Stress som et kollektivt fænomen. Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik

Relaterede dokumenter
Stress som et kollektivt fænomen

HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST

INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING

Stress. Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik

Perspektiver på travlhed og stress

LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

NØGLESAMTALEN SYGEMELDING ELLER EJ?

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Bilag 8. Interview med Simon

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Derfor taler vi om robusthed

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

Nyttige samtaler om stress i organisationen

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Afsluttende spørgeskema

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR ENHEDSADMINISTRATIONEN 2016

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

Arbejdsmiljøkonference AAU maj Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Guide: Sådan tackler du stress

TR og det psykiske arbejdsmiljø. Maja Sasser Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Storkøbenhavn Arbejdslivssociolog, Ph.d.

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Jeg jo ikke lige psykolog men

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

Stærkt sammenhold i sjakket påvirker sikkerheden. Kent Nielsen Arbejdsmedicinsk klinik, Herning

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

3 argumenter mod alenearbejde

DEN ROBUSTE ORGANISATION

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Vil du have minutter mere om dagen?

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Interview med Thomas B

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Arbejdsmiljø & patientsikkerhed

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

BEKYMRENDE IDENTITETER

Samarbejde om Kerneopgaven

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:


Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

stress ledelse anerkendelse m skyld viden behov Fremtidens ledelse social kapita symptomer velbefindende skam

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl Hans Hvenegaard

Did you have a nice day at work?

- Kirsten Winther Jørgensen, universitetsdirektør, CBS

Psykisk arbejdsmiljø

WORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Bilag 10. Side 1 af 8

Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen

EVALUERING AF FRIVILLIGSTRATEGI MARTS 2016 STRATEGI & UDVIKLING

Evalueringsprocessen i korte træk

Salutogenese & Mindfulness

Stress - definition og behandling

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS 2015

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis

Tjeklister Robusthed

Forberedelsesskema til MUS

Giv nattevagten et servicetjek

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

Retningslinjer for stress Ballerup kommune Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv.

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stress specialist & Foredragsholder

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Transkript:

Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik

Forebyggelse Minimere risikofaktorer Forebyggelse Hvilke faktorer opleves som belastende for medarbejderne? Hvordan mindskes de? Øge handlemulighederne Hvilke barrierer er der for medarbejdere og ledere ift. handling? Hvordan mindskes de?

Barrierer og ressourcer Den måde vi har organiseret os på arbejdet, vores kultur, arbejdsorganisering, arkitektur osv. inviterer os til at håndtere pres på en bestemt måde og hæmmer andre Forebyggelse?

Vurdering af arbejdsmiljøet Forskere Laboranter Travlhed er en trussel mod deres individuelle velbefindende Travlhed er en trussel mod deres individuelle velbefindende Travlhed er noget man bør stræbe efter Travlhed skal bekæmpes kollektivt

Dobbeltheden i forskernes vurdering af arbejdsbetingelserne På et tidspunkt havde jeg lavet nogle planlægninger af det her, hvor jeg rent faktisk havde tid til alt det jeg havde forestillet mig. Der fik jeg det virkelig skummelt. Jeg tænkte: nej det kan ikke være rigtigt. Jeg blev helt bekymret og tænkte om jeg var ved at blive kørt ud på et sidespor. De ting jeg havde gang i havde jeg planlagt til at tage mindre tid end jeg rent faktisk havde i min kalender. Det synes jeg var ubehageligt. Hvordan var det ubehageligt kan du beskrive det nærmere? Jamen det kan ikke være rigtigt. Jeg skal jeg er teknologispecialisten. Jeg bliver nødt til at have gang i den.

Håndtering Forskere Individuel tilpasnings-strategi Øger arbejdshastighed Øger arbejdstiden Øger effektiviteten Øger egne ressourcer Nedsætter kvaliteten af arbejdet Nedsætter brugen af social støtte Laboranter Kollektiv ændrings-strategi Går til ledelsen kollektivt såvel som individuelt Søger emotionel støtte Søger instrumentel støtte Udtrykker frustration til hinanden

Fysiske rammer og arbejdsorganisering Forskere Laboranter Enmandskontorer Flermandskontorer Specialiserede arbejdsopgaver Ensartede arbejdsopgaver Opgaver ikke knyttet til arbejdspladsen Opgaver knyttet til arbejdspladsen

Organisationskultur Specialist: Der er også noget i vores narrativ, Det Du Medarbejderne Travlhed (måden skal lære medarbejderne får fremmer at folk performe skal til motivation lære gøre 80 og deres cope %. Vi at Travlhed vi skal fremmer have travlt. Alle på gangene er ledelsen taler skal mere om bare yderste travlhed) effektivt igang bidrager til motivation Specialist: Der er også noget i vores narrativ, at vi skal have travlt. Alle på gangene er stressede. Interviewer: Der er ikke nogen der ikke har det på den måde, som siger nej alt er fint? Specialist : Det tror jeg sgu ikke de tør sige længere Travlhed får folk til stressede. at gøre deres yderste Interviewer: Der er ikke nogen som ikke føler på Medarbejderne denne skal lære måde, som siger nej alt er fint? at cope mere effektivt Du skal lære at Specialist : Det performe tror 80 %. jeg Vi skal sgu ikke de tør sige bare igang mere. en atmosfære som gør det endnu sværere at gå til ledelsen og sige fra Den (måden medarbejdere og ledelsen taler om travlhed) bidrager til en atmosfære som gør det sværere at gå til ledelsen og sige fra

Professionskultur Forskere Det der med at gå rundt og fortælle at man har travlt og man kan manøvrere i det, det er noget man rigtig gerne vil fortælle det er en rigtig he-man historie Laboranter Vi kan og skal ikke lade arbejdet ødelægge os. Vi har også et liv ved siden af Snakke med hinanden? Nej Søren og Christian kommer engang imellem men ellers er der ikke nogen der kommer og piver Vi ved, at vi altid kan komme til hinanden. Bare det at man får det sagt til hinanden, det er første skridt til at få det bedre

Forandringsorienteret håndtering Fleksibel handling Tilpasningsorienteret håndtering Øger arbejdstiden Øger arbejdshastigheden Øger egne ressourcer Øger effektiviteten Undgåelse Man forsøger som medarbejdergruppe at hjælpe hinanden med arbejdsopgaver Man giver hinanden social og faglig støtte Læsser af hos hinanden Individuel håndtering Går til ledelsen individuelt og siger fra over for opgaver Går til ledelsen individuelt for at ændre på arbejdsbetingelser Tager arbejdsbetingelser man oplever som stressende op med medarbejdergruppen Kollektiv håndtering Går til ledelsen kollektivt for at sige fra overfor arbejdsopgaver Går til ledelsen kollektivt for at ændre på arbejdsbetingelser Holder møder internt i medarbejdergrupper mhp handling Laver arbejdsgange om i gruppen

Arbejdspladsens håndtering Tilpasningsorie nt eret håndtering Indiv iduel psykologbeha n dlin g Stresshåndteringsk urser Mindfulness Mental robusthed Øger social støtte Øger den faglige støtte Sparringsmuligheder TR og AMR Indiv iduel håndtering Tilpasser den enkeltes arbej dsopgav er Skånefunktioner Prioritering af opgav er Arbej dsorganisatoriske omstruktureringer Tilførelse af ressourcer Indførelse af maksimal arbej dsbyrde Kollektiv håndtering Forandringsorien teret håndtering

Øge mulighederne for kollektiv håndtering Kollektivitetsorientering Øge kollektiviteten blandt medarbejderne Øge mulighederne for sparring, læsse af, samarbejde Kollektiv refleksion Handling Fysisk placering Tæt fysisk placering Flermandskontorer Mødesteder Arbejdsorganisering Øget samarbejde Fælles projekter Møder i struktur Kulturarbejde Refleksioner over legale og ikke legale måder at tænke og handle på Vores organisationskultur?

Styrke de kollektive praksisser Tale om hvordan man må og ikke må tale om arbejdsmiljøet og handle i forhold til det. Tale om forskellige forståelser af stress. Tale om hvordan vi ønsker vores gruppe skal være Styrke den kollektive handling overfor ledelsen

Kollektiv stress Ændringsfokusering: Problemfokusering: Selektering: Generalisering: Cirkularitet: Deling af følelser: Resignation:

Hvad karakteriserer ledelsen? Ikke-støttende ledelse Manglende anerkendelse af de oplevede problemer Støttende ledelse Anerkendelse af de oplevede problemer Manglende støtte i forhold til problemerne Ledelsesmæssig støtte i forhold til problemerne Manglende forsøg på ændring af forholdene Forsøg på ændring af problemerne Ledelse opad Ledelse nedad Positiv forståelse af travlhed Nuanceret forståelse af travlhed

Ledelsesmæssige tiltag Spejling af medarbejdernes frustrationer Kommunikation omkring, hvorfor ledelsen ikke kan ændre på arbejdsforholdene Gennemsigtighed i hvilke overvejelser ledelsen har haft i forhold til det oplevede arbejdspres Inddragelse af medarbejderne i forhold til hvordan de som afdeling kan komme igennem en periode med arbejdspres Hjælpe medarbejderne såsom at tænke på nye måder at organisere arbejdet på

Medarbejdertiltag Hvordan snakker man problematikker op? Man øger hyppigheden Man styrker indholdet Man mindsker handlingen Hvordan snakker man problematikker ned? Man stopper op og udfordrer de problematikker der bliver fortalt Man beroliger hinanden Man finder fælles fremadrettede løsningsforslag

Medarbejdertiltag Frustrationsnedtrapning Frustrationsspiraler bliver stoppet Konflikter tages i opløbet Løsningsorientering Kollektive diskussioner om løsninger om arbejdspres Kollektive løsningsforslag på problematikker Inddragelse af ledelsen Tager problematikker op med ledelsen Samarbejder med ledelsen om måder at udfordre arbejdspresset på

Opsamling Effektiv håndtering af arbejdspres handler også om hvad man har adgang til Individuelle praksisser skal tilbydes kollektive måder at håndtere arbejdspres på Kollektive praksisser har brug for gennemsigtig og involverende ledelse Overordnet drejer det sig om at skabe handlerum