Projekt NEPTUNE Fase 1, kortlægning Seahealth Januar 2012
2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læsevejledning... 5 2.1 Sådan læses undersøgelsesresultaterne i denne rapport... 5 2.2 Om baggrund, metode og empiri... 5 2.3 Projekt NEPTUNEs næste skridt... 5 3. Resume: Udfordringer, konsekvenser og anbefalinger... 6 4. Toolbox... 9 5. Baggrund og nøgleinformationer fra projektansøgningen...12 6. Empiriske aktiviteter...14 7. Proces og metode...15 7.1 Kortlægningsproces...15 7.2. Empiriske målgrupper...15 8. Undersøgelsesresultater...17 8.1 Lovmæssigt incitament...17 8.2 Økonomisk incitament...18 8.3 Sundhedsmæssigt incitament...19 8.4 Lovkrav, økonomi og sundhedsfremme hænger sammen...20 9. Fase 2, orientering og handlingsplan...21 10. Følgegruppens kommentarer og indstilling undervejs...23 10.1 Første følgegruppemøde...23 10.2 Andet følgegruppemøde...23 10.3 Høring om resume af kortlægning samt toolbox...24 Rapportbilag 1: Analyse af empirisk data...25 Rapportbilag 2: Følgegruppemedlemmer og kommissorium...46 Rapportbilag 3: Referater fra følgegruppemøder...48
3 1. Indledning Der er mange myter og følelser knyttet til kosten til søs. I løbet af dette kortlægningsforløb er projektgruppen flere steder stødt på historier om de gode gamle dage, da maden var god og rigelig. Vi har mødt både danske og udenlandske kokke, som hver dag arbejder hårdt i kabyssen for at få det optimale ud af budgetter, råvarer og kompetencer. Og vi har genereret en empirisk viden, som bl.a. viser, at skibsførere har fået en større rolle på kostområdet i takt med, at bemanding, budgetter og kompetenceniveau i kabyssen er rationaliseret. Skibsfører er både administrator og rollemodel for kostkulturen om bord. Hvad er det så for en kostkultur, vi møder? Og hvad betyder det for effektiviteten, sikkerheden og sundheden, at den er orienteret i en ernæringsmæssig velafbalanceret retning? Hvad skal der til, for at en sund kost hænger sammen med et stramt budget? Hvad betyder implementeringen af Maritime Labour Convention 2006,Title 3, Regulation 3.2 (MLC) i den danske lovgivning for rederier og skibe på kostområdet? Dette belyser denne afrapportering af Projekt NEPTUNEs kortlægningsfase. Rapporten repræsenterer holdninger og oplevelser fra medvirkende i den empiriske kortlægning. Mange steder er der ikke store udfordringer på kostområdet. Men da fase 1 af Projekt NEPTUNE har karakter af en kortlægning af udfordringer på området, er det i sagens natur udfordringer og forbedringsmuligheder, vi har fokuseret på. Det står klart efter kortlægningen, at udfordringerne i erhvervet er meget forskellige alt efter skibstype og fart. Fx har offshore og færgefart nogle helt andre vilkår, end fragtskibe 1. Samtidig står det klart, at der er nogle fælles, vigtige træk, nemlig at rederiets, skibsførerens og kokkens indstilling er afgørende for kosten og sundhedstilstanden om bord. Kostområdet er formet af rammer, kompetencer og holdninger, og for at løfte kosten til søs, skal alle tre områder påvirkes og ses som en helhed. Påvirkes det Kompetencer og forudsætninger Kosten om bord Holdning og motivation Rammer og ressourcer 1 Som vi kommer ind på i metodebeskrivelsen, kap. 7, har vi imødekommet forskellighederne ved at arbejde med empiriske personaer.
4 ene område, har det direkte eller indirekte indvirkning på de to andre. Trekanten herunder illustrerer, at den ene af trekantens vinkler ikke kan påvirkes, uden det har en effekt på de to øvrige vinkler. Den empirisk genererede viden har i samspil med følgegruppens input og input fra seminarer givet en pejling på, hvilke værktøjer SEAHEALTH skal udvikle til at klæde rederier og sejlende på til at give kosten et løft.
5 2. Læsevejledning Denne rapport er tænkt som en formidling af resultater af kortlægningen af kost og kompetencer til søs. Den giver rederier og sejlende mulighed for at lade sig inspirere og tænke udfordringer og mulige løsninger og redskaber ind i egen kontekst. Til grund for undersøgelsesresultaterne ligger en empirisk analyse, rapportbilag 1. Dette rapportbilag kan læses selvstændigt, og her kan man evt. vælge at starte. Her behandler vi de enkelte empiriske målgruppers syn på de økonomiske, lovmæssige, strukturelle, organisatoriske samt holdnings- og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker kosten. 2.1 Sådan læses undersøgelsesresultaterne i denne rapport I kap.3, Resume, kommer vi med en kort opsummering af de udfordringer på kostområdet, empirien viser. Kap. 4 skitserer indholdet i den toolbox, der bliver udviklet i projektfase 2. Indholdet i toolboxen hjælper rederier og sejlende med at løfte kostområdet. Resultater af kortlægningen uddybes i kap. 8, hvor vi samler op på de lovmæssige, økonomiske og sundhedsmæssige implikationer af arbejde med sundhed om bord. 2.2 Om baggrund, metode og empiri For at denne rapport kan læses selvstændigt, inddrager vi dele af fondsansøgningen for at redegøre for Projekt NEPTUNEs baggrund og motivation i kap. 5. Kap. 6 redegør for projektets empiriske aktiviteter. Her ses, hvilke informanttyper og -funktioner, der har bidraget til undersøgelsen. I kap. 7 inddrages også en del af projektansøgningen, nemlig i beskrivelsen af empiriske målgrupper. Kapitlet handler i øvrigt om kortlægningens proces og metode. Følgegruppen har bidraget konstruktivt undervejs i projektet, hvilket kap. 10 handler om. 2.3 Projekt NEPTUNEs næste skridt Hvad der kommer til at ske i projektets fase 2, skitserer vi i kap. 9.
6 3. Resume: Udfordringer, konsekvenser og anbefalinger Udfordring Konsekvens Anbefaling Empiri viser en konflikt mellem sejlendes oplevelse af leverandører og leverandørers oplevede virkelighed. Konsekvenser af besparelser bliver synlige i forbindelse med leverancer, når leverandørerne leverer proviant iht. det budget, rederiet skitserer. Et løft af kosten til søs kræver en aktiv beslutning og indsats fra rederiet. Nogle sejlende oplever at få leverancer af ringe kvalitet, hvilket ofte resulterer i frustration og manglende tillid til leverandører. Nogle leverandører oplever at komme i klemme mellem rederiers budgetter og sejlendes forventninger. De bliver i nogle sammenhænge syndebuk for konsekvenser af besparelser på kostområdet. Nogle rederier rationaliserer budgetter uden at involvere relevant viden om ernæring, indkøbssystemer, forhold og behov om bord m.m. Desuden oplever nogle rederier, at det er vanskeligt at trænge igennem til leverandører med klager og krav, hvilket vanskeliggør samarbejdet. Uden rederiets opbakning på strategisk og operationelt plan vil det være vanskeligt for skibene at gøre op med problemer omkring kost og uhensigtsmæssige processer i kabyssen. Indkøbsafdelinger i store som små rederier bør opstille realistiske, klare krav og kvalitetsbeskrivelser til leverandører. Rederier, evt. i samarbejde med leverandører, bør tydeliggøre deres organisering af proviantering og så vidt muligt stræbe efter et gennemsigtigt prissystem, hvor det er klart for den, der bestiller proviant, hvad varerne koster forskellige steder i verden. Rederier bør supervisere evt. cateringordninger. Det vil ofte være en god ide at inddrage kokke og skibsførere i evaluering og optimering af processer og aftaler. I den forbindelse bør der tages højde for kokkenes erfaring i brug af de anvendte processer og eksisterende aftaler. I rederiets organisering og systematisering af proviantering bør der tages højde for kokkenes forskellige kompetenceniveau og faglige indsigt. Rederiet bør forholde sig til kosten som en faktor, der påvirker sundhed og derigennem trivsel, sikkerhed og performance. Rederiet kan med fordel gennemgå en proces med fastlæggelse og implementering af en sundheds- og evt. en kostpolitik, der faciliterer sunde valg og rammer for kok og besætning. Rederiet bør desuden afsætte nødvendige ressourcer for at skabe rammer og vilkår, der imødekommer sundhedspolitikken i praksis. Rederier og skibe bør arbejde med sundhedsledelse, sundhed og bedre kost ved at implementere retningslinjer, rammer, krav og egenkontrol af hygiejne m.m. Inspiration til systematisering og implementering kan rederier eksempelvis findes i ISM.
7 Nogle kokke har i følge empiri et mangelfuldt uddannelsesniveau og mangler viden om basale forhold vedr. hygiejne, administration af kabys og håndtering og tilberedning af fødevarer. Nogle kokke er ikke motiverede for at højne standarder og udvikle kompetencer. Nogle kokke giver udtryk for et overvældende tidspres i kabyssen. Frustration blandt skibsførere over stigende involvering i administration af kabyssen. Endvidere tilkendegiver flere skibsførere, at de mangler kompetencer til at administrere proviantering optimalt. Ringere råvareudnyttelse, mere madspild, større arbejdsbyrde for skibsføreren, sikkerhedsrisici mht. hygiejne. Ringere variation i menuerne, ringere interesse for udvikling af kompetencer og optimal udnyttelse af rammer og muligheder. Ressourceknaphed i kabyssen kan medføre, at råvarer ikke tjekkes ved levering for kvalitet og holdbarhed, at hviletiden ikke overholdes, at hygiejneniveauet er lavt. Store administrative byrder for skibsfører skaber frustration, især hvis skibsføreren oplever, at mængden af administrative opgaver vokser. Er der ikke de rette kompetencer til stede i provianteringsprocessen, kan det gå ud over budget såvel som planlægning og tilberedning af menuer. Kokke med lavt kompetenceniveau bør opgraderes kompetencemæssigt, så niveauet svarer til de forventninger og standarder, som rederiet gør sig klart og kommunikerer i en sundheds- og kostpolitik. Rederier og skibe bør danne sig et overblik over kritiske punkter i processen med at bestille proviant og planlægge menuer for at kunne vurdere og handle på, om de rette kompetencer er til stede de rette steder i processen. Gap mellem danske forventninger til kompetencer og udenlandske uddannelsessteders standarder kan med fordel undersøges, således at rederier og manning agencies kan stille relevante krav til uddannelsessteder. Om nødvendigt etableres efteruddannelse. Ud over faglige kompetencer bør HR og manning agencies lægge vægt på kokkes motivation ved rekruttering. Det er anbefalelsesværdigt, at kokke får mulighed for at udvikle et fagligt fællesskab med kolleger på andre skibe, evt. via et intranet i rederiet. Det er desuden en anbefaling, at messmen rekrutteres efter relevant faglig baggrund og i mindre grad bruges som entry level til andre funktioner om bord. Rederier bør stræbe efter en balance mellem på den ene side ressourcer og kompetencer og på den anden side forventninger og krav i kabyssen. Sundhedsledelse, herunder evt. flow i proviantering og planlægning i kabyssen, bør beskrives som led i skibsførers funktion og inddrages i uddannelse og efteruddannelse. Rollefordeling og ansvar for sundhed om bord bør afklares mellem rederi og skib. Maritime uddannelsessteder bør indeholde fx 10 timers undervisning målrettet sundhed og kost for at synliggøre muligheder og danne grundlag for nye vaner. Skibsfører bør være opmærksom på sin funktion som rollemodel og sit ansvar for sundhed om bord. I sin introduktion til kokke og evt. skibsførere bør rederiet inkludere beskrivelse af standarder og processer ved proviantering. Om nødvendigt tilbydes desuden oplæring og support i IT-
8 Uklarhed over, hvordan lovgivning udmøntes i praksis. Rederier udtrykker usikkerhed omkring, hvordan de opfylder MLC 2006, Reg. 3.2 (MLC) og imødekommer kommende PSCinspektioner i praksis. Der er fx tvivl om, hvilken dokumentation for overholdelse af MLC mht. ernæring og imødekommelse af forskellige kulturelle og religiøse behov, der kræves af rederi og skib. Rund formulering i lovgivning kan medføre, at manning agencies og rederier er uklare i deres forståelse af hvilket reelt kompetenceniveau, der er nødvendigt i kabyssen for at leve op til standarder. I yderste konsekvens kan manglende opfyldelse af krav fra MLC betyde anmærkninger ved PSC-kontrol. systemer og software vedr. proviantering. Rederier (evt. med afsæt i standarder fra klasseselskaber) kan med fordel foretage en gapanalyse af, hvad MLC kræver af procesoptimeringer og forbedringer. Søfartsstyrelsen bør afklare kvalitetssikring af kokkecertifikater fra personer uden dansk bevis som skibskok og evt. beskrive kompetence- og uddannelseskrav for personer, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord (jf. vedtagne ændringer til lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC). MLC kan med fordel bruges som en anledning til at udarbejde en kostpolitik og optimere interne processer i rederiet. MLC samt betydning og konsekvenser af danske bekendtgørelser bør formidles til skibene af rederierne i tide, så disse er forberedt på inspektioner og involveret i implementeringen af de anbefalinger, der er givet i MLC. Tre hovedindsatser Overordnet set peger den empiriske kortlægning pege på tre hovedindsatser: Sundhed prioriteres i rederiet som et naturligt led i sikkerheds- og trivselsindsatser og i samarbejde med sejlende opstilles klare guidelines på området evt. i form af en sundheds- og kostpolitik. Dette indebærer at rederiet afsætter nødvendige ressourcer til at imødekomme kostprioriteringer, og at roller og ansvar for kost om bord afklares mellem rederi, kok og skibsfører. Rederiet sørger for, at nødvendige kompetencer er til stede på bro og i kabys ved proviantering, planlægning, håndtering og tilberedning fødevarer. Klare og realistiske krav og forventninger til leverandører.
9 4. Toolbox Her kobles nøgleudfordringer med indholdet i en toolbox, som skal være med til at sikre, at rederi og sejlende bliver klædt på til at arbejde målrettet med kost og sundhed. For at løfte kost og sundhed til søs, skal rammer, kompetencer og holdninger adresseres. Leverandører er en del af rammen omkring kosten, men fordi de udgør en funktion med stor selvstændig betydning, behandles de for sig. Toolboxen rummer redskaber rettet mod alle ledelsesog medarbejdermålgrupper. Rammer Projekt NEPTUNE adresserer rammerne om kostområdet for at styrke rederiet i et systematisk arbejde med kosten til gavn for trivsel, sikkerhed og sundhed og opfyldelse af MLC, Reg. 3.2. Udfordringer Det efterspørges, at rederier aktivt tager stilling til sundhed i organisationen for at kunne facilitere et løft af kompetencer, adfærd og holdninger. Ifølge rederier og manning agencies er der uklarhed om standarder og krav til kokke iht. MLC og lovgivning i øvrigt. Kokke er ofte fagligt isoleret fra kolleger i rederiet og mangler inspirationskilder og viden. Skibsførerens rolle og anpart i kostplanlægning og proviantering er steget i takt med, at tilsvarende kompetencer i kabyssen er svundet ind. Tools Sundheds- og kostpolitik Skabelon og vejledning til udformning af sundheds- og kostpolitik i rederiet. Med i vejledningen indgår evt. en model inspireret af De 8 Sikkerhedsled. Management system System baseret på relevante digitale platforme (fx internet, ISM, Health & Safety program) med samlet adgang til tools og informationer, der hjælper rederier til at opfylde MLC, Reg. 3.2. Indhold og medier skal defineres nærmere, men systemet kunne tænkes at rumme: Katalog med energiberegnede menuplaner, som tager hensyn til kulturforskelle. Oversigter over anbefalet grundproviant, substitutionslister, lokale og årstidsbestemte råvarer i forskellige egne af verden m.m. Hygiejnemodul med vejledning og værktøjer til egenkontrol. Evt. vejledninger til beskrivelse af forventninger og krav til kompetencer. Inspirationskatalog Som inspiration og motivation for kokke udvikles en base med opskrifter i trykte og evt. levende ord og billeder. For at fastholde fokus og motivation, suppleres basen løbende med opskrifter indsendt af kokke og energiberegnet og godkendt af SEAHEALTH.
10 Kompetencer Projekt NEPTUNE hjælper rederier med at fastholde og opbygge kompetencer i kabyssen. Udfordringer Der er forskel på formelt tillærte kompetencer og kokkenes reelle kompetencer. Kompetenceniveau i kabyssen er for lavt ift. forventede standarder. Tools Train the trainer temadage SEAHEALTH sammensætter program og tilbyder temadage med træning af undervisere på relevante uddannelsessteder. Herved sikres opdatering af kompetencer og viden der, hvor kokkene uddannes og efteruddannes. Kursusprogram SEAHEALTH sammensætter et katalog af inspirations- og opdateringskurser, herunder: Opdateringskursus for faglærte kokke. Kvalitetssikrende kompetencekurser for kokke uden faglig kokkeuddannelse. Kompetencegivende hygiejnekurser iht. lovgivningen. Alle kurser tager udgangspunkt i praktiske færdigheder og kobles efter behov med viden om fx ernæring, anvendelse af krydderier, optimal råvareudnyttelse, tilberedning af frosne grøntsager, menuplanlægning, flow i kabyssen m.m. Holdning - ansvar og motivation Projekt NEPTUNE støtter rederier i at forankre og sikre implementering af mål og politikker for sundhed og trivsel ved at sætte fokus på holdning til samt ansvar og motivation for sundhed. Udfordringer Nogle kokke er ikke forandringsparate eller fagligt motiverede. Hovmester/kok og skibsfører skal være bevidste om deres indbyrdes roller og selvstændige ansvar for sundheden om bord. Skibsfører involveres mere og mere i proviantering og administration af kabyssen, og denne rolle bør afklares mellem rederi og skib. Tools Undervisningsmateriale og temadag om sundhed og sikkerhed Studerende på maritime uddannelsessteder samt officerer i rederier tilbydes temadag om sundhed og sikkerhed udviklet af SEAHEALTH. Yderligere undervisningsmateriale vil udvikles i samarbejde med skoler og rederier.
11 Leverandører Projekt NEPTUNE arbejder for at fremme grundlaget for en rimelig forhandling mellem rederier og leverandører, hvor der tages hensyn til ernæring og sundhed såvel som til budgetter sammenholdt med de endelige leverancer. Udfordringer Leverandørmarkedet fremstår ugennemsigtigt for, især mindre, rederier. Mindre rederier oplever vanskeligheder ved at stille krav til leverandører. Konflikt mellem sejlendes, rederiers og leverandørers oplevelse af leverancer. Tools Model for krav og feedback til leverandører Som led i opkvalificering af hygiejne om bord skitserer SEAHEALTH en model for kravspecifikation til leverandører, således at krav til råvarernes kvalitet er specificeret. Desuden udvikles en best practise beskrivelse af samarbejde med leverandører. Guideline for håndtering af proviant I en guideline sætter SEAHEALTH fokus på sikker håndtering af proviant.
12 5. Baggrund og nøgleinformationer fra projektansøgningen Projekt NEPTUNE er støttet af Den Danske Maritime Fond, og i fondsansøgningen blev projektbaggrunden beskrevet således: Ny lovgivning - MLC 2006 stiller krav til sikkerhed og sundhed om bord I 2006 underskrev den danske regering Maritime Labour Convention 2006 (MLC), hvori alle flagstater under International Maritime Organisation (IMO) forpligter sig til at implementere og efterleve nye internationale retningslinjer, der skal højne sikkerhed og sundhed til søs. ( ) Opfyldelse af MLC bliver en del af fremtidige PSC inspektioner og mangler kan resultere i anmærkninger og tilbageholdelse af skibe. Som noget nyt bliver der også nu dokumentationskrav til hygiejnen i kabyssen. Dvs. at det betaler sig have orden i sagerne, fordi risikoprofiler i fremtiden bliver afgørende for, hvilke kontroller skibene bliver underkastet ved PSC inspektioner. Og så bør man notere sig, at MLC indeholder et klagesystem, hvori landene forpligter sig til at behandle alle klager objektivt. Danmark arbejder i øjeblikket på at ratificere konventionen og p.t. afventer Søfartens Arbejdsmiljøråd resultatet af tre udkast til nye bekendtgørelser, der omhandler kost, hygiejne og uddannelse af skibskokke. Udkastene er ikke offentliggjort, men er vigtige, idet ordlyd og indhold kommer til at indgå som baggrund for og elementer i det produkt, dette projekt har til hensigt at udvikle[ 2 ]. Konventionen træder i kraft internationalt, når 33 % af tonnage og 30 % af landene har ratificeret konventionen. Et bud på ikrafttrædelse er derfor 2014, som også afspejler sig i projektets tidshorisont. Udfordringer på sundhedsområdet, herunder kost, miljø og sikkerhed bliver i fremtiden langt mere synlige i de internationale sammensatte besætninger, idet et nyt lovforslag, der netop er vedtaget gør det muligt at 40 % af den registrerede danske DIS flåde fremover kan sejle uden dansk skibsfører om bord. Økonomiske stramninger Danske rederier har en stærk position på det globale marked, men finanskrisen og en lang periode med lavkonjunktur har understreget, hvor presset økonomien kan blive. I de fleste rederier er der arbejdet med at optimere driften hele vejen igennem organisationen, men de ofte omfattende rationaliseringer har medført tilkendegivelser fra søfarende om, at besparelserne har haft indflydelse på den leverede proviant, kosten og hermed også trivslen og sundheden om bord. Utilfredsheden er en vigtig faktor, idet situationen ikke spiller særlig godt sammen med, at rederierne i den internationale konkurrence bliver målt på kundetilfredshed, CSR, miljø og placering på PSC White listen. Sundhed og fremtidsperspektiver Kosten er en vigtig del af trivslen om bord og har indflydelse på det sociale plan, samt den søfarendes fysik og helbred. Samtidig kan overvægt og fedme være en faktor som kan influere på arbejdsevne, sikkerhed og effektivitet. Overvægt er hyppigere forekommende blandt søfarende end til lands. Det er dokumenteret, at søfarende uanset nationalitet har en langt større risiko for at dø tidligt pga. livsstilssygdomme, som reelt kan forebygges ved en 2 Bekendtgørelser kom offentligt i høring i november 2011 og blev inddraget i kortlægningen.
13 målrettet indsats (underbygget af BMI-undersøgelser foretaget i hhv. 2002 og 2010 af Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed i samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd). Derfor er det også værd at bemærke, at der i øjeblikket er fokus på de søfarendes fysiske formåen og tilstand. Internationalt er der igangsat et arbejde omkring udstedelsen af sundhedsbeviser, som også skal ses i lyset af andre sundhedsmæssige problematikker som fx overvægt blandt søfarende gør at kostområdet som en faktor er værd at forholde sig. Projekt NEPTUNEs nøgleinformationer er i ansøgningen beskrevet således: 1. Kerneaktiviteter a. Generering af kvalitativ empiri via informantinterviews, fokusgruppeinterview, observationer, samtaler, dialog, medsejlads, rederibesøg og skibsbesøg. b. Workshop / seminar / konferencer (alt efter behov) i Danmark og i Filippinerne. c. Følgegruppe, som skal sikre projektet retning og anvendelighed i praksis. d. Produktudvikling af toolbox (arbejdstitel: Food and catering management system). e. Afprøvning og implementering af toolbox hos interessent(er). (Eksempelvis praksisnære og kompetenceudviklende forløb, der skræddersys, så det kan anvendes i de daglig ledelsesog driftssystemer alt efter, hvad en kortlægning vil vise af behov). 2. Formål a. At udvikle en toolbox som både kan støtte organisationen med implementeringen af MLC 2006 Reg 3.2 og at alle bliver klædt på til at arbejde målrettet med kost og sundhed. b. Fokus vil være på de økonomiske, strukturelle, organisatoriske, holdnings- og adfærdsmæssige faktorer for at sikre sund og ernæringsrigtig kost og gode rammer for trivsel om bord. 3. Nyhedsværdier a. Projektet vil udvikle forløb til implementering af MLC 2006 Reg 3.2, således at rederierne kan leve op til de fremtidige lovkrav på kost- og sundhedsområdet. b. Produktet udvikles ud fra et helhedsorienteret perspektiv bl.a. ved at inddrage de strukturelle og økonomiske forhold, som en ny måde at højne sundhed og trivsel i søfarten. c. Produktet udvikles ud fra den tese at lovkrav, sundhedsfremme og økonomisk incitament kan gå hånd i hånd. 4. Innovative Den helhedsorienterende tilgang til produktudviklingen i et maritimt sundhedsprojekt er elementer nytænkende. Projektet vil fra start tage alle muligheder og udfordringer (ledelsesmæssige, strukturelle, indkøbsprocedurer, leverandører, sammensatte besætninger, kulturelle, kommunikative, adfærdsmæssige, ernæringsmæssige, kvalifikationer og kompetencer, m.m.) i betragtning, og via kortlægning finde modeller og skræddersyede løsninger til interessent(erne). Desuden er det nyt på sundhedsområdet at involvere en bred gruppe af interessenter og involvere dem for at kortlægge de faktorer, der er styrende for de valg, der træffes overordnet og om bord. 5. Forventede a. Effektiv implementering og forståelse af kravene i MLC 2006 Reg 3.2. resultater b. Med den helhedsorienterede tilgang er det hensigten at spørge bredt i kortlægningen for i udviklingsfasen at have fokus på vores interessenter og derved vise det gode eksempel. Produktet skal målrettes, så det er de rigtige problemstillinger, der bliver adresseret rigtigt. c. En toolbox, som rederierne kan benytte til bedre at afstemme forventninger mellem rederi og søfarende, og derved bidrage til et fælles sprog om kost og sundhed om bord. d. At kosten om bord fremover bliver prioriteret højere, så sundhed i højere grad opfattes som et fælles ansvar. Og kosten på sigt kan bidrage til at forebygge livsstilssygdomme. 6. Betydning for dansk a. Projektet skal være med til at synliggøre i branchen, at det på sundhedsområdet ikke en maritim industri enkeltstående indsats, der skal til, men at der er en palette af valgmuligheder for at fremme sundhed om bord, fx at ændre procedurer, adfærd, vaner, vilkår, kompetenceløft osv. b. Det blå Danmark påtager sig et synligt ansvar for kost og sundhed til søs. c. Styrke danske rederiers konkurrenceevne, HR, HSEQ og CSR profil og rammerne for sundhed, forplejning og kosten om bord. 7. Involvering af andre Projektet inddrager både rederier, skibe, fagpersoner og muligvis de maritime skoler, alt maritime aktiviteter efter hvad projektets kortlægning (fase1) viser. Projektet vil derudover involvere: a. Eksisterende netværk og samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter. b. Den årlige maritime konference MSSM (Maritime Sikkerhed Sundhed Miljø).
14 6. Empiriske aktiviteter Kortlægningen har budt på følgende empiriske aktiviteter: Interviews med to rederiers indkøbsafdelinger Interviews med fem rederiers HSEQ og/eller HR-afdelinger Interviews med to danske rederikontorer i Manila Fokusgruppe- og informantinterviews med 15 skibsførere af forskellige nationaliteter Fire fokusgruppeinterviews med i alt 18 filippinske kokke tilknyttet danske skibe Interviews med fire faglærte kokke (en polsk, tre danske) Virksomhedsbesøg og informantinterview med to leverandører Medsejlads og interview med 1 kok Åbent seminar i Danmark med 35 deltagere, som repræsenterer erhvervet bredt Åbent seminar i Manila med 20 deltagere, primært kokke Besøg, observationer og interviews med 3 crewing agencies i Manila Besøg, observationer og interviews med to uddannelsessteder i Manila Oplæg og dialog med 100 skibsførerstuderende (enkelte studerende under omskoling fra hovmestre til skibsførere) Et skibsbesøg på coaster Besøg og dialog hos Sømandskoneforeningen Manila, Filippinerne (SWAPI) To følgegruppemøder. I alt har projektgruppen talt med 48 informanter fra 10 forskellige danske rederier. Interviews er anonymiserede og repræsenterer ikke nødvendigvis rederiets officielle holdninger.
15 7. Proces og metode I Projekt NEPTUNE er kvalitative metoder anvendt til systematisk at samle empiri og generere viden. Projektgruppen er trådt ind i kortlægningsfasen med klarhed over egen forforståelse og har hele tiden været opmærksom på at forholde sig mest muligt objektiv. 7.1 Kortlægningsproces Generelt har vi oplevet en stor interesse for projektet, men pga. skibenes ofte uforudsigelige farter og projektets forholdsvise korte periode har vi justeret de empiriske aktiviteter undervejs for at fastholde en bred og repræsentativ kortlægning. De fleste interviews er foregået i land, og mange er blevet involveret via følgegruppe og seminarer. I den empiriske dataindsamling har vi fokuseret på udfordringer i Danmark og Manila. Brasilien og Østeuropa er også repræsenteret i empirien, og i fase 2 søger vi at prioritere involvering af østeuropæiske sejlende. Således søger Projekt NEPTUNE at afdække kostområdet ud fra en repræsentativitet, der afspejles i statistik over forskellige mønstrede nationaliteter på danske skibe. Ifølge en opgørelse fra Søfartsstyrelsen den 30. september 2011 fordeles de 10 bedst repræsenterede nationaliteter påmønstret danske skibe således 3 : Filippinerne 3,074 35.4 % Danmark 2,445 28.1 % Indien 871 10.0 % Polen 323 3.7 % Storbritannien 201 2.3 % Færøerne 180 2.1 % Brasilien 165 1.9 % Sverige 162 1.9 % Ukraine 148 1.7 % Letland 136 1.6 % 7.2. Empiriske målgrupper Da undersøgelsen er på brancheniveau, har vi måttet favne bredt, og for at have den rette præcision, har vi arbejdet med nøglepersonaer som grundlag for spørgeguides ved interviews. Denne metode har gjort det nemmere at målrette empiriindsamlingen ud fra informanternes kontekster. Det skal understreges, at personaerne ikke er dækkende for alle kokke og skibsførere om bord på danske skibe, men fungerer som et styringsredskab i tilrettelæggelsen af interviews. Vi har eksempelvis taget højde for informanternes uddannelse, forskellige nationaliteter om bord, farttype og skibstype i udarbejdelse af spørgeguides til interviews. 3 Tabellen omfatter alle skibe, der skal indberette mønstringer til Søfartsstyrelsen. Jf. Bekendtgørelse om indberetning af på- og afmønstring af søfarende til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger.
16 Ud over målgrupperne illustreret herunder har vi inddraget de maritime skoler og øvrige besætningsmedlemmer i det omfang, det har givet kortlægningsfasen værdi. Empiriske målgrupper: Kok HSEQ, DP person. HR Skibsfører Kostområdet Rederi Indkøbsafdelingen Leverandør I projektansøgning til Den Danske Maritime Fond beskrives målgrupperne således: Fælles for projektets målgrupper er at alle har en rolle i organisationen for at få den daglige drift på kostområdet til at lykkes. Samlet er målgruppen kompleks og udfordringerne er ikke mindre af, at der i projektet vælges en helhedsorienteret tilgang til problemstillingerne og at besætningerne er multikulturelle og derfor svære at få i tale. Men det er vigtigt for projektets kortlægning at få belyst de mange facetter for i udviklingsfasen at kunne tage fat på de rigtige problemstillinger, defineret i samspil med feltet. Dernæst at adressere problemstillingerne og kunne levere de rigtige løsninger. Målgruppen består af alle interessenter der har ansvar for: kost og proviant om bord, kvalitetssikringssystemer, personale, indkøb og driftsøkonomi. Kost og proviant om bord: Danske og udenlandske skibskokke, skibsførere og indkøbsansvarlige Kvalitetssikringssystemer: HSQE ansvarlig, DP ere og skibsførere Personale: HR afdelingen, purchasers, skibsførere
17 Driftsøkonomi: Indkøbsafdelingen, HR afdelingen og skibsførere Proviantlevering: Leverandører 8. Undersøgelsesresultater Nøgleudfordringer er skitseret i kap.3, Resume og i kap. 4 Toolbox. Her uddybes kortlægningens hovedkonklusioner i forlængelse af de tre parametre, der var opstillet i projektansøgningen som faktorer, der nu og fremover vil have indflydelse på de valg, der træffes inden for kost og sundhed om bord. Der er tale om et sundhedsmæssigt-, et lovmæssigt- og et økonomisk incitament. MLC 2006 Økonomisk incitament Sundhedsfremme 8.1 Lovmæssigt incitament Det lovmæssige incitament beskrives i projektansøgningen som: Ny lovgivning Maritime Labour Convention 2006, Reg. 3.2 Når kokken i kabyssen, uanset nationalitet, opfylder de gældende betingelser i STCW-konventionen 4 og fremadrettet de gældende krav i MLC og dansk lovgivning, kan han tage job som kok i den danske handelsflåde. Mens MLC er kendt af alle undersøgelsens rederikontorer, kniber det med viden om den kommende lovgivning blandt sejlende. Det gælder for skibsførere såvel som kokke. Uanset om vi taler med rederikontorer eller sejlende, rejses der tvivl om, hvilken indflydelse MLC kommer til at have. Det er problematisk, at kravene i MLC er relativt fri til fortolkning. Hvad menes der eksempelvis med competent authority, om den instans, som skal godkende et uddannelseskursus inden for praktisk madlavning m.m.? 4 THE INTERNATIONAL CONVENTION ON STANDARDS OF TRAINING, CERTIFICATION AND WATCHKEEPING FOR SEAFARERS, 1978, AS AMENDED. Søfartsstyrelsen, 2010.
18 Der er ingen nærmere beskrivelse af, hvilke standarder denne competent authority skal lægge til grund for sin kursusgodkendelse 5. Dette blev påtalt som et problem af en af de undervisere, vi talte med i Manila. I de vedtagne ændringer til den danske Lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC, står: ( ) Personer kan gøre tjeneste i foreskrevne stillinger som skibskok, hvis de [bl.a.] kan dokumentere ( ) en tilfredsstillende gennemførelse af en kokkeuddannelse med relevant indhold fra en anerkendt skole ( ). Her mangler der ligeledes nærmere definition af krav og standarder. På projektseminaret i København i november blev det efterlyst, at toolboxen tilgodeser MLC, og at SEAHEALTH hjælper med at operationalisere de krav, der bliver stillet i lovgivningen. Undervejs i projektforløbet kom de varslede danske bekendtgørelser i høring, og det er hensigten, at projektet i fase 2 tager udgangspunkt i at imødekomme disse og udvikle tools, der understøtter rederierne i deres implementering. Bl.a. kan SEAHEALTH allerede nu tilbyde en godkendt hygiejnecertifikatuddannelse. Det bliver et af kravene på skibe for alle kostansvarlige, som ikke har sønæringsbevis som skibskok iht. danske bekendtgørelser relateret til MLC 6. Desuden er der netop udviklet undervisningsmateriale og film om hygiejne og håndtering af kemikalier. Vi opfordrer de enkelte rederier til at udføre gapanalyser og iværksætte handlingsplaner for at imødekomme MLC. Gapanalysen bør efter, hvad denne kortlægning viser, inkludere fokus på: Dokumentation for intern audit/kontrol af hygiejne og vedligehold af faciliteter til madlavning og opbevaring. Dokumentation af kokkekvalifikationer i form af certifikater, der lever op til danske standarder (herunder hygiejnecertifikat for alle kostansvarlige uden sønæringsbevis som skibskok). Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord på et skib 7. Dokumentation af kost og proviant iht. mængde, ernæringsmæssig sammensætning, kvalitet og variation samt kulturelle og religiøse hensyn. Dokumentation for organisering af kabyssen så besætningen kan tilbydes varierede og ernæringsrigtige måltider tilberedt under hygiejniske forhold. 8.2 Økonomisk incitament Det økonomiske incitament beskrives i projektansøgningen som: Kostøkonomien om bord er stram, og det er ikke let at finde nemme løsninger til forbedringer, når det er vanskeligt at tilføre flere midler til kostområdet Budget og kostøkonomi fylder meget i denne kortlægning. Danske og udenlandske kokke i kortlægningen udtrykker frustration over at skulle drive kabyssen med et stramt budget uden at have det fulde overblik over alle processerne ved proviantering. Leverandører giver udtryk for, at det er dyrere at købe ind til en dansk end til en udenlandsk besætning, og at rederierne får den kvalitet, de er villige til at betale for. 5 MLC 2006, Title 3 Regulation 3.2, Standard A3.2, punkt 4. 6 Iht. Bekendtgørelse om hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib (høringsforslag). 7 Iht. stk. 4 i de vedtagne ændringer til den danske Lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC.
19 Indkøbsafdelingerne fortæller, at det er svært at gennemskue, hvad de reelt får for pengene af leverandørerne, og at det ofte er for bekosteligt at klage og returnere varer. Vi har samtidig set tegn på, at det ikke nødvendigvis behøver at betyde store forhøjelser af kostbudgettet at forbedre sundheden om bord. Sundhedstilstanden og trivslen bliver til i et samspil mellem kompetencer, holdninger og rammer, og her spiller kostbudgettet naturligvis ind. Men det står ikke alene. Prioriteres kompetencer og ressourcer i kabyssen, vil det formentlig vise sig positivt ved at frigive tid til skibsføreren, som kan uddelegere mere af kabysadministrationen til kokken. Samtidig vil kokken med øgede kompetencer være bedre i stand til at udnytte råvarerne og undgå spild. Flere af kortlægningens kokke mener, at leverandører og cateringfirmaer aktivt skal gøre en indsats for at være med til at løfte kosten kvalitetsmæssigt. Men dette kan kun ske i samspil med rederierne, som skal have en føling med, hvor meget de kan presse leverandørerne, uden at det går ud over fødevarekvaliteten i sådan en grad, at madspildet øges, trivslen daler og fødevaresikkerheden kompromitteres. Generelt ser det ud til, at mindre skibe, samt skibe i specialbranchen har lidt mere luft i kostbudgettet, end de øvrige skibe. 8.3 Sundhedsmæssigt incitament Det sundhedsmæssige incitament beskrives i projektansøgningen som: Rederierne har et ansvar for de søfarendes arbejdsvilkår og trivsel, lige som den individuelle søfarende har et ansvar for sit eget helbred inden for de rammer, der er til rådighed Hverken kok, skibsfører eller rederi kan bestemme hvad og hvor meget den enkelte søfarende putter i munden, men ikke desto mindre spiller alle tre ind på de rammer, den søfarende lever i om bord. Rederiet går forrest Kortlægningen viser, at der mange steder er vilje til at prioritere en sundere levevis, men at et større ryk i en sundere retning kun kan ske, hvis rederiet går forrest og opstiller rammer på papir og i praksis. Rederier bør tage stilling til, hvordan de prioriterer sundhed og trivsel om bord, og så skal prioriteringen stadfæstes i en retningsgivende politik. Desuden skal rederiets holdning afspejles i de reelle muligheder og rammer og ressourcer, kok, skibsfører og sejlende har. Der skal tages højde for sundhed og trivsel kompetencemæssigt, i krav til leverandører og i rekruttering af medarbejdere, hvor holdning til sundhed og trivsel som en naturlig del af en effektiv og fornuftig forretning er vigtig. Medarbejdere bør desuden blive inddraget struktureret i udvikling og forankring af et sundhedsløft. Vi er nogle steder stødt på en modstand mod forandring, hvilket tilsyneladende især præger den ældre generation af søfarende. Rederiets synlige opbakning til sundhedsinitiativer kan være med til at bearbejde denne modstand, som grundlæggende hænger sammen med, at måltider om bord fylder meget i det sociale og trivselsmæssige aspekt og er koblet til mange personlige følelser. Et af følgegruppens medlemmer forklarede: Sukker, salt og fedt giver en umiddelbar lykkefølelse, og det kan opleves som ekstra vigtigt om bord, når nu andre goder ikke er mulige om bord. Dobbelt besparelse giver bagslag Kortlægningen tydeliggør en konflikt mellem på den ene side besparelse på uddannelser, kompetencer, ressourcer og lønbudget i kabyssen og på den anden side beskæring af kostbudget og dermed kvaliteten af
20 proviant. Denne dobbelte besparelsesprioritering betyder dels, at skibsføreren involveres i højere og højere grad og bruger flere arbejdstimer på proviantering og administration af kabyssen. Og dels betyder det, at kokkene ikke formår at udnytte råvarerne optimalt, hvilket resulterer i spild, og at besætningen finder maden ensformig. Hygiejneproblemer er der også risiko for, idet kokken måske ikke har forudsætninger for at holde hygiejnestandarder. Hygiejneproblemerne er en risiko for besætningens helbred, ligesom de kan få alvorlige konsekvenser for rederiet ved en PSC inspektion. Skibsførers ændrede rolle Skibsførerens rolle har over tid ændret sig fra have fokus på at føre eller sejle et skib til at skulle lede et skib. Denne udvikling omfatter et helt andet perspektiv på ledelsesopgaven, hvor skibsføreren har det overordnede ansvar for alle skibets processer og medarbejdere, herunder udvikling, trivsel, sikkerhed og sundhed. Empirien har budt på en del skibsførere, som er frustrerede over denne udvikling, idet betydningen af skibsførerens udvidede rolle og ansvar ikke opleves at have været italesat af rederier eller uddannelsessteder. 8.4 Lovkrav, økonomi og sundhedsfremme hænger sammen Hvordan lovkrav, økonomi og sundhedsfremme går hånd i hånd, ser vi bl.a. ved, at kvaliteten af forplejningen flere steder er reduceret (grundet besparelse på proviantering, kompetencer m.m.) i sådan et omfang, at det influerer på flere områder af trivsel, performance og sikkerhed. På baggrund af undersøgelsen kan vi pege på, at: Sundhedsniveau påvirker trivsel og effektivitet om bord. Besætningsmedlemmer med bevægelseshæmmende overvægt eller livstilssygdomme udgør ifølge flere af undersøgelsens informanter en sikkerhedsrisiko i akutte nødsituationer. Ved lav hygiejnestandard er der akut fare for besætningens helbred, og en PSC vil kunne komme med anmærkninger. Prioriteres sundhed bevidst i et rederi, vil det højne sundheden og sandsynligvis også trivslen og fastholdelse af medarbejdere. Det vil også kunne anvendes til branding af rederiet i som led i CSRarbejdet. Fødevarespild kan minimeres ved at opruste kompetencer i kabyssen og finde den rette balance mellem forventninger, kvalitet og budget. Alle ovennævnte faktorer formodes at påvirke bundlinjen i større eller mindre grad, hvorfor et økonomisk incitament til at prioritere sundhed er underforstået.
21 9. Fase 2, orientering og handlingsplan I fase 2 udvikles de redskaber, som projekt- og følgegruppe peger på på baggrund af den empiriske kortlægning. Fase 2 strækker sig over 12 måneder, og kommer på nogle områder til at lappe ind over fase 3, som fokuserer på implementering af redskaberne. Et tidsestimat for udvikling af toolbox ser således ud: 2012 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sundheds- og evt. kostpolitik Management system Inspirationskatalog Train the trainer temadage Kursusprogram Undervisningsmateriale og temadag Krav og feedback til leverandører Guideline til håndtering af proviant Udvikling af toolboxen kræver aktiviteter, som mange steder hænger sammen på tværs af redskaber. Eksempelvis inddrages sejlende, rederier, leverandører og øvrige aktører flere steder for fortsat for at sikre relevans og forankring i erhvervet. Hvor det giver mening, indgår samme brugergruppe i udviklingen af flere redskaber. Aktiviteter i fase 2 Planlægning, kommunikation og koordinering. Milepæls- og kommunikationsplaner udvikles og opdateres løbende. 2 3 følgegruppemøder Følgegruppen består af personer, som repræsenterer forskellige funktioner i organisationen (HSEQ, DP, skibsfører, indkøber, kok, underviser og leverandør m.fl.). Formålet med følgegruppen er at sikre relevans og anvendelighed af projektets indsatser. Oprettelse af 2 3 brugergrupper Dialog med 2 maritime skoler (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 2 4 rederier (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 5 10 skibsførere (evt. som led i brugergrupper) Brugergrupper indgår i udvikling af redskaber i toolboxen i de sammenhænge, hvor det giver værdi for produktet, fx i udviklingen af managementsystem og sundhedspolitik. De sammensættes af interessenter og aktører efter relevans. Som element i toolboxen indgår undervisningsmateriale og temadage om sundhed for studerende. Dette udvikles i samarbejde med maritime skoler. Inddragelse af rederier i bl.a. udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, model for krav og feedback til leverandører, udvikling af indhold i managementsystem m.m. Inddragelse af skibsførere bl.a. i udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, udvikling af managementsystem m.m.
22 Inddragelse af 5 10 kokke (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 2 leverandører (evt. som led i brugergrupper) Dialog med 2 udenlandske uddannelsessteder Indsamling af 50 100 opskrift- og menuforslag fra kokke. Etablering af samarbejde med ekstern teknisk leverandør 2 medsejladser (el. skibsbesøg) Inddragelse af faglærte og ikke-faglærte kokke i bl.a. udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, udvikling af managementsystem m.m. Inddragelse af leverandører bl.a. i udviklingen af model for krav og feedback til leverandører. Projektgruppen stræber efter at involvere mindst 1 udenlandsk leverandør. 2 udenlandske uddannelsessteder for kokke kontaktes mhp. at undersøge mulighed for samarbejde. SEAHEALTH vil tilbyde inspiration og træning af udenlandske undervisere i danske hygiejne- og kokkestandarder. Uddannelsesstederne kan fx være i Filippinerne eller i Polen. Som fundament til inspirationskatalog og for at fastholde fokus på inspiration og motivation indsamles opskrifter fra skibskokke. Udvalgte opskrifter energiberegnes og indgår i et samlet inspirationskatalog faciliteret af SEAHEALTH. I forbindelse med udvikling af managementsystem iht. toolbox konsulteres en eller flere eksterne tekniske leverandører i forbindelse med valg af teknisk platform og teknisk udvikling. Kvalitetssikring af værktøjers relevans og anvendelighed i skibsmiljø.
23 10. Følgegruppens kommentarer og indstilling undervejs Et af kriterierne fra Den Danske Maritime Fond er, at projektet bliver fulgt af en følgegruppe, som repræsenterer erhvervet bredt, og især består af praktikere fra skibene. Derfor har projektgruppen sammensat en gruppe af engagerede og fagligt kompetente fagfolk og repræsentanter fra skibe og rederier og øvrige målgrupper 8. Alle personer i følgegruppen har i deres daglige arbejde indflydelse på sundheds-, kost- og kompetenceområdet. Følgegruppen består primært af danske repræsentanter, men undervejs har gruppen fået følgeskab af bl.a. en filippinsk Training Manager. Følgegruppen har på møderne delt deres viden og udvekslet holdninger og erfaringer med projektgruppen. Ligeledes har gruppen budt ind med forslag og input til projektets problemstillinger, nøgleresultater, tools osv. Følgegruppen har været med til at sikre, at projektet møder erhvervets behov, og at tools, der udvikles i fase 2, er relevante for både rederier og søfarende. I fase 1 har der været to møder og en skriftlig høring om resume af kortlægning samt toolbox. Det er ikke nødvendigvis hensigten, at der i følgegruppen skal opnås konsensus om alle problemstillinger, men derimod at der opnås en fælles indsigt i, hvad der rører sig på kostområdet, og at væsentlige elementer bliver belyst, samt at projektets toolbox lever op til erhvervets forventninger i bred forstand. Følgegruppen har haft mulighed for at tilkendegive holdninger og accept af projektets beslutninger til projektgruppen ved overgang til projektets fase 2, udvikling af toolbox. Referater af følgegruppemøder er vedlagt som rapportbilag 3. Her følger en kort beskrivelse af emnerne, som blev drøftet ved hhv. første og andet følgegruppemøde. 10.1 Første følgegruppemøde På første følgegruppemøde d. 27.09.11 deltog i alt 9 medlemmer, hvoraf der var en overvægt at faglærte kokke/hovmestre fra forskellige skibstyper og farter. Følgegruppedeltagerne kom med forskellige forventninger til projektet. Omdrejningspunktet på det første møde var bl.a. MLC, krav til kompetencer, og om der er behov for værktøjer til at omsætte lovkravene. Kostens kvalitet, planlægning, forskellige kulturelle præferencer og minimering af spild blev ligeledes diskuteret. Uddannelse af skibsførere samt sundhedsledelse og ansvar for sundhed og kost til søs blev også diskuteret. Leverandørernes rolle samt kvalitet og håndtering af proviant er, sammen med uddannelsesniveau af udenlandske kokke, et stort emne. 10.2 Andet følgegruppemøde På følgegruppemødet d. 2.12.11 deltog 6 følgegruppemedlemmer med forskellig baggrund inden for søfartserhvervet. Projektgruppen præsenterede resultater fra empiriske data fra Manila og seminar i Danmark ud fra et økonomisk, strukturelt, organisatorisk, holdnings- og adfærdsmæssigt perspektiv. Det blev forklaret, hvordan projektgruppen har arbejdet med segmenterede målgrupper og tilpasset designet af interviews og empiriindsamling for at operationalisere projektets brede brancheperspektiv. 8 Jf. rapportbilag 2 om følgegruppens sammensætning og kommissorium.
24 Kommentarer til de foreløbige resultater var, at det er problematisk, at MLC er uklar i sin beskrivelse, og at det er uigennemskueligt, hvilke krav der stilles til kokkenes certifikater og kompetencer. Et følgegruppemedlem påpegede, at hvis kokkenes lønniveau stiger, går det ud over konkurrenceevnen. Der blev diskuteret, om det ville give mening at forme et internationalt madrepertoire. En kommentar gik på, at det er vanskeligt at omtale sundhed over for mange af de sejlende, som forbinder sund mad med kedelig mad. Derimod er det en god ide at koble sundhed og sikkerhed og tydeliggøre den virkning, sundhedstilstanden har på sikkerhed. Fatigue er et godt eksempel herpå en sundere kost gør kroppen bedre i stand til at håndtere afbrudt søvn. Sundhedsbeviser blev også diskuteret, nemlig at der er nye guidelines for sundhedsbeviser på vej, som gør, at lægen kan indstille sejlende til en fysisk test, hvis vedkommende har tilstrækkeligt mange faktorer, der tynger sundheden. Følgegruppen støttede op om de foreløbige resultater og oplæg til håndtering af rapport. 10.3 Høring om resume af kortlægning samt toolbox Det viste sig, at en del af følgegruppemedlemmerne var ude at sejle ved afslutningen af kortlægningsfasen. Så på grund af manglende tilmelding fra følgegruppen blev tredje følgegruppemøde erstattet med en skriftlig høring af Projekt NEPTUNEs toolbox og resume. Materialet blev sendt ud til følgegruppen på mail, og der kom 8 tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne omhandlede primært resumeet med udfordringer, konsekvenser og anbefalinger. Toolboxen fik færre bemærkninger, hvilket muligvis skyldes, at den har været præsenteret for følgegruppen i en tidligere form ved følgegruppemødet i december. Alt i alt var det gode og konstruktive kommentarer, som projektgruppen tog til efterretning. Undersøgelsesresultaterne er bygget på empiri, hvorfor følgegruppens kommentarer ikke har påvirket udfaldet af undersøgelsen eller essensen af de anbefalinger, projektgruppen har opstillet. Høringssvarene har primært bidraget med pejlinger til projektgruppen på konkretisering af anbefalinger. Alt i alt har samarbejdet med følgegruppen givet en konstruktiv debat og dialog med stor værdi for projektet. Følgegruppedeltagere har udtrykt, at det har været nogle spændende diskussioner, og at det har givet værdi indbyrdes at få indblik i, hvad andre rederier og skibe arbejder med på området.