NOTAT OM VIRKSOMHEDSCENTRE OG UNGE Indledning I dette notat samles kort op på erfaringerne med de unge i virksomhedscentrene. Erfaringerne stammer fra to initiativer: Virksomhedscenterforsøget i 16 jobcentre og over 100 virksomheder. Indtil nu har 1.700 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5, 4 og den tungeste del af match 3 deltaget. Forsøget blev igangsat i 2006 og afsluttes i 2009. Siden februar 2008 har der deltaget 212 unge (ml. 18 og 25 år kontanthjælpsmodtagere) match 5, 4 og 3 i Virksomhedscenterforsøget (hovedforsøget, se mere s. 10 ). Et projekt - kaldet 4K - med virksomhedscentre for unge under 30 år med psykosociale handicaps uanset forsørgelsesgrundlag. Projekt blev igangsat medio 2008. Her medvirker 2 jobcentre, 8 virksomheder og indtil nu 48 unge fra målgruppen, heraf 25 unge ml. 18 og 25 år (4K, se mere s. 11). Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Resultater med de unge i virksomhedscentrene 2. Profil af de unge 3. Erfaringer Hvad virker for de unge? 4. Erfaringer med unge i virksomhedscentre a. Om indsatsen i jobcentret b. Om virksomhederne c. Om den unges proces i virksomhedscentret 5. Kort om Virksomhedscenterforsøget og 4K Der indgår fire personcases om positive forløb for unge i virksomhedscentre. I notatet bliver deltagerne i virksomhedscentrene omtalt som kandidater. Betegnelse bruges for de kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedscenterforsøget og 4K. Betegnelsen markerer noget aktivt at personen er på vej i job eller uddannelse. Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter oprettes og drives af en lokal, offentlig eller privat virksomhed efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentret består af mindst 4 pladser til kontanthjælpsmodtagere fra match 3-5. Kontanthjælpsmodtagerne løser arbejdsopgaver for virksomheden. Derudover kan der foregå forskellige former for aktiviteter i virksomhedscentret, som understøtter den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene finansierer centrene, herunder lønudgifterne til mentorer på virksomhederne og øvrige driftsudgifter. Jobcentrene er ansvarlige for visiteringen af kontanthjælpsmodtagere til virksomhedscentret og er forpligtede til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene.
1. Resultater med de unge i virksomhedscentrene Det er endnu for tidligt at konkludere noget ud fra resultaterne fra 4K, men resultaterne fra Virksomhedscenterforsøget viser, at der er gode resultater med at bruge virksomhedscentre til de unge, også bedre resultater end for de øvrige aldersgrupper 1. 38,2 % af de unge under 25 år er kommet i ordinært job, job med løntilskud eller i uddannelse umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter - sammenlignet med 24,2 pct. for alle deltagere i virksomhedscentrene. Heraf er 13 % af de unge under 25 år kommet umiddelbart i uddannelse efter et forløb i et virksomhedscenter (sammenlignet med 3,7 % for alle). JAKOB, 21 ÅR PÅ KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIG: HANS LIVS FØRSTE JOB Jakob startede i virksomhedscentret i Føtex i april 2008. Han hjalp i første omgang på lager, og senere i kolonial- og bagerafdelingerne samt elektronikafdelingen, hvor han efterhånden fik lov til at servicere og rådgive kunder. Jakob begyndte med 20 timer om ugen, men i løbet af sin deltagelse i virksomhedscentret fik Jakob mere selvtillid og engagement, og han gik gradvist op til 37 timer. Undervejs i forløbet har Jakob bl.a. deltaget i motionsprogram, haft samtaler med ergoterapeut omkring arbejdsstillinger og om, hvordan man kan indgå i det sociale liv på arbejdspladsen. I januar 2009 begynder Jakob på VUC, hvor han skal tage forberedende fag til handelsskolen. Jakob har modtaget Føtex' opfordring til at fortsætte i et fritidsjob under uddannelsen, så han kan supplere sin SU. Jakob har været på kontanthjælp, siden han blev 18 år. Han har ikke afsluttet folkeskolen og har kun lidt arbejdserfaring. Jakob lider af social angst. Han har ikke været i kommunal aktivering, men har deltaget i kurser på VUC, hvor han stoppede pga. manglende interesse og for meget fravær. I foråret 08 begyndte han hos militæret, men måtte stoppe efter få dage pga. social angst. 2. Profil af de unge Profilen af de 212 unge fra Virksomhedscenterforsøget viser, at 27 pct. af de unge har ikke afsluttet folkeskolen 90 pct. er etniske danskere 66 pct. er placeret i match 4. 30 pct. i match 3. 3 pct. i match 5 og 1 pct. er på startydelse Sammenlignes profilen af de unge fra Virksomhedscenterforsøget med de øvrige deltagere i forsøget er det mest markante, at en større andel af de unge ikke har afsluttet folkeskolen (27 pct. mod 20 pct. af alle i Virksomhedscenterforsøget) årsag til det lave match hos de unge i højere grad er psykosociale handicaps, mens det for de ældre oftere er fysiske handicaps (evt. kombineret med andet). 1 Af de 212 unge i virksomhedscentrene har 154 afsluttet deres forløb. 68 unge svarende til omkring 38 pct. er fortsat direkte i ordinært job, job med løntilskud eller uddannelse. - 2 -
Jobkonsulenter og mentorer, der arbejder med unge i virksomhedscentre 2, fortæller, at de typiske barrierer hos de unge for at komme i job eller uddannelse er psykiske problemer (en del unge har egentlige psykiatriske diagnoser) misbrugsproblemer, ofte forbundet med kriminalitet manglende sociale kompetencer og lavt selvværd manglende skolegang motivationsproblemer nedsat indlæringsevne Ofte er der tale om en kombination af barrierer, og den negative sociale arv er udbredt(misbrug hos forældre, omsorgssvigt o.a.). Der er kun i få tilfælde tale om fysisk lidelser hos de unge. De enkelte unges barrierer er individuelle, men de kan groft sagt deles op i to grupper: de stille piger og de vilde drenge Der er dog også stille drenge og vilde piger med de samme problemstillinger. Fælles for næsten alle er mangel på (gode) sociale netværk. De stille piger De stille piger har typisk social angst, fobier eller depressioner. Flere har fået børn i en tidlig alder og har meget svært ved at overkomme en almindelig hverdag med praktiske gøremål, børnepasning og arbejde eller uddannelse. Jobkonsulenter og mentorer har desuden observeret en stigende andel af piger med selvdestruktiv adfærd (de såkaldte cuttere ). De vilde drenge Blandt de unge mænd er der mange med psykiatriske diagnoser som ADHD eller lignende symptomer, som ikke er diagnosticeret ofte kombineret med en kriminel baggrund og/eller misbrug. 3. Erfaringer Hvad virker for de unge? De unge har tydeligvis en række barrierer, der gør det svært for dem at have en almindelig velfungerende hverdag. Det kræver en særlig indsats, hvis de unge skal få fodfæste på arbejdsmarkedet på kort eller langt sigt. Virksomhedscentrene er en ramme for et tæt dagligt samarbejde omkring den unge Erfaringerne med virksomhedscentre viser klart, at et intensivt samarbejde mellem jobcentret og mentor kan skabe de rigtige understøttende rammer for de unge. I virksomhedscentrene sættes mål for forløbet i en kontrakt mellem den unge, virksomheden og jobcentret. Gennem forløbet kan der arbejdes på flere fronter fx udredning af de unges barrierer samt afklaring af deres muligheder for job og uddannelse. Virksomhedscentrene kan skabe faste rammer og stabilitet i hverdagen for de unge, og samtidig give dem en arbejdserfaring i form af rigtige arbejdsopgaver i rigtige virksomheder. De unges selvværd og livskvalitet kan øges gennem den tætte daglige kontakt til en voksen 2 Notatet er udarbejdet på baggrund af opsamlede erfaringer fra de to forsøg og suppleret med interviews februar 2009 med jobkonsulenter og mentorer i Skive og Randers. - 3 -
mentor. Muligheden for at få positive voksne rollemodeller via mentor eller andre medarbejdere i virksomheden er en vigtig del af virksomhedscenterkonceptet for de unge. Det tætte samarbejde mellem mentor og jobkonsulent muliggør, at der undervejs i forløbet i virksomhedscentret kan sættes ind på de nødvendige andre problemstillinger, der enten er kendte eller afdækkes under forløbet. Fx med privatlivsstøtte, misbrugsbehandling, psykologhjælp, fysisk træning, medicinering o.a. Et virksomhedscenterforløb kan blive startskuddet for en positiv spiral Opstarten i et virksomhedscenter er en stor omvæltning for de unge, og der skal arbejdes intensivt fra alle sider på at holde de unges motivation oppe og overkomme de barrierer, der er. For flere af de unge lykkes det ikke nødvendigvis hverken i første eller andet forløb, men med den rigtige indsats kan deltagelsen i virksomhedscentret blive startskuddet til en varig ændring i de unges tilværelse, der fører dem ud af en negativ spiral og videre til en tilværelse med mere stabilitet og selvværd samt bedre muligheder for job. Deltagelsen i virksomhedscentret kan give den unge perspektiv på tilværelsen, og det kan skabe konkrete resultater for den unge både i privatlivet og i arbejdslivet Opsummering hvad virker: Deltagelsen i virksomhedscentret giver den unge perspektiv på tilværelsen, og i samarbejdet med mentor og jobkonsulent skabes der konkrete målsætninger for den unge både i privatlivet og i arbejdslivet. Deltagelse i virksomhedscentret er med til at skabe faste rammer og stabilitet i den unges tilværelse. Deltagelse i et virksomhedscenter tager udgangspunkt i en 3 partskontrakt mellem den unge, mentor og jobkonsulenten, hvor der opstilles konkrete målsætninger for den unge. Målsætningerne kan justeres undervejs i takt med den unges progression. Via deltagelse i virksomhedscentret sker der en afklaring af den unges kompetencer mht. fremtidig beskæftigelse og uddannelse. Deltagelse i et virksomhedscenter giver den unge, med støtte fra mentor, medarbejdere og jobkonsulent, perspektiv på tilværelsen, efterhånden som der opnås mere ro og overblik i hverdagen. I et virksomhedscenter kan der ske en gradvis udredning af den unges barrierer via indsatsen fra jobkonsulent og mentor. I virksomhedscentret kan indgå understøttende aktiviteter, som giver den unge den hjælp, vedkommende har brug for fagligt og personligt. Virksomhedscenterkonstruktionen giver mulighed for hurtig respons fra mentor og jobkonsulent på akutte opståede problemer hos den unge - både på arbejdspladsen og privatfronten. Den unge kan blive inspireret af mentorer og medarbejdere og bruge dem som rollemodeller. Deltagelse i virksomhedscentret kan medvirke til, at den unge får opbygget nye sociale netværk og får mere selvværd. Det tætte samarbejde er med til at skabe tillidsbånd for den unge (til mentor, jobkonsulent, andre medarbejdere eller andre unge i virksomhedscentret) Virksomhedscentre kan være med til at bryde en negativ social arv. - 4 -
KATRINE, 26 ÅR FYSISKE OG PSYKISKE PROBLEMER: NU ELEVPLADS I FØTEX Katrine startede i virksomhedscentret i Føtex november 2007. Hun har i hele forløbet været i parfumeriafdelingen. Hun startede med 20 timer pr. uge og kom i løbet af perioden op på 37 timer. Hun gjorde det så godt i forløbet, at hun startede som elev februar 2009. Katrine har haft stor gavn af den mentor, hun har haft i Føtex, samtidig med at der har været tæt opfølgning af jobkonsulent. Katrine har dårlig ryg (discoprolabs) og derfor svært ved tunge løft - vrid og stillestående opgaver. Hun har også flere psykiske problemer og er derfor tilknyttet Distrikt-psykiatrien. Katrine har en depression, som hun får medicinsk behandling for. I marts 2009 starter hun hos en psykoterapeut, hvor hun i første omgang er bevilliget 10 samtaler. 4. Erfaringer med de unge i virksomhedscentre Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de erfaringer, der er gjort i de to initiativer med de unge i virksomhedscentrene. Om indsatsen i jobcentret Om virksomhederne mentorens rolle og betydning Om de unge Om indsatsen i jobcentret Det interne samarbejde i jobcentret har stor betydning for at opnå succes med virksomhedscentrene. Organiseringen i jobcentrene skal bl.a. sikre, at der er ressourcer til den tætte opfølgning, der er en del af virksomhedscenterkonceptet. Et tæt og smidigt samarbejdet med socialafdeling er også afgørende, ligesom samarbejdet med behandlere ift. misbrug, psykiatriske diagnoser o.a. Udredning og afklaring af den unge Virksomhedscentre bruges kort fortalt til to ting: En afklaring/optræning af arbejdsmarkedsparathed samt en udredning af barrierer og problemer. For de unge er det især udredningen, som i første omgang er væsentligt. Det intensive opfølgningsarbejde på de unge hos mentor og jobkonsulent giver en mulighed for at overvinde de unges barrierer. Udredning - og løsning - af konkrete problemstillinger I virksomhedscentrene afklares de unge mht. en lang række barrierer som psykiske lidelser (fx få stillet en diagnose og få den rette medicin), komme i misbrugsbehandling, få styr på økonomi og bolig, få styr på de familiemæssige relationer, komme til psykolog etc. En erfaring er, at brug af en social mentor udenfor arbejdstiden - kan være en yderligere understøtning af et forløb i et virksomhedscenter. Den sociale mentor kan hjælpe de unge med basale praktiske ting i hverdagen (fx betale regninger, aftaler med bank eller læge, hente de unge om morgenen etc.), som jobkonsulenterne normalt ikke har mulighed for. - 5 -
Eksempel på udredning hos unge med ADHD lignende symptomer Et eksempel på udredning kan være de unge drenge, som har ADHD-lignende symptomer, når de starter på et virksomhedscenter. Hvis de ikke har en diagnose, får de heller ikke relevant medicin. Det skaber en negativ energi og en ustabilitet, som for flere resulterer i et misbrug ofte blandet med kriminalitet. Via virksomhedscentret sker der en afklaring af de unges problemer. De kan evt. begynde at få medicin og kan, med mentors og jobkonsulentens hjælp, efterhånden blive i stand til at få ro, overblik og struktur på tilværelsen samtidig med, at de også afklares og optrænes til at kunne håndtere et arbejde. Brug af virksomhedscentre til arbejdsmæssig afklaring Samtidig med udredningen af den unges barrierer er et virksomhedscenter også et godt redskab til, på ret kort tid, at afklare de unges arbejdsmarkedsparathed og fremtidige jobmuligheder. På virksomhedscentret får den unge kendskab til rigtige arbejdsopgaver, der adskiller sig meget fra den kommunale aktivering, som en del af de unge har været i. Et særkende ved de unge er, at der hurtigere sker en udvikling end hos de øvrige deltagere og, som resultaterne også viser, oftere en udslusning til job eller uddannelse. MATHIAS, 19 ÅR HJÆLP TIL PRIVATLIVET: NATHOLD ER SAGEN Mathias startede i virksomhedscentret på bogbinderiet GRAMO A/S i marts 2008 på fuld tid,hvor han skulle arbejde med forskellige serviceopgaver i produktionen. Mathias blev hurtigt i forløbet sat på nathold, da det passede godt til hans døgnrytme. Efter tre måneder blev han ansat i løntilskud på virksomheden på 37 timer om ugen. Mathias har været på kontanthjælp i et år. Han har grundforløb hos HTX som højeste uddannelsesniveau og har haft sociale og økonomiske problemer. Udover misbrugsproblemer er Mathias umiddelbart før opstart i virksomhedscentret blevet diagnosticeret med ADHD (tidligere kendt som DAMP), som han tager medicin for. Udover samtaler om misbrug og psykologsamtaler får han p.t. også hjælp fra kommunen til at håndtere privatlivet fx få betalt regninger og andre praktiske ting. Samarbejde om den unge Samarbejdet med mentor i virksomheden En af grundpillerne i konceptet om virksomhedscentre er samarbejdet mellem mentor og jobkonsulent om tæt opfølgning på kandidaterne. Det er ofte en langvarig proces at få en kandidat gennem et positivt forløb i et virksomhedscenter ikke mindst pga. det manglende selvværd. Risikoen hos de unge for gentagne frafald er stor, og det kræver et stort arbejde at hjælpe den enkelte tilbage på sporet. Samarbejdet om indsatsen overfor de unge er ekstra vigtigt, fordi denne målgruppe, som tidligere nævnt, har behov for en særlig støtte og ofte også behov for rollemodeller blandt de voksne. Derfor er det vigtigt, at der er en klar forventningsafstemning mellem mentor og jobkonsulent om rammerne for de unges deltagelse i virksomhedscentret; lige fra hvilke barrierer de unge må have (fx misbrug eller plettet straffeattest) til aftaler om arbejdstøj, frokostordning etc. En anden vigtig del i samarbejdet mellem mentor og jobkonsulent er aftaler om, hvor mentors grænse går i forhold til personlig støtte til de unge, og hvornår jobkonsulenten tager over. Forventningsafstemning mellem jobkonsulent og mentor skaber klare linjer og gør det lettere for de unge at starte i virksomhedscentret. - 6 -
Internt samarbejde i jobcentret Organiseringen af det interne samarbejde er forskelligt i de jobcentre, der arbejder med de unge. Overordnet er det vigtigt, at de ansvarlige jobkonsulenter har opbakning fra ledelsens side, og at der er afsat de nødvendige ressourcer til den udvidede jobkonsulentfunktion. Organisering af tæt samarbejde mellem jobkonsulenter og sagsbehandlere om virksomhedscentre er forskellig fra jobcenter til jobcenter. Det vigtigste er, at samarbejdet kan fungere hurtigt og fleksibelt i det daglige, når der opstår problemer omkring den unge. Samarbejde i kommunen om de unge med lange sagsforløb bag sig Da de unge ofte har haft en lang forhistorie i systemet, spiller samarbejdet med andre forvaltninger i kommunen (som børn- og ungeafdelingen/familieafdelingen) også en vigtig rolle. Det er vigtigt, at der blandt de forskellige enheder i kommunen sker en koordinering af indsatsen for den unge herunder overlevering af relevante informationer til jobcentret. Om virksomhederne mentorens rolle og betydning Mentors betydning for den unge Det er vigtigt, at der skabes tillidsbånd mellem mentor og de unge I virksomhedscentrene spiller mentoren generelt en meget vigtig rolle. Erfaringerne viser, at for den unge får mentoren ofte en ganske særlig rolle. Udover at skulle introducere den unge til arbejdspladsen, uddelegere arbejdsopgaver og fungere som den daglige kontaktperson, er mentoren ofte den person, som den unge knytter særlige bånd til. Det tætte samarbejde med mentoren giver den unge en oplagt mulighed for at tale om private og fortrolige ting, når behovet er der. Mentoren bliver ofte rollemodel for de unge Ofte opbygges der en tillid mellem den unge og mentoren, som den unge måske ikke før har haft til voksne i samme grad. Mentoren bliver den person, som den unge kan få råd og støtte hos hvad enten det drejer sig om små hverdagsproblemer eller større kriser. For mange af de unge bliver mentoren ofte en positiv voksen rollemodel, og den meget personlige kontakt mellem mentor og kandidat bliver afgørende for de unges videre forløb. Valget af den rette mentor har stor betydning for de unges udvikling Valget af mentoren er meget afgørende for, om de unge kan opnå progression og udvikling i virksomhedscentret. Mentoren skal først og fremmest have lyst til og interesse i at arbejde med unge. Dernæst er det vigtigt, at mentoren besidder personlige egenskaber som fx empati, at vise anerkendelse, at vise tillid, tolerance og forståelse ifht. at håndtere de unges barrierer samt op - og nedture i forløbet. Endelig skal mentoren have forståelse for, hvor stor en udfordring og omvæltning det ofte er for de unge at starte i et virksomhedscenter. Opstarten i virksomhedscentret Nødvendig med intensiv opfølgning især i opstartsfasen - 7 -
Opstarten i et virksomhedscenter er for kandidaterne i virksomhedscentret generelt en vanskelig proces, da de skal vænne sig til at møde på en arbejdsplads, hvor der er et fast antal arbejdstimer, og hvor det forventes, at arbejdet bliver udført. Erfaringen er, at for mange af de unge er opstarten tit ekstra problematisk. Det kræver mange ressourcer for mentor og jobkonsulent at holde den unge fast i deltagelsen på virksomhedscenteret. Oftest har den unge et stort sygefravær og kan være meget ustabil i starten, da kravene fra jobkonsulent og virksomhedscenter kolliderer med den unges ofte lave selvværd. Jobkonsulenterne nævner, at der mange gange skal 2-4 forsøg - eller flere - til, før det lykkes at fastholde den unge på et virksomhedscenter og få vedkommende ind i en mere varig ændring af tilværelsen. Hente de unge i eget hjem og ugeplan kan være nødvendige redskaber I starten skal der bruges tid og mange ressourcer hos mentor og jobkonsulent på at få de unge til at møde op på arbejdspladsen. Fx kan det ofte være nødvendigt at hente de unge i eget hjem gentagne gange. Arbejdet med struktur, mødepligt og stabilitet fylder derfor, især i starten, meget i samarbejdet med de unge. En god måde at hjælpe de unge med struktur i hverdagen på er fx udarbejdelse af en ugeplan, som kan tage hensyn til både arbejdslivet og de private gøremål. Om den unges proces i virksomhedscentret Gruppedynamik blandt de unge i virksomhedscentret Organiseringen af virksomhedscentret kan have en betydning for gruppedynamikken I et virksomhedscenter er der mindst 4 kandidater af gangen, hvilket kan skabe en gruppedynamik blandt kandidaterne. Erfaringerne er, at der er stor forskel fra det ene virksomhedscenter til det andet, hvorvidt der er en gruppedynamik eller ej også blandt de unge. I de tilfælde hvor gruppedynamikken spiller en rolle, kan de unge motivere hinanden på dårlige dage samt holde hinanden fast på aftaler og forpligtigelser. Andre unge (faste medarbejdere eller andre kandidater, hvor motivationen er tydelig) kan også agere som unge rollemodeller for de unge. Der kan også skabes personlige relationer mellem de unge udenfor arbejdspladsen. Gruppedynamikken har lettere ved at opstå, hvis de unge til daglig udfører opgaver sammen, frem for hvis de unge er spredt i virksomheden og løser opgaver sammen med en medarbejder. Fælles aktiviteter kan skabe bånd mellem de unge Motion og andre aktivitetstilbud kan også være en god måde at skabe gruppedynamik på og skabe et fælles bånd. De unge er ofte i dårlig fysisk form, og ugentlig motion giver både energi og lærer de unge at interagere socialt ift. hinanden. Andre aktiviteter som fx fælles morgenmad/frokost, møder eller andre sociale aktiviteter kan også være med til at skabe bånd mellem de unge. Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor virksomheden. Ikke alle de unge har den store interesse i at omgås hinanden. Flere af de unge vil gerne bryde ud af den vante rolle som kontanthjælpsmodtagere, og de ønsker ikke have noget til - 8 -
fælles med de andre unge kontanthjælpsmodtagere i virksomhedscentret. I stedet søger de nye netværk med fx fastansatte kolleger, der kan fungere som inspiration og rollemodeller. Særlige understøttende aktiviteter for de unge Da psykiske barrierer, misbrug og sociale problemer ofte er en væsentlig del af de unges bagage, er der meget fokus på en hjælp, der kan medvirke til at fjerne disse barrierer. Oftest er der tale om psykologsamtaler, misbrugsbehandling og i en del tilfælde udredning af psykiske barrierer (fx få stillet en psykiatrisk diagnose og få den rette medicinering). Da mange af de unge ligeledes har problemer med økonomien, er hjælp til gældssanering ofte også en vigtig støtte. En anden vigtig måde at understøtte de unge på er at hjælpe dem med at få sat struktur på hverdagen (fx med børnepasning). Flere af de unge har tilknyttet en bostøtte eller en støttekontaktperson ved siden af deltagelsen i virksomhedscentret, der hjælper dem med de mere praktiske gøremål i hverdagen. Denne ordning aftales af sagsbehandler med den unge, og jobkonsulenterne orienteres. Fokus på uddannelse hos de unge De unge er interesserede i at tage en uddannelse For en del af de unge vil uddannelse være en mulighed, og både mentorer og jobkonsulenter har fokus på dette. Nogle unge ønsker at tage en 10. klasse. Andre vil gerne påbegynde HF, Social- og Sundhedsskolen eller starte i lære. For de unge vil overgang til en uddannelse sjældent betyde ændringer i deres privatøkonomi, da SU, lærlingeløn og kontanthjælp for de unge under 25 år ligger tæt op af hinanden. Uændrede økonomiske rammer ved overgang til uddannelse er for de unge én hindring mindre på vejen mod en uddannelse. Uddannelse er relevant, når de unge er stabile Uddannelsesperspektivet bliver først rigtig relevant, når den unge begynder at udvise en stabil adfærd på virksomhedscentret, og jobkonsulenten vurderer, at den unge har motivationen og den nødvendige ballast til at kunne klare en uddannelse. Der stilles mange af de samme krav til mødepligt, aftaler om arbejdsopgaver og lign. i en uddannelse, som der gøres til de unges deltagelse i et virksomhedscenter. JAN, 24 ÅR - PÅ KONTANTHJÆLP I 6 ÅR: NU I JOB NÆSTE ÅR UDDANNELSE Jan startede i slutningen af juni 2008 på virksomhedscentret i Hotel Comwell. Her skulle han være medhjælper for en pedel 37 timer om ugen. Forløbet på virksomhedscentret har bevirket, at Jan, med støtte og vejledning fra mentoren, har fået mere styr og struktur på sit liv samt mere selvtillid. Efter fire måneder på virksomhedscentret blev Jan ansat i job med løntilskud frem til januar 2009, hvor han skal starte på en uddannelse som ejendomsmedhjælper (vicevært) på AMU. Da Jan ikke er bogligt orienteret, vil han få hjælp af AMU til at klare uddannelsen. Jan har været på kontanthjælp, siden han var 18 år og har kun i begrænset omfang haft ordinær beskæftigelse. Han har været i flere kommunale aktiveringsprojekter, hvor han ikke har haft stabilt fremmøde. Jans barrierer har bl.a. været lavt selvværd samt familiære/sociale problemer. - 9 -
Efterværn på unge i beskæftigelse og uddannelse Flere unge melder gerne selv tilbage ved overgang til uddannelse eller job Det varierer om, der sker et efterværn eller ej på de unge, der efter deltagelsen i virksomhedscenteret fortsætter i uddannelse eller job. Der er ikke et lovmæssigt krav om, at jobcentret skal foretage en opfølgning på de unge, når de ophører med kontanthjælp og overgår til ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Men i nogle jobcentre har man valgt at følge de unge en tid. Her er det jobkonsulenterne, der vurderer, hvornår de unge skal slippes af systemet, så de kan klare sig selv. Nogle af de unge ringer selv ind og fortæller, hvordan det går med uddannelsen eller jobbet. En forklaring er, at det er vigtigt for de unge at vise jobkonsulenterne, at det går fremad, og at de kan klare sig selv nu. Problem ved skift fra det kommunale system til uddannelsessystemet Det nævnes som en generel problematik ikke specielt knyttet til virksomhedscentrene - at der ofte kan ske et slip i informationen om de unge ved overgang fra det kommunale system til uddannelsessystemet. En ung der fx har haft en personlig støtteordning i kommunen kan også få det i uddannelsessystemet. Jobkonsulenterne skriver derfor ofte en anbefaling videre til uddannelsesstedet om personlig støtte til de unge. Jobkonsulenterne har erfaret, at det ofte er svært at få anbefalingerne videre ind i uddannelsesinstitutionerne. 5.Kort om virksomhedscenterforsøget og 4K Virksomhedscenterforsøget Virksomhedscenterforsøget er et 3-årigt initiativ for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5, 4 og den tungeste del af match 3. Forsøget blev iværksat medio 2006 i forbindelse med regeringsprogrammerne "Nye veje til arbejde" og "Fælles Ansvar II" og afsluttes ved udgangen af 2009. Forsøget finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forsøget er opdelt i et pilotforsøg og et hovedforsøg. Pilotforsøget forløb fra medio 2006 til november 2007, hvor 6 jobcentre i samarbejde med 37 virksomheder etablerede virksomhedscentre med i alt 200 pladser til målgruppen. Cirka 600 kontanthjælpsmodtagere var igennem et forløb på et virksomhedscenter i løbet af pilotforsøget. 1/3 af de afsluttede forløb førte umiddelbart til job eller uddannelse. Hovedforsøget med virksomhedscentre blev igangsat efteråret 2007 og afsluttes efteråret 2009. Langt hovedparten af virksomhedscentrene i hovedforsøget startede op i marts 2008, enkelte er kommet til siden. 13 jobcentre medvirker i hovedforsøget, og i januar 2008 har 84 virksomheder etableret virksomhedscentre med i alt 455 pladser til målgruppen. Tre jobcentre fra pilotforsøget er fortsat i hovedforsøget: Middelfart, Skive og Århus, mens 10 nye jobcentre er kommet til: Brøndby, Gribskov, Holstebro, Kalundborg, København, Norddjurs, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg og Aabenraa. - 10 -
Projekt 4K Projekt 4K er initieret af Danske Handicaporganisationer og Beskæftigelsesministeren og har særligt fokus på gruppen af skrøbelig unge mellem 18-30 år, der befinder sig i matchgruppe 3-5. 4K er opbygget efter konceptet om virksomhedscentre og har til formål at få de unge (i projektet kaldet kandidater) tættere knyttet til arbejdsmarkedet enten via beskæftigelse eller via uddannelse. I projektet deltager henholdsvis jobcenter Randers og Gladsaxe. I Randers er der indgået aftale om oprettelse af 20 pladser fordelt på 5 virksomhedscentre. I Gladsaxe jobcenter skulle der efter planen etableres 3 virksomhedscentre med i alt 12 pladser. Projektet blev igangsat i maj 2008, og oprettelsen og visiteringen af de første kandidater skete septemberoktober 2008. - 11 -