Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg Gazellen - en koordineret ungeindsats Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Lone Leth-Nissen -udvikling i praksis Februar 2009 www.loneleth.dk Bearbejdet til drift august 2011
Læsevejledning Gazellen er en tredelt projektmodel rettet mod målgruppen unge mellem 18 og 35 år, der har brug for en tæt og helhedsorienteret indsats. De tre niveauer beskrives hver for sig, men udgør tilsammen en helhed. Formålet med Gazelleprojektet er at arbejde med afklaring omkring job- og/eller uddannelsesønsker, for herigennem hjælpe den unge med at finde brugbare livsstrategier der vil højne livskvaliteten for den enkelte. De forskellige aktiviteter i arbejdet med den unges proces beskrives i Den direkte ungeindsats. Rammen for medarbejdernes erfaringsudveksling og praksislæring beskrives i Den tværfaglige medarbejdergruppe. For at opfylde målsætningen om en koordinering af de eksisterende ressourcer til gavn for den enkelte unge beskrives det tværfaglige samarbejde i afsnittet Den tværfaglige samarbejdsgruppe. Endelig arbejder projektmodellen med organisatorisk læring og forankring og dette område beskrives i afsnittet Den tværsektorielle styregruppe. Indhold Læsevejledning... 2 Gazellen... 3 Baggrund...3 Formål og succeskriterier... 4 Målgruppen... 5 Projektbeskrivelse en tredelt koordineringsmodel... 6 Metodisk tilgang... 7 Den direkte ungeindsats... 8 Niveau 1: Den tværfaglige medarbejdergruppe... 10 Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe... 11 Niveau 3: Den tværsektorielle styregruppe... 12 Evaluering... 12 2
Gazellen En Gazelleung 1 er kendetegnet ved at kunne foretage store spring personligt og fagligt, når motivationen vækkes. Når retningen ændres, og når livet giver mening, udviser den unge stor udholdenhed og skjulte ressourcer kommer frem i lyset. En Gazellemedarbejder er hurtig til at analysere situationen, ændre kursen og er vedholdende i forhold til den unge. Gazelleprojektet er kendetegnet ved, at det har evnen til at reagere hurtigt på forandringer og til at konkurrere i målet mod god praksis. Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg(LBR) 2 bevilgede midler til at iværksætte et udviklingsprojekt for unge mellem 16 og 25 år, der i en periode af deres liv har brug for en særlig indsats. Projektperioden forløb fra 1. maj 2009 til 1. maj 2011. Forud for LBR s beslutning blev der iværksat en undersøgelse blandt potentielle unge for en ny og koordineret indsats. Screeningen blev foretaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) og Team 3 i Jobcentret, og den viste, at der i aldersgruppen 16 til 25 år er en gruppe på ca. 60 unge, som har brug for en helhedsorienteret indsats. Et andet fokusområde i Gazellen er overgange. Det kan være overgangen fra én lovgivning til en anden ved det fyldte 18. år, eller overgangen fra én professionel hjælper(vejleder, rådgiver, mentor, behandler m.fl.) til en anden. Den unge skal ikke kunne mærke de store forandringer fra den ene dag til den anden ved det fyldte 18. år i form af nye hjælpere, der hver især skal have den unges historie forfra og høre om de nuværende problemfelter. Desuden går en stor metodisk og faglig viden tabt i organisationen, hvis der startes på en frisk ved det fyldte 18. år eller ved andre overgange. 1 Ordet gazelle kommer fra arabisk ( /ġazaal) og er navnet på et spinkelt, smukt og hurtigt dyr. Gazellen er kendetegnet ved sine hurtige reflekser og sin udholdenhed. 2 www.skanderborg.dk søgeord: LBR 3
August 2011 blev Gazelleprojektet fusioneret med Jobcentrets ADHD-projekt. Ændringer som følge heraf, er blevet implementeret i nuværende redigerede projektbeskrivelse. Organisatorisk forankring og projektperiode Gazellen er organisatorisk tilknyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg(UU OS), der i forvejen er et tilbud til målgruppen, da UU er et vejledningstilbud til alle unge mellem 16 og 25 år. Tanken bag at forankre projektet her er at undgå en systemgørelse, så snart den unge træder ind ad døren. I UU kommer alle unge og dermed ikke kun unge med særlige behov. Den fysiske placering er Asylgade 18b, 8660 Skanderborg. Formål og succeskriterier Det primære formål er at højne livskvaliteten for de unge i målgruppen. Der sættes fokus på den forebyggende og helhedsorienterede indsats. Det er ikke nok at satse på fastholdelse i job eller uddannelse, for der er mange vågne timer fra 15 til 23. De unge har brug for en rollemodel, når livsmønsteret skal brydes. Mange fra målgruppen har aldrig gået til et almindeligt liv, men har brugt tiden på andre mere eller mindre hensigtsmæssige aktiviteter. Praksiserfaringer 3 viser, at langt de fleste unge har en drøm om et traditionelt liv med mand/kone, børn og arbejde et liv, de ofte kun har set på film eller hørt om hos kammeraterne. Succeskriteriet er, at 80 % af de unge skal have et personligt udbytte af deltagelse i projektet. For at evaluere på det primære formål laves en løbende kompetenceevaluering, der viser den unges evne til at tage ansvar for eget liv. Gazellen arbejder ud fra en overbevisning om at afklaring i forhold til arbejde og uddannelse giver et væsentligt livskvalitetsløft for den unge, derfor: Det sekundære mål er at få målgruppens unge afklaret og i uddannelse eller job. For nogle unge kan der blive tale om andre tilbud eksempelvis psykiatrisk behandling el.lign. Her er indsatsen fokuseret omkring afklaringsarbejdet og evt. diagnosticering og behandlingstilbud. For at evaluere på det sekundære formål laves en løbende effektevaluering i form af diverse diagrammer, der viser den unges job- eller uddannelsesstatus og det økonomiske grundlag (ydelser, SU, lønindtægt m.m.). 3 Lone Leth-Nissen: Virkeligheden virker fra udsat til værdsat - (www.loneleth.dk) 4
Som det fremgår af ovenstående er formål og succeskriterier rettet mod at komme hele vejen rundt om den unge, så livet som helhed giver mening, og den unge bliver i stand til at mestre eget liv. Succeskriteriet er, at 50 % af de unge efter deltagelse i projektet er startet på en uddannelse eller er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet. For de resterende 50 % af de unge er succeskriteriet, at de er afklaret og henvist til anden indsats og/eller behandling. Det forventes at 45 unge årligt gennemfører Gazelleforløbet. Målgruppen De unge er 18 til 35-årige, der er karakteriseret ved: Psykisk skrøbelighed (evt. diagnosticeret) Lavt selvværd og urealistiske drømme Droppet ud af uddannelse eller arbejde Udadreagerende og destruktiv adfærd Indadvendt og selvdestruktiv adfærd Begyndende misbrugsproblemer Begyndende kriminalitet Familiemæssige problemer Overvægt, anoreksi, gæld, boligproblemer osv. Når målgruppebeskrivelsen arbejder med kategoriseringen begyndende kriminalitet, er baggrunden, at hvis kriminaliteten fylder for meget i den unges liv i form af kriminalitet som fast indtægt, tæskehold eller snarlig afsoning, så kan det være for svært for den unge at lave en ny start i livet, før der er ryddet op. Efter endt afsoning er det oplagt, at den unge henvises til Gazellen. På samme måde kan et massivt misbrug kræve behandling, inden kursen kan lægges om. 5
I praksis viser det sig ofte, at hvis den unge er i aktivt misbrug kommer det først frem i lyset, når de er startet i projektet eller på arbejdsmarkedet. Her kan formålet i første omgang være at afdække misbruget og få lavet en behandlingsplan. Er den unge på rygeheroin, kan det være svært at passe et job. Misbruget kræver behandling, og efter et behandlingsforløb kan uddannelse og job komme som næste skridt på vejen. De unge afvises altså ikke pga. kriminalitet og misbrug, hvis de er henvist og har været til den indledende visitationssamtale med Gazellemedarbejderne. Er der først sagt ja, så arbejder man videre med den unge, indtil anden indsats er etableret. Det er derfor hensigtsmæssigt at drøfte kriterierne for projektdeltagelse og målsætning grundigt, inden henvisning af de unge starter, eller inden de unge kommer ind fra gaden. Projektbeskrivelse en tredelt koordineringsmodel Selve projektbeskrivelsen består af en tredelt indsatsmodel, der koordinerer det praktiske ungearbejde, det tværfaglige samarbejde og de organisatoriske forandringer. Gazelleprojektets metodeudvikling skal omsættes i praksis på alle tre niveauer. Det ville ved første øjekast være lettere for Gazellemedarbejderne at arbejde isoleret med de unge uden at skulle samarbejde med baglandet. Men virkeligheden er, at de fleste unge vil være tilknyttet én eller flere myndighedspersoner, og derfor er det nødvendigt at smidiggøre samarbejdet, så vi får fokus på de forskellige fagområders muligheder for i fællesskab at etablere de allerbedste rammer for den unge. Det alternative scenarie er, at de enkelte fagområder utilsigtet stikker en kæp i hjulet, hvis de ikke kan se meningen med den unges plan. Skanderborg Kommunes seks kerneværdier er et godt udgangspunkt for at få et fælles sprog, fælles værktøjer og ikke mindst fælles praksistilgang i en koordineret og tværfaglig ungeindsats. Skanderborg Kommunes værdigrundlag: 1. Åbenhed - Vi er interesserede og lydhøre i forhold til borgere, virksomheder og ansatte. 2. Mod - Vi tør handle og prøve nyt også når vi er i tvivl. 3. Fællesskab - Vi tænker og handler i helheder og sammenhænge og søger sammen vores fælles mål. 6
4. Mangfoldighed - Vi giver plads til og ser forskellighed som en styrke og resurse. 5. Engagement - Vi vil gøre en forskel og bruger os selv og hinanden, fordi det, vi laver, er vigtigt. 6. Ordentlighed - Vi er ansvarlige og opmærksomme, når vi møder borgere, opgaver og kolleger. Kommunens værdigrundlag er således det fælles fundament for alle tre niveauer. Metodisk tilgang Omsættes ovennævnte værdier til adfærd og kobles de med AI 4 som metode i en anerkendende praksis, er fundamentet for den teoretiske tilgang skabt fra begyndelsen. Gazellemedarbejderne metodeudvikler således bl.a. ud fra værdigrundlaget og anerkendelse i praksis. Gazellen arbejder ud fra, at de unge selv bidrager med mange ressourcer i kampen om at skabe sig et aktivt og frugtbart liv. Gazellemetoden tager udgangspunkt i disse ressourcer, går i samspil med dem, støtter, udfordrer og forstyrrer på bedste vis, således at relationen hele tiden er i udvikling. Gazellen arbejder ud fra en tro på, at det er i det betydningsfulde møde mellem mennesker, at alt personlig udvikling finder sted og vokser. Relationsarbejdet er fundamentet for at føle sig værdsat, for at kunne arbejde med sig selv, etablere nye relationer og kunne indgå i nye sammenhænge. Gazellen arbejder ud fra den narrative og systemiske tilgang, hvor der tænkes i systemer og arbejdes med, hvordan de forskellige systemer spiller sammen og komplementerer hinanden. Der er fokus på dynamikken og foranderligheden i de sociale relationer. Gazellen møder de unge anerkendende og tror på, at de til enhver tid gør sit bedste ud fra deres logik, ståsted og muligheder i det givne øjeblik. Gazellen arbejder ud fra en forståelse af, at det er vigtig med en klar og tydelig kontekst: Når målet og rollerne er klart defineret, skaber det en større grad af mening for den enkelte. Da en del af målgruppen er psykisk skrøbelige unge, kan kognitiv metode være et hensigtsmæssigt supplement til ovennævnte metoder. Børne- og Ungdompsykiatrisk Hospital i Risskov udbyder kurser i kognitiv metode, hvis der skulle opstå behov for efteruddannelse. Desuden vil en del af målgruppens psykisk skrøbelige unge allerede være kendt i dette regi, og dermed er hospitalet en del af det faglige samarbejdsfelt. 4 AI: Appreciative Inquiry værdsættende samtale 7
Gazellemedarbejderne opbygger en samling af fagbøger, der er det teoretiske fundament for den fortsatte kvalitetsudvikling. Det er vigtigt at kunne teorisætte sin praksis, når nye metoder udvikles. Den direkte ungeindsats (Niveau 1) Der er to indgange til projektet, som beskrives indledningsvist. Derefter følger de enkelte ungeværktøjer. Værktøjskassen udbygges efter behov, når nye udfordringer dukker op: Ind fra gaden: De unge kan henvende sig direkte fra gaden til projektet. Gazellemedarbejderne afgør, om den unge er i målgruppen. Hvis den unge er på kommunale ydelser, kontaktes myndighedspersonen for orientering og samarbejde. Henvisning: De unge visiteres fra Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) eller Jobcentret m.fl. UU vejleder eller sagsbehandler udarbejder et visitationsskema og sender til Gazellen. Det første møde: De unge møder Gazellemedarbejderne i en samtale, hvor visitator og andre relevante personer fra netværket deltager. Det gøres klart, at det er den unge, der skal sige ja til projektet. Det skal ikke være eksempelvis økonomi(kontanthjælp eller ej), der skal være motivationen. Det er den unges ønske om en ny kurs, der skal være drivkraften. Gazellekontrakt: De unge forpligter sig i forhold til målsætning og samarbejde. At blive taget alvorligt i form af en skriftlig aftale, hvor begge parter gensidigt forpligter sig, er et motivationsværktøj, der øger graden af ansvar for eget liv. Ungelog: De unge fører en logbog/e-log, der fungerer som et fokuserings- og refleksionsredskab. At kunne forstå egne og andres motiver og udsagn er vigtigt for at kunne begå sig på en ungdomsuddannelse eller i et job. Logbogen er et godt fundament, når Gazellemedarbejderen beskæftiger sig med at udvikle den unges refleksions- og kommunikationskompetence. Samtidig vil en logbog være en synlig dokumentation for den unges udvikling, og det er yderst motiverende for den unge. Projektlog: Medarbejderne fører en log, der fungerer som et fokuserings- og refleksionsredskab i det daglige arbejde. Desuden nedskrives generelle faglige arbejdsudfordringer, praksislæring m.m. Praktik og arbejde: De unge tilbydes praktik eller aktivering. Kan nogle unge arbejde på almindelige vilkår fra starten, vil det selvfølgelig være langt det bedste. Jobønskerne forsøges så vidt muligt imødegået, for det er lysten og ikke pligten, der driver målgruppens 8
unge. De skal have muligheden for at afprøve ønsker og drømme som et led i en realistisk vurdering af egne kompetencer, mål, handleplan og uddannelses- og jobønsker. Mentorordning: De unge kan tilknyttes en mentor, og en evt. mentorløn finansieres gennem LAB-lovens 5 mentorparagraffer (18 til 25-årige). Mentorkontrakt samt øvrige bilag udfyldes af Gazellemedarbejderen eller af Jobcentret, så virksomheden slipper for papirarbejdet og kan bruge kræfterne på den unge. Virksomhedsnetværket: Der opbygges et virksomhedsnetværk med et mentorkorps(en mentorbank). UU har mange kontakter til erhvervslivet gennem deres skolepraktikker, og Jobcentret har ligeledes et netværk, der kan trækkes på. Endelig er Skanderborg Erhvervsudvikling tænkt ind som sparringspartnere og døråbnere, og de er placeret i Skanderborg midtby, hvor Gazelleprojektet også har besøgsadresse. Gruppevejledning: To gange årligt(forår og efterår) startes gruppevejledningsforløb 6 af 2 til 3 ugers varighed. Der arbejdes med personlig udvikling, sociale kompetencer, afklaring og forløbet afsluttes med en handleplan. Handleplanen afleveres til UU-vejlederen eller til den unges sagsbehandler(myndighedsperson). Der samarbejdes eksempelvis med Jobcentret, Kompetencecentret eller Campus omkring brug af IT, træningslokaler eller virksomhedskontakter. Der er max. 15 unge tilmeldt de enkelte hold. Individuel og kontinuerlig vejledning: Foruden ad hoc-vejledning af den enkelte er der åben vejledning to timer fast hver uge med kaffe på kanden. Her kan de unge komme for at danne netværk, møde andre unge eller få en uformel snak med deres Gazellemedarbejder. Ønsker de en personlig samtale i et lukket rum, er der også mulighed for det. Selvværdsudviklende samtaler: En del unge har en bevidsthed om et lavt selvværd og hvilke konsekvenser, det skaber for dem. Derfor kan man med fordel arbejde med den unges selvværd. Dette gøres bl.a. ved at sætte ord på drømme, gøre dem konkrete og realistiske og hjælpe den enkelte med at finde troen på, at de kan realiseres. Som et led i styrkelse af selvværdet arbejdes der med at erstatte hæmmende overbevisninger med sunde, hjælpsomme og konstruktive overbevisninger. 5 LAB-loven: Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 6 Trine H. Harck: Gruppevejledning i et systemisk perspektiv www.trineharck.dk Lone Leth-Nissen: Virkeligheden virker fra udsat til værdsat www.loneleth.dk 9
Undervisning: Der kan tilrettelægges undervisningsforløb i samarbejde med de eksisterende tilbud: specialundervisning for voksne(skanderborg Kommune), Almen Voksenuddannelse(VUC), Forberedende Voksenuddannelse(VUC), Netværkslokomotivet(Region Midt), Ungdomsskolen m.fl. Undervisningen kan evt. laves i en kombination med mentorpraktik eller job. Netværksarbejde: Der arbejdes med netværkskort som metode og med netværksarbejde i praksis, hvor koordinering af de eksisterende ressourcer er det centrale. Det private og det professionelle netværk samles, så indsatsen koordineres ud fra teorien om, at enhver, der ikke er en del af løsningen, har en tendens til at være imod. Netværksmødet som metode beskrives bl.a. i Virkeligheden virker fra udsat til værdsat (se fodnote 3). Livsvejledning: Gazellemedarbejderen går hele vejen med den unge i målet mod, at der kommer sammenhæng i de mange liv: uddannelse/job, fritid og venner/familie. Det betyder i praksis, at der også arbejdes med motivation for og støtte til fritidsaktiviteter, boligforhold, økonomi og kost, eller hvad den enkelte unge har brug for. Efterværn: Der laves et tilbud om efterværn for de udslusede unge, hvor de kan mødes til fælles netværksaktiviteter. Flowdiagram: Der udvikles i samarbejde med UU og Jobcentret et flowdiagram, der viser den unges uddannelses- eller jobsituation. Oversigten bruges som en del af effektevalueringen(se Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe). Foruden ovennævnte ungeværktøjer er en væsentlig opgave erfaringsudveksling, metodeudvikling og etablering af faglige netværk. Disse områder er centrale i den tværfaglige medarbejdergruppe. Niveau 1: Den tværfaglige medarbejdergruppe Den tværfaglige medarbejdergruppe består af interne ungepraktikere (Indsatsgruppen i UU-OS) og arbejder for at fremme den gensidige metode- og kvalitetsudvikling. Gruppen mødes en gang om måneden. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Referent- og mødelederrollen går på omgang. Erfaringer, udfordringer, spørgsmål og idéer bringes af Gazellemedarbejderne med på møderne i den tværfaglige samarbejdsgruppe. 10
Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe Gazellemedarbejderne er ikke myndighedspersoner og fører derfor ikke journal. Projektmedarbejderne er de unges ambassadører, men samtidig er de ansat af kommunen og meget afhængige af, at samarbejdet med deres kommunale kolleger fungerer. De fleste Gazelleunge vil have en sag i Jobcentret, og dermed er der koblet lovgivning og myndighedsperson(er) på den unge. For at udvikle på det tværfaglige samarbejde nedsættes en tværfaglig samarbejdsgruppe, der bl.a. arbejder med de spørgsmål, faglige felter og koordineringsopgaver, som Gazellemedarbejderne bringer ind i gruppen. Metodeudviklingen skal rette sig mod at udnytte og koordinere de eksisterende ressourcer. Eksempler på arbejdsområder ved projektstart: Overgange og skift omkring det fyldte 18. år - koordinere lovgivning og ressourcer Ungeparagrafsamling - en lovsamling med ungeparagrafferne fra de forskellige love og bekendtgørelser Udvikling af flowdiagram, der viser den unges uddannelses- eller jobsituation Mentorordning for de nyansatte Gazellemedarbejdere hvem kan de henvende sig til direkte, når noget brænder på? Hvem er behjælpelig med at indføre de nyansatte i arbejdspladskultur og kommandoveje m.m. Gruppen mødes 4 gange årligt hos Gazellen, og det er Gazelleprojektet, der er tovholdere i forhold mødeinitiativ og til den overordnede planlægning. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Gazellen står for referent- og mødelederrollen. Den tværfaglige arbejdsgruppe består af samarbejdspraktikere fra de af kommunens afdelinger, der arbejder med målgruppen. Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Afdelingsleder i Team 3, Jobcentret Leder i Rusmiddelcentret Vejleder, UU Odder-Skanderborg Afdelingsleder i Ældre Handicap 11
Erfaringer, udfordringer, spørgsmål og idéer bringes af Gazellemedarbejderne med på møderne i den tværsektorielle styregruppe. Niveau 3: Den tværsektorielle styregruppe Den tværsektorielle styregruppe består ledere fra LBR og Beskæftigelse & Borgerservice. Styregruppen orienteres på møderne om projektets udvikling og knaster og om tankerne for den kommende periode. Styregruppen fungerer som forankringspraktikere på det organisatoriske plan. Gruppen mødes 4 gange årligt hos Gazellen, og det er Gazelleprojektet, der er tovholdere i forhold til mødeinitiativ og den overordnede planlægning. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Gazellemedarbejderne stiller med mødeleder og referent. Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg LBR-repræsentant, Leder af Ældre Handicap Jobcenterchef Leder af UU Odder-Skanderborg Evaluering Gazellemedarbejderne udarbejder kvartalsvise evalueringsnotater. Her dokumenteres følgende: Hvor mange unge er optaget i projektet? Hvor mange unge er udsluset? Aldersfordeling og køn? Hvor længe var de unge gennemsnitligt i projektet? Hvor mange er fortsat i efterværn? Hvad er de unge udsluset til? Job, uddannelse, andet tilbud eller behandling? osv. De forskellige data indsamles fra henvisningsskemaer, flowdiagrammet og ungelog. Her drøftes hvilke felter på samarbejdsområdet der har udfordret mest? Hvad var svært, og hvor fik de den største opbakning? Hvilke nye arbejdsgange er blevet skabt? osv. I øvrigt henvises til Gazellens midtvejsevaluering fra april 2010 og Gazellens slutevaluering fra april 2011 (Findes på: www.uu-os.dk ) 12
Afslutningsvis henvises til digtet Damer, der på en poetisk måde udtrykker samarbejdets rolle i en koordineret ungeindsats: Det går ikke uden Det er besværligt med Men uden går det slet ikke Benny Andersen: Den indre Bowlerhat (1964) 13