Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

Relaterede dokumenter
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Fra tværfagligt team til distriktsteam

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Næstved Kommune. Team Holsted

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Sammenhængende Børnepolitik

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen

Folkeskolerne i Struer kommune

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed 2016

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

Fælles Indsats status maj 2019

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Brobygger i en tidlig tværfaglig indsats socialrådgivere på skoler

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien. Baggrundsnotat

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Trivsel og inklusion på Holmeå Børnecenter 1

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Den fremskudte indsats i Haderslev Kommune

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet.

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

En fælles forståelsesramme om børn og unge

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen).

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Vejledning til Dialogmøde.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

ÅRSRAPPORTER Dato

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Det Tværfaglige Småbørnsteam

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Skabelon for standard for sagsbehandling

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014.

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Samarbejdsaftaler mellem dagtilbud og PPR

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Hvordan sparer man 45 mio. kr. på specialundervisning og det børnesocialeområde med skindet på næsen?

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Visitationsprocedure på skoleområdet

Resume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Den Tværfaglige Model Den Tværfaglige Model i praksis

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Ydelse Målgruppe Ydelsens indhold Omfang/varighed Ansvarligt center Inkluderende pædagogisk indsats i dagtilbud og skoler

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Værd at vide om Center for Børn & Familier

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Sammenhængende børnepolitik

Transkript:

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 1

Nordfyns Kommune 29.446 indbyggere pr. 1.10.2017 Sammenlægning af Søndersø, Bogense og Otterup Kommuner 6 skoledistrikter Ujævn socio-demografisk profil Faldende børnetal Forsøger at tiltrække ressourcestærke familier med billige byggegrunde og attraktiv natur Vandkantskommune SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 2

SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 3

SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 4

Nordfyns-modellen tidlig indsats Grundlaget for det sociale arbejde og den tidlige forebyggende indsats er, at vi samarbejder på tværs af faggrupper og sikrer medinddragelse af familierne, således at vi samskaber løsninger på problemerne. Den tidlige indsats er afgørende for at forebygge at tegn på manglende trivsel udvikler sig til mistrivsel hos børn og unge. Det tværfaglige samarbejde mellem fagpersoner fra PPR, skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, familiehuset og myndighedssocialrådgivere foregår fortrinsvist via distriktsteam. SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 5

Distriktsteamet Der er oprettet distriktsteam på kommunens 6 distriktsskoler, hvor fagpersonerne mødes minimum 1 gang ugentligt. Fysisk placering er på skolerne, hvor der er indrettet arbejdspladser til teamets medlemmer, samt reserveret mødelokale. Møderne bruges til faglig sparring og konsultativ bistand til fx lærere og pædagoger. Endvidere afholdes der netværksmøder, hvor konkrete sager drøftes. Disse møder er udover teamet med deltagelse af forældrene og evt. barnet/den unge. SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 6

Det målrettede distriktsteammøde Når konkrete sager drøftes i distriktsteamet, foregår det via skriftlig indstilling fra fagperson det kan fx være en klasselærer, som er bekymret for et barns trivsel. Indstillingen gennemgås med forældre og underskrives. Der afsættes tid til mødet, som praktisk afholdes på skolen, med deltagelse af hele distriktsteamet PPRpsykolog, sundhedsplejerske, familiekonsulent, dagtilbudsleder, ergoterapeut, logopæd, skoleleder og socialrådgiver. Andre fagpersoner kan indkaldes ad hoc. Forældrene deltager obligatorisk børn og unge tilbydes deltagelse. SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 7

Dagsorden til mødet Til de målrettede distriktsteammøder benyttes følgende dagsorden: Bekymringer for barnet Barnets ressourcer/udvikling Ønsker for barnet/familien Konkrete aftaler Familiekonsulenten er fast mødeleder. Formålet med mødet er, at alle både fagpersoner og familien byder ind med refleksioner, spørgsmål, forslag til løsninger og konkrete tiltag. Indgåede aftaler skal være konkrete og realistiske. SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 8

Hvilke aftaler kan indgås på et distriktsteammøde? 11, stk. 3 SEL forløb i Familiehuset herunder åben rådgivning og evidensbaserede forløb ( DUÅ, ART, KIFF, osv.) Konsultativ bistand fra PPR-psykolog Konkrete aftaler mellem skole/dagtilbud og hjem Opfølgning fra ergoterapeut/logopæd Indsats fra sundhedsplejen, fx Holbækforløb Indsats fra fysioterapeut eller distriktspædagog, fx Marte Meo Opstart af børnesag herunder børnefaglig undersøgelse, jf. 50 SEL SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 9

Fordele og ulemper Fordele: Hurtig indsats i familierne Tværfaglig sparring sikrer flere perspektiver og løsningsmodeller til problemstillingen Underretninger kan forebygges, da vi kommer ind i familierne tidligere Mindre indgribende for familierne Tæt relation mellem fagpersoner i distriktet kendskab giver venskab Empowerment familien opfordres, støttes og motiveres til at tage ansvar for forandring og udvikling SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 10

Fordele og ulemper Ulemper: Fokus på lovmedholdelighed tavshedspligten kan komme på en prøve, når sager skal drøftes anonymt Det kan virke overvældende for forældre og barn at deltage i et netværksmøde med mange deltagere I perioder med mange sager, kan der forekomme ventetid Selve organiseringen er tidskrævende i en hverdag, hvor man som socialrådgiver i forvejen er under tidsog arbejdspres Balancen mellem myndighed og ligeværdig samarbejdspartner kan være vanskelig SOCIALRÅDGIVERDAGE 2017 SIDE 11