Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012



Relaterede dokumenter
Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Spørgsmål og svar om den nye skole

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Efteruddannelsestilbud

Avnø udeskole og science

Linjeklasser

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

Fag, fællesskab og frisk luft

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

Velkommen til Stavnsholtskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Pædagogisk Læreplan. Teori del

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for profilskole Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Principper for skolehjemsamarbejdet

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Science i børnehøjde

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Undervisning i danske naturparker

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Et par håndbøger for naturfagslærere

Fremtidens skole i Gug

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Skabelon for læreplan

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SCIENCE INTERNATIONAL

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

10. klasse er et valgfrit skoleår

#Spørgsmål og svar om den nye skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Transkript:

Utterslev Skole Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012

Indhold Indledning... 4 Udviklingsplan for profilskole... 4 Fysiske rammer... 5 Kompetenceudvikling... 6 Studierejse... 6 Linjefag og praktikvejledere... 6 Metodelab... 8 Innovativ undervisning... 9 Temadage for pædagoger... 9 Diverse kurser... 9 Undervisningsmidler... 9 It og naturfag...11 Eksterne samarbejdspartnere...11 Samarbejde med lærerseminarier...11 DPU...11 Nørre Gymnasium...12 HTX...12 Samarbejde med partnerskoler og profilskoler...12 Erhvervsliv...13 Udeklasser...14 Lejrskoler og overnatning i naturen...14 Udviklingsprojekter...15 Faglig Læsning...15 Literacy...15 Øresundsprojekt...16 NTS / Experimentarium...17 Portfolio...17 Flerfaglig naturfagsprøve...18 Dansk Naturvidenskabsfestival på Lygten og på Banen...19 Flerfaglig undervisning...21 Grøn flag...21 2

Udviklingsplan 2009-12 Ekstra Natur/teknik på mellemtrin...22 Scienceundervisning...23 Kurser på Utterslev Skole...23 Åbne kurser/workshops for lærere...23 Kurser med partnerskolerne...25 Konference- og messedeltagelse....25 Dokumentation...25 UFOens naturfaglige profil...26 Pædagogiske mål...26 Metode...27 Arbejdsform...27 TRETRINS-RAKET ift. implementering af naturfaglig profil i UFOen...29 Bilag 1...30 Bilag 2...31 Bilag 3...36 3

Indledning Denne udviklingsplan er udarbejdet af Leder af læringsmiljøet, Pia Mølholm og Profilskole koordinator, Anette Vestergaard Nielsen. De enkelte afsnit er skrevet på baggrund af tidligere udviklingsplan. Udviklingsplanen er skrevet i marts 2010 i profilskolens første skoleår. Nogle tiltag er således i gangværende, andre påbegyndes i skoleår 10/11 eller 11/12. Udvikling af den naturfaglige profilskole er en iterativ proces, der løbende bliver evalueret med henblik på at udvikle og forandre praksis. Planen vil derfor blive ændret i takt med, at vi som profilskole bliver klogere. Bilag 1 er driftsregnskab for 09. Bilag 2 er halvårsbudget for restens af profilskolens certificeringsperiode. Bilag 3 er en timeoversigt over fordeling af de ca. 3000 lærertimer, der årligt lægges i projektet, hvilket svarer til ca. en mill.. Styregruppen er ansvarlig for evaluering og opdatering af udviklingsplanen i samarbejde med skolens udviklingsgruppe. Styregruppen består af: Geert Hansen, Skoleleder Aase Hammer, Souschef Pia Mølholm, Leder af læringsmiljøet Jeanette H Larsson, Leder af KKFO Anette Vestergaard Nielsen, Profilskolekoordinator Bjarne List Nissen, Lærer indskoling Gitte Reffelt, Lærer mellemtrin Nina Boertmann, Lærer mellemtrin Else Beider, Lærer udskoling Kim Rasmussen, Pædagog Udviklingsplan for profilskole Idégrundlaget for Utterslev Skole som en naturfagligprofilskole er at udvikle et didaktisk miljø, som kan motivere og udvikle skolens egne elever, samtidig med at skolen på længere sigt virke som dynamo og 4

inspirator for udvikling af alle københavnske skolers arbejde i forbindelse med undervisning inden for naturfag i relation til elever, lærere, forældre og eksterne partnere. Børn skal nu og i fremtiden deltage kvalificeret i den etiske debat om f.eks. pesticider, genmanipulation og bæredygtighed, de skal have en grundlæggende naturfaglig viden de kan drage nytte af i deres almindelige hverdag samt forstå, at naturvidenskaben er en af de grundpiller, vores samfund er bygget på. Desuden skal naturfagsundervisningen være medvirkende til, at nogle unge senere vælger naturfaglige erhvervsuddannelser. Naturfagsundervisningen bidrager til denne naturfaglige almendannelse og er et vigtigt bidrag til elevens alsidige personlige udvikling. På Utterslev Skole arbejder lærerne i et tæt forpligtende teamsamarbejde i aldersopdelte afdelinger med fleksible skemaer. Denne organisationsform underbygger, at skolen let kan dreje sig hen i en ny retning, både når det drejer sig om fagligt indhold og når vi taler om strukturer og rammer for den naturfaglige profilskole. Vores daglige morgensamlinger bruger børn og voksne til bl.a. formidling af naturfag og vores projektorienteret undervisningsform giver rig mulighed for at arbejde innovativt med praktisk undersøgende arbejde. Fysiske rammer Utterslev Skoles område til naturfagsundervisningen findes i bygning 3 og består af 3 etablerede lokaler med laboratoriefaciliteter og pt. en interaktiv tavle. I skoleåret 09/10 bliver nuværende billedkunst lokale omdannet til et endnu et naturfagligt lokale, der især skal huse skolens større samling af levende dyr. Dette lokale bliver udstyret med endnu en interaktiv tavle. Det 4. naturfagslokale indrettes med ekstra stikdåser og lign. så der er muligt at mange slags insekter og krybdyr. Der er overvejelser vedr. gulvbelægning. I foråret 2010 skal Hønsehuset stå klar. Evt. et midlertidigt hønsehus med hensyntagen til nybyggeri på grunden. Hønsehuset skal danne grundlag for undervisningen med høns lige fra udrugning til dissekering og lokalisering af indre organer. I sommeren 2010 forventes det at Væksthuset står klart. I dette skal der eksperimenteres med planter og planteforsøg samt på sigt give mulighed for forsøg med og udnyttelse af alternativ energi. Til hver af de tre nye lokaliteter knyttes en superbruger med ansvar for udviklingen af undervisningsmulighederne mm. I skoleåret 09/10 har udviklingsgrupper udarbejdet undervisningsforslag vedr. planter, høns og insekter. 5

Kompetenceudvikling Studierejse Utterslev skoles lærere tager i skoleåret 10/11 på en flerdags studierejse til et sted, der kan inspirere til en bedre naturfagsundervisning. Lærerne skal besøge skoler og andre uddannelsesinstitutioner med fokus på naturfaglig undervisning. Derud over skal de opleve storslået natur og i samarbejde definere, hvordan den naturfaglige kultur på egen skole kan styrkes og udvikles i samspil med skolens øvrige fag. Det vil være en ekstra gevinst, hvis der kan etableres relationer med lokale grundskoler, så der på sigt kan udveksles elever. Utterslev Skoles pædagoger tager i skoleåret 11/12 på en flerdags studierejse til et sted, der kan inspirerer til oplevelser i naturen med børn. Pædagogerne skal oplever storslået natur og besøge andre institutioner der har fokus på oplevelser med børn i naturen Linjefag og praktikvejledere I forbindelse med København kommunes satsning Faglighed for alle har en lærer taget et ekstra linjefag i natur/teknik og to lærere og to pædagoger har i skoleåret 9/10 taget uddannelsen som praktikvejledere. Målet er at højne kvaliteten i n/t undervisningen ved at sørge for, at lærere der underviser i n/t er linjefagsuddannede. Det er hensigtsmæssigt at skolen fortsætter med at søge naturfaglige linjeuddannet lærere ved kommende ansættelser. I forbindelse med udviklingen af naturprofilen vil der være et stigende antal praktikanter fra pædagog og læreruddannelsen. Disse praktikanter vil få en mere kvalificeret feedback af uddannede vejledere. Der er i alt 3 uddannede praktikvejledere i skolen og to i KKFOen. Aktionslæring I Utterslev Skoles pædagogiske grundlag står: Organiseringen af undervisningen er fleksibel. I nogle perioder arbejder flere klasser sammen, mens alle elever i en afdeling i andre perioder bliver delt op efter niveau, delt i grupper på tværs eller lign.. Som udgangspunkt tilrettelægges undervisningen så eleven og aktiviteten er i centrum. Undervisningen har som udgangspunkt projektorienterede, eksperimenterende, udfordrende og undersøgende arbejdsformer, der understøtter elevernes nysgerrighed, selvstændighed og samarbejdsevne. 6

Denne undervisning skal videreudvikles og dette er blevet gjort ved at udbyde kursus i aktionslæring for alle lærere. I forbindelse med planlægningen af profilskolens første år blev det aftalt, at der skulle udbydes et aktionslæringskursus med vores værdier i baghovedet om at profilskolen skal være for alle faggrupper. Kurset blev startet op i efteråret 2009 med 3 årgange, en fra hver afdeling, 2. årgang, 5. årgang og 8. Årgang, årgangene består af 4 lærere der som udgangspunkt dækker hele fagrækken på årgangen. På 2. årgang var der også 2 samtænkningspædagoger med i kurset. Disse tre årgange startede hver deres aktion op med fokus på praktisk undersøgende arbejde, deres erfaring med deres undervisning delte de så med resten af lærerpersonalet, der derefter gik i gang med deres aktion. Alle klasser har efter dette oplæg udført et undervisningsforløb, som projektlederen Ole Golbech for aktionslæringskurset har været rundt for at vurdere og evaluere. Anden del af aktionslæringskurset havde fokus på faglig læsning, dette kursus stod Ruth Mulvad for. Her var alle klasserne også i gang efter oplæg om aktionslæring og faglig læsning. Forløbene er blevet dokumenteret med fotos. Personalet er enig om, at det er godt med kurser der både er teoretiske og praktiske orienteret og samtidig er målrettet til hele personalegruppen og dermed løfter fælles fremad. Aktionslæring er en af de metoder der vil blive anvendt i den daglige undervisning i både naturfag og humanistiske fag. Aktionslæring vil være implementeret i de fremtidige kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. I skoleåret 10/11 skal lærerne igennem endnu et aktionslæringsforløb i forbindelse med indføring af KIE modellen, et forløb om innovation i undervisningen. 7

Udviklingsplan 2009-12 Metodelab Metodelab er det andet af årets tilrettelagte kurser i profilskolens første år. Kurset var tilrettelagt i samarbejde med en af vores partnerskole Brønshøj Skole og Eksperimentarium, sidstnævnte stod for selve kurset. På dette kursus var alle natur og teknik lærere fra 1. 6. klasse tilmeldt. Der var 12 lærere fra Utterslev skole og det samme fra Brønshøj. Selve kurset havde fokus på, hvordan arbejdsformer og tankegangegange implementeres og evalueres i den konkrete natur/teknikundervisning, og hvordan man sikrer en progression fra 1. til 6. klasse. Kurset tog udgangspunkt i en praktisk tilgang, så lærerne på egen krop fik at føle hvordan undervisningen kan være. De forskellige undersøgelsesmetoder i faget blev gennemgået og afprøvet. Det drejer sig om observation, prøv-dig-frem, modeller, spørg, søg og læs og eksperiment. Den sidste metode, eksperiment, var den metode som lærerne anvendte, da Lederen af pædagogisk læringscenter, Pia Moelholm, var på besøg på kurset. Her var de i gang med at finde ud af hvad de skulle undersøge, lave en hypotese, sætte variabler for eksperimentet, teste og samle data ind for til sidst at diskutere resultatet. En meget brugbar erfaring fra dette kursus er den begejstring, lærere kommer tilbage på skolen med, dette at man som faggruppe lærer og oplever ting sammen er guld værd for en organisation. Natur og teknik lærere har af egen drift planlagt en pædagogisk eftermiddag, hvor de vil stå for indholdet og oplæggene så resten af lærerne får glæde af, hvad de har lært. Denne eftermiddag afholdes i foråret, men bliver formentlig endnu en pind til opbygningen af den naturfaglige dannelse blandt personalet og naturligvis også eleverne. Lærerne, der har været på metodelab kursus, vil tilbyde kollegerne på profilskolen et minikursus, desuden vil metoden fra kurset indgå i kommende kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. 8

Innovativ undervisning Innovativ undervisning i skolen er et kompetenceudviklingsforløb, der vil blive gennemført for lærerne i skoleåret 10/11 I et samarbejde med Ebbe Kromann Andersen, Metropol, og Irmelin Funch Jensen, Rundsted gymnasium, skal lærerne opnå indsigt i KIE modellen, der kan bruges til at arbejde Kreativ, Innovativt og Entreprenant med eleverne. Kurset forløber over to torsdage á 3 timer. Dertil vil der være en del forberedelse, afprøvning og evaluering af praktiske undervisningsforløb. Temadage for pædagoger Utterslev Skoles pædagoger deltager i en række temadage med henblik på at integrere den naturfaglige profil i fritidsafdelingen kultur. Temadagene bliver planlagt i samarbejde med UCC og Naturfagssatsningen og er planlagt som følger. Forår 2010 Indsigt i udendørspædagogik og Kendskab til naturfaglige arbejdsmetoder og tænkemåder Efterår 2010 Opbygning af naturfaglig kultur og Implementering af naturfaglige aktiviteter i fritidsafdelingens kultur Forår 2011 Drift af naturfaglige aktiviteter og struktur og Evaluering og korrigering ift. organisering, struktur og kultur. Diverse kurser Skolen vil, i det omfang det er økonomisk muligt, tildele lærere og pædagoger kurser der vedrører naturfaglige emner. Undervisningsmidler Pædagogisk Center har løbende indkøbt læringsmidler til naturfagsundervisningen i samarbejde med lærere og den naturfaglige koordinator. Der skal fortsat være fokus på nye undervisningsmidler der underbygger en innovativ naturfaglig undervisning. I forbindelse med opstart af profilskolen er der blevet afholdt møder med flere 9

Udviklingsplan 2009-12 firmaer om, hvordan de kan indgå i en aftale i forhold til profilskolen. Vi er fortsat i gang med at få kontakt med firmaer, der i et gensidigt samarbejde med profilskolen vil afprøve og nyudvikle nye materialer. I lighed med Bellahøj Skole, idrætsprofilskole, der har lavet et samarbejde med et firma, hvor begge parter får opfyldt deres interesse, nemlig i samarbejde at udvikle læringsmidler og udbrede kendskabet til det. I arbejdet med It og naturfag har vi en aftale med et It firma om at få deres nye ting ud og afprøve til fælles gavn og udvikling. Vi arbejder på at få mulighed for at afprøve og efterfølgende evt. købe nye undervisningsmidler, der vil medvirke til at, profilskolen kan sprede ideer ud til de københavnske skoler I forbindelse med bogmessen i Roskilde marts 2010 er profilskolen repræsenteret i en stand, hvor det vil være muligt for andre skoler at blive inspireret af skolens undervisningsforløb. Udover at inspirere andre ønsker vi på messen af opbygge og udvikle vores netværk med andre profilskoler, scienceskoler, forlag og lign. 10

It og naturfag Utterslev skole udarbejder en handleplan for bedre integration af it i undervisningen. De naturfaglige lokaler bliver udstyret med de værktøjer og hjælpemidler, der er nødvendige. Datalogger udstyr bliver opdateret og opgraderet, der bliver indkøbt diverse sensorer. Dokumentkameraer bliver indkøbt. Der opsættes en engelsk hytte, til vejrregistrering mm. Der arbejdes fortsat på udviklingen vedr. brug af Interaktive tavler samt pædagogiske værktøjer i skoleintra. En stor del af naturfagsundervisningen bliver foreviget på video og/eller stilbilleder til skoleporten og senere dokumentation. I skoleåret 10/11 deltager skolen i First Lego League. Eksterne samarbejdspartnere Samarbejde med lærerseminarier Utterslev skole søger at udvikle et udvidet samarbejde med lærerseminarierne i Københavnsområdet; Blågård/KDAS, Frederiksberg/Metropol og Zahle. I efteråret 09bistod Utterslev Skolen en studerende fra Metropol med vejledning vedr. hendes Bachelor opgave. Til sådanne opgaver står vi fortsat til rådighed. I skoleåret 09/10 samarbejder profilskolekoordinatoren med Peter Jepsen, Zahle, i et projekt vedr. portfolio i naturfagsundervisningen med inddragelse af lærerstuderene med skoleintras værktøj, arbejdsrum, som omdrejningspunkt. Projektet inddrager desuden lærere fra mellemtrinnet og portfolioværktøjet ønskes udbredt til resten af naturfagslærerne i skoleåret 10/11. I skoleåret 10/11 udvikles lærerpraktikken i samarbejde med seminarierne. DPU Efter der er sat fokus på faglig læsning i alle fag i forbindelse med fælles mål indgår Utterslev Skole i et forskningsprojekt om faglig læsning i naturfag i udskolingen. Jesper Bremholm står for forskningsprojektet som forberedes i skoleåret 09/10 og afvikles og evalueres i skoleåret 10/11. 11

Nørre Gymnasium I skoleåret 09/10 er der udviklet et udvidet samarbejdet vedr. elevernes besøg på Nørre G. Utterslev Skoles 9. klasses elever har oplevet autentiske undervisnings forløb i flere fag ved at besøge gymnasieklasser. Gymnasieleverne har undervist grundskoleeleverne og de har fået et godt indblik i, hvad det vil sige at gå i gymnasiet. Ordningen bliver udbygget i skoleåret 10/11 hvor der desuden også vil blive forsøgt med talentudvikling i form af at udvalgte elever vil blive undervist af gymnasielærere. Samarbejdet foregår i en iterativ proces, som justeres med løbende evaluering og udvikling. HTX HTX er et af de steder vi som profilskole kan se at en fordel af at have et samarbejde med. På HTX har de en overbevisende læreproces, på HTX foregår den daglige læring som en vekselvirkning mellem oplæg, projektarbejder, undersøgelser i laboratorier, arbejde i værksteder og virtuel undervisning. Mange af lærerne på HTX har ud over deres uddannelse erfaring fra erhvervslivet, hvilket de kan bibringe som ballast i undervisningen. Utterslev Skole tilstræber at udvikle relationer til HTX i skole 10/11. Samarbejde med partnerskoler og profilskoler I løbet af skoleåret 09/10 er der påbegyndt et samarbejde mellem profilskoler, partnerskoler og klimaskoler. Der er ved at være sat struktur omkring netværket med partnerskabsskolerne, der er aftalt 4 årlige møder og der er ved at blive sat datoer på kommende møder, hvor medlemmerne af partnerskolerne kommer rundt hos hinanden. Det første skridt der skal tages i dette samarbejde er en diskussion om, hvem der er repræsentanter fra de enkelte skoler, hidtil har det primært været ledere. Dette skal ændres så der kommer lærere ind i netværket. Uden ildsjæle blandt lærere vil der ikke ske en udvikling med partnerskoler. Der skal sikres et forum hvor deltagernes idéer og opfindsomhed får adgang til de ressourcer som det kræver at føre idéerne ud i livet. I forbindelse med klimakonferencen blev der startet et netværk med klimaskoler og enkelte partnerskoler, dette netværk er stadig i gang. I forbindelse med efter/videreuddannelse arrangerede vi i samarbejde med en af vores partnerskoler Brønshøj et fælles kursus i Metodelab for 12 n/t lærere fra Utterslev skole og for 12 n/t lærere fra vores partnerskole Brønshøj skole. 12

De tætteste og mest interessante samarbejdspartnere vil i første omgang være de andre profilskoler, som er i gang med en treårig certificeringsperiode ligesom os. Vi har behov for løbende at være i kontakt. En af de ting, som vi er ved at planlægge, er deltagelsen i den årlige Bogmesse i Roskilde i marts måned, her er der i år givet plads til at man kan leje et område, hvor man kan vise besøgende, hvad de københavnske profilskoler står for. Bogmessen vil være et godt konkret mål hvor to af profilskolerne i samarbejde kan udvikle praksisfælleskab. Skolebogmessen har ladet sig inspirere af den årligt tilbagevende Scottish Learning Festival i Glasgow, hvor skotske og udenlandske undervisere og ledere kommer for at få nye ideer til daglig praksis fra de forskellige dele af landet. I Danmark er der en tilsvarende årlig folkeskolemesse. I forbindelse med kompetenceudvikling for det kommende skoleår 10/11 er det aftalt at der afholdes to kurser med deltagere fra partnerskoler og klimaskoler, der vil være plads til 4 kursister fra hver skole. Kurserne afholdes af lærere på klimaskolen Guldbergskole, et kursus med fokus på klima og det andet kursus afholdes på Utterslev Skole, der har fokus på dataloggere. Der er to formål med disse kurser få mulighed for at lære lærere fra partner og klimaskolerne at kende og danne netværk og blive dygtigere til at undervise i naturfag. Erhvervsliv Utterslev Skole vil udvikle et samarbejde med de dele af erhvervslivet, der dels tilbyder faglige områder, der har vores interesse og dels har mulighed for og lyst til et samarbejde. Vi ønsker et samarbejde på følgende områder; Virksomhedsbesøg. En klasse kommer på besøg og oplever virksomheden. Innovative forløb. Virksomheden udfordrer eleverne med en problemstilling som de arbejder med og kommer med løsningsforslag på. Oplæg på morgensamlingerne. Repræsentanter fra virksomheden præsenterer dele fra produktionen. Projektarbejder. Eleverne tager kontakt med virksomhederne i forbindelse med deres projekter for eks. interview. Andre samarbejdsrelationer kan komme på tale. 13

Udeklasser Udeklasser lægger undervisningen udendørs mindst tolv gange om året, det kan både være lokalt, i byrummet eller i naturen. Udeundervisningen foregår på alle årstider. Som udgangspunkt bidrager alle fag til udeundervisningen, men det aftales i teamet ved årsplanlægningen hvilke fag og hvornår udeundervisningen skal foregå i det følgende år. I udeklasserne flytter man timer fra ét eller flere fag ud i uderummet. Grundideen er, at faglig undervisning i uderummet skal supplere undervisningen indendørs, så læseplanens krav til hvad klassen skal lære bliver opfyldt med en mere hel og håndgribelig undervisning. Alle klasser på profilskolen er tilmeldt som udeklasser. Klasserne dokumenterer deres arbejde i form af billeder og film der offentliggøres på skoleporten eller elev-/ forældreintra. Evaluering og målformulering udarbejdes i et samarbejde mellem lærere og elever. Lejrskoler og overnatning i naturen I et skoleforløb fra 0. til 9. klasse kommer eleverne på 3 lejrskoler, 2 overnatningsture i naturen og 1 landbrugspraktik. Som udgangspunkt er 2., 5., og 8. klasse på lejrskole. Alle lejrskoler er i Danmark og har et naturfagligt islæt. 4. og 7. klasse er på en overnatning i naturen. 9. klasse er i landbrugspraktik. Alle ture en del af klassernes undervisning. Hvert forår evalueres omfang, økonomi, tid og indhold af turene. Lejrskoler, overnatning og landbrugspraktik skal videreudvikles. I skoleåret 11/12 etableres internationale relationer der kan udmøntes i elevudveksling. 14

Udviklingsprojekter Faglig Læsning Med henvisning til nye fælles mål skal der i alle fag arbejdes med faglig læsning. Derfor sætter Utterselv Skole fokus på dette område af undervisningen. I skoleåret 09/10 har alle lærere gennemført et aktionlæringsforløb i samarbejde med Ruth Mulvad. Dette forløb har resulteret i endnu et forløb for dansklærere i skoleåret 10/11 med to kompetenceudviklingsdage, hvor der bliver fokus på dansklærerens ansvar for faglig læsning med særlig henblik på faglitteraturens genrekendskab. Sideløbende deltager skolens nuværende to 7. klasser og fire lærere i et Ph.d. projekt med Jesper Bremholm, DPU. Se også tidligere. Literacy I den eksterne gruppe er der skabt kontakt til flere områder. I år 10/11 skal profilskolen i gang med et forskningsprojekt om literacy med fokus på det naturfaglige, Københavns Kommune har som opfølgning på Pisa 2007 lavet opdraget overfor DPU. Selve forskningen finansieres af Dansk forskningsråd, DPU og Københavns Kommune. Interessen for begrebet literacy er opstået i forbindelse med, at vi har lagt industrisamfundet bag os og står midt i videns-og informationssamfundet. Der er ikke mange fysiske job tilbage, til gengæld er der kommet mange job, hvor det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale. Dette ligger godt i tråd med vores fokus på profilskolens udvikling af læringsmetoder. 15

Undervisningsministeriet definerer de nye kompetencer vores elever får brug for som, at kunne analysere, vurdere, træffe beslutninger og forholde sig kreativt i forhold til de situationer, som man stilles overfor. Undervisningsministeriet 2002 1 Københavns kommunes tilbud om forskning på literacy området, falder i god jord og passer til vores intention alle lærere på profilskolen skal være en aktiv del af profilskolen. Udover hele profilskolekonceptet er vores indsatsområder i 2010: Høj kvalitet i læseundervisningen herunder faglig læsning Elevmedbestemmelse, herunder evaluering der inddrager elverne Disse to områder kan bl.a. blive tilgodeset ved ovenstående forskningsområde. Øresundsprojekt Projektet er et samarbejde med i alt otte 7. klasser fra København, Lund og Malmø kommuner. Klasserne skal arbejde sammen om bæredygtig udvikling. Projektet omfatter 5 ugentlige undervisningslektioner, 200 lektioner årligt, i skoleårene 2010/11 og 2011/12 Klasserne undervises af to lærere i de involverede lektioner. Der stilles ingen krav vedr. lærernes fagkombinationer, dog skal naturfagene repræsenteres. De deltagende lærere vil indgå i en fælles kompetenceudvikling og samarbejdsseminar. Det forventes at eleverne besøgerne hinanden på tværs af Øresund. Projektet støttes af EU. Deltagende lærere fra Utterslev Skole holder evalueringsmøder mindst en gang i kvartalet med deltagelse af skolens ledelse. Projektet skal integrere undervisningen i en bæredygtig udvikling for at styrke elevernes mulighed for at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, på tværs af sprog, kultur og byer og dermed understøtte hverdagsintegrationen i regionen. 2 Projektet er et modelprojekt som ved følgeforskning vil blive udfordret, beskrevet og evalueret med henblik på videndeling og beskrivelse af projektresultaterne. Rent praktisk vil der være et planlægningsseminar for lærerne, her skal diskuteres relevante fag og arbejdsmetoder. Der vil være en opstartscamp, hvor eleverne skal lære hinanden at kende og lave fælles grundlag for fremtidigt samarbejde. Målet er at lave forløb omkring miljø og natur, der er integreret i alle fag og dækker dele af pensummet. De planlagte temaer påbegyndes og man skiftes til at være værter/gæster. På en 1 http://pub.uvm.dk/2002/virtuelgym2/2.html (Jagten på de nye kompetencer) 2 www.interreg-oks.eu/se/menu/projektfaser/projektutveckling/projektpartnerskabet 16

afslutningscamp mødes eleverne igen og fremlægger og evaluerer. År to vil blive efter samme skabelon, men efter en evaluering og planlægning med et nyt fagligt og metodisk indhold. Projektet vil blive grænseoverskridende ikke kun mellem landene men også mellem kommunale institutioner og skoler.det helt særlige i dette projekt er at Miljøforvaltningen i Sverige og Bæredygtig Udvikling i Danmark skal engagere sig i elevernes og skolernes udvikling på et konkret niveau. I Sverige har man erfaring med forskningscirkler, som lægger vægt på refleksion, mens vi i Danmark har en praksisnær metode aktionslæring, som tidligere beskrevet lægger vægt på eksperimenter og afprøvning i undervisningen. Dette projekt skal kombinere og afprøve disse to metoder på tværs af Øresund. Det er hensigten med projektet at 7. 8. Klasser fra de involverede kommuner i fremtiden skal kunne benytte den kommunikative platform der opbygges under projektet NTS / Experimentarium Skolens lærere deltager i udvikling og evaluering af kurser der skal udbydes af Experimentarium i samarbejde med DPU, Helene Sørensen. Skolen vil støtte op om og samarbejde med Det nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed. Portfolio Projektet omhandler brugen og udvikling af et overleverings redskab i form af en portfolio der beskriver hvad og hvordan klassen er blevet undervist i natur/teknik og andre naturfag. Overleveringsredskabet skal sikre at lærere, der senere overtager klassen kan skabe sig et grundigt indblik i tidligere undervisnings- temaer, metoder og elevernes arbejder og danne baggrund for fremtidig undervisning Projektet gennemføres i samarbejde med Peter Jepsen, Zahle seminarium Projektdeltagere er elever og lærere fra mellemtrinnet. Der vil være et opstarts møde i skoleåret 2009/2010 og projektet forløber i skoleåret 2010/2011. Der vil være løbende samarbejdsmøde mellem undervisere fra Zahle seminarium og Utterslev Skole, ligesom underviserne vil deltage som gæstelærere på samarbejdspartnerens undervisningsinstitution. Skoleintras arbejdsrum er valgt til at portfolioredskab. Arbejdsrummet er tilgængeligt på størstedelen af København kommunes skoler og det vil derfor vil det være muligt at eksporterer idegrundlaget til andre 17

samarbejdspartnere. I et arbejdsrum kan lærerne lave beskrivelse af undervisningsforløbet samt vedhæfte resurser i for af dokumenter, links, multiple-choirs test og elevernes elektroniske arbejder (billeder film mv.). Projektet evalueres og fremlægges for skolens øvrige naturfagslærere på et fagteam møde foråret 2011. Det er hensigten at brugen af portfolio og brugen af arbejdsrum i naturfagsundervisningen skal være en del af Utterslev Skoles naturfaglige kultur fra skoleåret 2011/12 Flerfaglig naturfagsprøve Med den flerfaglige naturfagsprøve ønsker Utterslev Skole at udvikle en flerfaglig naturfagsundervisning med baggrund i Biologi, Fysik/kemi og Geografi. Eleverne skal på 8. og 9. klassetrin arbejde med i alt 7 naturfaglige projekter der repræsenterer fagenes fælles mål. Ved den afsluttende 24 timers prøve trækker eleverne mellem spørgsmål, der tager udgangspunkt deres egne projekter. Til besvarelse af det trukne spørgsmål får eleverne 24 timers forberedelse. Prøven skal indeholde en praktisk del og en teoretisk del. Prøven skal afspejle den daglige undervisning. Forsøgsarbejde med fokus på flerfaglig naturfagsprøve er et projekt som udskolingslærerne i naturfag på egen hånd har taget initiativ til at søge Undervisningsministeriets om deltagelse. Dette indebærer en nytænkning inden for arbejdet med naturfag i udskolingen. Lærerne i biologi, geografi og fysik/kemi skal i dagligdagen samarbejde, de skal blive enige om emner/temaer der kan belyses på tværs af fagene og eleverne skal oplæres til at blive gode til at se verden ud fra forskellige indfaldsvinkler. Flerfaglighed er karakteriseret af et samarbejde mellem fagene. Fagene trækker på viden fra hinanden men integreres men bevarer deres faglige identitet. Undersøgelser viser at det først er i den egentlige integration mellem fagene, der for alvor finder nytænkning sted, der hvor emnet er vigtigere end fagene. Ofte sker den største nytænkning i skæringspunkterne mellem forskellige fagligheder og videnfelter. Denne fokus på nytænkning i stedet for kun reproduktion af viden giver eleverne og lærerne mulighed for at fremme deres indre motivation. Den flerfaglige undervisning og efterfølgende prøve skal gerne være kronen på værket i forhold til den form for undervisning eleverne har været vant til siden skolestart. Undervisningsministeriet afholder løbende netværkskonferencer for de skoler i Danmark som er med til dette forskningsprojekt. Desuden er der også en virtuel netværkskonference. Projektet skal evalueres første gang om 1½ år. 18

Dansk Naturvidenskabsfestival på Lygten og på Banen Utterslev Skole er hvert år i september arrangør og initiativtager til Naturvidenskab på Banen og Naturvidenskab på Lygten, to arrangementer hvor børn formidler naturvidenskab. Skolen har opbygget en tradition, hvor der er en drejebog for, hvad der skal gøres op til arrangementet: pressemeddelelse i lærernes fagblad, plakat sendt ud til alle københavnske skoler og andre grupper vi på forhånd ved har interesse, fast aftale med skolens kor, der starter arrangementet op, aftaler med teknisk administrativt personale om praktisk og logistisk hjælp, Der er et nyt tema hvert år. Målgruppen for DNF på lygten og Banen er udskoling, mellemtrin og indskoling fra Utterslev Skole, alle interesserede klasser fra københavnske skoler, samt nysgerrige forbipasserende børn og voksne. På Lygten er det primært for de lokale skoler på Bispebjerg og Nørrebro og som en ekstra gevinst en nem adgang for forældre til at opleve elevernes formidling af naturfag. De lokale skoler ligger i gå afstand, hvilket betyder at økonomien til transport ikke er en hindring. 19

Alle skolens lærere og pædagoger deltager i projektet, dog er det naturfagslærerne, der sørger for fagligheden i de enkelte grupper. Som noget særligt kan forældrene og de lokale beboere komme på skolen om lørdagen, hvor de er en del af projektet, da lærerne og eleverne giver plads og rum. Dansk Naturvidenskabsfestival finder hvert år sted i uge 39. Utterslev Skole forsøger at inddrage andre skole til at deltage i projektet ved at lade deres elever formidle naturfag for andre. God omtale i pressen højner stoltheden over udført arbejde og udbredelsen af den naturfaglige profil til andre skoler. På billedet ses københavnske læreres fagforeningsblad med forside fra projektet På Lygten, inde i bladet er der en artikel med interviews og omtale fra både På Lygten og På Banen. Det forventes at de gode erfaringer med de to årlige arrangementer fortsætter, så profilskolen fortsat får mulighed for at videndele med andre institutioner, at sparre med virksomheder og at være åben og udadvendt. Det er vigtigt hele tiden at tage gode erfaringer med fra forrige projekter, og derfor evalueres og dokumenteres DNF projektet hvert år. 20

Flerfaglig undervisning Med den flerfaglige undervisning ønsker skolen at fremme undervisning der integrerer naturfag med andre fag. Eks. idræt, matematik, hjemkundskab, sløjd m.v. Lærere kan i team ansøge om ekstra tid til forberedelse at flerfaglige undervisningsforløb. Blandt andet er det planen at forberede og producere en musik CD med børnevenlige naturfagssange Grøn flag I efteråret 2009 fik Utterslev Skole det grønne flag for første gang. Det Grønne Flag er et symbol på at skole arbejder ansvarligt med naturen og miljøet i undervisningen. Det Grønne Flag uddeles af Friluftsrådet efter at skolen har indsendt en rapport indeholdende elevernes arbejde indenfor et givent område. Utterslev Skole har udviklet en grøn flag læseplan, så arbejdet med grøn flag indgår i den naturfaglige progression. Skolen tilstræber at så mange elever som muligt bidrager til årets Grøn Flag rapport. 21

Udviklingsplan 2009-12 Ekstra Natur/teknik på mellemtrin Profilskolen tildeler mellemtrinnet to ekstra naturfagstimer om ugen. Denne ekstra time skal bruges til at sætte fokus på forbedring af kvaliteten i naturfagsundervisningen, udvikling af flerfaglig undervisning hvor naturfag indgår og sætte fokus på evalueringsformer i forbindelse med naturfagsundervisningen. Udviklingsprojektet forløber i skoleåret 10/11: 3. og 6. klassetrin afsluttes med en obligatorisk evaluering indenfor Natur/Teknik indenfor fagets trinmål; Den nære verden, Den fjerne verden og/eller Menneskets samspil med naturen, evt. i form af en projektlignede opgave. 3. årgang afslutter indskolingen og 6. Årgang afslutter faget natur/teknik Den ekstra time til evaluering og projektlignende opgave dokumenteres, beskrives og evalueres af eleverne og lærerne i samarbejde med profilskolens evalueringsvejleder i naturfag. 22

Scienceundervisning Utterslev Skole udbyder hvert år frivillig scienceundervisning for skolens elever. Sciencehold er undervisning i naturfag på mange måder efter almindelig skoletid. Målgruppen er elever fra 4. Til 9. klasse I skoleåret 9/10 er der gennemført kurser i køkkenkemi der satte fokus på at mad også er kemi. Zoom ind et kursus hvor der zoomes ind på naturen med billedkunst som redskab Hvad er sten i grunden? Her lærte børnene bl.a. at kende forskel på forskellige stenarter og fik en viden om hvordan stenene er kommet til Danmark. På opdagelse i kroppen : Her blev der arbejdet med sanser, kredsløb, bevægeapparatet, organer og deres funktioner. Luft under armhulerne : Her opførte børnene teater og der tog udgangspunkt i naturfagstemaet. I skoleåret 10/11 udbydes undervisningen både for skolens elever og for elever i Bispebjerg og Brønshøj distrikt. Kurserne udbydes bl.a. i samarbejde med Ungdomsskolen. Kurser på Utterslev Skole Åbne kurser/workshops for lærere Utterslev Skole udbyder i skoleåret 10/11 nedenstående kurser 1. Inspiration til en naturfaglig årsplan i Natur/teknik 2. Ups jeg har fået naturfag kursus i samarbejde med Jens Prom 3. Dataloggere 4. Kryb i klasselokalet 5. Botanik i undervisningen 6. Høns på skemaet Årsplan til naturfag 23

Kursusdagen giver mulighed for inspiration til en naturfaglig årsplan især med henblik på flerfaglige forløb med temaer hvor biologi, geografi og fysik/kemi har fælles faglige mål. 18/8 2010 Ups! Jeg har fået natur/teknik Kursusdagen giver inspiration til hvordan faget natur/teknik kan gøres til praktisk undersøgende arbejde i undervisningen, på en måde så det både er sjovt for lærere og elever. Du bliver præsenteret for undersøgelsesmetoder, der er lige til at tage med hjem til brug i din undervisning. 25/8 2010 Dataloggere i naturfagsundervisningen Kursusdagen giver inspiration til hvordan dataloggere kan bruges i naturfagsundervisningen. Vi undersøger forskellige apparater og forsøgsopstillinger. Der lægges vægt på at kursisterne får hands on og afprøver forskellige sensorer. 26/1 2011 Kryb i klasselokalet Kryb i klasselokalet vil give dig didaktiske værktøjer til brug af forskellige undersøgelsesmetoder sammen med eleverne. Du skal røre, beskrive, kategorisere nogle af de forskellige kryb vi har på skolen, samt diskutere hvordan vi sjovest og bedst bruger dem i undervisningen. 9/2 2011 Botanik Botanik i klasserummet giver kursisterne indblik i og hands on på hvordan planter kan bruges i undervisningen. Der præsenteres en faglig progression og flere eksperimentelle undervisningsforløb, hvor der bl.a. indgår brug af dataloggere 23/3 2011 Høns på skemaet Høns på skemaet giver et præsentation af hvordan skolens hønsegård bruges i undervisningen og de didaktiske overvejelser der ligger bag. Der bliver mulighed for at opleve hvad der findes under fjer og hud ved at kursisterne får hands on på døde dyr. 6/4 2011 Kurserne evalueres med henblik på udbud af kurser i skoleåret 11/12 24

Kurser med partnerskolerne Samarbejdet med partnerskoler, der har samme interesse for udvikling af naturfagsundervisninger som Utterslev Skole, har foreløbigt resulteret i aftale om nedenstående kurser i skoleåret 10/11. Herefter skal det evalueres, hvorledes samarbejdes kan/skal udvikle sig. 1. Kom på kursus med dine elever, aktionslæringskursus efter aftale 2. Klima i undervisningen Tove Ditlevsen og/eller Guldbergskolen 3. Dataloggere i undervisningen, Utterslev Skolen dækker diverse udgifter i forbindelse med afholdelse af kurser Konference- og messedeltagelse. Det er vigtige at Utterslev Skole deltager i den offentlige debat vedr. udvikling af naturfagsundervisningen. Derfor tilstræbes det at ledere, lærer og pædagoger deltager i konferencer og messe, hvor det er relevant. Utterslev Skole har pt. været repræsenteret ved følgende arrangementer; Skolebogmesse Uddannelsesforum NTS konference DNF kick start Skoleintra træf Konference om overgangsproblematikker Konference om fællesfaglig naturfagsprøve Konference om rekruttering af naturfagslærere Dokumentation Utterslev Skole ønsker at indgå et samarbejde med København kommunes øvrige profilskoler om at udvikle dokumentation for udviklingen af og arbejdet med profilskolekonceptet. 25

UFOens naturfaglige profil UFOen ønsker at aktiviteter er spændende, sjove, lærerige og giver mange fællesskabsoplevelser. Gennem aktiviteterne ønskes at vække børnenes undren og nysgerrighed bl.a. overfor naturen således, at de opbygger en viden, en respekt og en glæde ved at være i samspil med naturen. Pædagogiske mål UFOen inddrager naturen aktivt i hverdagen, så børnene bruger naturen som et rum til leg. Leg der både består af fri leg og voksenstyret bevægelse- og sanselege. Børnene introduceres for naturen til fri udfoldelse og som rum til fordybelse/rolige aktiviteter. Her arbejdes med at udforske og eksperimentere med naturens elementer. Børnene skal opleve naturen med alle sanser og bruge naturen som et rum for leg, fantasi, eksperimenter og læring. Børnene præsenteres for faglig viden indenfor natur og naturfænomener, således at de får en forståelse for samspillet mellem dem selv og miljøet. Børnene skal have kendskab til dyr og planter. Børnene skal turde færdes udendørs i alt slags vejr. Pædagogisk målsætning er At øge børnenes ansvar for naturen samt værne om/passe på naturen - at være en del af noget større - at bidrage til fællesskabet. At øge børnenes opmærksomhed og stimulere deres sanser - føle, dufte, lytte og se. At øge børnenes motoriske færdigheder - styrke deres koncentrationsevne. At øge børnenes kropsfornemmelse - at mærke sig selv, varmt koldt - at tage ansvar for sig selv. At øge børnenes nysgerrighed - gå på opdagelse i naturen og opnå ny viden. At øge børnenes robusthed - overvinde små og store udfordringer i naturen - det giver selvtillid. 26

Metode UFOen bruger naturen i de pædagogiske aktiviteter. Det foregår på ture til naturværkstedet Streyf, hvor børnene får kendskab til og erfaringer med natur og dyr. Der arrangeres udendørs aktiviteter med eksempelvis bål. Der arbejdes med nyttehaver, hvor børnene har deres egne urter som bruges i te eller til madlavning. Ved de fleste naturoplevelser er der knyttet en social dimension. Det betyder at børnene opnår en fællesskabsfølelse, når de er sammen om en vellykket aktivitet hvor de afhængige af hinandens indsats og kompetencer. Arbejdsform Vores arbejdsform giver børnene muligheder for at være eksperter på egne oplevelser og selvforståelse. Aktiviteterne tager udgangspunkt i ægte situationer dvs. aktiviteterne er autentiske eller så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. På den måde oplever børnene aktiviteterne i naturlige og trygge rammer og går ind i aktiviteten med åbenhed. Gennem den åbenhed, som det pædagogiske personale viser børnene, er der plads til at eksperimentere, tid til fordybelse, afprøve det der ikke dur og lære at være åbne overfor utænkelige løsninger. Vores aktiviteter er opbygget ud fra 3 faser som børnene gennemløber i løbet af en aktivitet: En oplevelsesfase En undersøgelsesfase En refleksionsfase Der forventes at alle teams i deres årsplan inddrager naturfaglige aktiviteter. Det er en FÆLLES opgave at implementerer naturfaglige aktiviteter og projekter. Legen er i centrum. I UFO en sættes fokus på legen - det legende element. Legene øger udviklingen og børnenes lyst og glæde ved at skabe noget nyt f.eks. gennem: 27

Storm P- aktiviteter Opdagelser på legepladsen og lokalområdet f.eks. Utterslev Mose og kirkegården. Ekskursioner til f.eks. landbrug, bondegårde, Zoologisk have, Eksperimentarium m.v. Aktiviteter og projekter hvor der eksperimenteres med naturens elementer f.eks. hvorfor er bladene grønne, hvorfor er himlen blå osv. Dyrke urtebede, grøntsager, plante blomster og træer, som også benyttes i vores bålmad. Børnene involveres i praktiske opgaver på udearealet f.eks. omkring vores kanalmiljø eller omkring vores grønne beplantning. 28

TRETRINS-RAKET ift. implementering af naturfaglig profil i UFOen 1. trin 2009-2010 Opkvalificering af faglige kompetencer i personalegruppen: Hvordan opstilles rammer for hvordan børnene bedst muligt kan tilegne sig viden om naturen og dens fænomener samtidig med at det foregår på en motiverende måde. Hvordan gør vi børnenes tidligere oplevelser og erfaring aktive i det vi tror på at den nye viden og de nye oplevelser i større grad forankres bedre hos børnene. Hvilke faktorer kan være med til at motivere børnene til at beskæftige sig med natur og på sigt være med til at etablere længevarende interesser. Hvordan gør vi aktiviteterne relevante og meningsfyldte i forhold til hvor børnene er i deres personlige udvikling. Hvordan skaber vi progression i vores aktiviteter. Organisering af naturfaglige aktiviteter i det daglige. Opbygning af naturfaglig kultur blandt børn/forældre og medarbejdere. Temadage: Indsigt i udendørspædagogik. Kendskab til naturfaglige arbejdsmetoder og tænkemåder. 2. trin 2010-2012 Temadage fortsætter: Indsigt og viden om økologi/tilsætningsstoffer o.lign.. Introduktion til didaktisk viden ift. planlægning, gennemførelse og evaluering. Implementering af naturfaglige aktiviteter i det daglige. Opbygning af naturfaglig kultur i det daglige. 3. trin 2012-2013 Drift af naturfaglige aktiviteter og struktur. Evaluering/korrigering ift. organisering, struktur, kultur. Studietur med fokus på: Kompetence og færdighed i at arbejde med naturen og de fænomener der optræder i de sammenhænge. Naturfaglige arbejdsmåder og tænkemåder. 29

Bilag 1 Driftsregnskab for Naturfaglig profilskole 2009 Regnskab 09 Konto Budget Forbrug 09 IT varekøb 1691 0 Varekøb 1691 18.133 Elevprojekter Sciencehold 1.201 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 2.904 Hønsehus og udearealer 1.halvår 50000 Landbrugspraktik 2.922 Væksthus 1.halvår 1000000 Inventar 1691 0 Årskort 1710 0 Deltagerbetaling 1711 0 Transport 4.880 UUC kurser 47.350 Kurser og konferencer 1501 2.120 Pædagogisk weekend Profilskolestart Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 0 Annoncer 1501 0 Lægeerklæringer 1504 0 DNF 28.835 Grønflag 8.243 PR Profilskole 17.829 Kompetenceudvikling UCC mm 23.776 Kompetenceudvikling UCC Aktionslæring mm. 47.108 Citrix adgang profilskolekoordinator 7.000 Div. kontorartikler 10.000 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 2.997 Naturfaglig profilskole i alt 225.298 30

Bilag 2 Budget for Naturfaglig profilskole 2010 (5/12) Konto Budget 10 Forbrug Rest IT varekøb 1691 200.000 6.584 193.416 Varekøb 1691 200.000 550 199.450 Elevprojekter 20.000 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 0 97-97 Hønsehus og udearealer 1.halvår 50.000 Indspilning af CD 2. halvår 1691 50.000 Væksthus 1.halvår 1.000.000 Inventar 1691 50.000 50.000 Årskort 1710 15.000 15.000 Transport 5.000 Deltagerbetaling 1711 10.000 10.000 Kurser og konferencer 1501 20.000 3.400 16.600 Øresundsprojekt? 30.000 Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 20.000 20.000 Annoncer 1501 0 0 Lægeerklæringer 1504 0 0 PR Profilskole 10.000 10.000 Diverse kontorartikler 3.000 3.000 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 10.000 330 9.670 Naturfaglig profilskole i alt 1.693.000 31

Budget for Naturfaglig profilskole 2010 (7/12) Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb 1691 0 100.000 Varekøb 1691 0 200.000 Elevprojekter 5.000 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 0 0 Hønsehus og udearealer 10.000 Indspilning af CD 2. halvår 1691 50.000 Væksthus 10.000 Inventar 1691 0 20.000 Studietur 39 lærere 3 ledere Årskort 1710 0 15.000 Transport 5.000 Deltagerbetaling 1711 0 10.000 Kursus for pædagoger 20.000 Innovations kursus 14.000 Kurser og konferencer 1501 0 50.000 Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 0 20.000 Afholdelse af kurser 15.000 DNF 30.000 Annoncer 1501 0 0 Lægeerklæringer 1504 0 0 Udvikling af kanaal til læringsmiljø 75.000 Alternative energikilder 150.000 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 0 20.000 Naturfaglig profilskole i alt 0 819.000 32

Budget for Naturfaglig profilskole 2011 (5/12) Konto Forbrug Budget 11 IT varekøb 1691 0 100.000 Varekøb 1691 0 100.000 Elevprojekter 20.000 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 0 20.000 Hønsehus og udearealer 10.000 Diverse projekt 1691 0 Væksthus 10.000 Inventar 1691 0 10.000 Studietur 39 lærere 3 ledere 400.000 Årskort 1710 0 15.000 Deltagerbetaling 1711 0 10.000 Kursus for pædagoger 20.000 Innovations kursus Kurser og konferencer 1501 0 50.000 Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 0 20.000 PR profilskole 50.000 Afholdelse af kurser 15.000 Annoncer 1501 0 0 DNF Lægeerklæringer 1504 0 0 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 0 10.000 Naturfaglig profilskole i alt 0 860.000 33

Budget for Naturfaglig profilskole 2011 2. halvår Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb 1691 0 100.000 Varekøb 1691 0 200.000 Elevprojekter 5.000 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 0 0 Hønsehus og udearealer 10.000 Indspilning af CD 2. halvår 1691 50.000 Væksthus 10.000 Inventar 1691 0 20.000 Studietur Pædagoger og ledelse Årskort 1710 0 15.000 Transport 5.000 Deltagerbetaling 1711 0 10.000 Kursus for pædagoger 20.000 Innovations kursus 14.000 Kurser og konferencer 1501 0 50.000 Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 0 20.000 Afholdelse af kurser 15.000 DNF 30.000 Annoncer 1501 0 0 Lægeerklæringer 1504 0 0 Udvikling af kanaal til læringsmiljø 75.000 Alternative energikilder 150.000 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 0 20.000 Naturfaglig profilskole i alt 0 819.000 34

Budget for Naturfaglig profilskole 2012 1. halvår Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb 1691 0 100.000 Varekøb 1691 0 200.000 Elevprojekter 5.000 Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) 1691 0 0 Hønsehus og udearealer 10.000 Indspilning af CD 2. halvår 1691 50.000 Væksthus 10.000 Inventar 1691 0 20.000 Studietur Pædagoger og ledere 200.000 Årskort 1710 0 15.000 Transport 5.000 Deltagerbetaling 1711 0 10.000 Kursus for pædagoger 20.000 Innovations kursus 14.000 Kurser og konferencer 1501 0 50.000 Time- og dagpenge, rejseudgifter 1501 0 20.000 Afholdelse af kurser 15.000 DNF 30.000 Annoncer 1501 0 0 Lægeerklæringer 1504 0 0 Udvikling af kanaal til læringsmiljø 75.000 Alternative energikilder 150.000 Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) 1504 0 20.000 Naturfaglig profilskole i alt 0 1.019.000 35

Bilag 3 Time regnskab 09/10 Profilskolekoordinator 1.680 Hønsehus ansvarlig 3 lærer a 50 150 Væksthus 3 lærere a 50 150 Ekstern 3 lærere af 50 150 Praktik 30 Styregruppe 4 lærere a 50 200 Aktionslæring alle 38 lærere a 8 312 Kursus Aktionslæring 2., 5., 8. 240 Landbrugspraktik 4 lærer a 45 180 Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a 10 380 3.587 36

Timebudget 2010/11 Profilskolekoordinator 1.680 Hønsehus ansvarlig 2 lærer a 30 60 Væksthus og tarium ansvarlig 2 lærere a 30 60 Ekstern 3 lærere af 15 45 Praktik 30 Styregruppe (3 afdelinger*20 timer) 60 Faglig læsning Jesper Bremholm 2 forløb af 10 timer pr lærer 4 lærere 80 Kursus innovativ undervisning alle 37 lærer a 6 timer 240 Landbrugspraktik 4 lærer a 45 180 Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Kursusafholdelse 60 Flerfaglig undervisning 50 Øresundsprojekt kommende 7. 300 Musiks kreativ profilering af profilskolen cd, video og lign. 150 Portfolio i naturfagsundervisning 20 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Klimaambassadører kk 0 Faglig læsning kursus m Ruth Mulvad 120 Flerfaglig naturfagsprøve 80 Ekstra n/t lektion 80 lektioner 0 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a 10 380 3.330 37

Timebudget Skoleår 11/12 Profilskolekoordinator 1.680 Hønsehus ansvarlig 2 lærer a 30 60 Væksthus og tarium ansvarlig 2 lærere a 30 60 Ekstern 3 lærere af 15 45 Praktik 30 Styregruppe (3 afdelinger*20 timer) 60 Kursus udvalgte lærere 80 Kursus alle lærere 240 Landbrugspraktik 4 lærer a 45 180 Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Kursusafholdelse 60 Flerfaglig undervisning 50 Musiks kreativ profilering af profilskolen cd, video og lign. 150 Diverse projekter 20 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Klimaambassadører kk 0 Kursus (metodelap) 120 Flerfaglig naturfagsprøve 80 Ekstra n/t lektion 80 lektioner 0 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a 10 380 3.030 38