den 5. december 2007, at en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hver magistratsafdeling (og med forankring i Sundhed og Omsorg) skulle beskrive et forslag til en fælles overordnet værdimæssig ramme for, hvordan Århus Kommune vil samarbejde med frivillige og understøtte den frivillige indsats. Sagsnummer AK/2008/00292 Med denne indstilling fremlægger den tværmagistratslige arbejdsgruppe et forslag til en fælles værdiramme for frivilligt arbejde i Århus Kommune. Forslaget består af en fælles værdiramme for frivilligt arbejde, som tager udgangspunkt i Århus Kommunes TRE værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdirammen er beskrevet i denne indstillings afsnit 5. Endvidere består arbejdsgruppens forslag af en række konkrete initiativer, som skal sikre implementering af værdirammen. Formålet med værdirammen og initiativerne er at styrke såvel det frivillige arbejde i kommunen som samspillet mellem kommunen og de frivillige. Arbejdsgruppen foreslår følgende konkrete initiativer: At der nedsættes en tværmagistratslig følgegruppe med forankring i Sundhed og Omsorg, som skal sikre implementering af værdiramme og initiativer At der hvert år udpeges en frivilligambassadør, som har til opgave at sætte fokus på frivilligt arbejde i Århus Kommune At der afholdes ét årligt temaseminar for frivillige samt ansatte og politikere i Århus Kommune En del af byrådsbeslutningen var også, at der skulle etableres en frivilligportal under Kultur og Borgerservice.

Arbejdsgruppen foreslår, at portalen ligesom følgegruppen forankres i Sundhed og Omsorg. Dette foreslås for at sikre den størst mulige gennemsigtighed for de frivillige i forhold til samarbejdet med Århus Kommune. Arbejdsgruppens forslag indeholder derudover en plan for udbredelse af kendskab til værdirammen og de konkrete initiativer. Implementeringen af værdirammen samt de konkrete initiativer igangsættes i 2009. Implementeringen vil løbe over en 2-årig periode, hvorefter initiativerne samt forankringen af følgegruppen evalueres med henblik på eventuel fortsættelse. Udgifterne til implementering af initiativerne afholdes af hver magistratsafdeling ud fra følgende fordelingsnøgle: Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Kultur og Borgerservice afholder hver ¼ af de samlede udgifter. Den resterende ¼ deles ligeligt mellem Borgmesterens Afdeling, Børn og Unge samt Teknik og Miljø. Udgifterne afholdes inden for de enkelte afdelingers egne budgetter. 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til værdiramme samt initiativer til styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og Århus Kommune tiltrædes, herunder at der etableres en tværmagistratslig følgegruppe med forankring i Sundhed og Omsorg. At 2) der afsættes 300.000 kr. til etablering af Frivilligportalen med forankring i Sundhed og Omsorg samt at der årligt afsættes 130.000 kr. til drift af portalen. At 3) der årligt afsættes 300.000 kr. til iværksættelse af tværgående initiativer til styrkelse af den frivillige indsats og samarbejdet med Århus Kommune. At 4) et forslag til fordelingsnøgle for udgifterne til implementeringen af værdirammen samt initiativer i forbindelse hermed tiltrædes. 3. Baggrund 3.1. Byrådsbeslutning Side 2 af 12

På baggrund af et beslutningsforslag fra SF vedtog Århus Byråd den 5. december 2007 at: Der udarbejdes et forslag til overordnet værdiramme for den frivillige indsats evt. med udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier værdirammen skal bidrage til mainstreaming i de enkelte magistratsafdelingers tilgang til og samarbejde med frivillige der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan den frivillige indsats og samspillet med de frivillige kan styrkes også på tværs af magistratsafdelingerne der etableres en frivillighedsportal under Borgerservice der udarbejdes en plan for elektronisk og papirmæssig udbredelse af kendskabet til den overordnede ramme og de øvrige forslag. Forslaget vedtages endeligt i Magistraten. Nærværende forslag til værdiramme mv. er udarbejdet i en tværmagistratslig arbejdsgruppe under ledelse af Sundhed og Omsorg. Arbejdsgruppen har i formuleringsfasen afholdt en tværgående workshop med deltagelse af repræsentanter for forskellige frivillige foreninger og interessenter inden for hver magistratsafdelings område. Deltageroversigt fra workshoppen er vedlagt som bilag 1. 3.2. Styrkelse af indsats og samspil Det frivillige arbejde og de frivilliges virke er under konstant udvikling og forandring. Behov hos frivillige samt hos modtagere og brugere af de frivilliges ydelser - ændres løbende, og denne udvikling stiller krav til såvel de frivillige aktører som til kommunen. Århus Kommune har en lang tradition for et frugtbart og konstruktivt samspil med de mange forskellige aktører, der eksisterer inden for frivilligområdet i kommunen. Med den fælles kommunale værdiramme er målet at styrke dette samspil og skabe en større bevågenhed dels omkring de behov, frivillige har i samarbejdet med kommunen, dels om resultatet af de frivilliges indsats. De frivillige initiativer skal dyrkes, støttes og udvikles der, hvor der er behov. Via et godt og konstruktivt samarbejde er det muligt at skabe gode vækstvilkår og udviklingsmuligheder for at sikre de mange forskellige frivillige tilbud, der skaber glæde og gavn hos mange borgere i kommunen. Side 3 af 12

Århus Kommune ønsker at mainstreame tilgangen til frivilligt arbejde i kommunens magistratsafdelinger. Formålet er at sikre, at der i hver magistratsafdeling er gode arbejds- og udviklingsmuligheder for de frivillige aktører. 4. Den forventede effekt Den fælles kommunale værdiramme for frivilligt arbejde samt de foreslåede initiativer til styrkelse af frivillighedsområdet forventes: at gøre det mere attraktivt at være frivillig i Århus Kommune at synliggøre det frivillige arbejdes mangfoldighed og værdi at give et mere smidigt og dialogorienteret samarbejde mellem de frivillige og Århus Kommune at øge bevidstheden i de enkelte magistratsafdelinger om fordelene ved samarbejde med frivillige at bidrage til mainstreaming af indsatser og samarbejde omkring frivilligområdet i hele Århus Kommune I udvikling og tilrettelæggelse af de konkrete initiativer vil der blive taget hensyn til den mangfoldighed, der kendetegner det frivillige arbejde. Der vil ligeledes blive rettet opmærksomhed mod at fremme mangfoldigheden i det frivillige arbejde mht. køn, alder, etnicitet, handicap m.v. 5. De planlagte ydelser 5.1. Værdirammen for frivillighed i Århus Kommune Forslaget til en kommunal værdiramme for frivilligt arbejde i Århus Kommune er udarbejdet af den tværmagistratslige arbejdsgruppe og bygger på Århus Kommunes værdiramme: Troværdighed, Respekt, Engagement. Troværdighed: Århus Kommune samarbejder med de frivillige aktører for at sikre gode arbejds- og vækstvilkår for den frivillige indsats. Samarbejdet styrkes gennem dialog, gennemsigtighed og gensidighed i relationerne mellem de frivillige aktører og Århus Kommune. Side 4 af 12

Respekt: Århus Kommunes samarbejde med de frivillige aktører er grundlagt ud fra en respekt for de frivilliges engagement, særegenhed og mangfoldighed. Samarbejdet bygger på en gensidig anerkendelse og respekt for hinandens vilkår og ressourcer hos såvel de frivillige aktører som kommunen. Engagement: Århus Kommunes samarbejde med frivillige baseres på nytænkning, udvikling og inddragelse af frivillige og frivillige tilbud som et godt supplement til kommunens tilbud. Samarbejdet kendetegnes ved engagement, imødekommenhed og anerkendelse af det frivillige arbejdes værdi for borgerne i Århus Kommune. Denne værdiramme for frivilligt arbejde i Århus Kommune retter sig mod alle former for frivilligt arbejde og frivilligt engagement. Værdirammen omhandler såvel det frivillige sociale arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område, det frivillige foreningsliv inden for idræt, kultur og fritidsområdet, Århus Kommunes fællesråd samt området for råds- og bestyrelsesarbejde på institutionsområdet. Værdirammen støtter op om de igangsatte initiativer, som danner grundlag for det store frivillige engagement og det gode samarbejde, der karakteriserer samspillet mellem frivillige aktører og Århus Kommune. Den fælles kommunale værdiramme supplerer en række i forvejen vedtagne politikker i Århus Kommune, herunder frivilligpolitikken i Sundhed og Omsorg, integrationspolitikken, handicappolitikken, sundhedspolitikken m.fl. 5.2. Konkrete initiativer Den tværmagistratslige arbejdsgruppe foreslår en række konkrete initiativer, som skal sikre implementering og forankring af den fælleskommunale værdiramme for frivilligt arbejde i kommunen. Dette skal i høj grad ske i samspillet mellem de frivillige og de enkelte magistratsafdelinger, men sigter endvidere på at styrke det tværmagistratslige Side 5 af 12

samspil i kommunen, således at kommunens funktion som samarbejdspartner fremstår stærkere og som en helhed. a. Tværmagistratslig følgegruppe for frivilligt arbejde Det foreslås, at der etableres en tværmagistratslig følgegruppe, som får ansvar for følgende opgaver: Udarbejdelse af kommissorium for gruppens arbejde Udarbejdelse af strategi for mainstreaming af værdirammen samt implementering af de konkrete initiativer Etablering af Frivilligportalen Årlig kåring af en ambassadør for det frivillige arbejde Planlægge afholdelse af en årlig temadag for frivillig, kommunale repræsentanter og politikere Udbredelse og kommunikation omkring følgegruppens arbejde Sikre en tværgående koordinering på frivilligområdet b. Etablering af Frivilligportalen Byrådet har vedtaget, at der skal etableres en frivilligportal. Som en del af byrådets beslutning fremgik det, at portalen skal etableres under Kultur og Borgerservice. Arbejdsgruppen foreslår, at portalen i stedet etableres sammen med følgegruppen, så begge med forankres i Sundhed og Omsorg. Dette foreslås for at sikre den størst mulige gennemsigtighed for de frivillige i forhold til samarbejdet med Århus Kommune. Det er et stort ønske blandt de frivillige i Århus Kommune, at der sikres øget synlighed og samling af informationer omkring forskellige muligheder for samarbejde, støtte og vækst i forhold til de frivillige aktiviteter. Formålet med portalen er at etablere én indgang til oplysninger omkring det frivillige arbejde for hele Århus Kommune. Målet er at øge gennemsigtigheden og dialogen mellem kommunen og frivillige. Det skal være let kan finde frem til de relevante informationer omkring kommunen samt frivilligområdet i Århus. Portalen kan have følgende indhold: Relevant information, som kan gøre det mere attraktivt at være frivillig i Århus Kommune Synlighed og gennemsigtighed omkring information til gavn for frivillige foreninger, klubber mv. Information fra Århus Kommune om f.eks. lån/leje af lokaler Side 6 af 12

Oplysninger om de forskellige tilskudsmuligheder (oversigt, ansøgningsskemaer, kontaktpersoner). Information om såvel offentlige som private tilskudsmuligheder Krav til ansøgninger og afrapportering i forhold til kommunale tilskudsmuligheder Tilbud om offentlige og private kurser, konferencer og temadage med relevans for frivillige aktører Relevant høringsmateriale Relevant lovgivning indenfor frivilligområdet Opslagstavle med relevante aktiviteter, kurser m.m. Mulighed for intern kommunikation mellem de frivillige/ foreningerne f.eks. gennem chat-rooms, blogs og andre måder at vidensdele og formidle erfaringer Links til eksterne partnere og interessenter på frivilligområdet Frivilligportalen etableres på grundlag af og koordineres med eksisterende digitale informationskanaler omkring den frivillige indsats. En projektleder i Sundhed og Omsorg får ansvaret for i etableringsfasen at starte portalen op ved at indsamle og koordinere inputs fra de forskellige magistratsafdelinger. Projektlederfunktionen skal ligeledes sikre og koordinere den fremadrettede løbende opdatering. c. Ambassadører for det frivillige arbejde Det foreslås, at den tværmagistratslige følgegruppe får ansvaret for at der udpeges en årlig ambassadør for det frivillige arbejde i Århus Kommune. Formålet er at styrke anerkendelsen og synligheden af det frivillige arbejdes værdi for den enkelte og for kommunen. Ambassadøren vælges blandt frivillige, private eller offentlige personer, som vurderes at kunne gøre en betydningsfuld indsats for at sætte frivillighed på dagsordnen i Århus. Endvidere er formålet at sætte fokus på inddragelse, kontakt og dialog på frivilligområdet i Århus Kommune. Med den årlige udnævnelse af en ambassadør for frivilligt arbejde følger et beløb, som anvendes til at sætte fokus på frivilligt arbejde. Dette kan gøres gennem events, konkret støtte til nye initiativer eller lignende. Ambassadøren indgår i tæt dialog og samarbejde med den tværmagistratslige følgegruppe. Side 7 af 12

d. Temaseminar Det foreslås, at den tværmagistratslige følgegruppe får ansvar for, at der årligt afholdes et temaseminar med henblik på at skabe et forum for dialog mellem frivillige i Århus Kommune, politikere, ansatte i kommunen, professionelle med relevans for frivilligområdet, etc. Formålet med afholdelse af et årligt temaseminar er: at understøtte de frivillige aktørers engagement at øge dialogen mellem de frivillige aktører og kommunen at øge dialog og samspil på tværs af de forskellige frivillige aktører at øge dialogen mellem relevante aktører inden for Århus Kommune at sætte aktuelle temaer på dagsorden og give de involverede aktører mulighed for at få inspiration og udveksle erfaringer. Den tværmagistratslige følgegruppe inddrager repræsentanter fra frivilligområdet i planlægningen samt udbredelsen af kendskabet til temaseminarerne. e. Udbredelse Den tværmagistratslige følgegruppe udarbejder som en del af kommissoriet for gruppens arbejde en implementeringsplan for elektronisk samt papirmæssig udbredelse af kendskab til værdirammen samt Frivilligportalen. Det foreslås, at der afholdes en frivilligdag, som giver startskuddet til implementeringen af den fælles kommunale værdiramme for frivillighed. Frivilligdagen afholdes umiddelbart efter vedtagelsen af værdirammen samt efter at den tværmagistratslige følgegruppe er etableret. Frivilligdagen afholdes som et offentligt arrangement, hvor alle med interesse for det frivillige arbejde i kommunen inviteres. På Frivilligdagen præsenteres værdirammen, ligesom der skabes rum til input til den tværmagistratslige følgegruppes fremtidige arbejde. 6. Organisering af indsatsen Der nedsættes en tværmagistratslig følgegruppe. Følgegruppens primære opgave er at sikre implementering og forankring af værdirammen for det frivillige arbejde i Århus Kommune. Følgegruppen skal Side 8 af 12

bidrage til mainstreaming i forhold til værdirammen i kommunens magistratsafdelinger. Følgegruppen og Frivilligportalen forankres i Sundhed og Omsorg. Der skal udarbejdes et kommissorium for arbejdsgruppens indsats og ansvarsområder. I kommissoriet beskrives, hvorledes dialog, samarbejde og samspil med det frivillige felt i Århus Kommunes styrkes. På lige fod med værdirammen og de øvrige initiativer evalueres følgegruppens arbejde og forankring efter en 2-årig periode. Denne indstilling og dermed værdiramme, initiativer til styrkelse af frivilligområdet samt oplæg til portal har været sendt i formel høring hos magistratsafdelingerne samt hos følgende organisationer, foreninger og råd: Magistratsafdeling Borgmesterens Afdeling Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Høringsparter Handicaprådet Integrationsrådet Det Sociale Forbrugerråd Frivilligcenter Århus Fællesrådene i Århus Kommune Ældrerådet Frivilligrådet Brugerråd Beboer og pårørenderåd Foreningsbutikken Frivillighusenes bestyrelser Århus Pensionistsamråd Idrætssamvirket Århus Ungdommens Fællesråd Folkeoplysningssamvirket Folkeoplysningsudvalget Børn og Ungerådet Foreningen af skolebestyrelser i Århus Forældrenævnet Skole og Samfund, Århus Denne høring har resulteret i følgende: xxxxxxx Høringsbidragene er samlet i bilag 2. Side 9 af 12

7. Konsekvenser for ressourcer Omkostningerne til implementering af værdirammen samt de konkrete initiativer forventes dækket inden for de enkelte magistratsafdelingers og Borgmesterens Afdelings egne budgetter. Der anvendes en fordelingsnøgle til formålet, jf. nedenstående. Følgegruppen Følgegruppen forventes at skulle mødes 4-6 gange årligt. Hver magistratsafdeling samt Borgmesterens Afdeling udpeger en repræsentant til følgegruppen. Der skal ud over faste møder påregnes tid til forberedelse og koordinering bl.a. af de årlige temadage. Frivilligportal iværksættelse og drift Arbejdsgruppen vurderer, at etablering af portalen beløber sig til kr. 200.000 (P/L-2009) i form af lønudgifter. Dertil skal medregnes udgifter på kr. 100.000 (P/L-2009) til softwaren. I alt 300.000 kr. Årlige driftsomkostninger til projektledelsen af portalen er kr. 130.000 (P/L-2009). En eventuel sprogversionering af portalen vil kræve yderligere ressourcer. Der indhentes pt. erfaringer med udgifter til sprogversionering af den kommunale hjemmeside. Der foreligger derfor pt. ikke noget skøn over beløbets størrelse. Omkostningerne ved etablering af frivilligportalen forventes dækket via en samlet pulje på kr. 300.000, hvor Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Kultur og Borgerservice dækker 1/4 hver, mens de resterende magistratsafdelinger deler den sidste 1/4 ligeligt mellem sig. De årlige driftsudgifter forventes dækket via en samlet pulje på kr. 130.000, hvor Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Kultur og Borgerservice dækker 1/4 hver, mens de resterende magistratsafdelinger deler den sidste 1/4 ligeligt mellem sig. Etablering af portal i kr. (P/L-2009) Årlig driftsomkostning i kr. (P/L-2009) Borgmesterens 25.000 10.833 Afdeling Sociale Forhold og 75.000 32.500 Side 10 af 12

Beskæftigelse Teknik og Miljø 25.000 10.833 Sundhed og Omsorg 75.000 32.500 Kultur og 75.000 32.500 Borgerservice Børn og Unge 25.000 10.833 I alt 300.000 130.000 Temadage, ambassadører mv. Der afsættes et årligt budget på 300.000 kr. til følgegruppens opgaver i forbindelse med temadage og aktiviteter til ambassadørerne fordelt med: Årlig temadag: kr. 250.000 Ambassadør: kr. 15.000 Diverse: kr. 35.000 De årlige driftsudgifter til indledende frivilligdag/temadag og ambassadører forventes dækket via en samlet pulje på kr. 300.000 (P/L- 2009), hvor Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Kultur og Borgerservice dækker 1/4 hver, mens de resterende magistratsafdelinger deler den sidste 1/4 ligeligt mellem sig. Årlig budget i kr. (P/L-2009) Borgmesterens 25.000 Afdeling Sociale Forhold og 75.000 Beskæftigelse Teknik og Miljø 25.000 Sundhed og Omsorg 75.000 Kultur og 75.000 Borgerservice Børn og Unge 25.000 I alt 300.000 Bilag Bilag 1: Deltagerliste fra workshop om kommunal værdiramme for Århus Kommunes samspil med frivillige. Bilag 2: Høringsbidrag. Tidligere beslutninger Side 11 af 12

Århus Byråd har den 23. januar 2008 vedtaget frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i overensstemmelse med erklæring fra Sundheds- og Omsorgsudvalget af 17. januar 2008. Århus Byråd har den 5. december 2007 forslag fra Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe til byrådsbeslutning om udformning af en fælles overordnet frivilligpolitik i Århus Kommune i overensstemmelse med erklæring fra Økonomiudvalget af 29. november 2007. Side 12 af 12