Gazellen. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg. - en koordineret ungeindsats. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Lone Leth-Nissen

Transkript

1 Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg Gazellen - en koordineret ungeindsats Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Lone Leth-Nissen -udvikling i praksis Februar

2 Læsevejledning Gazellen er en tredelt projektmodel rettet mod målgruppen unge mellem 16 og 25 år, der har brug for en tæt og helhedsorienteret indsats. De tre niveauer beskrives hver for sig, men udgør tilsammen en helhed. Formålet med Gazelleprojektet er først og fremmest at højne livskvaliteten for den unge og dernæst at arbejde med afklaring omkring job- og/eller uddannelsesønsker. De forskellige aktiviteter i arbejdet med den unges proces beskrives i Den direkte ungeindsats. Rammen for medarbejdernes erfaringsudveksling og praksislæring beskrives i Den tværfaglige medarbejdergruppe. For at opfylde målsætningen om en koordinering af de eksisterende ressourcer til gavn for den enkelte unge beskrives det tværfaglige samarbejde i afsnittet Den tværfaglige samarbejdsgruppe. Endelig arbejder projektmodellen med organisatorisk læring og forankring og dette område beskrives i afsnittet Den tværsektorielle styregruppe. Evalueringsdesignet er i overensstemmelse med ovenstående lavet sådan, at det forholder sig til alle tre niveauer. Indhold Læsevejledning...2 Gazellen...3 Baggrund...3 Organisatorisk forankring og projektperiode...4 Formål og succeskriterier...4 Målgruppen...5 Projektbeskrivelse en tredelt koordineringsmodel...6 Metodisk tilgang...7 Niveau 1: Den direkte ungeindsats...8 Niveau 1: Den tværfaglige medarbejdergruppe...11 Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe...11 Niveau 3: Den tværsektorielle styregruppe...13 Evaluering...13 Bilag: Budget

3 Gazellen En Gazelleung 1 er kendetegnet ved at kunne foretage store spring personligt og fagligt, når motivationen vækkes. Når retningen ændres, og når livet giver mening, udviser den unge stor udholdenhed og skjulte ressourcer kommer frem i lyset. En Gazellemedarbejder er hurtig til at analysere situationen, ændre kursen og er vedholdende i forhold til dét, han brænder for. Gazelleprojektet er kendetegnet ved, at det har evnen til at reagere hurtigt på forandringer og til at konkurrere i målet mod god praksis. Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd i Skanderborg(LBR) 2 har bevilget midler til at iværksætte et udviklingsprojekt for unge mellem 16 og 25 år, der i en periode af deres liv har brug for en særlig indsats. Forud for LBR s beslutning blev der iværksat en undersøgelse blandt potentielle unge for en ny og koordineret indsats. Screeningen blev foretaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) og Team 3 i Jobcentret, og den viste, at der i aldersgruppen 16 til 25 år er en gruppe på ca. 60 unge, som har brug for en helhedsorienteret indsats. Af de omtalte 60 unge er ca. 15 mellem 16 og 18 år, og det er hensigten at lægge vægten på det præventive arbejde, så unge fra 16 år og op til det fyldte 18. år kommer i fokus. Et andet fokusområde i Gazellen er overgange. Det kan være overgangen fra én lovgivning til en anden ved det fyldte 18. år, eller overgangen fra én professionel hjælper(vejleder, rådgiver, mentor, behandler m.fl.) til en anden. Den unge skal ikke kunne mærke de store forandringer fra den ene dag til den anden ved det fyldte 18. år i form af nye hjælpere, der hver især skal have den unges historie forfra og høre om de nuværende problemfelter. Desuden går en stor metodisk og faglig viden tabt i organisationen, hvis der startes på en frisk ved det fyldte 18. år eller ved andre overgange. 1 Ordet gazelle kommer fra arabisk غزال) /ġazaal) og er navnet på et spinkelt, smukt og hurtigt dyr. Gazellen er kendetegnet ved sine hurtige reflekser og sin udholdenhed. 2 søgeord: LBR 3

4 Målgruppen beskrives senere, men fælles for dem er, at de alle har brug for et tilbud, som endnu ikke er udviklet, og som der gives et forslag til i det følgende. Organisatorisk forankring og projektperiode Gazellen tilknyttes organisatorisk Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder-Skanderborg(UU OS), der i forvejen er et tilbud til målgruppen, da UU er et vejledningstilbud til alle unge mellem 16 og 25 år. Tanken bag at forankre projektet her er at undgå en systemgørelse, så snart den unge træder ind ad døren. I UU kommer alle unge og dermed ikke kun unge med særlige behov. Den fysiske placering bliver et centralt sted i Skanderborg midtby, og projektperioden løber fra Formål og succeskriterier Det primære formål er at højne livskvaliteten for de unge i målgruppen. Der sættes fokus på den forebyggende og helhedsorienterede indsats. Det er ikke nok at satse på fastholdelse i job eller uddannelse, for der er mange vågne timer fra 15 til 23. De unge har brug for en rollemodel, når livsmønsteret skal brydes. Mange fra målgruppen har aldrig gået til et almindeligt liv, men har brugt tiden på andre mere eller mindre hensigtsmæssige aktiviteter. Praksiserfaringer 3 viser, at langt de fleste unge har en drøm om et traditionelt liv med mand/kone, børn og arbejde et liv, de ofte kun har set på film eller hørt om hos kammeraterne. Succeskriteriet er, at 80 % af de unge skal have et personligt udbytte af deltagelse i projektet. For at evaluere på det primære formål laves en løbende kompetenceevaluering, der viser den unges evne til at tage ansvar for eget liv. Det sekundære mål er at få målgruppens unge afklaret og i uddannelse eller job. For nogle unge kan der blive tale om andre tilbud eksempelvis psykiatrisk behandling, UngReva el.lign. Her er indsatsen fokuseret omkring afklaringsarbejdet og evt. diagnosticering og behandlingstilbud. 3 Lone Leth-Nissen: Virkeligheden virker fra udsat til værdsat - ( 4

5 For at evaluere på det sekundære formål laves en løbende effektevaluering i form af et flowdiagram, der viser den unges job- eller uddannelsesstatus og det økonomiske grundlag(ydelser, SU, lønindtægt m.m.). Som det fremgår af ovenstående er formål og succeskriterier rettet mod at komme hele vejen rundt om den unge, så livet som helhed giver mening, og den unge bliver i stand til at mestre eget liv. Succeskriteriet er, at 50 % af de unge efter deltagelse i projektet er startet på en uddannelse eller er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet. For de resterende 50 % af de unge er succeskriteriet, at de er afklaret og henvist til anden indsats og/eller behandling. Målgruppen De unge er 16 til 25-årige, der er karakteriseret ved: Psykisk skrøbelighed (evt. diagnosticeret) Lavt selvværd og urealistiske drømme Droppet ud af uddannelse eller arbejde Udadreagerende og destruktiv adfærd Indadvendt og selvdestruktiv adfærd Begyndende misbrugsproblemer Begyndende kriminalitet Familiemæssige problemer Overvægt, anoreksi, gæld, boligproblemer osv. Ungeindtag: 60 unge i perioden Når målgruppebeskrivelsen arbejder med kategoriseringen begyndende kriminalitet, er baggrunden, at hvis kriminaliteten fylder for meget i den unges liv i form af kriminalitet som fast indtægt, tæskehold eller snarlig afsoning, så kan det være for svært for den unge at lave en ny start i livet, før der er ryddet op. Efter endt afsoning er det oplagt, at den unge henvises til Gazellen. 5

6 På samme måde kan et massivt misbrug kræve behandling, inden kursen kan lægges om. I praksis viser det sig ofte, at hovedparten af de henviste unge til nye projekter er i aktivt misbrug, som først kommer frem i lyset, når de startet i projektet eller på arbejdsmarkedet. Her kan formålet i første omgang være at afdække misbruget og få lavet en behandlingsplan. Er den unge på rygeheroin, kan det være svært at passe et job. Misbruget kræver behandling, og efter et behandlingsforløb kan uddannelse og job komme som næste skridt på vejen. De unge afvises altså ikke pga. kriminalitet og misbrug, hvis de er henvist og har været til den første samtale med Gazellemedarbejderne. Er der først sagt ja til den unge, så arbejder man videre med dem, indtil de evt. er fulgt på vej til anden indsats. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at drøfte kriterierne for projektdeltagelse og målsætning grundigt, inden henvisning af de unge starter, eller inden de unge kommer ind fra gaden. Projektbeskrivelse en tredelt koordineringsmodel Selve projektbeskrivelsen består af en tredelt indsatsmodel, der koordinerer det praktiske ungearbejde, det tværfaglige samarbejde og de organisatoriske forandringer. Gazelleprojektets metodeudvikling skal omsættes i praksis på alle tre niveauer. Det ville ved første øjekast være lettere for Gazellemedarbejderne at arbejde isoleret med de unge uden at skulle samarbejde med baglandet. Men virkeligheden er, at de fleste unge vil være tilknyttet én eller flere myndighedspersoner, og derfor er det nødvendigt at smidiggøre samarbejdet, så vi får fokus på de forskellige fagområders muligheder for i fællesskab at etablere de allerbedste rammer for den unge. Det alternative scenarie er, at de enkelte fagområder utilsigtet stikker en kæp i hjulet, hvis de ikke kan se meningen med den unges plan. Skanderborg Kommunes seks kerneværdier er et godt udgangspunkt for at få et fælles sprog, fælles værktøjer og ikke mindst fælles praksistilgang i en koordineret og tværfaglig ungeindsats. Skanderborg Kommunes værdigrundlag: 1. Åbenhed - Vi er interesserede og lydhøre i forhold til borgere, virksomheder og ansatte. 2. Mod - Vi tør handle og prøve nyt også når vi er i tvivl. 6

7 3. Fællesskab - Vi tænker og handler i helheder og sammenhænge og søger sammen vores fælles mål. 4. Mangfoldighed - Vi giver plads til og ser forskellighed som en styrke og resurse. 5. Engagement - Vi vil gøre en forskel og bruger os selv og hinanden, fordi det, vi laver, er vigtigt. 6. Ordentlighed - Vi er ansvarlige og opmærksomme, når vi møder borgere, opgaver og kolleger. Kommunens værdigrundlag er således det fælles fundament for alle tre niveauer. Metodisk tilgang Omsættes ovennævnte værdier til adfærd og kobles de med AI 4 som metode i en anerkendende praksis, er fundamentet for den teoretiske tilgang skabt fra begyndelsen. Gazellemedarbejderne metodeudvikler således bl.a. ud fra værdigrundlaget og anerkendelse i praksis. Da en del af målgruppen er psykisk skrøbelige unge, kan kognitiv metode være et hensigtsmæssigt supplement til ovennævnte metoder. Børne- og Ungdompsykiatrisk Hospital i Risskov udbyder kurser i kognitiv metode, hvis der skulle opstå behov for efteruddannelse. Desuden vil en del af målgruppens psykisk skrøbelige unge allerede være kendt i dette regi, og dermed er hospitalet en del af det faglige samarbejdsfelt. Endelig ville det være hensigtsmæssigt at arbejde med de samme ungetypologier 5, som kollegerne i UU s Mentorordning 6. De fire ungetyper er: De opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. Begreberne og tilgangen til de fire ungetyper foldes ud i UU s Mentorordningen. Desuden arbejder ungeindsatsen Triple U i Århus også ud fra de omtalte typologier, og senere beskrives det faglige sparringssamarbejde med bl.a. Triple U(Niveau 1: Den tværfaglige medarbejdergruppe). I opstartsfasen frikøbes en medarbejder fra Triple U en til to dage om ugen i en periode op til tre måneder. Formålet er sidemandsoplæring i arbejdet med målgruppen, da Triple U gennem de sidste to år har haft gode resultater på området. 4 AI: Appreciative Inquiry værdsættende samtale 5 Unge uden uddannelse - SFI UU s Mentorordning er et nyt tiltag, der starter i foråret søgeord: Mentorordning 7

8 Gazellemedarbejderne opbygger en samling af fagbøger, der er det teoretiske fundament for den fortsatte kvalitetsudvikling. Det er vigtigt at kunne teorisætte sin praksis, når nye metoder udvikles. Niveau 1: Den direkte ungeindsats Der er to indgange til projektet, som beskrives indledningsvist. Derefter følger de enkelte ungeværktøjer. Værktøjskassen udbygges efter behov, når nye udfordringer dukker op: Ind fra gaden: De unge kan henvende sig direkte fra gaden til projektet. Gazellemedarbejderne afgør, om den unge er i målgruppen. Hvis den unge er på kommunale ydelser, kontaktes myndighedspersonen for orientering og samarbejde. Henvisning: De unge henvises fra Børn & Unge, Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) eller Jobcentret m.fl. Der udvikles en henvisningsprocedure og et -skema i den tværfaglige samarbejdsgruppe (Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe). Det første møde: De unge møder Gazellemedarbejderne i en samtale, hvor evt. henviser og andre relevante personer fra netværket deltager. Det gøres klart, at det er den unge, der skal sige ja til projektet. Det skal ikke være eksempelvis økonomi(kontanthjælp eller ej), der skal være motivationen. Det er den unges ønske om en ny kurs, der skal være drivkraften. Gazellekontrakt: De unge forpligter sig i forhold til målsætning og samarbejde. At blive taget alvorligt i form af en skriftlig aftale, hvor begge parter gensidigt forpligter sig, er et motivationsværktøj, der øger graden af ansvar for eget liv. Ungelog: De unge fører en logbog/e-log, der fungerer som et fokuserings- og refleksionsredskab. At kunne forstå egne og andres motiver og udsagn er vigtigt for at kunne begå sig på en ungdomsuddannelse eller i et job. Logbogen er et godt fundament, når Gazellemedarbejderen beskæftiger sig med at udvikle den unges refleksions- og kommunikationskompetence. Samtidig vil en logbog være en synlig dokumentation for den unges udvikling, og det er yderst motiverende for den unge. Projektlog: Medarbejderne fører en E-log, der fungerer som et fokuserings- og refleksionsredskab i det daglige arbejde. Når morgenvagten møder ind, er det et godt redskab til at blive ajourført omkring dagens opgaver. Desuden nedskrives generelle faglige arbejdsudfordringer, praksislæring m.m. Praktik og arbejde: De unge tilbydes praktik eller aktivering, og der udbetales hhv. arbejdsdusør(serviceloven) eller kontanthjælp(aktivloven 7 ). Kan nogle unge arbejde på 7 Aktivloven: Lov om aktiv socialpolitik 8

9 almindelige vilkår fra starten, vil det selvfølgelig være langt det bedste. Jobønskerne forsøges så vidt muligt imødegået, for det er lysten og ikke pligten, der driver målgruppens unge. De skal have muligheden for at afprøve ønsker og drømme som et led i en realistisk vurdering af egne kompetencer, mål, handleplan og uddannelses- og jobønsker. Mentorordning: De unge kan tilknyttes en mentor, og en evt. mentorløn finansieres gennem Ungdommens Uddannelsesvejlednings Mentorordning (16 til 17-årige) eller gennem LAB-lovens 8 mentorparagraffer(18 til 25-årige). Mentorkontrakt samt øvrige bilag udfyldes af Gazellemedarbejderen eller af Jobcentret, så virksomheden slipper for papirarbejdet og kan bruge kræfterne på den unge. Mange af bilagene er allerede udviklet gennem den omtalte mentorordning. Forsikringsforholdene for de 16 til 17-årige(UU) og de 18 til 25-årige(Jobcentret) drøftes og aftales i den tværfaglige samarbejdsgruppe(se Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe). Virksomhedsnetværket: Der opbygges et virksomhedsnetværk med et mentorkorps(en mentorbank) i samarbejde med UU s tovholdere for Mentorordningen, der arbejder ud fra de samme begreber. UU har mange kontakter til erhvervslivet gennem deres skolepraktikker, og Jobcentret har ligeledes et netværk, der kan trækkes på. Endelig kunne Skanderborg Erhvervsudvikling tænkes ind som sparringspartnere og døråbnere, og de er placeret i Skanderborg midtby, hvor Gazelleprojektet også kommer til at have besøgsadresse. Mentorkurser og erfaringsudveksling: To gange om året inviteres til mentormøder, hvor formålet er erfaringsudveksling mellem mentorerne (deling af viden og erfaringer), mentorudvikling(fagligt input, tema eller værktøj) og netværk mentorerne imellem. Desuden giver mentormøderne en mulighed for at finde nye mentorer i form af anbefalinger fra gamle mentorer. Hvert andet møde afsluttes med fællesspisning, som er en del af mentorplejen ud fra det synspunkt, at det er relationen og anerkendelsen, der skal bære mentorordningen igennem og ikke den symbolske mentorløn. Disse mentorkurser og erfaringsudvekslingsmøder koordineres med mentoraktiviteterne i Mentorordningen i UU(se fodnote 6). Gruppevejledning: To gange årligt(forår og efterår) startes gruppevejledningsforløb 9 af 2 til 3 ugers varighed. Der arbejdes med personlig udvikling, sociale kompetencer, afklaring og 8 LAB-loven: Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 9 Trine H. Harck: Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Lone Leth-Nissen: Virkeligheden virker fra udsat til værdsat 9

10 forløbet afsluttes med en handleplan. Handleplanen afleveres til UU-vejlederen eller til den unges sagsbehandler(myndighedsperson). Der samarbejdes eksempelvis med Jobcentret, Kompetencecentret eller Handelsskolen omkring brug af IT, træningslokaler eller virksomhedskontakter. Der er max. 15 unge tilmeldt de enkelte hold. Individuel og kontinuerlig vejledning: Foruden ad hoc-vejledning af den enkelte er der åben vejledning to timer fast hver uge med kaffe på kanden. Her kan de unge komme for at danne netværk, møde andre unge eller få en uformel snak med deres Gazellemedarbejder. Ønsker de en personlig samtale i et lukket rum, er der også mulighed for det. Undervisning: Der kan tilrettelægges undervisningsforløb i samarbejde med de eksisterende tilbud: specialundervisning for voksne(skanderborg Kommune), Almen Voksenuddannelse(VUC), Forberedende Voksenuddannelse(VUC), Netværkslokomotivet(Region Midt), Ungdomsskolen m.fl. Undervisningen kan evt. laves i en kombination med mentorpraktik eller job. Netværksarbejde: Der arbejdes med netværkskort som metode og med netværksarbejde i praksis, hvor koordinering af de eksisterende ressourcer er det centrale. Det private og det professionelle netværk samles, så indsatsen koordineres ud fra teorien om, at enhver, der ikke er en del af løsningen, har en tendens til at være imod. Netværksmødet som metode beskrives bl.a. i Virkeligheden virker fra udsat til værdsat (se fodnote 3). Livsvejledning: Gazellemedarbejderen går hele vejen med den unge i målet mod, at der kommer sammenhæng i de mange liv: uddannelse/job, fritid og venner/familie. Det betyder i praksis, at der også arbejdes med motivation for og støtte til fritidsaktiviteter, boligforhold, økonomi og kost, eller hvad den enkelte unge har brug for. Efterværn: Der laves et tilbud om efterværn for de udslusede unge, hvor de kan mødes til fælles netværksaktiviteter et par timer hver uge. Dette tilbud kan slås sammen med den åbne vejledning for at spare på medarbejderressourcerne. En supplerende mulighed kunne være at koordinere med Mentorordningens eller Ungdomsskolens netværksarbejde for hhv. mentees 10 og ensomme unge. Flowdiagram: Der udvikles i samarbejde med UU og Jobcentret et flowdiagram, der viser den unges uddannelses- eller jobsituation. Oversigten bruges som en del af effektevalueringen(se Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe). Foruden ovennævnte ungeværktøjer er en væsentlig opgave erfaringsudveksling, metodeudvikling og etablering af faglige netværk. Disse områder er centrale i den tværfaglige medarbejdergruppe. 10 Mentee: ung, der er tilknyttet en mentor. 10

11 Niveau 1: Den tværfaglige medarbejdergruppe Den tværfaglige medarbejdergruppe består af både interne og eksterne ungepraktikere for at fremme den gensidige metode- og kvalitetsudvikling. Gruppen mødes 4 gange årligt på skift hos hinanden, og det er Gazelleprojektet, der er tovholdere i forhold til mødeinitiativ og til den overordnede planlægning. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Referent- og mødelederrollen går på omgang. De fire medarbejdere fra UU Odder-Skanderborg(se nedenfor) mødes desuden efter behov og til fælles supervision, faglig sparring, projektstøtte o. lign. Det præventive fokus i Gazelleprojektet understøttesi praksis gennem UU s Mentorordning, der opfanger elever i 9. årgang med særlige vejledningsbehov. UU-vejlederen kan henvise til Gazellen, hvis det skønnes, at UU s mentorordningen ikke er tilstrækkelig. Den tværfaglige medarbejdergruppe består af: Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Mentortovholder, UU Odder-Skanderborg Mentortovholder, UU Odder-Skanderborg Triple U, Århus Triple U, Århus Puma-springet, Silkeborg Puma-springet, Silkeborg Erfaringer, udfordringer, spørgsmål og idéer bringes af Gazellemedarbejderne med på møderne i den tværfaglige samarbejdsgruppe. Niveau 2: Den tværfaglige samarbejdsgruppe Gazellemedarbejderne er ikke myndighedspersoner og fører derfor ikke journal. Projektmedarbejderne er de unges ambassadører, men samtidig er de ansat af kommunen og meget afhængige af, at samarbejdet med deres kommunale kolleger fungerer. De fleste Gazelleunge vil have en sag i eksempelvis Børn & Unge eller i Jobcentret, og dermed er der koblet lovgivning og myndighedsperson(er) på den unge. 11

12 For at udvikle på det tværfaglige samarbejde nedsættes en tværfaglig samarbejdsgruppe, der bl.a. arbejder med de spørgsmål, faglige felter og koordineringsopgaver, som Gazellemedarbejderne bringer ind i gruppen. Metodeudviklingen skal rette sig mod at udnytte og koordinere de eksisterende ressourcer. Eksempler på arbejdsområder ved projektstart: Henvisningsprocedure og henvisningsskema Forsikringsforholdene for de 16 til 17-årige(UU) og de 18 til 25-årige(Jobcentret) Overgange og skift omkring det fyldte 18. år - koordinere lovgivning og ressourcer Ungeparagrafsamling - en lovsamling med ungeparagrafferne fra de forskellige love og bekendtgørelser Udvikling af flowdiagram, der viser den unges uddannelses- eller jobsituation Mentorordning for de nyansatte Gazellemedarbejdere hvem kan de henvende sig til direkte, når noget brænder på? Hvem er behjælpelig med at indføre de nyansatte i arbejdspladskultur og kommandoveje m.m. Gruppen mødes 4 gange årligt på skift hos hinanden, og det er Gazelleprojektet, der er tovholdere i forhold mødeinitiativ og til den overordnede planlægning. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Referent- og mødelederrollen går på skift. Den tværfaglige arbejdsgruppe består af samarbejdspraktikere fra de af kommunen afdelinger, der arbejder med målgruppen. Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Afdelingsleder i Team 3, Jobcentret Funktionsleder i Børn & Unge Leder i Rusmiddelcentret Vejleder, UU Odder-Skanderborg Afdelingsleder i Socialcentret Erfaringer, udfordringer, spørgsmål og idéer bringes af Gazellemedarbejderne med på møderne i den tværsektorielle styregruppe. 12

13 Niveau 3: Den tværsektorielle styregruppe Den tværsektorielle styregruppe består ledere fra LBR, Børn & Unge og Beskæftigelse & Borgerservice. Styregruppen orienteres på møderne om projektets udvikling og knaster og om tankerne for den kommende periode. Styregruppen fungerer som forankringspraktikere på det organisatoriske plan. Gruppen mødes 4 gange årligt på skift hos hinanden, og det er Gazelleprojektet, der er tovholdere i forhold til mødeinitiativ og den overordnede planlægning. Dagsordner udarbejdes i fællesskab. Styregruppen stiller med mødeleder og referent, da Gazellemedarbejderne ikke kan have flere kasketter på af gangen i netop dette forum. Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg Gazellemedarbejder, UU Odder-Skanderborg LBR-repræsentant, Ydelse & Udførerchef Leder af børnerådgivningen i Børn & Unge Jobcenterchef Leder af UU Odder-Skanderborg Det er styregruppens opgave at arbejde med organisatorisk forankring af Gazellen efter projektperiodens ophør, såfremt evalueringen peger på, at indsatsen virker. Evaluering Gazellemedarbejderne udarbejder et midtvejsnotat i marts Denne status beskriver den første halvdel af projektperioden. Hvor mange unge er optaget i projektet? Hvor mange unge er udsluset? Aldersfordeling og køn? Hvor længe var de unge gennemsnitligt i projektet? Hvor mange er fortsat i efterværn? Hvad er de unge udsluset til? Job, uddannelse, andet tilbud eller behandling? osv. De forskellige data indsamles fra henvisningsskemaer, flowdiagrammet og ungelog. Hvilke felter på samarbejdsområdet har udfordret dem mest? Hvad var svært, og hvor fik de den største opbakning? Hvilke nye arbejdsgange er blevet skabt? osv. Referaterne fra møderne i den tværfaglige samarbejdsgruppe og den tværsektorielle styregruppe bruges som dataindsamlingsmateriale sammen med deres egen projektlog. 13

14 Midtvejsnotatet medbringes i styregruppen i foråret 2010 med henblik på spørgsmålet om forankring efter projektperiodens ophør, der vil få økonomiske konsekvenser for Budget Den endelige evaluering tager styregruppen initiativ til i efteråret Gazelleprojektets primære formål er at højne livskvaliteten for de unge i målgruppen. For at evaluere på den unges udvikling omkring mestring af eget liv laves en kompetenceevaluering, der inddrager den unge og arbejdet med handleplan, netværkskort og ungelog. Evalueringsformen tager udgangspunkt i tankerne om empowermentbegrebet, hvor afsættet er, at den unge har sine specielle individuelle evner, der skal frem i lyset og videreudvikles. Det sekundære formål er at få målgruppens unge afklaret og i en uddannelses- eller jobsituation, og her er metoden en effektevaluering ud fra udslusningsskemaet og/eller flowdiagrammet. For at vurdere den organisatoriske læring laves en procesevaluering. Denne metode inddrager den unge ud fra det argument, at brugerne besidder en viden, der kan anvendes til kvalitativt at målrette en organisations ydelser 11. Desuden inddrages den tværfaglige samarbejdsgruppe i procesevalueringen for at give et bud på, hvad der har virket i dette nye forum. Evalueringsdesignet er tredelt og indeholder metoder til kompetence-, effekt- og procesevaluering, så Gazelleprojektets indirekte virkning(den unges personlige udvikling)og direkte virkning(job, uddannelse el. afklaring) beskrives. Derudover giver evalueringsdesignet mulighed for måling af den organisatoriske læring. Afslutningsvis vil jeg henvise til digtet Damer, der på en poetisk måde udtrykker samarbejdets rolle i en koordineret ungeindsats: Det går ikke uden Det er besværligt med Men uden går det slet ikke Februar 2009 Lone Leth-Nissen Benny Andersen: Den indre Bowlerhat (1964) Bilag: Budget for Gazellen 11 Krogstrup, Hanne Kathrine: Evalueringsmodeller(Gyldendal Akademisk 2007) 14

15 Bilag: Budget 15