Den 16. april 2008 blev i sag nr. 71/2006-R B ApS C ApS D ApS E ApS F ApS G ApS H ApS og I mod Registreret revisor A afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 2. november 2006 har advokat L på vegne af dels en række selskaber, B ApS, C ApS, D ApS, E ApS, F ApS, G ApS samt H ApS, dels I klaget over registreret revisor A. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede har været beskikket som registreret revisor siden den 2. april 1993. Klagen angår forsinkelse med færdiggørelse af regnskaber samt udøvelse af uberettiget tilbageholdsret. Sagens omstændigheder: 1
I driver dels restaurationsvirksomhed med natklubber og barer, dels virksomhed med investering i ejendomme og værdipapirer. Disse aktiviteter udøves i selskabsform. I og hans selskaber er klagerne i sagen. Selskaberne administreres af ham selv bistået af hustruen, J, og nogle få medarbejdere. Indklagede har siden 1983 fungeret som revisor for I og selskaberne. Den 30. november 2005 udløb fristen for rettidig indlevering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af årsrapporterne 2004/5 for følgende tre selskaber B ApS ( B ApS ), D ApS ( D ApS ) samt G ApS ( G ApS ). I den anledning sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 20. oktober 2005 en påmindelse om fristens udløb til direktionen for det sidstnævnte selskab og orienterede om, at oversiddelse af fristen kunne føre til selskabets tvangsopløsning. Herpå blev med forskellig håndskrift tilføjet: A Dette er vel noget du har styr på ikke?? Jo Det er en standardskrivelse Efter fristens udløb sendte indklagede følgende e-mail til en af medarbejderne i administrationen af selskaberne: Hej K Kunne du ikke sørge for, at jeg får bilag op på følgende og jeg kan så færdiggøre regnskaberne: B ApS bilag 1.7.04 30.06.05 G ApS 1.7.04 30.06.05 D ApS 1.7.04 30.06.05 2
Ved en skrivelse af 28. december 2005 anmodede indklagede to af selskabernes bankforbindelse om at få tilsendt en oversigt over selskabernes værdipapirdepoter. Den 6. januar 2006 betalte klageren I et beløb på 350.000 kr. til indklagede som afdrag på dennes forfaldne honorartilgodehavende, idet I samtidig i skrivelsen opgjorde det resterende ubetalte tilgodehavende til 500.000 kr. Da årsrapporterne for de pågældende tre selskaber ikke var modtaget, anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 6. februar 2006 Sø- og Handelsretten om at tvangsopløse selskaberne. Ved skrivelse af 1. marts 2006 rykkede advokat L på klagernes vegne indklagede for de tre årsrapporter. Advokaten anførte, at selskaberne nu var bragt i en vanskelig situation under hensyn til, at de formentlig ikke længere opfyldte mindstekravene til egenkapitalen, og forbeholdt sig at rejse erstatningskrav. Indklagede har under sagen fremlagt en række arbejdspapirer bestående i posteringsoversigter, kontoudskrifter, kontoafstemninger o. lign., der alle ifølge tidsstemplingen fremtræder som fremsendt til indklagede med telefax efter den 30. november 2005, hvor fristen for årsrapporternes indgivelse udløb. Årsrapporterne for 2004/5 for de tre selskaber forelå den 29. marts 2006, hvor de alle blev forsynet med indklagedes revisionspåtegning og godkendt på en generalforsamling. Den følgende dag blev de overbragt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af advokat L med anmodning om genoptagelse. Advokat L varslede ved skrivelse af 6. april 2006 til indklagede et erstatningskrav og fremsatte ved skrivelse af 19. juli 2006 krav om betaling af i alt 12.869.515 kr. i erstatning og tilbagebetaling af honorar. Endvidere antog klagerne en ny revisor. Indklagede har opgjort et udestående honorartilgodehavende hos klagerne på i alt 683.765,59 kr. pr. 17. august 2006. 3
Som nævnt blev klagen indgivet ved advokat Ls skrivelse af 2. november 2006. Den 10. november 2006 skrev indklagede således til klagerne: fremsendes hermed kopi af de seneste regnskaber og selvangivelser for følgende: D ApS E ApS C ApS F ApS G ApS H ApS B ApS I Advokat M skrev på indklagedes vegne således til advokat L ved skrivelse af 16. november 2006: Min klient vil kun udlevere materiale, der tilhører Deres klienter, dvs. originalbilag Indklagede fremsendte ved skrivelse af 20. november 2006 en lang række originale dokumenter til advokat L, hvoraf de seneste angik 2005 og 2006, og tilføjede, at yderligere materiale fra gamle arkiver ville følge efter. Ved skrivelse af 24. november 2006 til advokat L meddelte indklagede: Hoslagt fremsendes diverse resterende materialer i original format som følgende: Det fremgik, at listen var på 3 sider og omfattede nærmere specificeret materiale, der bl.a. vedrørte årene 2001 2004. 4
Årsrapporterne for det følgende regnskabsår 2005/06 for de tre tidligere nævnte selskaber - B ApS, D ApS samt G ApS forelå herefter den 30. november 2006, hvor de alle blev påtegnet af klagernes nye revisor og godkendt på en generalforsamling. Klagen: Klagen vedrører følgende to forhold: 1. Indklagede indsendte ikke årsrapporterne for regnskabsåret 2004/05 for selskaberne B ApS, D ApS samt G ApS rettidigt, hvilket medførte, at selskaberne blev begæret tvangsopløst. 2. Indklagede har ikke har udleveret regnskabsmateriale m.v. til klagernes nye revisor og har i øvrigt ikke besvaret dennes henvendelser. Parternes synspunkter: Klagerne har om klagepunkt 1 anført, at indklagede som led i sit opdrag havde til opgave at sørge for rettidig indlevering af årsrapporterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På trods af, at hun var i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde og indlevere årsrapporterne for regnskabsåret 2004/05, forsømte hun at gøre dette for så vidt angik de tre selskaber. Som en konsekvens af, at selskaberne blev taget under tvangsopløsning, var det nødvendigt at retablere kapitalen, der på det tidspunkt var tabt. Dette medførte blandt andet begrænsninger i selskabernes mulighed for underskudsfremførsel. Indklagede har ved at undlade at indsende årsrapporterne rettidigt handlet ansvarspådragende og i strid med god revisorskik. 5
Klagerne har om klagepunkt 2 anført, at der blev truffet beslutning om udskiftning af revisor, efter at selskabernes ledelse havde konstateret, at indklagede havde glemt at indsende årsrapporterne rettidigt. I den forbindelse har såvel selskabernes ledelse som den tiltrædende revisor rettet henvendelse til indklagede og anmodet om at få udleveret det regnskabsmateriale, herunder kassekladder, bogføringsdokumenter, originale regnskabsbilag m.v., som indklagede var i besiddelse af. Dette har indklagede ikke ønsket at efterkomme. Det må nok antages, at den reelle baggrund for indklagedes undladelse af at udlevere oplysningerne var, at indklagede mener at have et salærtilgodehavende hos selskaberne. Ud over at der for en del af materialets vedkommende ikke er konneksitet med det påståede salærtilgodehavende - idet materialet vedrører tidligere afsluttede arbejder, som der er sket betaling for, hvorfor indklagede allerede af denne grund ikke kan udøve tilbageholdsret - har indklagede som fratrædende revisor en ubetinget pligt til at udlevere materiale til den tiltrædende revisor. Denne pligt gælder i særdeleshed for det materiale, som selskaberne skal bruge i forbindelse med dokumentation over for myndigheder. Selskaberne driver restaurationsvirksomhed og forlystelser i København og har derfor løbende brug for dokumentationsmateriale til f.eks. bevillingsmyndighederne. Indklagede har tilbagevist klagen som ubegrundet og har om klagepunkt 1 anført, at pligten til at aflægge regnskab påhviler et selskabs ledelse, ikke revisor. En forudsætning for at kunne kritisere indklagede er derfor, at selskabernes ledelse har gjort det muligt for revisor at udarbejde årsrapporterne rettidigt, herunder ved at levere den nødvendige dokumentation og være til rådighed for revisionen. Det bestrides, at det var muligt for indklagede at færdiggøre årsrapporterne rettidigt. Indklagede var fuldt ud opmærksom på fristens udløb den 30. november 2005. Hun påpegede dette over for ledelsen og rykkede både telefonisk og på møder for materialet, ligesom hun var nødsaget til selv at kontakte selskabernes bankforbindelser for at få tilsendt de nødvendige oplysninger. I det hele taget vanskeliggjordes hendes opgave som revisor af, at hverken I, dennes ægtefælle J eller den snævre personkreds, som i øvrigt forestod administrationen, havde nogen regnskabsmæssig baggrund for at håndtere de mange posteringer og problemstillinger, som driften af de pågældende virksomheder krævede. Derfor har indklagede i vidt omfang fungeret som "tilkaldevagt" og løbende måttet besvare spørgsmål og rette fejl. Administrationen af selskaberne 6
var uorganiseret, og det har altid været yderst problematisk at få færdiggjort regnskaber m.v. rettidigt. Tilsvarende har administrationen været præget af, at visse dispositioner kun måtte foretages af ægtefællen eller skulle godkendes af hende. Dette medførte, at arbejdet ikke blev gjort, hvis J ikke var til stede, og hendes helt eller delvise fravær på grund af sygdom medførte yderligere forsinkelser. En særlig problemstilling bestod i en omfattende handel med aktier, der fandt sted i selskabet G ApS. Transaktionerne var ikke bogført korrekt, og der forestod et større arbejde med at få dette opgjort korrekt. Overskridelsen af fristen for indsendelse af årsrapporterne for de tre selskaber må således tilskrives en række forhold, som indklagede ikke var ansvarlig for, med Js sygefravær og den manglende fremskaffelse af den fornødne dokumentation som de væsentligste. Indklagede har om klagepunkt 2 principalt anført, at klagen på dette punkt skal afvises. Til støtte herfor har indklagede henvist til, at disciplinærnævnets kompetence efter revisorloven er begrænset til revisors funktion som offentlighedens tillidsrepræsentant, dvs. revisors afgivelse af erklæringer. Hvorvidt revisor er berettiget til at tilbageholde materiale, der tilhører en klient eller ej, og hvor hurtigt et sådant materiale i givet fald skal udleveres, er derfor ikke spørgsmål, som kan eller skal vurderes af nævnet. Subsidiært - for det tilfælde, at nævnet måtte have kompetence til at tage spørgsmålet om udøvelse af tilbageholdsret under påkendelse har indklagede anført, at klagen er uberettiget. Der gælder efter dansk ret en almindelig adgang til at udøve tilbageholdsret, herunder over bogførings- og regnskabsmateriale. Når materialet ikke er nødvendigt for udarbejdelse af årsrapport eller iagttagelse af lovgivningskrav i øvrigt, er der ingen begrænsninger i adgangen til at udøve tilbageholdsret, forudsat den fornødne konneksitet er til stede. Indklagedes forfaldne tilgodehavende hos klagerne er og var betydeligt. Der var indgået forskellige aftaler om afviklingen af denne gæld, senest den 6. januar 2006, men ingen af disse var blevet overholdt. Hun har været berettiget til at tilbageholde det omtalte materiale i det skete omfang, men i øvrigt er det materiale, der tilhørte klagerne, nu blevet udleveret. Som det fremgik af hendes brev af 10. november 2006, udleverede hun denne og de følgende dage diverse materiale. Selskabernes årsrapporter for 2005/06 blev godkendt på generalforsamlingen den 30. november 2006, og det må 7
derfor konstateres, at klagerne og deres nye revisor har haft den fornødne tid til at udarbejde disse regnskaber. Det bestrides, at indklagede har ligget inde med materiale, som ligefrem ville have forhindret udarbejdelsen af de pågældende årsrapporter. Det er muligt, at arbejdet hermed ville have været enklere, dersom materialet var udleveret tidligere, men det betager ikke tilbageholdsretten dens retmæssighed. Klagen er derfor uberettiget. Disciplinærnævnets begrundelse og resultat: Ad klagepunkt 1: Fristen for rettidig indgivelse af årsrapporterne 2004/05 udløb den 30. november 2005, men de blev først afleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 30. marts 2006. Pligten til at sørge for rettidig indgivelse påhviler ledelsen i selskaberne. Det må lægges til grund, at ledelsen havde overladt det til indklagede som revisor at forestå ikke blot revisionen, men også udarbejdelsen af de pågældende regnskaber. For at revisor i et sådant tilfælde skal kunne drages disciplinærmæssigt til ansvar for, at regnskaberne ikke forelå i tide, må det fordres, at ledelsen har godtgjort, at den ved i god tid at forsyne revisor med de nødvendige oplysninger har sat denne i stand til at afslutte opgaven inden fristens udløb. Efter det foreliggende finder nævnet, at klagerne ikke har godtgjort, at forsinkelsen måtte tilskrives revisors forhold. Nævnet frifinder derfor indklagede for den under dette klagepunkt rejste klage. Ad klagepunkt 2: Nævnets saglige kompetence er begrænset til erklæringsafgivelse, jf. revisorlovens 19, stk. 3, jf. 1, stk. 2. Efter revisorlovens forarbejder må nævnets kompetence anses for at omfatte hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring (jf. Betænkning 1411/2002 om Revisorlovgivningen s. 66). På denne baggrund og i overensstemmelse med fast nævnspraksis under den tidligere revisorlovgivning finder nævnet, at nævnet fortsat kan påkende, om revisors tilbageholdelse af materiale er forenelig med god revisorskik, dog nu under forudsætning af, at tilbageholdsretten udøves for at fremtvinge betaling af 8
en honorarfordring, der vedrører erklæringsarbejde, og at det sker i tidsmæssig sammenhæng med afslutningen af det pågældende erklæringsarbejde. I det foreliggende tilfælde må det lægges til grund, at indklagede havde været revisor for klagerne, I og hans 7 selskaber, siden 1983. Nævnet må gå ud fra, at regnskaberne for de 4 af selskaberne, der ikke er omfattet af klagepunkt 1, forelå rettidigt i 2005 fra indklagedes side. Endvidere må det efter indholdet af Is skrivelse af 6. januar 2006 lægges til grund, at indklagedes ubetalte tilgodehavende da androg i hvert fald ca. 500.000 kr. Indklagede har senere efter færdiggørelsen af de resterende 3 selskabers regnskaber - opgjort sit ubetalte tilgodehavende pr. 17. august 2006 til ca. 683.000 kr. Selv om det ikke er oplyst, hvilke regnskabsår og selskaber dette krav vedrørte, må det herefter antages, at det forfaldne tilgodehavende, som indklagede ved revisorskiftet i 2006 ville fremtvinge betaling af ved at udøve tilbageholdsret, ikke blot var gammel gæld, men også i ikke uvæsentlig udstrækning udsprang af indklagedes seneste erklæringsarbejde for klagerne. Herefter finder nævnet at kunne tage under påkendelse, om indklagedes tilbageholdelse af materiale var forenelig med god revisorskik. Nævnet kan derfor ikke tage indklagedes påstand om afvisning til følge. Klagen er modtaget den 3. november 2006. Det må lægges til grund som ubestridt, at indklagede på dette tidspunkt tilbageholdt originalt materiale, der tilhørte klagerne. Efter det oplyste om karakteren af det tilbageholdte var der i alt væsentligt tale om historisk materiale, der ikke var nødvendigt for, at klagerne og den nye revisor kunne færdiggøre de aktuelle regnskaber. Hertil kommer, at indklagede straks efter klagens indgivelse udleverede alt originalt regnskabsmateriale tilhørende klagerne som nærmere anført i indklagedes skrivelser af 10., 20. og 24. november 2006, og at klagerne derpå var i stand til at aflægge de aktuelle regnskaber for 2005/06 uden forsinkelse. Under disse omstændigheder findes indklagede ikke at have optrådt i strid med god revisorskik i forbindelse med klagernes henvendelser om udlevering af det pågældende materiale, og indklagede frifindes derfor ligeledes for den under dette klagepunkt rejste klage. Som følge heraf frifindes indklagede i det hele. 9
T h i b e s t e m m e s : Indklagede registreret revisor A frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer 12, stk. 3. Taber Rasmussen 10