Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Relaterede dokumenter
Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Holdningsnotat - Folkeskolen

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Den Sammenhængende Skoledag

Forslag til ny ledelsesstruktur

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Børne- og Kulturudvalget

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Hvad er der med den der skolereform?

tænketank danmark - den fælles skole

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl i F6

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af folkeskolereformen

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Principper for Gjøl Skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

KOMMUNIKATION OM FOLKESKOLEREFORMEN - INSPIRATIONSMATERIALE

Kære kommunalbestyrelse

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

SKOLEREFORM forældreinfo

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Kvalitetsanalyse 2015

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Strategi for Folkeskole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Følgende sager behandles på mødet

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kommunikationsstrategi for Malling Skole februar oktober 2011

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Kvalitetssikringsplan

Rammenotat Gældende politiske beslutninger

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Oversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse samt FLFs forslag, med kommentarer.

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Ørnhøj Skole

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Strategi for kommunikation om EPJ

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar Kl

Følgende sager behandles på mødet

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Velkommen / Allan Overgaard. 2. Skolefester En tradition på Parkskolen / Allan Overgaard. 3. Folkeskolereformen / Jesper Møller

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Transkript:

Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014

Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner i vores samfund og særligt i et lokalsamfund som Dragør, udgør skolen et centralt omdrejningspunkt for debat og politisk bevågenhed. Skolen er betydningsfuld for borgerne i Dragør Kommune, hvorfor det er vigtigt at støtte op om denne interesse, således at alle interessenter omkring skolen informerer og kommunikerer om de aktiviteter og eventuelle problemstillinger, som skolen arbejder med. Det handler om at anskueliggøre det arbejde, der sker i skolerne - gøre det usynlige synligt. Ambitionen er at skabe en kommunikationsstrategi, hvor der kommunikeres og informeres på forkant, således at negative historier ikke kommer til at skygge over alle de positive ting, der sker på skolerne. I Dragør har vi en god skole, der skal gøres endnu bedre. Overordnede kommunikationsmålsætninger Identitetsskabelse Et fælles skolevæsen Gennemsigtighed Orientering om aktiviteter og beslutninger Proaktiv kommunikation være på forkant Sikre et højt informations niveau Historiefortælling Vi skal lære at fortælle Folkeskolen står midt i en stor kulturforandring, hvor mange nye tiltag i forlængelse af reformen er en realitet og implementeret. Derfor er der den kommende tid fokus på historiefortælling de der arbejder med skolen skal i højere grad fortælle og informere om skolens hverdag, og om det nye i forhold til folkeskolereformen m.m. Dette fordi grundtanken her er, at gennemsigtighed og tydelighed skaber tryghed for aktører i og omkring skolen. Kommunikation har stor betydning for, om eksempelvis et nyt initiativ eller en beslutning bliver mødt med forståelse eller modstand fra Side 1/7

omverdenen. Derfor skal kommunikationsopgaven vægte højere fremadrettet. Planlægning er her nøglen; hvem har brug for at vide noget, hvad skal de vide, hvem fortæller om det, hvornår skal der kommunikeres og hvordan? Kort sagt skal vi sikre, at information når de rigtige mennesker på det rette tidspunkt. De følgende punkter skitserer, hvilke nye kommunikationstiltag, der er fremadrettet på skoleområdet, samt hvem der har hvilke kommunikationsopgaver og hvor. Konkrete nye kommunikationstiltag på skoleområdet Kommunikation er fremadrettet et fast punkt på dagsorden på de ugentlige Triomøder og de månedlige skoleledermøder, der afholdes mellem skolernes ledere og skolechefen. Skolelederne skal fremadrettet kommunikere ugentligt om skolens aktiviteter på skolens Intra dels henvendt til medarbejdere og dels henvendt til forældre og elever. Skoleafdelingen vil fremadrettet lave orienteringssager til BFKU om skolens aktiviteter og arbejde. Hensigten er, at der efter udvalgsbehandlingen udsendes en pressemeddelelse på baggrund af deres drøftelser. Foruden dette købes der en annonce i Dragør nyt, hvor borgmesteren, udvalgsformanden, skolechefen eller skolelederen kan sætte fokus på særligt aktuelle emner. Konkrete temaer for historiefortællinger om skolen i den kommende tid Skoledagens organisering Implementeringen af den nye folkeskoleskolereform har en enorm betydning for, hvorledes skoledagen organiseres og derfor er der et stort behov for at fortælle om det nye, samt hvordan det går med omlægningen. Omlægning af pausemønstre Side 2/7

Det er nødvendigt at følge og informerer om intentionerne med omlægningen af pausemønstrerene, hvordan det går med det, samt perspektiverne fremadrettet. Motion og bevægelse I folkeskolereformens år et er 45 min motion og bevægelse lagt ind som bevægelsesbånd, dette skal evalueres og udvikles, samt formidles. Virker det efter intention, og hvor vil vi gerne hen med motion og bevægelse? Lektiecafe Beskrivelser af, hvordan skolerne arbejder med lektiecafe, hvordan går det med registrering, hvilke problemer forsøger skolerne at løse hvordan? Skal der udvikles et nyt navn med henblik på at kunne få det rigtige sæt op omkring det. Understøttende undervisning, Lærer pædagogsamarbejde i skolens lærings aktiviteter Det er nyt for skolerne i Dragør at arbejde tæt sammen med pædagogerne om skolens læringsaktiviteter. Dette skal der arbejdes intenst med det kommende år, og det er vigtigt at interessenter omkring skolen også får indblik i arbejdet. Fra undervisning til læring En af folkeskolens altoverskyggende ambitioner er bevægelsen fra undervisning til den enkelte elevs læring. Skolens daglige aktiviteter/ projekter Der bør fortælles om skolens aktiviteter og kommende projekter således at forældre, medarbejdere, og elever er med på alle de nye tiltag. Sidste nyt fra ledelsen Ledelsen informerer om relevante informationer og tiltag. Dagligdagen med den nye skolereform set fra et medarbejder-, elev- samt et ledelsesperspektiv Skoles lærer og elever kan bidrage med gode historie fortællinger om skolen og hverdagen med aktiviteterne. Nye udviklings tiltag Der bør formidles til forældre, elever og medarbejdere i det omfang der arbejdes med at sætte nogle nye udviklingstiltag i søen. Side 3/7

17. stk 4. Når det nye udvalg påbegynder deres arbejde, er det særlig vigtigt at formidle til borgere, forældre, medarbejdere og elever. Evaluering Der bør formidles, hvordan skolen arbejder med at følge den enkelte elevs progression m.m. samt, hvordan der evalueres i det hele taget. Ledelsesstruktur Der arbejdes i øjeblikket med at udarbejde en ny ledelsesstruktur på skoleområdet. Dette skal også formidles, når det er besluttet hvad der skal ske. Gode historier der fortjener dagens lys Alle aktører omkring skolen bør have fokus på at fortælle alle de gode ting, der sker i skolen i Dragør. Skoleafdelingen har ansvaret for at: Formidle politiske beslutninger lokalt og nationalt. Skoleafdelingen skal med dette formidlingsarbejde understøtte og styrke det afsæt som skoleledelsens kommunikationsopgave udføres på baggrund af. Udarbejde materiale ved større lovmæssige og politiske ændringer som fx en folkeskolereform. Dette skal ligeledes understøtte skoleledernes kommunikations opgave. Lave tekster til skoleledernes kommunikation når det fx omhandler større politiske sager. Udarbejder kontinuerligt orienteringssager til Udvalget for Børn, Fritid og Kultur om ovenstående temaer. Skolelederen har til opgave at: Side 4/7

Udarbejde ugentligt nyhedsbrev via intranet. Eksempelvis kan der informeres om, hvordan der arbejdes med elevregistrering i lektiecafeen. Informere om andre mindre eller større begivenheder i skolens hverdag eller nye tiltag i forhold til reformen. Være opmærksomme på problematikker der rører på sig og kalder på kommunikation og være i dialog med skoleafdelingen om dette. Sætte kommunikation på dagsorden Skolebestyrelserne: Skoleafdelingen vil opfordre skolebestyrelserne til at have kommunikation på dagsorden med henblik på at understøtte skoleledernes opgave med historiefortællingen. De er forældre og ved hvilke historier og former for kommunikation som, forældrene gerne vil have. De skal hjælpe med den proaktive kommunikation. Medarbejderne: Bør inddrages af lederne i arbejdet med at kommunikere om skoles læringsaktiviteter, udviklingstiltag samt den nye hverdag med skolereformen. Der kan tænkes i at kommunikere på nye måder med forældre evt. med billeder eller lignende. Elevrådet/ Eleverne: Bør inddrages aktivt af lederne i fortællingerne om skolens læringsaktiviteter og den nye daglig dag med skolereformen. Side 5/7

Eleverne kan hjælpe med at udvikle nye veje til kommunikation mellem skolen, forældre og det omgivende samfund fx via sociale medier. Lokal presse: Skoleafdelingen køber en spalte i Dragør Nyt, hvor nyheder og historier om skolevæsenet formidles, hvor borgmesteren, udvalgsformanden, skolechefen eller skolelederen kan sætte fokus på særlige aktuelle emner. Dette skal også bruges i perioder hvor bestemte emner fylder meget og påkalder sig ekstra formidling. Side 6/7