KOMMUNIKATION OM FOLKESKOLEREFORMEN - INSPIRATIONSMATERIALE

Transkript

1 KOMMUNIKATION OM FOLKESKOLEREFORMEN - INSPIRATIONSMATERIALE

2 1. Indledning Arbejdet med at implementere folkeskolereformen er i fuld gang i kommunerne, og mange er allerede begyndt at lave en kommunikationsstrategi for processen. Den nye folkeskole er et stort, fælles projekt, som berører mange parter. Derfor skal der kommunikeres til og med flere målgrupper, herunder: borgere, forældre, fagprofessionelle, ledere, elever og samarbejdsparter. I den forbindelse har flere kommuner efterspurgt inspiration til arbejdet, fordi mange forældre efterspørger mere information. Dette inspirationsmateriale giver input til, hvordan kommunerne via forvaltningen og skolelederne kan kommunikere aktivt med forældrene om den nye skole. Folkeskolereformen kommer til at betyde en række fornyelser og forandringer i folkeskolen, som vi kender den i dag. Som følge af reformen er der bl.a. øget fokus på: Understøttende undervisning Den åbne skole Motion og bevægelse i skolen Nye fritidstilbud Digitale undervisnings- og læringsforløb Fysiske rammer Tilsyn og opfølgning på skolernes resultater Arbejdet med folkeskolen vil variere fra kommune til kommune og fra skole til skole. Mange forældre vil have en række spørgsmål til, hvad reformen konkret kommer til at betyde for deres barn. Spørgsmål, der hurtigt kan danne grundlag for bekymringer og myter, hvis ikke de besvares. Derfor er det afgørende, at hver enkelt kommune og skoleleder løbende og hurtigst muligt kommunikerer om de forandringer, der skal ske, herunder hvor langt man er i processen med at forberede skolestart i august 2014, og hvad der kommer til at ske senere. Der er således tale om en løbende udvikling af skolen, hvor nogle ændringer vil være på plads til august, mens andre først kommer senere. En succesfuld implementering af folkeskolereformen indebærer en åben og direkte kommunikation mellem kommunen og skolens interessenter. Skolelederne har sammen med medarbejderne en særlig opgave i forhold til at kommunikere om de forandringer, som særligt eleverne og forældrene møder i august Kommunen bør derfor også gå i tæt dialog med skolelederne om, hvordan de på bedste vis kan tegne et billede af deres lokale folkeskole. Materialet kommer med inspiration til, hvilke emner forvaltningerne og skolelederne bør kommunikere om, og hvilke kanaler og anledninger der kan tages i brug. Der er ikke tale om nogen facitliste eller en opskrift på, hvordan man bør kommunikere. Materialet er udarbejdet på baggrund af en dialog med en række kommunale aktører i bl.a. de arbejdsgrupper, KL har nedsat som led i forberedelsen af folkeskolereformen. 2

3 2. Kommunikér til forældrene God kommunikation kan understøtte den nye folkeskole ved at skabe fokus på folkeskolereformens formål: At alle børn skal blive så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives. Derfor indebærer en vellykket implementering også, at kommunen og skolelederne på de enkelte skoler hele tiden kommunikerer åbent og rettidigt, så forældrene føler sig informeret og oplyst om den nye skoledag. Det skal sikre ejerskab og overblik, så de kan deltage i dialogen på et oplyst grundlag. Forældrene skal for eksempel vide, at der på deres barns skole venter en ny, varieret og motiverende skoledag med en plan for, hvordan børnene bliver så dygtige, som de kan. Forældrene skal vide, at bevægelse, praktiske og kreative læringsformer får en direkte sammenhæng til børnenes skoledag. Samtidig vil børnene møde understøttende undervisning, der hænger sammen med den fagopdelte undervisning, og som skal bidrage til, at børnene lærer og bliver udfordret i en varieret og motiverende skoledag. Intentionen med reformen er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Derfor vil alle eleverne også i endnu højere grad skulle arbejde med mål end tidligere. I den proces er det vigtigt, at man som forældre kender målene, og dermed kan følge sit barns udvikling. Forældrene er gennem skolebestyrelsen en vigtig ressource i forhold til implementering af reformen. Med reformen præciseres det for eksempel i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil for eksempel kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene aktivt bidrage til det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Forældrene søger allerede aktivt information og gør sig tanker om, hvad reformen betyder for deres barns skolegang og hverdag. For at undgå mytedannelser, er der behov for, at kommunen og skolelederne beslutter, hvornår og hvordan de stiller sig til rådighed for at besvare forældrenes spørgsmål. På næste side fremgår en række af de spørgsmål, som fylder hos mange forældre, og som er vigtige at svare på: 3

4 Overordnede spørgsmål: De mange spørgsmål, som skal besvares - Hvorfor har det været nødvendigt at lave om på mit barns skoledag? - Hvor og hvornår kan jeg finde information om den nye skole? - Hvor længe skal mit barn gå i skole hver dag? Bliver der tid til fritidsaktiviteter efter skole? - Hvor kan jeg yde indflydelse? - Er det rigtigt, at lærerne ikke har tid til at forberede sig? - Skal jeg nu til at gå til forældremøder i dagtimerne? - Hvor finder jeg den digitale elevplan, hvordan adskiller den sig fra den gamle elevplan, og hvorfor lærer mit barn mere, hvis den er digital? - Hvad kan jeg gøre som forælder? - Hvordan kan jeg understøtte mit barns skolegang? Nye fag nye krav: - Der er kun minimumstimetal i dansk, matematik og historie. Hvordan vil man sikre, at man når målene i de andre fag? - Hvad medfører reformen af helt konkrete ændringer i mit barns skoleskema? - Hvilke nye fag kommer på skemaet til august 2014? Motion og bevægelse: - Hvad indebærer det, at der skal være mere motion og bevægelse skal jeg for eksempel til at give mit barn gymnastiktøj med hver dag? - Hvorfor er det vigtigt med motion og bevægelse i forhold til mit barns læring? Fagopdelt, understøttende undervisning og den åbne skole: - Hvad menes der med understøttende undervisning? - Skal pædagogerne lave fritidspædagogik i en del af skoledagen? - Hvordan sikres inklusionen af de elever, som både har behov for særlig støtte og flere udfordringer? - Hvad betyder det helt konkret, at mit barn skal til at have mere understøttende undervisning og at skolen skal åbnes op mod idræts- og for- 4

5 eningslivet? - Hvordan vil mit barns skole i praksis samarbejde med det omgivne samfund? Skal mit barn for eksempel have matematik hos de lokale erhvervsdrivende? Lektiecafé: - Hvad siger reformen om lektiecaféerne? Binder man eleverne mere til skolen, eller udfordrer man dem yderligere i forhold til deres evner? - Hvor kan jeg finde oplysninger om lektiecaféerne, og hvordan giver jeg besked om, hvorvidt mit barn skal deltage eller ej? - Der har været meget diskussion om betydningen af lektier hvilken tilgang er der til lektier på mit barns skole og i mit barns klasse? De nye fritidstilbud: - Hvad indebærer de nye fritidstilbud? - Skal jeg betale lige så meget for, at mit barn kan gå i SFO og klub som i dag? 5

6 3. Kommunernes kommunikation Nu og frem til 1. august 2014 vil der være stor opmærksomhed på kommunernes og skolernes arbejde med folkeskolereformen. Når skoleåret og realiseringen af reformen går i gang efter sommerferien, vil opmærksomheden blive yderligere intensiveret. Derfor bør kommunerne tilrettelægge en mangesidet kommunikationsindsats både før og efter sommerferien. Her kan kommunen skabe flere anledninger til at kommunikere til og med forældrene. Der kan for eksempel tænkes i: Kommunernes anledninger til at kommunikere Borgermøder Inspirationsmøder Høringer Eksempel: Albertslund kommune I Albertslund Kommune har man indkaldt borgere og medarbejdere til ideværksted om fremtidens skole. 150 elever, forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere, politikere og forenings- og erhvervsfolk var i november samlet til ideudvikling og inspiration. Arbejdsstationer med "faglighed i skolen", "bevægelse i skolen" og "skolen og lokalsamfundet" fik diskussionerne og refleksionerne i gang blandt de mange deltagere. Der blev udarbejdet mange forskellige ideer i ideværkstedet, og alle ideerne vil blive bragt videre i arbejdet med folkeskolereformen. Kontaktperson: Afdelingsleder Henriette Kragh skoleroguddannelse@albertslund.dk Derudover er det afgørende, at flere kanaler tages i brug, så kommunen er sikker på, at informationen når ud til forældrene. Nedenfor listes en række relevante kommunikationskanaler op sammen med eksempler på, hvordan kommunerne bruger dem i dag. Forældreintra ForældreIntra er den primære kanal til at nå forældrene også dem som ikke aktivt søger information på kommunens hjemmeside. Derfor bør ForældreIntra bruges aktivt til at videreformidle al relevant kommunikation, der udsendes af forvaltningen. Eksempel: Nordfyns Kommune I Nordfyns Kommune annonceres fra januar og frem et månedligt nyhedsbrev. Her informeres om, hvad der er sket den forgangne måned, samt hvilke vigtige beslutninger, møder m.m., der foregår centralt den kommende måned. Nyhedsbrevet lægges på kommunens hjemmeside og sendes til skolernes Lærer-og ForældreIntra. 6

7 Kontaktperson: Projektleder Ulrik Lind Christiansen, Eksempel: Furesø Kommune I Furesø bruger man ForældreIntra, LærerIntra, furesoe.dk, skolereform.furesoe.dk og kommunens facebookprofil strategisk i kommunikationen. Målgrupperne er talrige, og derfor kan der være behov for at vinkle informationen fra kanal til kanal, så den giver mening for den enkelte. Fra centralt hold lægges nyheder på kommunens intranet, furesoe.dk og reformsitet, mens skolerne selv oversætter informationerne, så de er målrettet til såvel medarbejdere som forældre og elever, ud fra det perspektiv at hver skoles virkelighed er forskellig. Alle steder linkes til det samlede reformsite skolereform.furesoe.dk. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Stine Boeck, stc@furesoe.dk. Kommunens hjemmeside Et folkeskolesite på kommunens hjemmeside er en nem måde for forældrene at vide, hvor de kan finde information og henvende sig, hvis de vil vide mere om den nye folkeskole. Siden kan for eksempel indeholde: En præsentation af reformen, interviews med forskellige skoler, information om hvordan projektet er organiseret i kommunen, en tids- og procesplan, information om hvordan borgerne og organisationer kan få indflydelse, FAQ mm. Eksempel: Hjørring kommune I Hjørring Kommune har man valgt en dobbelt løsning. Forvaltningen kommunikerer nyheder om reformen i en kontinuerlig klassisk informationsstrøm på kommunens hjemmeside. Uddannelse/Folkeskolereformen-i-hoering.aspx Samtidig har man oprettet en Facebook profil, hvor man møder mange af reformens aktører/interessenter, der bidrager med informationer om forskellige temaer i reformen. Brugeren kan tilgå informationer efter behov og behøver ikke ajourføre sig kontinuerligt, men kan hoppe ind og ud i en cirkulær proces. Aktørerne spænder bredt fra politikere, erhvervsliv, foreninger, elevråd mm. Kommune/ ?fref=ts Kontaktperson: Skolechef Karsten Poulsen boern-kultur@hjoerring.dk Eksempel: Københavns Kommune Københavns Kommune har oprettet hjemmesiden som løbende udbygges. Formålet med hjemmesiden er at give forældre og øvrige interessenter et overordnet indblik i processen i København, samt at adressere og besvare de overordnede forældrespørgsmål om konsekvensen af folkeskolereformen i København. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Lone Flügge, lfg@buf.kk.dk. Eksempel: Helsingør Kommune Helsingør Kommune har oprettet sitet 7

8 som primært er henvendt til forældre og eksterne interessenter. Hjemmesiden samler relevant information om processen, tidsplaner, politiske beslutninger med mere. Den opdateres løbende, og ved vigtige milepæle gøres forældre og interessenter opmærksomme på at gå ind og tjekke nyt indhold. Helsingør Kommune har gjort forældrene opmærksomme på sitet via breve på ForældreIntra, publikationer, redaktionel omtale i lokalmedierne og skoleledernes nyhedsbreve. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Danny Claes Nørskov, dcn12@helsingor.dk. Breve Det er en god idé at sende breve ud til forældrene, hvis kommunen har et vigtigt budskab, man vil sikre sig når ud til alle. Eksempel: Helsingør Kommune Helsingør Kommune sendte i september 2013 et brev som pdf ud via ForældreIntra til kommunens forældre. Brevet skulle kort orientere om det overordnede formål med folkeskolereformen samt føre forældrene ind på kommunens folkeskolesite, hvor de kan finde mere information. Helsingør Kommune valgte brevformen, fordi det signalerer, at der er et vigtigt budskab. Kommunen har ud over brevet fulgt op med andre mails via ForældreIntra, fordi det er en pålidelig kommunikationskanal med en høj åbningsrate, hvor informationen uden støj når frem til alle kommunens forældre. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Danny Claes Nørskov, dcn12@helsingor.dk. Facebook Facebook kan både bruges til at kommunikere om kommunens arbejde med folkeskolen og til at komme i dialog med forældrene om denne. Flere kommuner har allerede oprettet et community site med reformen som udgangspunkt som sikrer, at forældrene informeres via deres nyhedsstrøm på Facebook. Eksempel: Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune har man lavet facebooksiden Fremtidens folkeskole i Norddjurs som blev skudt i gang i januar. Siden er henvendt til alle med interesse i fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. Den gør det lettere for blandt andet forældre at holde sig opdateret som en del af deres øvrige nyhedsflow på Facebook, og informationer når på den måde også ud til borgere, der sjældent besøger kommunens hjemmeside. Siden skal både skabe debat, dialog, ejerskab og involvering, og derved kvalificere den nye folkeskole i Norddjurs. Kommunen har gjort borgerne opmærksomme på siden i blandt andet nyhedsmails, via skoleledere m.m. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Mette Lubek Petersen, 8

9 Lokalpressen Kommunens lokale medier er en væsentlig kanal til at fortælle borgerne om den nye skole. Dette kan for eksempel gøres ved at fortælle historier om skoler i kommunen, som er tyvstartet på nogle af de ting, som reformen lægger op til, interviews med skoleledere om deres ideer med den nye skole og meget mere. Eksempel: Furesø Kommune De lokale medier har stor gennemslagskraft på tværs af kommunens borgere, der har stor interesse i reformen. Derfor får pressemeddelelser, fotos og reportager en del spalteplads, og kanalen prioriteres højt i Furesø Kommune. Via pressemeddelelser konkretiseres og forklares politiske beslutninger ifm. reformarbejdet: For eksempel Furesøs tilgang til reformen og rammesætning, forbedring af skolernes fysiske rammer og nedsættelse af et særligt folkeskolereformudvalg. I planen ligger kommunikation om kompetenceudvikling og en helt ny portal: der skal understøtte arbejdet med at inddrage lokale foreninger, virksomheder m.fl. i undervisningen. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Stine Boeck, stc@furesoe.dk. Eksempel: Nordfyns Kommune I Nordfyns Kommune har man planlagt fem gode historier, som kommunen gerne vil fortælle i første halvdel af Kontaktperson: Projektleder Ulrik Lind Christiansen, ullc@nordfynskommune.dk. 9

10 4. Skoleledernes kommunikation Skolelederne har en meget central rolle i at sikre kommunikation til forældre og elever om de ændringer, der skal ske. I flere kommuner er man i fuld gang med fra forvaltningens side at understøtte skolelederne i kommunikationsopgaven, herunder at aftale en arbejdsdeling i forhold til, hvem der kommunikerer med hvem, om hvad, og hvornår. Eksempel: Vejle Kommune Kommunernes tilbud til skolelederne I Vejle Kommune har man afholdt et kursus i forandringsledelse og forandringskommunikation for skolelederne. Det har man gjort for at give skolelederne redskaber til kommunikativt at håndtere de store forandringer folkeskolereformen medfører. Derudover har man indgået et samarbejde med et eksternt kommunikationsfirma for at lave en strategi for kommunikationen af folkeskolereformen. Kontaktperson: Analyse- og kommunikationsmedarbejder Michael Eriksen, micer@vejle.dk. Eksempel: Københavns Kommune Københavns Kommune har en temaside på intranettet, som opdateres løbende. Formålet er at give indblik og overblik, samt at understøtte ledelsesopgaven med at informere og implementere. Siden indeholder: Spørgsmål og svar, tids- og handleplaner, nyheder, oplæg og informationsmateriale som lederne kan bruge, når de informerer medarbejdere og forældre. Desuden tematiserede omtaler af indsatser, der er særligt fokus på at udvikle for eksempel kompetenceudvikling til ledere, dialogproces om arbejdstid og lignende. Kontaktperson: Kommunikationskonsulent Lone Flügge, lfg@buf.kk.dk. I løbet af skoleåret er der flere anledninger, hvor dialogen om den nye skoledag kan ske mellem skolelederen, de fagprofessionelle og forældrene. Skoleledernes anledninger til at kommunikere Skolestart: Information om reformen, og hvilke synlige ændringer den medfører på den enkelte skole. Forældremøder (forår og efterår 2014): De fagprofessionelles dialog med forældrene om konkrete konsekvenser af en ændret skoledag, og afmystificeringen af Danmarks længste eftersidning. Ekstraordinære forældremøder: Som ovenstående. Skemaplanlægning: Planlægning af det nye skoleår. Her vil skolerne kommunikere til skolebestyrelsen om de forestående ændringer, de vil kommunikere videre til skolens forældre. Skoleafslutning: Skoleårets afslutning er samtidig startskuddet til et nyt år. Her slår man tonen an, i forhold til det kommende skoleårs forventninger. 10

11 Dialog- og områdemøder: Ledelse, skolebestyrelse og kontaktforældre kan sammen og hver for sig indkalde til møder om det kommende skoleår og de forestående ændringer. Der er ligeledes flere kanaler, som skolelederne kan bruge til at informere om den nye skole. Dette gælder blandt andet: Kommunikationskanaler Nyhedsbreve (fra skoleleder til forældre) Breve (fra skoleleder til forældre) Skolens hjemmeside (hvad bliver det særlige ved lige netop denne skole) ForældreIntra (nyheder, nyt skoleskema, hvor kan forældre henvende sig med spørgsmål osv.) Skolebestyrelsens årsberetning Facebook (den enkelte skole kan informere om reformen på deres egen Facebookside) Lokalpressen (de enkelte skoler kan fortælle om, hvordan deres skole kommer til at se ud efter 1. august) 11

12 5. Fem gode råd til kommunikationsindsatsen KL har udarbejdet fem gode råd til kommunernes kommunikatører om folkeskolen: Kommunikér allerede nu - ellers bliver der hurtigt dannet myter. Kommuniker direkte til forældrene om praksis, så I besvarer deres spørgsmål. Lav en mangesidet kommunikationsindsats hvor flere kanaler og anledninger tages i brug. Husk ForældreIntra det er her, forældrene henter deres primære information. Understøt skolelederne, så de bliver klædt på til deres kommunikationsopgave på skolerne i forhold til medarbejdere, forældre, elever og samarbejdsparter. 12

13 6. Få mere inspiration på KL.dk KL tilbyder flere platforme og konsulentbistand, hvor du kan få inspiration og hente mere viden til arbejdet med den nye folkeskole. Dialogportalen På KL s Dialogportal kan du tilmelde dig gruppen Kommunikation om folkeskolereformen. Gruppe er åben for alle medarbejdere i kommunerne, der arbejder med kommunikation i forhold til folkeskolen. På portalen bliver der udvekslet erfaringer, kommunikationsstrategier, nyheder m.m. Du tilmelder dig gruppen ved at logge ind på Dialogportalen: Søg efter gruppen Kommunikation om folkeskolereformen og klik på tilmeld gruppe. KL s folkeskolereformsite KL har oprettet folkeskolereformsitet Her kan du blive opdateret med den nyeste viden og udvikling på området i form af artikler, arrangementer, videoer m.m. Hvis du vil have besked, når der lægges nyheder på sitet, kan du også tilmelde dig KL s nyhedsbrev. Tryk på abonner til højre. 13

14 På folkeskolereformsitet kan du finde en række inspirationsmaterialer om bevægelse i undervisningen, de nye fritidstilbud, understøttende undervisning m.m. Endelig bringer KL jævnligt interviews med skoler og kommuner over hele landet, som allerede er i fuld gang med at implementere reformen eller elementer af den. Find vores Danmarkskort på: Og klik på din region for at finde skoleeksempler fra dit område. Hvis du har et godt eksempel, vil vi meget gerne høre mere. Kontakt kommunikationsmedarbejder i KL, Trine Møller trm@kl.dk. Konsulentbistand KL tilbyder kommunikationsbistand på konsulentbasis til kommuner i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform. Rådgivningen er forankret i KL s dybdegående kendskab til kommunernes opgaver og aktuelle kommunikationsmæssige udfordringer med at formidle folkeskolereformen til forældre, skoleledere, lærere, elever og andre relevante interessenter. KL kan blandt andet hjælpe med at: Afholde kurser i forandringskommunikation for skoledere Rådgive om strategi for kommunikationen i forbindelse med folkeskolereformen Udarbejde af digital strategi for kommunikationen i forbindelse med folkeskolereformen 14

15 Udarbejde af informationsmateriale og nyhedsbreve Du kan læse mere om KL s kommunikationsydelser her: Eller ved at kontakte KL s chefkonsulent Martin Jensen, MJE@kl.dk. Undervisningsministeriets reformsite Undervisningsministeriet har lavet et folkeskolereformsite Her kan du få mere viden om folkeskolereformen og inspiration til, hvordan den kan blive til virkelighed på skolerne. 15