Analyse af folkeskoleområdet

Analyse af folkeskoleområdet Økonomi og Analyse, Roskilde Kommune, Maj 2012 1

Analysen er udarbejdet af: Styregruppe: Kirsten Thune Mogens Raun Andersen Jesper Remming Tangbæk Lars Hansen Projektgruppe Marie Waarkjær, Økonomi og Analyse Lars Frank Jørgensen, Skole og Børn Anders Borgstrup, Økonomi og Analyse 2

Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Formål og mål... 4 Konklusioner og indstillinger... 4 Metode... 6 Hovedresultater i forhold til de valgte sammenligningskommuner... 6 Roskilde sammenlignet med K5 kommunerne: Ingen umiddelbare potentialer... 7 De nordsjællandske kommuner: To ambitiøse forbilleder... 8 KREVI: Stort kvalitativt potentiale... 9 Veje til en billigere og bedre folkeskole i Roskilde Kommune... 10 Skolestørrelse... 11 Gennemsnitsløn og lærer/elev-ratio... 12 Klassekoefficient... 13 Undervisningsandel... 14 Undervisningstimer per klassetrin... 15 Fravær og aflyste timer... 17 Lærernes kompetencer... 17 Kvalitativt udbytte via forbillede-skoler... 18 Bilag 1: Kommissorium for analyse af folkeskoleområdet... 22 Bilag 2: Nøgletal for sammenligningskommuner... 24 3

Introduktion Denne rapport indeholder en analyse af folkeskoleområdet i Roskilde Kommune. Analysen bygger på benchmarking af relevante nøgletal på folkeskoleområdet, og peger på en række områder, hvor Roskilde Kommune skiller sig hhv. positivt og negativt ud i forhold til de valgte sammenligningskommuner. Formål og mål I Roskilde Kommune laves der løbende analyser af de enkelte kommunale områder for at sikre, at kommunens organisation til stadighed er veldrevet og effektiv samt leverer det politisk fastsatte serviceniveau med anvendelse af færrest mulige ressourcer. Fokus i denne analyse er kommunens folkeskoler, og der er to faktorer, der gør det særligt interessant at belyse netop dette område på nuværende tidspunkt: Roskilde Kommune har gennem flere år været den kommune, blandt de fem benchmarkkommuner, der har de højeste udgifter per 6-16 årig på folkeskoleområdet. Endvidere peger KREVI i en analyse fra juni 2011 på, at der på landets folkeskoler, herunder i Roskilde, kan findes et meget stort effektiviserings-potentiale. KREVI har lavet de indledende undersøgelser for at fastsætte størrelsen af dette potentiale, mens det er op til den enkelte kommune at undersøge nærmere hvori potentialet består, og hvordan det kan indfries. Formålet med analysen er på denne baggrund at kortlægge og vurdere eventuelle effektiviseringspotentialer på folkeskoleområdet i Roskilde Kommune. Analysen mål er følgende: 1. Status på en række udvalgte parametre på folkeskoleområdet i Roskilde Kommune kortlægges. 2. Roskilde Kommunes niveau på disse udvalgte parametre skal vurderes via sammenligning af oplysningerne om folkeskoler i Roskilde med folkeskoler i andre kommuner (hhv. K5 kommunerne og tre nordsjællandske kommuner) samt landsgennemsnittet. 3. Der skal peges på eventuelle effektiviseringspotentialer på folkeskoleområdet i Roskilde Kommune. Arbejdsgruppens kommissorium, som er godkendt af styregruppen, er vedlagt som bilag. Konklusioner og indstillinger Analysen konkluderer, at Roskilde Kommune sammenlignet med benchmarkkommunerne Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse (K5) har et gennemsnitligt udgiftsniveau samt bedre resultater i form af karakterer, læsetest og andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne forskel kan dog givetvis i vid udstrækning tilskrives bedre socioøkonomiske forhold. Hvis man derimod sammenligner med de udvalgte nordsjællandske kommuner ses der et væsentligt forbedringspotentiale i forhold til to af de tre kommuner, nemlig Lyngby-Taarbæk og Furesø. Potentialet indeholder mulige besparelser, men også mulige forbedringer af kvaliteten for Roskilde Kommune, og det tyder i sammenligningerne på, at Roskilde vil være i stand til at nærme sig et udgiftsniveau, der svarer til Lyngby-Taarbæk og Furesø, uden at det umiddelbart påvirker de nuværende resultater i folkeskolen i form af karakterer og læsetest eller, at resultaterne i folkeskolen kan forbedres uden yderligere brug af ressourcer. En simpel beregning viser, at hvis Roskilde reducerer sit udgiftsniveau per elev, så det svarer til niveauet i Furesø, vil Roskilde opnå en besparelse på 26 mio. kr. (på baggrund af resultat i regnskab 2010). Et 4

udgiftsniveau svarende til niveauet i Lyngby-Taarbæk ville betyde en besparelse på 23 mio. kr. Begge kommuner leverer med dette lavere udgiftsniveau bedre resultater i form af karakterer og resultater i læsetest end Roskilde. Furesø og Lyngby-Taarbæk har begge et socioøkonomisk udgangspunkt, der vurderes at være en smule bedre end Roskildes. Samtidig er begge kommuner, og i særlig grad Lyngby-Taarbæk, i landets superliga hvad angår resultater i form af karakterer og læsetest. De nordsjællandske kommuner kan på denne baggrund karakteriseres som et ambitiøst sammenligningsgrundlag, og der kan derfor være grundlag for at acceptere, at de præsterer en smule bedre eller kan gøre det en smule billigere end Roskilde. Hvis Roskilde vil nærme sig et udgiftsniveau per elev svarende til de nordsjællandske kommuner, kan det ske gennem følgende tiltag: Ændret skolestruktur med henblik på større enheder - Roskilde har til forskel fra Lyngby-Taarbæk og Furesø to relativt små skoler, som betyder, at Roskilde Kommune dermed har en mindre gennemsnitlig skolestørrelse. Dette påvirker Roskilde Kommunes gennemsnitlige udgift per elev i en negativ retning. Lavere ressourcetildeling per elev/klasse - Skolerne prioriterer deres ressourcer indenfor en given økonomisk ramme, således at de selv bestemmer om en evt. besparelse skal udmøntes via fx flere elever per klasse eller en højere undervisningsandel per lærer indenfor den gældende arbejdstidsaftale. Analysen viser i den sammenhæng, at Roskilde har gennemsnitlig færre elever per klasse end hhv. Lyngby-Taarbæk og Furesø, en lavere undervisningsandel end Furesø og færre elever per lærer end Lyngby-Taarbæk. Disse faktorer er alle med til at forklare, hvorfor Roskilde har en gennemsnitlig højere udgift per elev end de to nordsjællandske kommuner. Analysen viser et stort potentiale i forhold til at øge kvaliteten i kommunens folkeskoler med en forventning om bedre resultater. Det kan bl.a. gøres ved: En udvidelse af undervisningstimetallet per klassetrin. Roskilde har markant færre undervisningstimer end de nordsjællandske kommuner og landsgennemsnittet. En højere linjefagsdækning. Analysen viser, at Roskilde har en lavere linjefagsdækning end de nordsjællandske kommuner og landsgennemsnittet. Sammenligning med skoler, der præsterer bedre. KREVI har givet kommunerne et benchmarkværktøj på skoleområdet, som både kan bruges til at sammenligne egne skoler internt i kommunen under hensynstagen til skolernes forskellige elevgrundlag, og til at sammenligne egne skoler med skoler, der præsterer bedre rundt om i landet. KREVIs værktøj vurderes på denne baggrund at være et værdifuldt redskab i den løbende udvikling af skolernes kvalitet. På baggrund af ovenstående resultater anbefales følgende tiltag i Roskilde Kommune: 1. At der fastsættes et minimumskrav til kommunens folkeskoler om et undervisningstimetal svarende til det vejledende timetal i alle fag. Udvidelsen af timetallet kan finansieres indenfor skolernes nuværende ramme. 2. At der fastsættes et mål om, at en højere andel af undervisningen varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer, så Roskilde nærmer sig et niveau svarende til de Nordsjællandske kommuner. En højere andel af linjefagsdækning kan finansieres indenfor den nuværende ramme. 3. At forvaltningen bruger KREVIs benchmarkværktøj til drøftelse og udvikling af kvaliteten i kommunens folkeskoler. 5

Metode Analysen er en benchmarkanalyse baseret på nøgletal fra ECO, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Unge herunder UNI C, samt fra kvalitetsrapporter fra Roskilde Kommune og de udvalgte sammenligningskommuner. Der er valgt to grupper af sammenligningskommuner: K5 kommunerne: Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse er kommuner fra Roskildes etablerede benchmarksamarbejde K5. En tilbagevendende udfordring i forhold til denne sammenligningsgruppe er, at Roskilde Kommune har et bedre socioøkonomisk udgangspunkt end de øvrige kommuner, hvorfor det kan være svært at konkludere, hvorvidt et positivt resultat af en sammenligning er tilfredsstillende eller burde være endnu bedre. Tre nordsjællandske kommuner: Som alternativ sammenligningsgruppe er derfor valgt tre kommuner med et socioøkonomisk udgangspunkt, der er mere lig med Roskildes. ECO-nøgletal har sammensat en sammenligningsgruppe på folkeskoleområdet af kommuner med nogenlunde ens socioøkonomisk udgangspunkt. Fra denne gruppe er valgt de tre kommuner, der vurderes at ligne Roskilde mest nemlig Lyngby Taarbæk, Furesø og Hillerød. Et lige socioøkonomisk udgangspunkt gør det i højere grad muligt at konkludere hvorvidt et resultat af en sammenligning er tilfredsstillende eller indikerer et forbedringspotentiale for Roskilde Kommune. For to af de udvalgte kommuner (Furesø og Lyngby Taarbæk) i denne gruppe, er der dog ved nærmere eftersyn, ikke tale om et helt lige udgangspunkt. Furesø og Lyngby-Taarbæk har en højere andel af 25-64 årige med videregående uddannelse end Roskilde Kommune. Begge kommuner har desuden et noget større beskatningsgrundlag end Roskilde. Det er således sandsynligt, at den socioøkonomiske gruppe, som både Furesø, Lyngby-Taarbæk og Roskilde tilhører, har en vis bredde, hvor Furesø og Lyngby Taarbæk ligger i toppen og Roskilde i bunden. Det betyder, at det socioøkonomiske udgangspunkt i de tre kommuner kun i grove træk er lige, og at Furesø og Lyngby-Taarbæk dermed udgør et ambitiøst sammenligningsgrundlag for Roskilde Kommune. Konklusioner i forhold til disse kommuner, skal derfor tages med det forbehold, at Furesø og Lyngby-Taarbæk også i nogen grad bør præstere en smule bedre end Roskilde. Der refereres i analysen til KREVI og deres analyse af folkeskolen fra 2011. KREVIs analyse er baseret på sammenligninger af de enkelte skoler, og kan derfor ikke sættes direkte overfor sammenligninger på kommuneniveau. KREVIs resultater er derfor primært brugt som baggrund og inspiration i nærværende analyse. I sammenligninger af udgiftsniveau er medtaget udgifter til både den almindelige folkeskole og kommunale specialskoler. Dette er gjort for at korrigere for eventuelle forskelle i kommunernes konteringspraksis, som det er erfaret kan være til stede på dette område. At udgifter til kommunale specialskoler er medtaget betyder, at udgiften per elev for alle kommuner er en smule højere, end den ville være, hvis man alene medtager udgifter til folkeskolen. I øvrige nøgletal fx skolestørrelse, klassekoefficient og lærer/elev-ratio er ikke medtaget kommunale specialskoler. Hovedresultater i forhold til de valgte sammenligningskommuner? I dette kapitel opridses hovedresultaterne af sammenligningerne med de udvalgte kommuner, hvad angår økonomi og resultater i folkeskolen, og der foretages en vurdering af de enkelte kommuner, som potentielle forbilleder for Roskilde Kommune. 6

Roskilde sammenlignet med K5 kommunerne: Ingen umiddelbare potentialer Sammenlignet med K5 kommuner har Roskilde Kommunes et udgiftsniveau pr. elev lige over gennemsnittet, som vist i figuren nedenfor. Udgiftsniveauet er i denne analyse opgjort per elev i folkeskolen. Der viser sig dermed en anderledes placering af K5 kommunerne indbyrdes, end vi har set i tidligere opgørelser fx K5 nøgletalsrapporten, der er baseret på ECO-nøgletal. ECO nøgletal opgør udgiftsniveauet per 6-16 årig, og Roskilde indtager med denne opgørelsesmetode placeringen som den dyreste kommune. Man kan i den forbindelse bemærke, at en fordeling af forbruget på faktiske elever, alt andet lige, giver et mere retvisende billede af udgiftsniveauet i folkeskolen, når man sammenligner på tværs af kommuner med forskellig andel af elever i andre skoler. Figur 1: Udgift per elev i kr. til "Folkeskoler" og "Kommunale specialskoler" i regnskab 2010 På resultatsiden ser man, at folkeskolerne i Roskilde leverer væsentlig bedre karakterer og resultater i læsetest, samt har en højere andel af elever der gennemfører en ungdomsuddannelse, end de øvrige K5 kommuner. Figur 2-5: Resultater i form af karakterer*, læsetest** og andel på ungdomsuddannelse 7

*Karakter er beregnet som gennemsnittet af de seneste 3 år **Målt som andel af sikre læsere Man kan hævde, at Roskilde Kommune med sit socioøkonomisk stærkere elevgrundlag bør have et lavere udgiftsniveau end de øvrige kommuner. Denne sammenligning er dog svær at foretage, når Roskilde Kommune også leverer bedre resultater. Hvorvidt det højere udgiftsniveau skyldes en mindre effektiv folkeskole eller bevirker en bedre folkeskole med bedre resultater, kan nemlig ikke entydigt fastsættes. K5 kommunerne vurderes på denne baggrund at være et svært tilgængeligt sammenligningsgrundlag, og potentialet i forhold til at vurdere mulighederne for enten besparelser eller kvalitetsløft i Roskilde Kommune på baggrund af sammenligninger er meget begrænset. De nordsjællandske kommuner: To ambitiøse forbilleder Roskilde har et højere udgiftsniveau per elev end Furesø og Lyngby-Taarbæk, og et udgiftsniveau per elev der er lavere end Hillerød, som det ses af nedenstående figur. Figur 6: Udgift per elev i kr. til "Folkeskoler" og "Kommunale specialskoler" i regnskab 2010 8

Når det gælder resultatsiden, i form af karakterer, læsetest og andel elever, der gennemfører ungdomsuddannelse, leverer Lyngby Taarbæk væsentligt bedre resultater end Roskilde, Furesø et resultat, der er en smule bedre end Roskilde og Hillerød et resultat, der svarer til Roskilde. Figur 7-10: Resultater i form af karakterer*, læsetest** og andel på ungdomsuddannelse *Karakter er beregnet som gennemsnittet af de seneste 3 år **Målt som andel af sikre læsere Da Hillerød har et udgiftsniveau, der er højere og samtidig kun leverer resultater, der svarer til Roskilde, vurderes Hillerød ikke at være et potentielt forbillede. Til gengæld er de to øvrige kommuner med et lavere udgiftsniveau og bedre resultater oplagte forbilleder i en nærmere kortlægning af eventuelle effektiviseringspotentialer. En simpel beregning viser således, at hvis Roskilde havde et udgiftsniveau per elev svarende til niveauet i Lyngby Taarbæk, ville Roskilde opnå en besparelse på 23 mio. kr. Hvis udgiftsniveauet svarede til Furesø ville Roskilde opnå en besparelse på 26 mio. kr. Da forskelle i det socioøkonomiske udgangspunkt for de tre kommuner antages at være begrænsede, tyder resultatet af sammenligningerne på, at Roskilde kan nærme sig et udgiftsniveau svarende til Furesø og Lyngby-Taarbæk uden, at det umiddelbart vil have konsekvenser for kvaliteten i form af karakterer og læsetest. KREVI: Stort kvalitativt potentiale KREVI peger i en analyse fra juni 2011 på, at der på landets folkeskoler kan findes et effektiviseringspotentiale på gennemsnitligt 13 pct. på baggrund af data fra 2007-2009. Potentialet i Roskilde Kommune er, ifølge KREVIs beregninger, større end gennemsnittet med 17,8 pct., men der er generelt store potentialer i 9

flere af landets kommuner. 17,8 pct. af det samlede budget til folkeskoler svarer til ca. 90 mio. kr. Da KREVI opererer med relativt gamle data, skal deres beregninger dog tages med et vist forbehold. Effektiviseringspotentialet varierer fra skole til skole, og kan ligge i en øget undervisningsandel, øget skolestørrelse men også i andre tiltag, kaldet tekniske potentialer. Det tekniske potentiale udgør størstedelen af det kortlagte potentiale på skolerne i Roskilde Kommune, og skal ifølge KREVI konkretiseres via sammenligning af praksis med relevante forbilleder, dvs. skoler med samme forudsætninger, der leverer bedre resultater på tværs af hele landet. Vi forsøger i denne analyse at komme nærmere på en kortlægning af potentialet i Roskilde via sammenligning med andre kommuner. Sammenligning på enkeltskoleniveau vurderes at være en opgave der i højere grad hører hjemme i forvaltningens løbende samarbejde med de enkelte skoler, end i en generel benchmarkanalyse. KREVIs resultat af sammenligningen på enkeltskoleniveau indgår derfor kun i et meget lille omfang i denne analyse. De effektiviseringspotentialer, der peges på i analysen, hvor vi sammenligner Roskilde med nogle af landets bedst præsterende kommuner, er i størrelsesorden 23-26 mio. kr. og dermed langt fra de 90 mio. kr. KREVI peger på. Denne forskel kan skyldes flere ting: - Den kan skyldes, at der i sammenligninger på enkeltskoleniveau ligger meget store potentialer, som vi i analysen ikke har været i stand til at afdække. - Det kan skyldes, at der i KREVIs analyse ligger en forudsætning om, at kommuner i den bedste socioøkonomiske gruppe, hvor både Furesø, Lyngby-Taarbæk og Roskilde er placeret, burde præstere endnu bedre end det er tilfældet, og dermed rummer et større potentiale end de konkrete sammenligninger viser. - Endelig kan det skyldes, at Roskilde efter 2009 har effektiviseret mere end de udpegede forbilleder. I det følgende kapitel præsenteres en nærmere kortlægning af potentialer. Der fokuseres primært på Lyngby-Taarbæk og Furesø, da disse kommuner i ovenstående blev udpeget som relevante forbilleder. Veje til en billigere og bedre folkeskole i Roskilde Kommune Hvis Roskilde vil nærme sig et udgifts- og resultatniveau som i Furesø og Lyngby-Taarbæk er der en række redskaber, der kan bringes i spil. Det drejer sig om: Større skoler Gennemsnitsløn for lærere Antal elever per lærer Klassekoefficient Undervisningsandel og tid til forberedelse Antal undervisningstimer per klassetrin Linjefagsdækning Undervisningseffekt 10

Der er ikke tale om en entydig placering af de enkelte kommuner, hvor Furesø og Lyngby-Taarbæk er billigere og bedre end Roskilde på alle parametre. Det er heller ikke muligt med udgangspunkt i disse parametre at give en udtømmende forklaring på, hvorfor de to kommuner præsterer bedre til en lavere pris. I dette kapitel vil hver af de ovennævnte parametre blive gennemgået med henblik på at vise, hvor Roskilde bruger hhv. få og mange ressourcer i forhold til de øvrige kommuner, samt redegøre for muligheder og konsekvenser af eventuelle ændringer. Skolestørrelse Små skoler antages at være dyrere end store skoler, da små skoler ofte har lavere lærer/elev-ratio, en mindre effektiv udnyttelse af lærerressourcerne og højere overheadudgifter til ledelse og administration, da de skal fordeles på færre elever. Der vil derfor ofte være et besparelsespotentiale ved at erstatte mindre skoler med større skoler. Skolestørrelsen i Roskilde Kommune indeholder en stor variationsbredde fra Vor Frue Skole med 111 elever til Jyllinge Skole med 878 elever. Det kommunale gennemsnit på 513 elever ligger en del over landsgennemsnittet på 382 elever, men som det ses af nedenstående figur, har Roskilde Kommune mindre skoler end de nordsjællandske kommuner. Figur 11: Gennemsnitlig skolestørrelse i skoleåret 2010-2011 Kommunernes areal og befolkningstæthed bør tages i betragtning, når man sammenligner gennemsnitlige skolestørrelser. Kommuner med et stort fysisk areal og lav befolkningstæthed har formentlig behov for flere og mindre skoler, hvis de vil fastholde lokale skoletilbud og minimere elevernes transporttid (og eventuelle udgifter hertil). Her ses Roskilde jf. nedenstående figurer, at være væsentlig større og have en lavere befolkningstæthed end både Furesø og Lyngby-Taarbæk. 11

Figur 12 og 13: Areal og befolkningstæthed 2011 Hvis Roskilde vil nå et gennemsnitstal svarende til de nordsjællandske kommuner vil det kræve en række strukturelle ændringer, som indebærer skolesammenlægninger primært i kommunens mindre byer. Der er tidligere lavet beregninger, der viser en potentiel besparelse ved lukning af Vor Frue skole på 4,8 mio. kr. Denne besparelse er inkl. en besparelse på 1,0 mio. kr., som vedrører lukning af SFO og fritidsklub. Såfremt Roskilde lukkede kommunens to mindste skoler, Vor Frue og Vindinge, ville den genemsnitlige skolestørrelse nå 554 elever, dvs. på niveau med Lyngby Taarbæk. Børn og Kultur har nedsat en arbejdsgruppe, der analyserer kommunens skolestruktur set i lyset af den demografiske udvikling med et faldende elevtal. Det kan bemærkes, at nogle undersøgelser, med henblik på det pædagogiske miljø, anbefaler en skolestørrelse på 5-600 elever. Der er dog ikke fuld enighed om denne anbefaling, og i andre undersøgelser taler eksempelvis elevers trivsel for mindre og lokale skoler. Gennemsnitsløn og lærer/elev-ratio I Roskilde Kommunes ressourcetildelingsmodel er antal lønkroner, der tildeles per elev beregnet med udgangspunkt i en gennemsnitsløn per lærer og et gennemsnitligt antal elever per fuldtidslærer. I praksis er det dog skolerne selv, der afgør, hvordan de vil prioritere deres tildelte lønkroner. De kan således ved nyansættelser vælge flere lærere til en lavere gennemsnitsløn eller færre lærere til en højere gennemsnitsløn. Gennemsnitsløn og lærer/elev-ratio er således afgørende for udgiftsniveauet per elev, og vil være et sted Roskilde kan vælge at spare, hvis kommunen skal nærme sig et udgiftsniveau som i Furesø og Lyngby- Taarbæk. Nedenstående figurer viser kommunernes faktiske gennemsnitsløn og lærer/elev-ratio: 12

Figur 14: Gennemsnitsløn (brutto) i kr. per lærerfuldtidsårsværk (januar 2012) Det ses, at Roskilde har en lavere gennemsnitsløn end både Furesø og Lyngby-Taarbæk. Det højere udgiftsniveau per elev kan altså ikke forklares med udgangspunkt i dette, men kan i stedet skyldes, at Roskilde opererer med færre elever per lærer. Figur 15: Antal elever per fuldtidslærerårsværk i skoleåret 2010-2011 Sammenlignet med de nordsjællandske kommuner, ligger Roskilde over Furesø men under Lyngby- Taarbæk. Hvis Roskilde med de nuværende gennemsnitslønninger, reducerede sit ressourceforbrug, så det svarede til Lyngby-Taarbæk kunne det betyde en besparelse på ca. 65 fuldtidsstillinger svarende til knap 30 mio. kr. I årene 2007-2011, hvor der er blevet offentliggjort kvalitetsrapporter, er antal elever pr. lærer i Roskilde Kommune steget fra 10,4 og til det nuværende 12,4. For skoleåret 2010-2011, hvor der var 9.228 elever i kommunens skoler vil forskellen i lærer/elev-ratio på 2,0 svare til cirka 143 fuldtidsstillinger. Der ses således at være sket en markant effektivisering gennem årene. Lærer/elev-ratioen kan påvirkes af, hvor mange elever med særlige behov, der inkluderes i normalundervisningen. Fx betyder decentraliseringen af specialundervisningsressourcen i Roskilde kommune fra 2012, at lærer/elev-ratioen falder hver gang en skole, i forbindelse med inklusion af en elev, vælger at ansætte en ekstra lærer for ressourcer, der tidligere gik til et eksternt tilbud. Klassekoefficient Roskilde har gennemsnitligt færre elever per klasse end de nordsjællandske kommuner. 13

Figur 16: Gennemsnitlig klassekoefficient i skoleåret 2010-2011 23,0 22,7 22,0 21,5 21,0 20,0 20,5 20,6 20,5 19,0 Roskilde Lyngby-T. Furesø Hillerød Landsgns. Klassekoefficient Den gennemsnitlige klassekoefficient påvirkes negativt af kommunens små skoler, der ofte har væsentlig mindre klasser end de større skoler. Det betyder, at hvis man lavede strukturelle ændringer, der betød færre små skoler, ville den gennemsnitlige klassekoefficient stige. I det tænkte scenarie, hvor Roskilde lukkede kommunens to mindste skoler, ville den gennemsnitlige klassekoefficient således stige til 20,9 elever per klasse. Det er i dag op til de enkelte skoler, hvor mange klasser, de ønsker at oprette indenfor den givne økonomiske ramme. En besparelse, der ønskes udmøntet, via en højere klassekoefficient, vil derfor skulle ske indirekte via en lavere ressourcetildeling per elev eller klasse eventuelt fulgt af strammere retninglinjer for skolernes økonomiske styring. Undervisningsandel Et omdiskuteret parameter i folkeskolen er lærernes undervisningsandel, der er fastsat i en lokal arbejdstidsaftale mellem Danmarks Lærerforening og den enkelte kommune. Der findes to forskellige modeller for arbejdtidsaftaler, som kommunerne kan benytte: A05 og A08. De to arbejdstidsaftaler har forskellige undervisningsbegreber, der ikke umiddelbart kan sammenlignes, og det kan derfor ikke lade sig gøre at sammenligne på tværs af kommuner med forskellig arbjedstidsaftale. Roskilde benyttede i skoleåret 2010-2011 arbejdstidsaftalen fra 2005 (A05). Med virkning fra skoleåret 2011-2012 overgik Roskilde Kommune til arbejdstidsaftale fra 2008 for lærerområdet (A08). Skolerne blev i samme forbindelse pålagt at opnå et gennemsnit for lærernes undervisningstimetal på minimum 660 timer årligt, hvilket kan betragtes som en forbedring i forhold til kravene til lærernes undervisningsandel i tidligere skoleår. I arbejdstidsaftalen fastsættes, hvor mange undervisningstimer (undervisningsandel) en lærer skal have i gennemsnit i kommunen, men det fastsættes også, hvor meget tid den enkelte lærer skal have til opgaver i tilknytning til undervisingen (bl.a. forberedelse, efterbehandling, faglig ajourføring og frikvarterer). Roskilde har med arbejdstidaftale A08 i gennemsnit 664 planlagte undervisningstimer per lærer i skoleåret 2011/1012, hvilket fortsat er over landsgennemsnittet på 650. Furesø, Lyngby-Taarbæk og Hillerød følger også A08. Som vist i tabellen nedenfor har Furesø flere og Lyngby Taarbæk færre planlagte undervisningtimer per lærer end Roskilde. Tabellen viser også den andel af tid til opgaver i relation til undervingen, den enkelte 14

lærer får tildelt per undervisningtime (kaldet omregningsfaktoren). Her ligger Roskilde en smule højere end både Furesø og Lyngby-Taarbæk. Tabel 1: Antal planlagte undervisningtimer pr. lærer og, omregningsfaktor og tid til andre opgaver i skoleåret 2010-2011 Lyngby- Roskilde* Taarbæk Furesø Hillerød Landsgns. Timer til undervisning 664 648 670 625 650 Omregningsfaktor** 1,19 1,13 1,17 1,14 Omregningsfaktor i timer 790 732 784 713 Tid til andre opgaver 226 300 226 342 Samlet arbejdstid (netto) 1680 1680 1680 1680 1680 *Skoleåret 2011/12 ** Omregningsfaktoren dækker over en andel af tid til opgaver i relation til undervisningen (forberedelse, efterbehandling, faglig ajourføring, frikvarterer, samarbejde med relevante parter: lærere, ledelse og forældre mv.), som hver undervisinsgtime udløser. *** Tid til andre opgaver dækker over fx efteruddannelse, pædagogiske dage, medarbejdersamtaler, konkrete funktioner herunder klasselærer samt supplerende tid ved lejrskoler og prøver. Timer til undervisning og tid til andre opgaver er begge parametre, som man i forhold til et mål om en billigere folkeskole kan vælge at skrue på. Yderpolerne mht. undervisningsandel er i kommuner med A08 i den lave ende 561 timer og i den høje ende 691 timer. Hvis Roskilde hævede sin undervisningsandel, så den svarede til Furesøs, kunne det betyde en besparelse på ca.1 mio. kr. per år. Undervisningstimer per klassetrin Forskning viser, at flere ansigt-til-ansigt-timer kan have en positiv effekt på undervisningsresultaterne (Niels Egelund). Denne påstand gør det interessant at undersøge forskelle i antallet af undervisningstimer eleverne modtager i de enkelte kommuner. Der er fastsat et minimum antal timer alle elever skal undervises indenfor en 3 årig periode. Antallet af undervisningstimer, der gives per klassetrin varierer dog meget fra kommune til kommune. Sammenlignet med de nordsjællandske kommuner markerer Roskilde sig i den forbindelse som den kommune, der i det samlede skoleforløb fra 1.-9. klasse giver det laveste antal undervisningstimer, som vist i figuren nedenfor. Tabel 2: Antal planlagte timer pr. klassetrin i skoleåret 2010/2011 Antal timer pr. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Roskilde 728 734 799 798 816 856 797 953 951 7432 Lyngby-Taarbæk 698 754 827 799 828 836 835 990 940 7507 Furesø 696 717 807 819 832 853 897 969 960 7550 Hillerød 760 763 801 800 838 808 838 1020 1005 7633 Landsgn. 739 749 809 811 829 825 842 954 954 7512 Vejledende 690 712,5 802,5 802,5 832,5 840 870 990 930 7470 NB: Rød og grøn farve indikerer, at kommunens timetal er det laveste hhv. højeste på dette klassetrin. Eleverne i Furesø har et ekstra timetal på 118, hvilket svarer til godt 13 undervisningstimer mere hvert skoleår end eleverne i Roskilde. Eleverne i Lyngby-Taarbæk har et ekstra timetal på 75, hvilket svarer til godt 8 timer mere. 15

I nedenstående figur ses hvordan det samlede antal mer-timer fra 1.-9. klasse fordeler sig på fag. Rød markerer, at Roskilde har færre antal timer end sammenligningskommunen, og grøn markerer, at Roskilde har flere. Tabel 3: Forskel i antal timer på Roskilde og sammenligningskommunerne fordelt på fag 2010-2011 Antal timer pr. fag (skoleåret 2010/11) Lyngby- Taarbæk Furesø Hillerød Landsgns. Vejl. Timetal Dansk 89 16 72 48 6 Engelsk 17 3 29 4 3 Tysk/Fransk 32 12-16 -1 12 Historie -6-5 -10-2 -9 Kristensdomsk. -1 49 9 25 59 Samfundsfag -25 1 1-4 1 Matematik -14-18 -10-2 -18 Natur/teknik -2 1 30 13 1 Geografi 0-2 -1 4-2 Biologi 2 3-5 3 4 Fysik/Kemi 10 2 18-2 2 Idræt -43-48 -85-26 -64 Musik 3 27 54 21 22 Billedkunst -48-48 -36-48 -55 Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab 60 71 45 30 86 Valgfag 6 54 93 9 3 Klassens tid -5 0 13 8-13 Total: 75 118 201 80 38 Det ses, at Roskildes lave timetal hovedsageligt skyldes færre timer i dansk, kristendom, valgfag og håndarbejde/sløjd/hjemkundskab. Roskilde har i modsatgående retning flere timer end de øvrige kommuner i matematik, idræt og billedkunst. Det kan ikke udelukkes, at forskellen i afgangskarakterer mellem Furesø, Lyngby-Taarbæk og Roskilde i hvert fald delvis kan have rod i det lavere timetal. Hvis det er tilfældet, vil Roskilde således kunne forbedre sine resultater af undervisningen ved at øge antallet af undervisningstimer. Det er interessant at bemærke, at Roskildes relativt høje undervisningsandel hos lærerne ikke har indvirkning på det antal undervisningstimer eleverne modtager. En udtømmende forklaring herpå ville kræve en nærmere undersøgelse af kommunernes arbejdstilrettellæggelse. Vi ved, at det ikke nødvendigvis bunder i, at man i Roskilde har færre elever per lærer, idet Roskilde på dette parameter placerer sig gennemsnitligt. Mere oplagte forklaringer kunne være en højere prioritering af tolærer-dækning i Roskilde Kommune eller at en del af de timer, der medregnes i lærernes undervisningsandel, ikke indgår i elevernes skemalagte timer. Flere undervisningtimer per klassetrin vil alt andet lige betyde et højere udgiftsniveau. Hvis Roskilde, uden at nedsætte ressourceforbrug på andre parametre, udvider antallet af undervisningstimer til Furesøs niveau, vil det betyde en merudgift på ca. 4 mio. kr. 16

Fravær og aflyste timer Antallet af reelle undervisningstimer er dog også påvirket af, hvor mange undervisningstimer eleverne møder frem til, elevernes fraværsprocent, og hvor mange undervisningstimer, der bliver gennemført målt ved antallet af aflyste timer. Figur 17: Fravær og aflyste timer i skoleåret 2010-2011 Sammenlignet med de nordsjællandske kommuner har Roskilde en noget højere aflysningsprocent end de to potentielle forbilleder Furesø og Lyngby-Taarbæk. Elevernes fraværsprocent er dog lavere i Roskilde. Hvis andelen af aflyste timer blev nedbragt svarende til niveauet i Lyngby Taarbæk og Furesø, ville det med det nuværende timetal betyde ca. 38 ekstra reelle undervisningtimer i det samlede skoleforløb per klasse. Opgørelserne er fra kvalitetsrapporterne for skoleåret 2010-2011. Den seneste opgørelse i Roskilde (nov. 2011) viser en forbedring af resultatet på aflyste timer, således at Roskilde nu er nede på 0,6 pct. Lærernes kompetencer På en parameter skiller Roskilde sig markant dårligere ud end de øvrige sammenligningskommuner, nemlig linjefagsdækning. Lidt over ¾ af undervisningen i Roskilde gennemføres med linjefagsuddannede lærere, mens det tilsvarende tal for de øvrige kommuner ligger væsentligt over. Linjefagsdækningen specifikt for dansk er også under niveauet for de øvrige kommuner. Dette gælder ikke alene de nordsjællandske kommuner, men også K5 kommunerne og landsgennemsnittet. Tabel 4: Linjefagsdækning i skoleåret 2010-2011 Roskilde Lyngby-T. Furesø Hillerød Landsgns. Alle fag 76,2% 96,2% 91,0% Specifikt på dansk 82,1% 100,0% 98,0% 100,0% 95,0% Specifikt for specialpædagogik 53,6% 17,4% 87,0% 58,0% Specifikt for dansk som andetsprog 42,7% 100,0% 31,0% 70,0% 17

Der kan være usikkerheder i den måde skolerne vurderer andelen af linjefagsdækning, og da Roskilde netop har gjort en markant indsats for at understrege, hvem der tæller med, og hvem der ikke gør, kan forskellen skyldes en strammere opgørelsesmetode i Roskilde. Da landsgennemsnittet også er væsentligt højere kan der dog sås tvivl om forklaringen om en strammere opgørelsesmetode kan dække hele forskellen. Uanset opgørelsesmetode kan det konkluderes, at der er et væsentligt forbedringspotentiale i forhold til at nærme sig 100 pct. i Roskilde, som bør kunne bidrage til højere kvalitet i undervisningen. For at øge kompetencedækningen må der enten investeres i efteruddannelse, eller skolelederne må være mere opmærksomme på at udnytte lærernes kompetencer effektivt eller begge dele. Det kan i den forbindelse bemærkes, at Roskilde de seneste år har investeret ressourcer centralt på større efteruddannelsesforløb, men at dette ikke umiddelbart (endnu) har haft en afsmittende virkning på kompetencedækningen i de enkelte kategorier. Dette er en problematik, som forvaltningen følger nøje i dialog med skolelederne. Kvalitativt udbytte via forbillede-skoler KREVI har udviklet et benchmarkværktøj på skoleområdet, der gør det muligt for en konkret skole at finde forbilleder i form af andre skoler, der med samme socioøkonomiske forudsætninger leverer bedre resultater for færre ressourcer. KREVIs værktøj sætter desuden tal på den enkelte skoles effektiviseringspotentiale, hvis det lykkes dem at lære af alle udpegede forbilleder, herunder privatskoler. Samlet bliver der for Roskilde Kommune beregnet et besparelsespotentiale på 17,8 pct. Der er dog stor forskel på potentialerne i de enkelte skoler i Roskilde jf. nedenstående figur. Figur 18: Effektiviseringspotentiale ifølge KREVI baseret på data fra 2007-2009 NB: Vor Frue og Vindinge skole er ikke med, da KREVI kun har skoler med 9. klasse afgangsprøve med i deres undersøgelse. 18

En del af potentialet skal indfries via kvalitative forbedringer, der skal gøre det muligt at nå samme resultater (karakterer) som nu, for færre ressourcer. Det kvalitative potentiale vises bl.a. i det som KREVI kalder undervisningseffekten. Undervisningseffekten er den effekt på elevernes karakterer ved afgangsprøven i 9., der kan tilskrives skolen og ikke elevernes sociale baggrund. En positiv undervisningseffekt indikerer, at en skole formår at løfte sine elever mere, end hvad man kunne forvente i betragtning af elevernes socioøkonomiske forudsætninger. Figur 19: Skolernes undervisningseffekt (>0 = positiv effekt, <0 = negativ effekt) KREVIs nøgletal viser, at der er store forskelle på, hvorvidt og hvor meget de enkelte skoler i Roskilde Kommune bidrager med en positiv effekt på elevernes karakterer. Da undervisningseffekten kun er en del af skolernes samlede potentiale i forhold til deres forbillede-skoler, er der ikke en entydig sammenhæng mellem en skoles effektiviseringspotentiale og en hhv. positiv eller negativ undervisningseffekt. Nedenstående figur viser andelen af skoler med hhv. negativ, neutral og positiv undervisningseffekt i sammenligningskommunerne. Sammenlignet med Furesø har Roskilde en lavere andel af skoler med negativ undervisningseffekt. Det kan virke mærkeligt, når Furesø viser sig, at have bedre karakterer for færre ressourcer end Roskilde, men kan muligvis skyldes, at de vurderes socioøkonomisk stærkere, og derfor burde præstere endnu bedre end de allerede gør. Det ændrer dog ikke ved, at målet bør være, at alle skoler i Roskilde har en positiv undervisningseffekt, og her ses et væsentligt potentiale i Roskilde Kommune. 19

Figur 20: Andel af kommunernes skoler med hhv. negativ, neutral* og positiv undervisningseffekt *KREVI opererer med en usikkerhedsmargin, som betyder, at skoler der kun er lidt positive eller lidt negative i denne figur vil blive karakteriseret som neutrale. Undervisningseffekten kan ifølge KREVI forbedres via sammenligning med konkrete forbillede-skoler. Da potentialerne i et betydeligt omfang kan vedrøre kvalitative forskelle, såsom ledelse, pædagogik og arbejdets tilrettelæggelse, vil en sammenligning af praksis kræve mange metodiske overvejelser, og fortrinsvis vil være en opgave, der skal løftes af den enkelte skole i samarbejde med forvaltningen. Med udgangspunkt i KREVIs erfaringer fra en lignende benchmarkundersøgelse på et andet område, vurderes kortlægningsarbejdet at være relativt omfattende, idet det ofte vil kræve fx besøg, interview, praktik hos hinanden, mentorordninger og. lign, at indfri det mere kvalitative potentiale. Til trods for at det er en ressourcekrævende opgave, vurderes KREVIs opgørelser at kunne være et værdifuldt redskab til udvikling på de enkelte skoler, og bør kunne give anledning til lokale effektiviseringer. Det anbefales derfor, at det er en opgave, der prioriteres i forvaltningens arbejde med den fortsatte udvikling af kvaliteten i kommunens folkeskoler. 20

21

Bilag 1: Kommissorium for analyse af folkeskoleområdet Formål og baggrund I Roskilde Kommune er der vedtaget et koncept for analyser i Byrådet. Der skal løbende laves analyser af de enkelte kommunale områder for at sikre, at kommunens organisation til stadighed er veldrevet og effektiv samt leverer det politisk fastsatte serviceniveau med anvendelse af færrest mulige ressourcer. Fokus i denne analyse er kommunens folkeskoler. Der er to faktorer, der gør det særligt interessant at belyse netop dette område: Roskilde Kommune har gennem flere år været den kommune, blandt de fem benchmarkkommuner, der har de højeste udgifter per elev på folkeskoleområdet. Der er dog i denne sammenligning tale om overordnede nøgletal, der ikke præciserer, hvorfor Roskilde Kommune bruger flere penge på folkeskoleområdet end de øvrige kommuner. Endvidere peger KREVI i en analyse fra juni 2011 på, at der på landets folkeskoler kan findes et effektiviserings-potentiale på gennemsnitligt 13 pct. Potentialet i Roskilde Kommune er, ifølge KREVIs beregninger, større end gennemsnittet med 17,81 pct. Effektiviseringspotentialet kan ligge i en øget undervisningsandel, øget skolestørrelse men også i andre tiltag, kaldet tekniske potentialer. Det tekniske potentiale udgør størstedelen af det kortlagte potentiale i Roskilde Kommune, og skal ifølge KREVI konkretiseres via sammenligning af praksis med relevante forbilleder, dvs. skoler med samme forudsætninger, der leverer bedre resultater på tværs af hele landet. KREVI stiller i den forbindelse et værktøj til rådighed, der gør det muligt at identificere relevante forbilleder. Formålet med analysen er på denne baggrund at kortlægge status på en række udvalgte parametre indenfor folkeskoleområdet i Roskilde Kommune, herunder bl.a. skolestørrelse, klassekvotienter, lærernes undervisningsandel samt karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Dette vil bl.a. ske gennem input fra Kvalitetsrapporten på skoleområdet. Formålet er endvidere at vurdere niveauet i Roskilde Kommune på de udvalgte parametre for dermed at kunne forklare årsagerne til kommunens udgiftsniveau. Dette skal ske via sammenligning med benchmarkingkommuner, landsgennemsnit og relevante forbilleder i form af enkelte udvalgte skoler, der vurderes at have samme rammebetingelser som skoler i Roskilde, men som leverer bedre resultater. Endelig er det analysens formål at vurdere eventuelle effektiviseringspotentialer på skolerne i Roskilde Kommune. Projektmål 1. Status på en række udvalgte parametre på folkeskoleområdet i Roskilde Kommune skal kortlægges. 2. Roskilde Kommune niveau på disse udvalgte parametre skal vurderes via sammenligning af oplysningerne om folkeskoler I Roskilde med folkeskoler i andre kommuner og landsgennemsnittet. 3. Der skal peges på eventuelle effektiviseringspotentialer på folkeskoleområdet i Roskilde Kommune. Organisation Økonomi og Analyse er ansvarlig for analysen. Herudover deltager Børn og Kultur. Styregruppe for analysen: Mogens Raun Andersen, Kirsten Thune, Jesper Tangbæk, Lars Hansen Projektgruppe: Marie Waarkjær (Økonomi og Analyse), Lars Frank Jørgensen (Børn og Kultur) Herudover kan andre relevante medarbejdere fra Økonomi og Analyse (Sanne Nordlund Larsen) samt Børn og Kultur (Ole Daugaard) blive inddraget. Relevante skoleledere kan blive inddraget i forbindelse med benchmarking af de enkelte skoler. 22

Tidsplan Analysen igangsættes ultimo januar 2012 og skal være afsluttet, således at rapporten kan indgå i materialet til forårsseminaret ultimo april, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Projektgruppen vil på det første møde udarbejde en detaljeret tidsplan, der forelægges for styregruppen. 23

Bilag 2: Nøgletal for sammenligningskommuner Holbæk Køge Næstved Slagelse Roskilde Landsgns. Lyngby- Taarbæk Furesø Hillerød Rammebetingelser Antal elever udenfor specialklasser 6.865 7.065 8.511 7.570 9.228 5.583 4.969 5.805 Antal elever i specialklasser 240 243 512 212 163 227 157 208 Antal elever pr. normalklasse 18,5 21,9 19.9 20 20,5 20,5 21,5 22,7 20,6 Antal elever pr. lærer 12,9 13,9 13,6 11,9 12,5 13,7 11,4 11,4 Procentandel elever i SFO 85,3% 88,0% 89,2% 95,8% 89,0% 96,1% Antal skoler (ekskl. 10.klasses-centre) 21 16 21 22 18 7 12 Gennemsnitslig skolestørrelse (ekskl. 10. klasse) 326 438 401 323 513 382 564 672 535 Økonomiske nøgletal 3.22.01 Folkeskoler kr. 6-16 årig 39.815 41.225 36.789 44.353 45.585 44.012 41.326 42.162 44.341 3.22.02 Fællesudgifter for kom. samlede skolevæsen kr. 6-16 årig -2 671 1.300 327 123 745 482 447-3.22.03 Syge- og hjemmeunderv. kr. 6-16 årig 0 76 44 43 61 77 64 74 57 3.22.04 Pædagogisk psyk. rådg. kr. 6-16 årig 1.558 1.968 1.840 1.813 2.221 1.595 1.450 1.910 1.421 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen kr. 6-16 årig 651 1.477 664 1.764 1.933 1.300 122 1.089 758 3.22.07 Specialunderv. i regionale tilbud kr. 6-16 årig 328 581 329 542 472 483 508 395 448 3.22.08 Kommunale specialskoler kr. 6-16 årig 11.634 7.049 13.327 11.314 7.654 6.858 11.707 7.912 8.683 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler kr. 6-16 årig 7.122 3.476 3.144 5.358 4.257 4.509 3.764 5.441 5.619 3.22.12 Efterskoler og ungd.kostskoler kr. 14-18 årig 1.699 2.348 2.091 2.051 2.615 2.643 683 659 771 3.22.05 Skolefritidsordning kr. 6-10 årig 14.731 21.670 13.608 13.171 20.939 14.057 8.143 1.908 4.786 5.25.15 Fritidshjem kr. 6-10 årig 52 0 345 0 2.153 1.474-10.844 - Danmarks statistik (regnskab 2010) 3.22.01 per elev 55.900 50.473 45.928 59.178 57.482 50.387 54.127 58.244 3.22.01 + 3.22.08 per elev 72.235 59.103 62.566 74.273 67.134 64.661 64.284 69.650 Holbæk Køge Næstved Slagelse Roskilde Landsgns. Lyngby- Taarbæk Furesø Hillerød Undervisningstid og fravær Antal undervisningstimer pr. lærer (A05) 714 700 712 702 Antal undervisningstimer pr. lærer (A08) 654 643 664 650 648 670 625 Andel af samlede arbejdstid, der anvendes til undervisning (netto) (A05) 42,4% 41,6% 42,3% 41,8% Andel af samlede arbejdstid, der anvendes til undervisning (netto) (A08) 38,9% 38,2% 39,5% 38,7% 38,5% 39,8% 37,2% Fraværsprocent for elever (indbefatter både sygdom, lovligt og ulovligt fravær) 7,5% 5,9% 6,8% 7,7% 5,9% 6,1% 6,1% 6,9% 6,2% Andelen af aflyste timer (i procent af planlagte timer) 0,5% 1,1% 0,4% 0,7% 0,8% 0,5% 0,3% 0,3% 1,0% Undervisningstimer per klasse Gn. Antal timer i 1. klasse 815 762 721 706 728 739 698 696 760 Gn. Antal timer i 2. klasse 816 760 720 729 734 749 754 717 763 24

Gn. Antal timer i 3. klasse 835 773 755 812 799 809 827 807 801 Sum 1.-3. klasse 2466 2295 2196 2247 2261 2297 2279 2220 2324 Gn. Antal timer i 4. klasse 828 797 791 825 798 811 799 819 800 Gn. Antal timer i 5. klasse 836 813 842 852 816 829 828 832 838 Gn. Antal timer i 6. klasse 823 811 845 846 856 825 851 853 808 Sum 4.-6. klasse 2487 2421 2478 2523 2470 2465 2478 2504 2446 Gn. Antal timer i 7. klasse 950 910 933 979 885 932 925 987 928 Gn. Antal timer i 8. klasse 1073 1025 1101 1109 1059 1064 1110 1089 1116 Gn. Antal timer i 9. klasse 1079 1077 1062 1057 1062 1066 1060 1080 1113 Sum 7.-9. klasse 3102 3012 3096 3145 3006 3062 3095 3156 3157 Sum 1.-9. klasse 8055 7728 7770 7915 7737 7824 7852 7880 7927 Karakterer 9. klasse Holbæk Køge Næstved Slagelse Roskilde Landsgns. Lyngby- Taarbæk Furesø Hillerød Karakterer - 2011 - obligatoriske prøvefag 6,00 6,20 6,10 6,10 7,00 6,4 7,70 7,10 6,70 Karakterer - 2010 - obligatoriske prøvefag 6,10 6,30 6,60 6,10 6,80 6,6 8,00 7,20 6,90 Karakterer - 2009 - obligatoriske prøvefag 6,00 5,80 6,10 5,70 6,70 6,2 7,50 6,80 6,80 Karaktergennemsnit 2009, 10 og 11 (kilde UVM) (kun obligatoriske prøvefag inkluderet) 6,00 6,10 6,30 6,00 6,80 6,4 7,80 7,0 6,8 Karakterer 9. klasse læsning Gennemsnit af 3 år 5,2 5,4 5,5 5,2 6,3 5,7 7,3 6,4 6,2 Resultater af læseprøven for samtlige elever i 1. klasse i procent Sikre læsere 70,0% 82,0% 77,0% 77,0% 83,8% 77,0% 94,0% 89,2% 84,0% Resultater af læseprøven for samtlige elever i 3. klasse i procent Sikre læsere 78,0% 72,0% 86,0% 78,0% 86,6% 83,0% 94,0% Resultater af læseprøven for elever i 6. klasse i procent - litterær læsning Sikre læsere 14,0% 23,8% Resultater af læseprøven for elever i 6. klasse i procent - faglig læsning Sikre læsere 5,0% 9,5% Resultater af læseprøven for elever i 8. klasse i procent - litterær læsning Sikre læsere 40,0% 47,0% Resultater af læseprøven for elever i 8. klasse i procent - faglig læsning Sikre læsere 26,0% 37,6% 25

Holbæk Køge Næstved Slagelse Roskilde Landsgns. Lyngby- Taarbæk Furesø Hillerød Begyndt ungdomsuddannelse Andel 9.-klasses elever, der forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse indenfor 25 år (2009) 86,2% 86,7% 87,5% 85,6% 90,2% 87,0% 93,6% 90,4% 90,6% Andel 18-21 årige der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse (ultimo 2009 med bopælskommune da personen var 15 år) 74,4 74,1 77,3 73,3 81,3 77,7 Liniefagsuddannede lærere Andelen af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer (alle fag) 91,3% 90,0% 76,2% 96,2% 91,0% Andelen af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer (specifikt på Dansk) 95,0% 96,6% 92,7% 82,1% 95,0% 100,0% 98,0% 100,0% Andel lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte 84,6% 71,0% 88,0% 68% 53,6% 58,0% 17,4% 87,0% Andel lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse, der varetager undervisning i dansk som andetsprog 97,1% 88,0% 97,3% 70,5% 42,7% 70,0% 100,0% 31,0% Undervisingseffekt (KREVI) andel skoler med positiv effekt 6,67% 0,00% 31,25% 30,77% 12,50% 34,65% 25,00% 0,00% 25,00% Undervisingseffekt (KREVI) andel skoler med neutral effekt 66,67% 69,23% 68,75% 53,85% 62,50% 49,71% 50,00% 12,50% 37,50% Undervisingseffekt (KREVI) andel skoler med negativ effekt 26,67% 30,77% 0,00% 15,38% 25,00% 15,64% 25,00% 87,50% 37,50% 26

27