8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 7 8 9 6 00 0. = Skolerapporter Kvalitetsrapport 008
Indhold Bjerregrav.......................................... Brattingborg....................................... Bøgeskov......................................... 9 Egeskov.......................................... 7 Finderuphøj....................................... Frederiks.......................................... Hald Ege.......................................... Hammershøj....................................... 9 Houlkær.......................................... 67 Karup............................................ 7 Kølvrå............................................ 8 Løgstrup.......................................... 9 Løvel............................................. 99 Møldrup......................................... 07 Møllehøj......................................... Mønsted......................................... Nordre........................................... Overlund......................................... 9 Rødding......................................... 7 Rødkærsbro...................................... Skals............................................ 6 Sparkær......................................... 7 Stoholm......................................... 79 Søndre.......................................... 87 Ulbjerg.......................................... 9 Vammen......................................... 0 Vestervang....................................... Vestre........................................... 9 Vridsted......................................... 7 Vroue........................................... Ørum............................................ Rosenvænget..................................... Sct. Mikkelskolen.................................. 9
8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 7 8 9 6 00 0. = Bjerregrav Skole Kvalitetsrapport 008
Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Antal elever/børn På skolen 7 Heraf i specialtilbud 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 8 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud. I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 8, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,69 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8 Antal elever pr. nyere computer (under år gamle),7 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud.77 I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,0 Planlagte timer 0. -. klasse 77. - 6. klasse 7. - 9. klasse 0. klasse Gennemførte planlagte timer % 96 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 8,9 Kursusafgift pr. lærer,00 Antal elever henvist til anden undervisning en almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 0
Rammebetingelser Planlagte og gennemførte undervisningstimer Planlagte Gennemførte 0. -. klasse 77,00 7,0. - 6. klasse 7. - 9. klasse 0. klasse Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik % Humanistiske fag Dansk 00 Engelsk 00 Tysk/Fransk 00 Historie 00 Kristendomskundskab 66 Samfundsfag Naturfag Matematik 68 Natur/Teknik 80 Geografi 0 Biologi 00 Fysik/Kemi 00 Praktiske/Musiske fag Idræt 9 Musik 00 Billedkunst 00 Håndarbejde 00 Sløjd 00 Hjemkundskab 0 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse)
Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 6
Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper 7
Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 0. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FS0 0. klassetrin Dansk, Orden - FS0 0. klassetrin Dansk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FS0 Læsetest Kategori A Meget hurtige og sikre B Hurtige og sikre C Langsomme og sikre Ø Usikre Skolen 008 Landsnorm 00 9,% 7,% 7,% 7,6%,8% 6,8%,8% 8,% Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 8
Vurdering - opfølgning Bjerregrav Skole gav børn rum, udfordringer og fællesskab De seks indsatsområder, som dette skoleårs kvalitetsrapport indeholder, er områder, vi har arbejdet på med forskellig vægtning i skoleåret 007/08. Strategi for læseundervisningen på skolen. Det er skolen mål, at alle børn er sikre læsere ved udgangen af. klasse. Elevernes udbytte, i både normal- og specialundervisningen, evalueres løbende gennem tests, samtaler med faglærere og elevsamtaler således, at der er progression i elevernes undervisning. Eksempelvis går eleven fra specialundervisning til læseklub og derefter til læsning på klassen. Der udarbejdes læseudviklingsplaner for hvert enkelt barn, som løbende justeres. Inddragelse af forældrene prioriteres særligt højt, når det drejer sig om børn med læseproblemer. Skolen har for øjeblikket ekstra fokus på indholdslæsning. Vi har gennem de senere år gjort den erfaring, at nogle af vore elever er gode tekniske læsere, men de har store problemer som indholdslæsere. Dette gælder hovedsageligt elever med en lille begrebsdannelse og dårlig formuleringsevne, men det viser sig også blandt normalt fungerende børn. Derfor arbejder vi på at fi nde de svage indholdslæsere så tidligt som muligt. I sidste skoleår blev det afdækket, hvilke elever der har problemer med læseforståelsen og personalets faglige kompetencer på området forbedret. Alle lærere i teamene har i år samarbejdet om at fremme børnenes læseforståelse i alle fag. Anvendelse af elevplaner. Skolen har arbejdet med individuelle elevplaner i fl ere år. Vi har de sidste år lavet en statusdel for alle elevens fag, der bliver brugt som lærernes arbejdspapir. Endvidere udarbejdes en målsætningsdel (udarbejdet på baggrund af alle faglæreres mål og evaluering af det enkelte barn), som bliver udleveret ved skole/hjem samtalerne. For at opnå, at elevplanen afspejler alle elevens kompetencer og potentialer, koordineres den med eleven og forældre. Endelig aftales ved skole/hjemsamtalerne, hvad skole og henholdsvis hjemmet skal gøre for at hjælpe barnet i at nå målet. Evaluering af elevplanerne har vist, at det er uhyre vigtigt at fastholde den mundtlige dialog omkring det enkelte barns kompetencer og potentialer for at bibeholde et tæt forældresamarbejde omkring børnene. APV, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Skolens arbejde med APV har i det forløbne skoleår virkelig været på prøve efter beslutningen om, at skolen skulle nedlægges. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø har derfor været det højst prioriterede fokuspunkt. Vi har som personale været igennem en lang og følelsesladet proces med stor medieopmærksomhed, hvor vi har levet med usikkerheden om vores egen fremtidige arbejdsmæssige situation. Vi har valgt at forsøge at holde fokus på, at børn og forældre skulle opleve et godt skoleår. Medarbejdere har samarbejdet om denne opgave og samtidig været opmærksom på at passe på hinanden. Afslutningen på skoleåret viste, at der hverken har været børn eller personale, der i utide har forladt stedet - ligesom de store psykiske belastninger ikke har bevirket et større sygefravær blandt personalet. Evalueringen har således vist, at det til fulde er lykkedes at leve op til det formulerede mål. Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikkerne. Skolen har gennem fl ere år arbejdet afdelingsopdelt. Lærerne har samtidig været knyttet til bestemte årgange gennem en længere periode hvilket har højnet de faglige kvalifi kationer hos personalet. Tidligere evalueringer har bevirket at det har været nødvendigt at fokusere på afl edte bivirkninger af denne opdeling af lærergruppen. Vi har formuleret at målet for lærere og elever skal være at bevare kendskabet til andre afdelingers børn og voksne gennem aktiviteter på tværs af afdelingsopdelingen fælles samlinger, læsevenner mellem store og små elever, store børn laver aktiviteter for mindre børn mm. Endvidere har vi formuleret regler for håndtering af overgange fra en afdeling til en anden - det drejer sig især om at sørge for gengangere af lærere ved overgangene, deltagelse til skole/hjemsamtaler for kommende klasselærere og overlevering af elevplaner. Evaluering er foretaget blandt medarbejdere og i forældregruppen og tiltagene er på den baggrund gjort permanent. 9
Vurdering - opfølgning Selvstyrende teams, etablering og virke. De seneste år har skolen arbejdet i selvstyrende teams Teams bestående af 6 7 lærere og ca.. årgange og klasser. Teamene har selv stået for vikarpåsætningen, og ordningen har fungeret med stor tilfredshed for alle parter. Forældre har udtrykt at de oplever øget kvalitet ved vikartimer og stor tilfredshed med at vi aldrig afl yser undervisningen. Samtidig bevirker arbejdsformen et større fælles ansvar for såvel den løbende som den afsluttende evaluering. Den større fl eksibilitet øger også muligheden for en hurtig indsats overfor forskellige børn, og lærernes professionelle råderum udnyttes langt bedre ved at de selv bliver ansvarlige for at fi nde optimale løsninger, når der skal løses vikaropgaver. Alle på skolen medarbejdere, ledelse eller bestyrelsen ønsker at lærere fortsætter med at arbejde i selvstyrende teams. Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder sundhedsfremmegrupperne. Som en skole i tidligere Møldrup Kommune har skolen deltaget i det tværfaglige samarbejde gennem fl ere år. Specielt har arbejdet i tværfaglige netværksgrupper for institutionslederne været meget givende. Med udgangspunkt i anonyme sager og gennem coaching har lederne fået øget bevidsthed om hvorfor, hvornår og hvordan de griber ind og handler i forskellige problemstillinger. Det har modvirket frustrationen og afmagtsfølelse hos personalet over manglende forståelse for kompleksiteten i sagsgange i det sociale system. Ressourcepersoner har fået redskaber til at fungere aktivt i processen. Samtidig har arbejdet givet kendskab og samarbejde på tværs af forvaltninger og afsløret, hvor store problemerne bliver, såfremt samarbejdet på tværs af forvaltningerne ikke fungerer optimalt. Skolen prioriterer det tværfaglige samarbejde højt og har et ønske om at arbejdet opprioriteres. Yderligere oplysninger om skolen fi ndes på skolens hjemmeside: www.bjerregravskole.dk 0
8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 7 8 9 6 00 0. = Brattingborgskolen Kvalitetsrapport 008
Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Antal elever/børn På skolen Heraf i specialtilbud 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 7, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud 9.60 I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 9, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7, Antal elever pr. nyere computer (under år gamle),7 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud.77 I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning %, Planlagte timer 0. -. klasse 7,. - 6. klasse 6, 7. - 9. klasse 806, 0. klasse Gennemførte planlagte timer % 9, Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6 Kursusafgift pr. lærer 008,00 Antal elever henvist til anden undervisning en almenskolen Egne kommunale specialtilbud 0 Specialtilbud i andre kommuner 0
Rammebetingelser Planlagte og gennemførte undervisningstimer Planlagte Gennemførte 0. -. klasse 7, 06,7. - 6. klasse 6, 97,0 7. - 9. klasse 806, 760,0 0. klasse Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik % Humanistiske fag Dansk 86 Engelsk 80 Tysk/Fransk 00 Historie 60 Kristendomskundskab 0 Samfundsfag Naturfag Matematik 00 Natur/Teknik 66 Geografi 00 Biologi 00 Fysik/Kemi 00 Praktiske/Musiske fag Idræt 00 Musik 00 Billedkunst 80 Håndarbejde 00 Sløjd 00 Hjemkundskab 0 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse)
Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen.
Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper
Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 0. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FS0 0. klassetrin Dansk, Orden - FS0 0. klassetrin Dansk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FS0 Læsetest Kategori A Meget hurtige og sikre B Hurtige og sikre C Langsomme og sikre Ø Usikre Skolen 008 Landsnorm 00 0,0 7, 6,0 7,6,0 6,8 0,0 8, Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 6
Vurdering - opfølgning I den 7. himmel Fra august 007 overgik organisering af undervisningen på skolen til organisering af undervisningen i afdelingsteam med vikardækning. Overgangen var debatteret og forberedt i lærergruppen og skolebestyrelsen. Skriftlige evalueringer fra lærerne og mundtlig fra eleverne i november og sidst på skoleåret konkluderede, at tiltaget har været en stor succes. Organisationsformen har givet de muligheder for fl eksibilitet, sammenhæng, helhed og samarbejde vi ønskede, og har dermed øget den faglige og sociale indlæring hos eleverne og givet større arbejdsglæde hos lærerne. Skolen ser frem til og glæder sig til den fortsatte udvikling af organisationsformen. Skolens profil Ovenstående udvikling i de organisatoriske forhold på skolen har medvirket til at forstærke skolens kendetegn/profi l. Centralt for forståelsen af skolens hverdag er dens størrelse og beliggenhed, der medfører, at tæt på/ nær ved/ kort til er væsentlige faktorer i skolens opgaveløsning. De tætte relationer gør sig gældende for relationerne lokalsamfund/skole, forældre/skole, lærer/ ledelse, personalet indbyrdes, lærerteam, elev/ lærer, elev/elev. I relationen elev/elev viser det sig ved, at elevernes kendskab hinanden erhvervet såvel på skolen som i fritiden - medfører et godt trivselsog læringsmiljø på skolen.. Dette fremmes ved såvel fagligt som socialt samarbejde på tværs af klasserne (f.eks. i den daglige krop og bevægelse, emnearbejde på tværs af klasserne, holddannelse på tværs af klasserne), gode venner-ordningen (det vil sige, at 6. klasse eleverne adopterer eleverne i børnehaveklassen), en velfungerende miljøpatrulje, der medvirker til et godt fysisk miljø, samt et fravær af hærværk. Det kommer konkret til udtryk i f.eks. en frikvarterskultur, hvor eleverne leger/er aktive på tværs af klasserne, uden styrende voksne, i respekt for skolens elevproducerede udsmykning af lokalerne, samt ikke mindst en rimelig rummelighed overfor hinanden. Men inklusion af skæve elever er ikke uden problematiske sider, og udfordrer konstant såvel personalets som elevers og forældres forståelse af skolens opgaveløsning. En på mange måder udviklende udfordring. Lokalsamfund/skole. Skolen er en naturlig del af lokalsamfundet. Den bruges og bliver brugt. Lokalsamfundet også ikke-forældre deltager gerne i aktiviteter på skolen, det være sig juleværksteder, cirkusforestilling, skolefest, emneuger, pasning af skolehaverne m.m. Det er væsentligt for skolen at inddrage lokalsamfundet i mange forskelligartede aktiviteter. Personalet indbyrdes og lærerteam. I skoleåret 07/08 var personalegruppen på 7. Det beskedne antal betyder, at nyheder hurtigt kan formidles, og at alle dermed er godt orienteret. Det betyder også, at nye idéer og tiltag hurtigt kan omsættes til praksis. Fleksibiliteten er altså stor med de fordele dette indebærer. Dette medfører dog også, at hverdagen kan blive for praksis-orienteret. Der er en risiko for, at der handles uden den nødvendige nedskrevne dokumentation og evaluering gennemføres. Dette er en problemstilling, som skolen er klar over og arbejder med. I forbindelse med etablering af de to lærerafdelingsteam (0.-.og.-7.), hvor lærerne overvejende kun er tilknyttet ét af teamene, var skolen opmærksom på risikoen for en negativ opsplitning af lærerkollegiet. Forskellige tiltag på tværs af de to team blev taget, bl.a. en opprioritering af arbejdet i fagteamene på tværs af afdelingsteamene og fælles emneuger for hele skolen. Der arbejdes fortsat med at fi nde den rette balance mellem afdelingsteam og skolen som helhed. Citater fra evalueringen af organisering af undervisningen i afdelingsteam med vikardækning : Alt i alt har afdelingsteamene givet mig meget mere arbejdsglæde, fordi jeg føler, at jeg har mere indfl ydelse på mit arbejde. Vi har fået udnyttet holdtimerne tæt på det optimale. Samarbejdet på tværs af klasserne giver rigtig meget fagligt og socialt for eleverne. Elev/lærer. Samarbejdet mellem lærer og elev foregik fortsat primært i den enkelte klasse. Men organisationen i afdelingsteam med vikardækning medførte, primært i indskolingsteamet, en markant forøgelse af den enkelte lærers kendskab til alle elever i afdelingen. Først og fremmest pga. at lærerne havde alle deres lektioner i afdelingen, inkl. holdtimer men også fordi der blev gennemført mange emnearbejde på tværs af klasserne i afdelingen. Dette forøgede kendskab til eleverne og klasserne hos alle lærerne i afdelingen forbedrede undervisningsmulighederne. I mellemtrinsteamet var der fl ere strukturelle udfordringer at tage højde for i samarbejdet mellem klasserne. Dette 7
Vurdering - opfølgning 8 arbejdes der videre med. Problemet reduceres i skoleåret 008-09 ved at skolens ældste klasse bliver 6.kl. Fagrækken i 7.kl. var med til at vanskeliggøre samarbejdet i afdelingen. I sammenhæng med at teamene selv varetager og planlægger vikardækningen, betød det en væsentlig forbedring af undervisningen ved fravær, da lærerne nu bedre kendte eleverne, klasserne og ofte vidste, hvad der konkret blev arbejdet med. Såvel elever som forældre har givet udtryk for tilfredshed med den herved opnåede sammenhæng i undervisningen. I skoleåret 007/08 medførte samarbejdet i fagteamene, at der blev ekstra fokus på udviklingen af faget natur/teknik. Ansættelse af en liniefagsuddannet natur/teknik-lærer samt øget samarbejde mellem lærere og klasser har resulteret i mange spændende emner. Det har bl.a. resulteret i at indskolingen har anlagt økologiske skolehaver. Produkterne forarbejdes og spises i en sundhedsuge i efteråret 08. Det er planlagt, at der fortsat er fokus på udviklingen i natur-teknik i 008-09. I løbet af skoleåret, men især i foråret 008 brugte skolens personale og skolebestyrelsen en del ressourcer på strukturændringer på skole-, klub- og dagtilbudsområdet. Processen var spændende og lærerig, men til tider også frustrerende. Der er blevet lagt megen energi i at forberede opstarten af en SFO-klub (juniorklub), og at overføre SFO-en fra Den integrerede institution Tumlehøj til Brattingsborgskolen. Processen kunne på nogle områder have været gennemført mere hensigtsmæssig. Det er vanskeligt at vurdere, hvordan de ressourcer der blev brugt på disse områder, påvirkede skolens samlede opgaveløsning. Ansættelse af en leder af SFO og SFO-klubben giver mulighed for etablering af et ledelsesteam, hvilket er en positiv udvikling. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Den specialpædagogiske bistand på skolen foregår på adskillige niveauer. Initiativtagere til en ekstra specialpædagogisk bistand, udover den der foregår i enhver undervisningssituation, er klasseteamet og/eller afdelingsteamet. Specialcenterteamet inddrages i fordelingen af de afsatte holdtimer. Men der forgår meget specialpædagogisk bistand udover de afsatte holdtimer. Holddannelse i den enkelte klasse eller i afdelingen er udgangspunktet, og der holddeles ud fra en bred vifte af årsager, der selvfølgelig kan samles i fagligt eller socialt betingede. F.eks.: Håndarbejde i.kl. har vist sig at give det bedste faglige udbytte ved at holddele i et drenge- og et pigehold. Indskolingsteamet har med stort udbytte lavet et storhold af alle eleverne i 0..kl. (undervisning i folkedans) med reduceret lærerforbrug; lærerne har så kunnet bruge de opsparede ressourcer på etablering af små læsehold. Denne fl eksibilitet skal videreudvikles, men det tager tid at indarbejde de muligheder for skemaændringer arbejdstidsaftalen giver lærerne. Fleksibiliteten/ ændringer af det kendte skema er også problematisk for en del af eleverne. En stadig større del af eleverne trives meget dårligt eller dårligt med ændringer i de daglige rutiner/skemaet. Derfor skal der arbejdes meget omsorgsfuldt i relation til disse elever, når der foretages ændringer. De afsatte holdtimer styres af specialcenterteamet. Specialcenterteamet består af to lærere, skolens læsevejleder, skolepsykologen og lederen. Der er nedskrevet procedurer for ansøgning, tildeling og evaluering af holdtimerne. Det viste sig i løbet af året at specialcenterteamet og afdelingsteamene havde svært ved at afgrænse hinandens arbejdsområder. Dette område skal afklares. Elevdemokrati Eleverne inddrages naturligt i planlægning af og evaluering af undervisningen i stadig stigende omfang afspejlende deres alder mm. En mere specifi k beskrivelse og kortlægning af elevernes inddragelse i disse opgaver foreligger ikke. Den foregår, men typisk i helt konkrete emner. Der er en god tradition for at eleverne selv efter aftale med lærerne planlægger undervisningsforløb. Dette kan være i egen klasse, men også i andre klasser. Valgholdet i 6.-7.kl. planlægger og gennemfører en idrætsdag for skolens øvrige elever, hvilket er en tilbagevendende succes, for alle parter. Skolen gennemfører dagligt 0 min. krop og bevægelse for alle elever. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen heraf bl.a. opvarmningen, indgår eleverne meget aktivt i. Elevråds arbejdet gennemføres på skolen i regi af en elevsamling. Elevsamlingen er fællesmøder for alle eleverne i.- 7.kl. Forarbejdet til mødet, gennemførelsen af mødet og referat fra mødet er opgaver der varetages af 7.kl. I 7.kl. vælges også formand og næstformand, der også er repræsentanter i skolebestyrelsen. (Elevsamlingen, dens opgaver mm er beskrevet). Elevsamling eller traditionelt elevråd bliver hvert år evalueret. Eleverne har indtil videre valgt elevsamling. Men arbejdet i elevsamlingen er, som det også var i elevrådet, vanskeligt at få ret mange elever til at engagere sig i. Der forestår en stor opgave heri.
8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 7 8 9 6 00 0. = Bøgeskovskolen Kvalitetsrapport 008
Rammebetingelser Klassetrin 0-0 Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Antal elever/børn På skolen 66 Heraf i specialtilbud 0 Undervisning i dansk som andetsprog 9 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 6, Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud.6 I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 9 Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9,9 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7, Antal elever pr. nyere computer (under år gamle),8 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud.77 I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 9, Planlagte timer 0. -. klasse 799,7. - 6. klasse 6,7 7. - 9. klasse 760 0. klasse 87, Gennemførte planlagte timer % 9,8 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 6,6 Kursusafgift pr. lærer 7,0 Antal elever henvist til anden undervisning en almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner 0
Rammebetingelser Planlagte og gennemførte undervisningstimer Planlagte Gennemførte 0. -. klasse 799,7 70,. - 6. klasse 6,7 78,0 7. - 9. klasse 760,0 70, 0. klasse 87, 870 Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik % Humanistiske fag Dansk 9 Engelsk 87 Tysk/Fransk 9 Historie 7 Kristendomskundskab Samfundsfag Naturfag Matematik 69 Natur/Teknik 8 Geografi 0 Biologi 0 Fysik/Kemi 00 Praktiske/Musiske fag Idræt 88 Musik 8 Billedkunst 00 Håndarbejde 00 Sløjd 00 Hjemkundskab 7 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse)
Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen.
Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper
Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA, 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 7 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 6,6 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 7 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA 6, 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA 6, 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 7, 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA 6 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6,6 0. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FS0, 0. klassetrin Dansk, Orden - FS0,9 0. klassetrin Dansk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Skriftlig - FS0 6, 0. klassetrin Matematik, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FS0,8 0. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FS0, 0. klassetrin Tysk, Skriftlig - FS0,9 0. klassetrin Tysk, Mundtlig - FS0,8 0. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FS0 6, Læsetest Kategori A Meget hurtige og sikre B Hurtige og sikre C Langsomme og sikre Ø Usikre Skolen 008 Landsnorm 00,6 7, 7,8 7,6 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9, 6,7 6,8 0,0 8,
Vurdering - opfølgning 7 linier i den 7. himmel Bøgeskovskolen er fuldt afdelingsopdelt og har i en årrække arbejdet med fuldt selvstyre. Det giver lærerteamene direkte indfl ydelse på de processer og arbejdssituationer, der knytter sig til undervisningen herunder også de økonomiske. I skoleåret 07/08 har læsning været et indsatsområde med uddannelse af læsevejleder og etablering af læsebånd i tiden fra efterårsferien til vinterferien. Skolens evaluering af læsebånd viser tilfredshed fra alle interessenter og et fagligt læsemæssigt løft. Bøgeskovskolen er ENIS-skole og har mange og gode erfaringer med anvendelse af it i undervisningen. I ENIS-netværket deltager Bøgeskovskolen i spredningsprojektet, der skal sprede gode erfaringer og resultater i forhold til god it-praksis. Skolens profil Bøgeskovskolen er en nybygget/nyrenoveret skole. De fysiske rammer, det være sig lokalerne som skolens omgivelser, giver gode og optimale muligheder for undervisningen. Med planerne om nybygning/renovering af de naturfaglige lokaler bliver det fysiske miljø helt optimalt. Bøgeskovskolens indsatsområder i skoleåret 07/08 har haft følgende overskrifter: Inklusion og faglighed, evaluering sat i forhold til elevplaner, tværgående faglighed, it-handleplan og udvikling af PSC. I forhold til arbejdet med inklusion og faglighed betyder de socioøkonomiske faktorer, som betinger arbejdet på skolen meget. Disse svære betingelser kan direkte afl æses i afgangselevernes resultater. AKT-arbejdet er den helt afgørende faktor for at kunne inkludere de elever, der er i særlige sociale og emotionelle vanskeligheder. I forlængelse af inklusionen ligger den anerkendende tilgang til de enkelte elever. Den anerkendende tilgang er et must på Bøgeskovskolen, og vi arbejder konstant med at udvikle lærernes kompetencer indenfor feltet. Det sker i forhold til læreres/lærerteams sparring med skolens kompetencecenter og på pædagogiske aftener. Senest har Bøgeskovskolen tilmeldt sig som LP-skole for skoleåret 08/09 og tre år frem. Arbejdet med LP-modellen vil være det altoverskyggende udviklingsprojekt for skolen. Læsning har i skoleåret 07/08 været sat på dagsordenen med forsøg på uddannelse af læsevejleder og etablering af læsebånd. Skolen fi k ikke uddannet en læsevejleder i skoleåret, da den udvalgte lærer fi k langtidssygdom og valgte at springe fra uddannelse. Vi har for næste skoleår tilmeldt en anden lærer til uddannelsen, så vi fra skoleåret 09/0 har en fuldt kompetent læsevejleder. I mellemtiden varetager afdelingslederen for kompetencecenteret og den kommende læsevejleder læsevejlederfunktionen i fællesskab. Som et nyt tiltag har Bøgeskovskolen i skoleåret 07/08 fra efterårsferien til vinterferien haft læsebånd hver morgen fra kl. 8.00 8.0. Resultaterne af den efterfølgende evaluering er, at rigtig mange har oplevet en stor effekt af læsebåndet. Læsehastigheden er blevet sat op, og eleverne forstår generelt bedre, det de læser. Forældrene udtrykker, at læseglæden er blevet større hos 6 % af eleverne, og forældrenes vurdering af læsebåndet er god. Hele 7 % vurderer læsebåndet som godt, mens kun % udtrykker, at det er mindre godt. Alle grupper (elever, forældre og lærere) ønsker at læsebåndet fortsætter næste skoleår. De fl este mener, at det kun skal foregå en del af året i perioden mellem efterårsferien og vinterferien. Med baggrund i ovenstående resultater er det besluttet i skolebestyrelsen, at læsebånd fortsætter næste år i perioden mellem efterårsferien og vinterferien. Skoleåret 07/08 er det sidste for Bøgeskovskolen som ENIS-skole, da ENIS-projektet med dette skoleår lukker. Det betyder dog ikke, at Bøgeskovskolen fremover ikke har fokus på it i undervisningen, det betyder blot, at it-arbejdet kommer til at foregå i andre netværk. I skoleåret 07/08 har udmøntningen af skolens formulerede it-handleplan og vores deltagelse i ministeriets spredningsprojekt været i fokus i forhold til it og undervisning. Det er besluttet, at skolen efter en treårig periode er en fuldt implementeret JPCK-skole, hvilket betyder, at alle årgange på skolen opfylder trinmålene i JPCK. For at støtte dette arbejde har der i 07/08 været sat fokus på lærerkompetencerne og det konkrete arbejde i klasserne. Der har været afholdt pædagogisk weekend med overskriften it i anvendelse, og i det daglige har skolens it-vejleder sparret med de enkelte lærerteams i forhold til it og årsplaner. It-vejlederen har ligeledes været på banen i forhold til konkrete it-projekter i klasserne. Endvidere har skolen afsat tid til it-vejlederfunktioner i de tre afdelinger. Bøgeskovskolen har i 07/08 fortsat arbejdet omkring natur og teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen og deltager nu også i arbejdet omkring Viborg Kommune som science kommune. Slutteligt skal nævnes, at Bøgeskovskolen i 07/08 har fortsat videreudviklingen af helhedsskolen. En indskolingsmodel som vi ser som rigtig i forhold til undervisningen i indskolingen.
Vurdering - opfølgning 6 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Ledelsen og koordineringen af den specialpædagogiske bistand er tillagt skolens pædagogiske afdelingsleder. Resursen til den specialpædagogiske bistand fordeles til skolens afdelinger ved skoleårets start. Dog er resursen til AKT bistand ikke bundet op på et bestemt antal timer i hver afdeling. Her har det været nødvendigt at lade resursen fl owe imellem afdelingerne efter en skarp prioritering af opgaverne. Den specialpædagogiske bistand sker på fem felter:. Særligt tilrettelagt undervisning. AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel. Pædagoger med i indskolingen. Samarbejde i netværk. Samarbejde med forældre Særligt tilrettelagt undervisning Undervisning til elever med faglige vanskeligheder. Undervisningen organiseres på mindre hold. Antal elever på holdene ligger typisk på til elever. Det er langt overvejende elever med vanskeligheder indenfor faget dansk, især læsning, der er med her. Undervisningen varetages af et antal holdlærere, der er fast tilknyttet den enkelte afdeling. Opgaven søges, så vidt muligt, fordelt på max personer i hver afdeling for at sikre kvalitet i indsatsen. Udvælgelse af elever sker i samarbejde med lærerne, skolepsykologen, læsevejlederen og den enkelte elev og forældrene. AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel På baggrund af snart års erfaringer med en AKT lærer ordning ser vi denne bistand som en af de allervigtigste veje til at kunne inkludere de elever, der er i særlige sociale og emotionelle vanskeligheder. I skoleåret 07/08 havde vi to AKT lærere i funktion indtil januar, hvor den ene fi k nyt job. Der er ikke sket nyansættelse grundet udsigten til mindre resursetildeling for skoleåret 08/09. AKT bistanden sker direkte i forhold til klasser, til enkelt elever, til lærere og pædagoger samt i forhold til forældre. Vi forsøger at koncentrere bistanden til de vokse i form af observation i klassen efterfulgt af supervision og vejledning. Pædagoger med i indskolingen I skoleåret 07/08 har pædagogerne i SFO været med i undervisningstimer i alle klasser på indskolingstrinnet 0.-. kl. At en pædagog og en lærer er sammen omkring planlægning og udførelsen af undervisningen har vist sig at have stor positiv betydning for roen og koncentrationen i klassen. Det har også givet øget mulighed for holddannelse indenfor den enkelte klasse. Samarbejdet giver således bedre differentieringsmuligheder med øgede indlæringsmuligheder for den enkelte elev. I skoleåret 08/09 har vi desværre ikke kunnet fordele pædagoger i alle klasserne. Hver. måned vil der blive foretaget en vurdering af behovet i de enkelte klasser og pædagogerne vil blive fordelt herefter. Samarbejdet imellem pædagoger og lærere er beskrevet i en samarbejdsaftale, der revideres hvert skoleår. Samarbejde i netværk Bøgeskovskolen har et omfattende netværkssamarbejde, der er organiseret omkring faste møder og ad hoc møder. Møderne sikrer, at relevante personer inddrages, når særlige tiltag er nødvendige for at støtte et barn eller en familie. Samarbejdspartnerne her er især Familieafdelingen, Familiehuset i Bjerringbro, Fritidsenheden, Sundhedsplejen, Rusmiddelcenter Viborg samt SSP samarbejdet. Samarbejde med forældre Ved enhver form for specialpædagogisk støtte inddrages forældrene. Omfanget varierer meget afhængig af opgavens karakter, men generelt er samarbejdet omfattende, og der er ofte tale om planlagte længere forløb. Elevdemokrati Som udgangspunkt er det lærerens didaktiske og faglige indsigt, der ligger til grund for udvælgelsen af det faglige stof. Dette sker som et led i udarbejdelsen af fagets årsplan. Dvs. at det naturligvis er læreren, der vælger de tekster, romaner m.m., der gennemgås med eleverne - med kravene om f.eks. kanonlisten vil det næppe være realistisk (faktisk uansvarligt inden for tidsrammerne), at inddrage eleverne i denne del af planlægningen/beslutningsprocessen, deri ligger jo også lærerens professionalisme. Ved selve udførelsen af de enkelte fagforløb inddrages eleverne derimod i processen ved bl.a. at spille aktivt med i de valg, der tages omkring arbejdet med den enkelte tekst. Det være sig omkring forhold som hvilke arbejdsformer, der passer bedst til den enkelte elev. Ligeledes er den enkelte elev også medansvarlig i omfanget af lektieindholdet. I forskellige faglige sammenhænge er det oplagt at lægge det fulde ansvar på eleven, mht. udvælgelsen af tekstmateriale, dog med læreren som vejleder. Det være sig eksempelvis ved projektrelateret arbejde. Elevens medindfl ydelse virker hermed som en naturlig forberedelse forud for bl.a. projektopgaven og de nye eksamensformer i fagene tysk og engelsk.
8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 7 8 9 6 00 0. = Egeskovskolen Kvalitetsrapport 008
Rammebetingelser Klassetrin 0-9 Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Antal elever/børn På skolen 69 Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. specialtilbud) 7,9 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud.9 I specialtilbud 8.07 Antal elever pr. klasse i almentilbud, Antal elever pr. lærer, ansat pr. /9 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8, Antal elever pr. nyere computer (under år gamle),7 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud.77 I specialtilbud.96 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % 0,6 Planlagte timer 0. -. klasse 0.0. - 6. klasse 788, 7. - 9. klasse 77, 0. klasse Gennemførte planlagte timer % 99,9 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 7 Kursusafgift pr. lærer 0,00 Antal elever henvist til anden undervisning en almenskolen Egne kommunale specialtilbud 8 Specialtilbud i andre kommuner 8
Rammebetingelser Planlagte og gennemførte undervisningstimer Planlagte Gennemførte 0. -. klasse 00 080,. - 6. klasse 788, 786, 7. - 9. klasse 77, 7,0 0. klasse Undervisning varetaget af lærere med liniefag/liniefag i specialpædagogik % Humanistiske fag Dansk,8 Engelsk 9, Tysk/Fransk 7,9 Historie 0,6 Kristendomskundskab,8 Samfundsfag 60 Naturfag Matematik 87 Natur/Teknik 0 Geografi 6, Biologi 00 Fysik/Kemi 88,9 Praktiske/Musiske fag Idræt 7,9 Musik 8,6 Billedkunst 8,6 Håndarbejde 66,7 Sløjd 00 Hjemkundskab 00 Specialtilbud Dansk som andetsprog (modtageklasse) 9
Pædagogiske processer De pædagogiske processer anskueliggøres som en opadgående trappe, der skal illustrere en pædagogisk implementeringsproces. Der er ikke tale om en kvalitetstrappe, men i stedet om en synliggørelse af det systematiske arbejde på den enkelte skole. Dvs. at skolens placering for den enkelte pædagogiske proces ikke i sig selv siger noget om skolens kvalitet, men i stedet om, hvordan skolen har grebet arbejdet an og dermed lægger op til en videndeling, da det synliggøres, hvilke skoler, der på et givet område har gode erfaringer til glæde for andre. Ligeledes lægger angivelsen til en drøftelse på den enkelte skole om implementeringsgrad mv. De enkelte trappetrin skal opfattes som en skala for skolens implementeringsproces fra igangsættelsen af processen på skolen med overordnede beslutninger (trappetrin ) til fuldstændig implementering og dermed en naturlig del af hverdagen på skolen (trappetrin ). Skalainddelingen er:. Overordnede beslutninger Her skal processen være igangsat på skolen ved, at sagen har været behandlet i de overordnede organer på skolen (SB, MED, pædagogisk råd) og der er taget overordnede beslutninger om rammerne for det forestående arbejde.. Skriftlighed og involvering Her er der, på baggrund af de overordnede beslutninger på skolen, nedfældet skriftlige planer for, hvordan de overordnede beslutninger føres ud i livet i skolens pædagogiske praksis samt hvem der gør hvad i den forestående proces.. Handlinger Her er den pædagogiske proces indført som en del af den pædagogiske praksis på skolen og skolen høster erfaringer med praksis og drøfter denne med henblik på justering af handlingerne på praksisniveau. Der foretages således aktive pædagogiske handlinger i forhold til de to foregående niveauer.. Evaluering, vurdering og opfølgning Her har skolen som helhed foretaget en egentlig undersøgelse af den pædagogiske proces i form af en formaliseret evaluering, en vurdering af evalueringen samt en opfølgning på evalueringen med angivelse af handlinger, der foretages med henblik på justering af den pædagogiske proces. Hvis skolen er på dette niveau og har foretaget en egentlig evaluering, så angives årstal for den seneste evaluering.. Implementeret på skolen Her har skolen arbejdet systematisk med implementeringen af den pædagogiske proces ligesom der er et solidt erfaringsgrundlag, som har dannet grundlag for drøftelser og justeringer af skolens pædagogiske praksis. Den pædagogiske proces er en naturlig del af skolens hverdag, der er fuldstændigt implementeret på skolen. 0
Pædagogiske processer Strategi for læseundervisning Anvendelse af elevplaner Trivselsstrategi Afdelingsopdelt skole, herunder overgangsproblematikken Selvstyrende team, etablering og virke Tværfagligt netværk omkring udsatte børn, herunder Sundhedsfremmegrupper
Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Retskrivning - FSA, 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Orden - FSA 6, 9. klassetrin Dansk, Mundtlig - FSA 7, 9. klassetrin Matematik, Færdighed - FSA 8 9. klassetrin Matematik, Problem - FSA 7,7 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FSA 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FSA 6, 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FSA,9 9. klassetrin Biologi, Skriftlig - FSA,8 9. klassetrin Geografi, Skriftlig - FSA 6,7 9. klassetrin Historie, Mundtlig - FSA, 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig - FSA 6 0. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling - FS0 0. klassetrin Dansk, Orden - FS0 0. klassetrin Dansk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Matematik, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Engelsk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Skriftlig - FS0 0. klassetrin Tysk, Mundtlig - FS0 0. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/mund. - FS0 Læsetest Kategori A Meget hurtige og sikre B Hurtige og sikre C Langsomme og sikre Ø Usikre Skolen 008 Landsnorm 00 7,9 7, 8,8 7,6 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9,6,8 6,8, 8,
Vurdering - opfølgning Kommentering af pædagogiske processer: Elevplaner: Skolen udviklede i 06/07 elevplaner til brug i 07/08. Lærere, elever og forældre har arbejdet med elevplanerne og på baggrund af erfaringerne er der foretaget en samlet evaluering af elevplanerne. På baggrund af evalueringen arbejder skolen pædagogiske udvalg med en revidering / forbedring af elevplanerne. Trivsel: Både på elev og medarbejdersiden har vi i 07/08 haft megen fokus på trivsel. I overbygningen har elever og lærere indrettet undervisnings og frikvartersområderne, således områderne er mere indbydende. Desuden er der lagt vægt på at skabe mere åbne, fl eksible og inspirerende rammer for undervisningen. I 08/09 foretages strukturændringer i elevrådet, således alle skolens årgange er repræsenteret i et elevråd. I 07/08 har vi prioriteret skolens medarbejder trivselsudvalg, hvilket bl.a. har betydet fornyelse af skolens personalestue. I 08/09 har trivselsudvalget udarbejdet en arrangementskalender med fælles arrangementer for alle skolens ansatte. Afdeling: Op til 07/08 foretog vi en hård opdeling af lærerne, således de stort set kun var repræsenteret i en afdeling. Dispositionen har vist sig at være god, hvorfor vi selvfølgelig fortsætter denne opdeling i 08/09. I 08/09 afsættes som noget nyt, tid af til overlevering af elever fra afdeling til afdeling. For at sikre en rød tråd i skolens pædagogiske linie på tværs af afdelingerne, har vi prioriteret udvalgsarbejdet i PU, MED og ADM., således en koordinator fra hver afdeling er repræsenteret i hvert udvalg. Skolen søgte om (og fi k godkendt) en MED struktur der tilgodeser vores overordnede struktur. Opdelingen i afdelinger har styrket det selvstyrende teamsamarbejde, men dette er fortsat et område som kræver yderligere udvikling. Netværk: I 07/08 har vi, i forlængelse af ny struktur på området, iværksat en ny procedure for netværksarbejdet omkring særligt udsatte børn. Proceduren og strukturen har vist sig at være meget velfungerende og vi har på Egeskovskolen et godt netværksarbejde omkring de udsatte børn. Denne nye indsats er foretaget lokalt og uafhængig af sundhedsfremmegrupperne. Vedr. sundhedsfremmegrupperne må vi konstatere, at arbejdet har stået lidt i skyggen af det lokale arbejde omkring de udsatte børn. Skolens profil I tråd med Viborg Ledelse, MED aftalen og lærernes lokale arbejdstidsaftale har vi i skoleåret 07/08 iværksat en række nye og spændende tiltag. Udviklingsarbejdet har taget udgangspunkt i skolens nye vision, mål og værdigrundlag. Værdier frem for regler: På Egeskovskolen er der tillid til, at alle udviser engagement og påtager sig ansvar, i vores forpligtende fællesskab. Skolens virke har i 07/08 taget afsæt i værdigrundlaget. Med ønsket om en styrkelse af dannelsesprocessen har vi erstattet alle skolens regler med værdigrundlaget, samt en række aftaler indgået imellem skolens elever, lærere og elever. Ændringen har afstedkommet mange spændende og meningsfyldte debatter og processen er langt fra færdig. Ledelsesstruktur: I september 07 gik skolens souschef på pension. Vi brugte lejligheden til at omlægge ledelsesstrukturen, således den en i tråd med det kommunale oplæg. Desuden lavede vi et åbent kontormiljø for skolens administration og ledelse. Fleksibilitet: I 07/08 har vi indført fl eksible uge skemaer. Struktur og proces er efterhånden implementeret og den fl eksible planlægning er blevet godt modtaget af elever, forældre og personale. En af udfordringerne i 08/09 er at få skolens mindre enheder så som trivselsgruppe og støtte undervisning til at fungerer og udnytte den fl eksible planlægning. Pædagogisk udvikling: Pædagogisk udvikling har været højt prioriteret på Egeskovskolen i 07/08 hvor vi med stor succes gennemførte et 60 timers KRAP-kursus for alle pædagogiske medarbejdere. Kur-