Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81 E-mail: Sbr@adm.aau.dk Dato: 25-09-2014 (Michael Tophøj Sørensen) Sagsnr.: 2014-412-00057 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i geografi Kandidatuddannelsen i geografi Studienævn for Planlægning og School of Architecture, Design and Planning Aalborg Universitet Forår 2014
Opsummering Selvevalueringsrapporten er udarbejdet i maj 2014 på baggrund af på dette tidspunkt foreliggende data og input. Selvevalueringen omfatter 8 delområder, hvorunder er angivet relevante nøgletal/input og i relation hertil opstillet kommentarer fra fakultet, studieleder, studienævnsformand og institutleder ud fra tabel 1, side 5. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at redegøre for og dokumentere områder af uddannelserne, hvor der er forbedringspotentialer. Nedenfor er oversigt over delområderne og de forbedringspotentialer/fokusområder, der påpeges og kommenteres i selvevalueringen for Bacheloruddannelsen i geografi og Kandidatuddannelsen i geografi: Delområde: Forbedringspotentialer/fokusområder: 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Behov for revision af KA i geografi med specialisering i kulturgeografi, så den bliver mere tiltrækkende (og arbejdsmarkedsrelevant). Evt. opgør med at registrere studerende på gymnasielæreruddannelsen på lige fod med andre KOT-optagne, idet de studerende på gymnasielæreruddannelsen vil trække effektiviteten ned, idet de kun tager en del af BA i geografi. 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet BA-uddannelsens indhold, herunder matematikkurset i lineær algebra, skal ses efter i sømmene, jf. studentertilbagemeldingerne. 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans BA-uddannelsens indhold skal, som sagt, ses og kvalitet efter i sømmene, jf. studentertilbagemeldingerne - herunder skal der kigges på balancen mellem natur- og kultur-/erhvervs-/regionalgeografiske emner. 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddan- Intet væsentligt at bemærke nelsens dimittender 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans BA i godt kunne trænge til justeringer, hvor der luges ud i mindre relevante emner, og hvor nye eller eksisterende emner indføres eller betones yderligere. Tilsvarende bør det for alvor overvejes, om ikke KA i bør være genstand for en mere gennemgribende revision, herunder om kulturgeografiprofilen er rigtig især i forhold til arbejdsmarkedet. 6. Forskningsdækning og -miljø Forskningsmiljøet bag geografiuddannelserne er meget lille og sårbart, hvorfor det bl.a. også har været vanskeligt at overkomme arbejdet med at igangsætte kandidatspecialiseringen i kulturgeografi. 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter Der bør nok stilles lidt øgede krav, herunder om arbejdsindsats, til de studerende på geografiuddannelsen (BA og KA med specialisering i kulturgeografi). 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere Intet væsentligt at bemærke Uddannelsens studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i geografi Studieordning for Kandidatuddannelsen i geografi 2
Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedr. dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder (se Skabelonens opbygning nedenfor ). Selvevalueringsrapporten skal således især redegøre for og dokumentere de områder af den enkelte uddannelse, der eventuelt kan forbedres; formålet er derimod ikke i detaljer at dokumentere kvalitetssikringspraksis på velfungerende områder. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til det efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige delområder (se tabel I nedenfor). Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets strategiog handlingsplan 2 for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figuren nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - E:erår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - E:erår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række delområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert delområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Strategi- og handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således skulle baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes, således at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3
For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til nogle delområder i skabelonen bidrager fakultetet med redegørelser/analyser, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets redegørelser/analyser kan indeholde forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Fakultetet leverer sådanne bidrag til følgende delområder i rapporten (jf. tabel I): o Nøgletal (studienævnsrapport) o Studiemiljøvurdering o Dimittendundersøgelse o Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Til delområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-erne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende strategi- og handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet); jf. Skabelon til strategi- og handlingsplaner for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND. Endvidere har institutlederen/-erne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar ift. opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar, har studielederen har også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Som en følge af studielederens overordnede ansvar for selvevalueringsprocessen, spiller skoleadministrationen en central rolle ift. gennemførelsen af selvevalueringer. Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de i skabelonen beskrevne spørgsmål skal besvares. Det er derfor vigtigt, at teksten til de enkelte punkter i vejledningen gennemlæses inden besvarelsen af et punkt udarbejdes. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider 4 (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabeller og figurer nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Tabeller til delområde 1 kan således nummereres: Tabel 1A, tabel 1B, tabel 1C, osv. Bilag nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Bilag til kriterium 1 kan således nummereres: Bilag 1A, bilag 1B, bilag 1C, osv. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4 1 normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). De generelle bemærkninger om selvevalueringsrapporten og dens udarbejdelse tælles ikke med. 4
Bilag skal have en sigende titel. Bilag skal være åbne pdf-filer og må ikke være indscannede. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens delområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 5 Delområde Spørgsmål Ansvar 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har antallet af dimittender fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5:Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Data/redegøre lse Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: FAK Redegørelse: SL Redegørelse: FAK Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant Redegørelse: SNF Vurdering/komm entering Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF omfang) 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Redegørelse: SL 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Redegørelse: SL Supplering: SNF Supplering: SNF 5 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5
6. Forskningsdækning og - miljø 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle plan- Redegørelse: SNF 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? Redegørelse: SNF lægning og tilrettelæggelse? 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL/SNF (med bidrag fra IL i påkrævet omfang) Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL (evt. med bidrag fra IL) Data: FAK Redegørelse: IL Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Supplering: SL - - Vurdering/komme ntering: SL/IL - Kommentering: SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF 6
Delområde 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Optag på BA i geografi de tre seneste år Studienævn ramme_retning Aar 2011 2012 2013 Planlægning, 17 25 18 Total 17 25 18 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. På mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 blev det ifm. drøftelsen af nøgletallene for optaget på uddannelsen aftalt, at det kan overvejes om der skal igangsættes en dialog med de øvrige universiteter, der udbyder bacheloruddannelser i geografi, vedr. at ændre adgangskravene. SL/SNF kommentar: Baggrunden var, at det i studienævnet er opfattelsen, at Bacheloruddannelsen i havde potentiale til at interessere og dermed optage væsentligt flere studerende, hvis adgangskravet i matematik blev ændret fra A til B. Umiddelbart efter mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand blev der sendt en føler ud til de andre universiteter, der uddanner geografer, men her var holdningen, at A-niveau i matematik (der i øvrigt var blevet hævet fra B til A i 00 erne) skulle fastholdes. Derfor er det ikke realistisk at gå videre ad denne vej. Optaget i 2014 ser ud til at blive ca. 20, og uddannelsen ser således ud til at have potentiale for et stabilt optag omkring en snes studerende. KA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Optag på KA i geografi de tre seneste år Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Intern Total Planlægning, 11/12 2 2 Planlægning, 12/13 2 2 Total 4 4 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. På mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 var der ikke kommentarer til uddannelsens optag. Uddannelsen har dog kun optaget to studerende hver af de opgjorte studieår. Studieleder og studienævnsformand bedes på denne baggrund forholde sig til, om uddannelsens optag vurderes at være på rette niveau. SL/SNF bemærker, at optaget på kandidatuddannelsen ikke kan betragtes som tilfredsstillende. Det skal endvidere bemærkes, at uddannelsen slet ikke blev sat i gang hverken i 2013 eller 2014; faktisk har uddannelsen ikke være igangsat siden den nye studieordning blev lavet og uddannelsen (læs: specialiseringen) skiftede 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af kandidatoptager følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 7
navn fra Integrativ geografi til Kulturgeografi. Der bør i det fremtidige strategiarbejde fokuseres på; dels at reformere kandidatuddannelsen i tæt samarbejde med de studerende, relevante institutter, undervisere og aftagere; dels at revitalisere forskningsmiljøet bag uddannelsen, hvorfra flere VIP er rejst, flyttet mv. Det kræver dog et mere grundigt udredningsarbejde, inden en egentligt strategi kan fremlægges, men det kan konstateres, at de studerende på bacheloruddannelsen i igennem de seneste år har ønsket at prøve kræfter med andre uddannelsesinstitutioner/fagmiljøer på deres kandidatuddannelse (Københavns Universitet, Norges Miljø- og Biovidenskapelige Universitet i ÅS, m.fl.). En medvirkende årsag til de studerendes udlængsel hænger nok også sammen med, at der kun er få naturlige ambassadører for kandidatuddannelsen i og med, at flere VIP er rejst, flyttet mv. At forskningsmiljøet bag geografiuddannelserne således er meget lille og sårbart betyder også, at det har været vanskeligt for det bagvedliggende fagmiljø at overkomme arbejdet med at igangsætte uddannelsen (dvs. lave nye semesterbeskrivelser, udvikle nye kurser, osv.), hvis uddannelsen var blevet oprettet. Når uddannelsen således ikke har haft studentersøgning de seneste par år, er det med andre ord held i uheld. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Frafald for BA i geografi de tre seneste år Ana lyse Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år Total Studienævn ramme_ret ning Star taar N % N % N % N % N % Planlægning, Geograffi Geogra- 200 100 7 11 44,0% 1 4,0% 11 44,0% 2 8,0% 25,0% Planlægning, 200 8 3 42,9% 1 14,3% 1 14,3% 2 28,6% 7 100,0% Planlægning, 200 9 6 50,0% 0 0,0% 4 33,3% 2 16,7% 12 100,0% Planlægning, 201 0 11 52,4% 0 0,0% 7 33,3% 3 14,3% 21 100,0% Planlægning, 201 1 2 10,0% 0 0,0% 7 35,0% 11 55,0% 20 100,0% Planlægning, 201 2 1 2,7% 0 0,0% 9 24,3% 27 73,0% 37 100,0% Planlægning, 201 3 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 30 100,0% 30 100,0% Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Frafaldsandelen for uddannelsen har for de opgjorte startår været over 15 %; dog er antallet af frafaldne studerende fra startår 2008 og 2009 lavt (under fem). For startårgang 2010 og 2011 er frafaldet dog over 33 % og for 2012 over 20 % på nuværende tidspunkt, og det vil formentlig stige inden der ikke er flere indskrevne studerende fra disse startårgange på uddannelsen. Det bemærkes dog positivt, at der pt. endnu ikke har været frafald for startårgang 2013. Af referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013 fremgår følgende: To tal 7 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. 8
LDA spurgte ind til de høje frafald de seneste startår på begge bacheloruddannelser. CL tilkendegav, at han ville undersøge, hvad der ligger til grund for dem. Derudover vurderedes det for Aalborg at hænge sammen med strukturelle udfordringer i uddannelsen. Fakultetet bidrager til at studienævnet kan undersøge frafaldet. Fakultetet har fremsendt frafaldsanalyser fra QlikView sammen med sine bidrag til indeværende selvevalueringsrapport. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til problemstilingen vedr. uddannelsens frafald for især startår 2010, 2011 og 2012. SL/SNF bemærker på grundlag af en gennemgang af frafaldsstatistikken på Første Studieår, at en del af problemet for 2011/2012 består i, at studerende startede på 1. semester, men aldrig mødte op men alligevel tæller som frafaldne. Ydermere er der en gruppe af gymnasielærere i beskæftigelse med et hovedfag, som tilmelder sig BA-uddannelsen (for at undgå at betale selv på tompladsordningen), men som kun har behov for få fag for at kunne opnå undervisningskompetence i geografi i f. m. deres nuværende stilling. De har ingen objektiv interesse i at færdiggøre BA-uddannelsen, men tæller med i statistikken. Disse udgør ligeledes en ikke ubetydelig andel. Faktisk er der hele fire grupper af studerende på et typiske geografisemester: ordinære bachelorstuderende, der optages via KOT, og som må forventes at gennemføre hele bacheloruddannelsen (fx 19 stud. på 3. semester, E14) gymnasielærere i job, der søger optagelse via KOT, men som ikke gennemfører hele bacheloruddannelsen (fx 8 stud. på 3. semester, E14) studerende på gymnasielæreruddannelsen (enten med geografi som centralt fag eller sidefag) (fx 13 stud. på 3. semester, E14) studerende på tompladsordningen (fx 4 stud. på 3. semester, E14) Vi må således påpege, at denne datamæssige bias i optælling synes at udgøre en urimelighed i f.t. BA, når frafaldet skal bedømmes. I forhold til 2010 kan det på baggrund af analyse siges, at ca. halvdelen af de 7 studerende, der faldt fra, skyldes studieskifte, mens halvdelen skyldes personlige problemer (eksempelvis er 1 frafalden studerende efterfølgende påbegyndt uddannelsen igen under revalideringsordningen med stor succes). Disse årsager for studieskifte er således så individualiserede, at det ikke giver mening, at forsøge at generalisere dem yderligere. Det skal endelig bemærkes, at der ikke har været frafald i løbet af første studieår for nogen af de 18 startende studerende fra 2013 ved tællingen 3. juli 2014. Alt i alt tegner der sig et noget broget billede, men der er ingen umiddelbare alarmerede forhold, som det er påkrævet at iværksætte handlinger på baggrund af. 9
KA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Frafald for KA i geografi de tre seneste år Ana lyse Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år Total Studienævn ramme_ret ning Star taar N % N % N % N % N % Planlægning, Geograffi Geogra- 200 100 8 0 0,0% 2 40,0% 1 20,0% 2 40,0% 5,0% Planlægning, 200 9 5 50,0% 2 20,0% 2 20,0% 1 10,0% 10 100,0% Planlægning, 201 0 5 83,3% 1 16,7% 0 0,0% 0 0,0% 6 100,0% Planlægning, 201 2 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2 100,0% Planlægning, 201 3 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2 100,0% Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Frafaldet fra kandidatuddannelsen har været højere end 15 % for startår 2008 og 2009; der var imidlertid kun én og to studerende der faldt fra uddannelsen fra disse to startår. De efterfølgende tre startår har ikke oplevet frafald. Fakultetet vurderer således, at kandidatuddannelsen ikke oplever problemer med højt frafald, hvorfor der ikke umiddelbart vurderes, at være behov for at studieleder og studienævnsformand analyserer frafaldet for uddannelsen yderligere. To tal Spørgsmål 1.3: Hvordan har antallet af dimittender 8 fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1E: Dimittender fra BA i geografi de tre seneste år Studienævn Type ramme_retning Studieår 10/11 11/12 12/13 Planlægning, bachelor 8 13 14 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Nøgletallene for antallet af dimittender fra uddannelsen gav ikke anledning til bemærkninger eller aftalt opfølgning på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013. Fakultetet finder heller ikke på nuværende tidspunkt anledning til bemærkninger til antallet af dimittender. 8 Definitionen vedr. dimittender følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 10
KA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1F: Dimittender fra KA i geografi de tre seneste år Studienævn Type ramme_retning Studieår 10/11 11/12 12/13 Planlægning, kandidat 9 8 2 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Nøgletallene for antallet af dimittender fra uddannelsen gav ikke anledning til bemærkninger eller aftalt opfølgning på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand om studienævnsrapporten i efteråret 2013. Fakultetet finder heller ikke på nuværende tidspunkt anledning til bemærkninger til antallet af dimittender. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? BA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1G: Ressourceudløsende studerende og STÅ BA i geografi de tre seneste år År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende 46 73 79 STÅ 35,00 39,83 50,49 Ratio 0,76 0,55 0,64 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Af tabel 1G fremgår det, at de ressourceudløsende studerende i perioden 1.10.2010 30.9.2011 har bestået 76 % af modulerne på deres uddannelse, mens ratioen umiddelbart ser ud til at være noget lavere de efterfølgende to studieår. De lave ratioer for 2011/12 og 2012/13 skal dog anskues i sammenhæng med at der i 2012 og 2013 var stort fokus på at sikre, at resultaterne af de nyoptagne studerendes P0 (projektet på 1. semester) blev registreret inden 1. oktober. De nyoptagne studerende i disse to år tæller derfor med som ressourceudløsende studerende i en periode, hvor de kun har bestået 5 ECTS-point og trækker derfor effektiviteten betragteligt ned. For at undgå at nyoptagne studerende skævvrider billeder, kan antallet af optjente STÅ de tre seneste studieår (fra 1.10. 30.9.) i stedet sammenholdes med antallet af studerende på bestand pr. 1.10. og 1.3. de pågældende studieår (hvori eventuelle inaktive studerende, der ikke har optjent STÅ i perioden, indgår i bestanden, mens P0-STÅ for nyoptagne studerende, der ikke er talt med i bestanden, også indgår). Derved fås de i tabel 1H angivne ratioer. 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne, herunder STÅ pr. ressourceudløsende studerende (som også er den definition, der anvendes i universitetets udviklingskontrakt). 11
Tabel 1H: Bestand og STÅ pr. semester for BA i geografi de seneste tre år År 10/11 11/12 12/13 Bestand efterår (1.10.) 45 54 72 Bestand forår (1.3.) 40 49 67 STÅ efterår 18,64 18,33* 24,00 STÅ forår 16,31 20,00* 24,41 Ratio efterår 0,41 0,34 0,33 Ratio forår 0,41 0,41 0,36 Ratio i alt 0,82 0,75 0,69 *1,25 STÅ er produceret i tidligere år, men først registreret for 2011/12. Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. I tabel 1H sammenholdes antallet af studerende på bestand på uddannelsen fx 1.10.2012 således med antallet af STÅ optjent på efterårssemestret i 2012. Opgjort efter denne metode har uddannelsen de tre opgjorte år en effektivitet, der er faldet 82 i 2010/11, til 75 % i 2011/12 og 69 % i 2012/13. Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til nøgletallene vedr. uddannelsens effektivitet, idet nøgletallene indikerer, at effektiviteten på uddannelsen har været nedadgående. SL/SNF har ikke umiddelbart andet bud på den nedadgående effektivitet end, at den skal ses i sammenhæng med den gruppe af gymnasielærere i beskæftigelse med et hovedfag som tilmelder sig BA-uddannelsen (for at undgå at betale selv på tompladsordningen), men som kun har behov for få fag for at kunne opnå undervisningskompetence i geografi i f. m. deres nuværende stilling. De har ingen objektiv interesse i at færdiggøre BAuddannelsen, men tæller med i statistikken. KA i geografi Fakultetets redegørelse Tabel 1I: Ressourceudløsende studerende og STÅ KA i geografi de tre seneste år År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende 17 8 2 STÅ 10,92 4,78 1,00 Ratio 0,64 0,60 0,50 Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Planlægning og geografi trukket d. 5.5.2014. Kandidatuddannelsen vurderes at have en forholdsvist lav effektivitet baseret på STÅ/antal ressourceudløsende studerende i 2010/11, 2011/12 og 2012/13, idet de studerende, der har bestået prøver i gennemsnit har bestået i disse år har bestået hhv. 64 %, 60 % og 50 % af aktiviteterne på deres uddannelses semestre. Til sammenligning er ratioen på fakultetsniveau for 2010/11=0,75 og for 2011/12 og 2012/13= 0,74. Studieleder og studienævnsformand bedes på denne baggrund forholde sig til nøgletallene vedr. uddannelsens effektivitet. SL/SNF bemærker, at optaget på kandidatuddannelsen har været så begrænset, at det ikke er muligt at konkludere noget meningsfuldt om effektiviteten. Det meget begrænsede antal studerende har naturligvis skabt en række problemer med studiemiljø og kritiskmasse, der kun kan løses ved et større og mere robust optag på kandidatuddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej. 12
Delområde 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- 10 og semesterevalueringerne 11 som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studienævnet har i 2013 gennemført en evaluering blandt de studerende, der peger på følgende forhold: Geologi og Jordbund. Svært og for omfattende ift. antal ECTS. Kurset Lineær Algebra er ubrugeligt - nogle ønsker kemi i stedet. Adgangskrav til uddannelsen svarer ikke til niveauet. Her tænkes specielt på kemidelen i Jordbundskurset. Naturlige systemer har behov for et fagligt løft. Ingen udenlandsture!!! Sloganet "rejseblod i årerne" giver ingen mening. Sammenhæng på uddannelsen: Man bør have videnskabsteori før 6. semester (evt. på 4. semester, hvor vi har kulturgeografi). Skal det altid være 15 ECTS til projekt og 15 ECTS til kurser. Det kunne være lækkert, hvis der kun var kurser og intet projekt på 5. semester. Modsat skulle bachelorprojektet så være 30 ECTS. Metodekurset på 4. semester kommer for sent. Mere undervisning med GIS og en højere kvalitet i undervisningen. Færre elever i det første kursus. Flere "opskrifter"/"kogebøger" i GIS på de første semestre. Forventningsafstemning: 3. semesters miniprojekt tog for meget tid. Sæt evt. et max på antal side eller lignende. Mere "håndværk" a la geografiske metoder på 3. semester. Disse elementer tages meget alvorligt af studienævnet og de indgår derfor også som en vigtig hjørnesten i det strategisk reformarbejde, der er igangsat af geografiuddannelsen 2013-2016. Spørgsmål 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen vedr. uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ske Metoder og videnskabsteori skal på baggrund af de sidste års erfaringer, studentertilbagemeldinger og diskussioner i geografigruppen sættes sammen og struktureres på en anden måde. Allerede på P0/P1 bør der arbejdes på at skabe en geografisk identitet. Dette kunne gøres gennem at introducere geografifagets udvikling og vigtigste hovedstrømninger, både historisk og i dag. Denne geografiske faglighed skal så bringes i spil i P0 og P1 projekterne. De vigtigste geografiske videnskabsteoretiske positioner og relationer til generel videnskabsteori arbejdes der med i Grundfaglig teori og metode på P2. På 3. og 4. semester kobles hhv. naturgeografiske- og kulturgeografiske metoder på. P.t. mangler disse at blive sat i videnskabsteoretisk kontekst, men dette skal sikres gennem projektenhederne på de to semestre. Herudover bør der fremadrettet ske en videreudvikling af kurser gennem at identificere spændende geografiske problemstillinger og analysere disse i syntese-geografisk kontekst, dvs. gennem analyse af både natur- og kulturgeografiske positioner - dette vil f.eks. gøre kurser som Menneske og Natur samt Naturressourcer mere dynamiske og samtidig sikres, at det teoretiske grundlag, der lægges på 1. og 2. semester bliver ved med at blive bragt i spil. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 13
Endvidere er der udbredt utilfredshed med matematikundervisningen (lineær algebra) på 1. semester. Utilfredsheden falder i tre punkter: 22 kursusgange er for meget, dels i f. t. de 5 ECTS arbejdsbelastning, dels fordi det koloniserer semestret. Begrundelse for relevans og nødvendighed er uklar, og underviserne bidrager ikke til en afklaring hverken i semesterbeskrivelse eller i f. m. den konkrete undervisning; spørgsmålet er, om ikke et mere generelt/kombineret matematik- og naturvidenskabskursus (kemi, fysik og geofysik) ville være mere relevant og brugbart. Eksempler i matematikundervisningen er ikke fagrelevante for BEM/GEO-uddannelserne. Spørgsmål 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fakultetets redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse er gennemført i foråret 2013 og School of Architecture, Design and Planning har efterfølgende udarbejdet en prioriteret handlingsplan på baggrund af besvarelserne fra de studerende på uddannelserne under skolens studienævn, herunder Studienævn for Planlægning og geografi og dettes uddannelser. Seneste version af handlingsplanen er i skrivende stund under implementering. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at der er behov for at der ifm. selvevalueringsprocessen igangsættes særskilte studiemiljøinitiativer. 14
Delområde 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne 12 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Overordnet har kritikken af uddannelsen samlet sig om følgende forhold: Der er for få kurser i det hele taget studieindhold om naturgeografi. Naturgeografidelen bør have lige så stor vægt som kulturgeografi. Der var fx intet om oceanografi eller specielle/større vejrfænomener, udtales det i den seneste uddannelsesevaluering. De kulturgeografiske fag generelt har været for overordnede, tynde 13 samt lette at overkomme og bestå. Der har været for lidt at lære sammenlignet med de naturgeografiske fag. Hele dette forhold fører til, at uddannelsen i sin helhed forekommer lidt for letbenet. Flere studieture i Danmark og udland ønskes. Om det grundlæggende matematiske/naturvidenskabelige indhold i uddannelsen anføres, at det nedtones mere end rimeligt er. En studerende udtaler: Mange matematiske udtryk, fx inden for hydrologien, er gjort til noget, Geografen ikke skal bekymre sig om, hvilket jeg personligt synes er forkert. Disse forhold vil indgå som centrale pejlemærker i den kommende studieordningsrevision frem mod 2016, lige som de forhold, der umiddelbart kan justeres til i den eksisterende studieordning (afpasning af ECTSbelastningen i alle moduler; stærkere fokus på det matematiske/naturvidenskabelige indhold), vil blive gennemført straks. Spørgsmål 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 14 input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fakultetets redegørelse Den seneste dimittendundersøgelse er fra 2009 omfattende dimittender fra 2001 2007. Undersøgelsen indeholder besvarelser fra 7 kandidater i geografi. Fakultetet vurderer imidlertid, at undersøgelsens resultater ikke er relevante i relation til uddannelsernes selvevaluering i 2014, dels fordi undersøgelsens resultater er 5 år gamle (og antages tidligere at have været behandlet af studienævnet). Dels fordi resultaterne vedr. de spørgsmål der (i undersøgelsens del 6) omhandler tilegnede og efterspurgte kompetencer ikke er opgjort for de enkelte uddannelser, men kun for respondenterne/dimittenderne fra studienævnets uddannelser samlet set (hvoraf de 7 kandidater i geografi, der har besvaret spørgeskemaet kun udgør 1,8 % af respondenterne). Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der indgår dimittender i skolens aftagerpanel, herunder i aftagergruppen for planlægningsuddannelserne under Studienævn for Planlægning og. Der henvises til afsnit 5.1 for yderligere herom. 12 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 13 Forstået sådan at visse moduler kræver langt mindre indsats at bestå sammenlignet med andre, selvom ECTSbelastningen er ens. 14 [Generelt om dimittendundersøgelser på AAU, når det nye setup er færdigudviklet.] 15
Det skal endvidere bemærkes, at præsident for Nationalkomiteen i, Henrik Toft Jensen pr. 25. februar 2014 sendte følgende e-mail til dekan, institutleder og uddannelsesledelsen: Til lederne ved TekNat. ved Ålborg Universitet. Som Præsident for Nationalkomiteen i skal jeg anføre følgende: Det er blevet meddelt mig, som Præsident for Nationalkomiteen, at der er fare for at Ålborg Universitet er ved at afvikle regionalgeografi ved universitetet. Dette kan få konsekvenser for uddannelsen i geografi ved Universitetet, hvis der ikke er faglige kompetencer, der koncentrerer sig om udviklingen af regionalgeografi. Faget Naturgeografi i gymnasiet indeholder regionalgeografi som et vigtigt element, ligesom geografi HF også gør det. De tre universiteter, der har geografi uddannelser skal mødes med Undervisningsministeriet 17.03 for at drøfte kompetence forholdene ved de tre geografiuddannelser. Ålborg Universitet er det eneste sted vest for Storebælt, hvor der uddannes geografer, Ålborg Universitet er det sted der uddanner gymnasielærer til de Jyske gymnasier. Som Præsident for Nationalkomiteen lægger jeg vægt på at uddannelsestilbuddet i Ålborg kan sikre, at der uddannes geografer, der også er kvalificerede indenfor regionalgeografi. Jeg skal herned henstille, at ledelserne ved fakultetet er opmærksom på denne problemstilling og sikrer et godt forskningsbaseret regionalgeografisk input til geografiuddannelsen. Venlig Hilsen Henrik Toft Jensen 16
Delområde 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Spørgsmål 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? BA i geografi Fakultetet har via QlikView undersøgt i hvilken grad, uddannelsens dimittender videreuddanner sig via TekNat s kandidatuddannelser. Ses der på optagelsesbaggrund for optagne studerende med en bacheloruddannelse fra AAU ved det seneste optag i 2013, fremgår det, at 8 bachelorer i geografi er fortsat på en kandidatuddannelse (KA i geografi: 1, KA i by-, energi- og miljøplanlægning: 1 samt KA i naturgeografi på School of Engineering and Science: 6). Da bacheloruddannelsen i 2013 havde 14 dimittender, følger det, at ca. 57 % af uddannelsens dimittender fra 2013 fortsatte i videre uddannelse på en af fakultetets egne kandidatuddannelser (under den antagelse at de i 2013 optagne bachelorer fra BEM også var dimitteret i 2013). De tilsvarende andele for uddannelsens dimittender fra 2012 og 2011 er hhv. 31 % (4 af 13 dimittender) og 0 % (0 af 8 dimittender). Fakultetet konstaterer, at forholdsvist få af uddannelsens dimittender tilsyneladende videreuddanner sig på fakultetets kandidatuddannelser. Studieleder og studienævnsformand bedes på denne baggrund supplere redegørelsen vedr. dimittendårgang 2011, 2012 og 2013 i muligt omfang. SL/SNF bemærker, at der i 2013 var 10 BA studerende, der afsluttede deres uddannelse 15. Heraf gik 1 videre på BEM kandidatuddannelsen, 2 gik videre på naturgeografi, mens 6 valgte at forsætte deres uddannelse på Københavns Universitet for at prøve et nyt studiemiljø, som de sagde. Uddannelsen indkaldte de 6 studerende til et kort møde med henblik på at konstatere, om de studerende fravalgte Aalborg Universitets kandidatuddannelse i af nogen bestemt grund, men det var efter sigende ikke tilfældet. Det er særdeles vanskeligt at fastholde de studerende i Aalborg, da mange studerende, som det også er set på andre uddannelser, finder de mange uddannelsesmæssige muligheder i hovedstadsområdet meget attraktive. Desuden har det været overordneligt vanskeligt at fastholde/etablere en attraktiv kulturgeografisk kandidatuddannelse i Aalborg af flere årsager. Som nævnt i afsnit 1.1 er flere VIP rejst, flyttet mv. At forskningsmiljøet bag geografiuddannelserne således er meget lille og sårbart betyder også, at det har været vanskeligt for det bagvedliggende fagmiljø at overkomme arbejdet med at igangsætte KA-uddannelsen (dvs. lave nye semesterbeskrivelser, udvikle nye kurser, osv.). Det forhold, at uddannelsen aldrig har været oprettet under den seneste studieordning og med uddannelsens nye titel, er formentlig også en medvirkende årsag til, at de studerende fortsætter andetsteds. Se endvidere om det kulturgeografiske forskningsmiljø, der skal understøtte uddannelsen med en tilstrækkelig kvalitet, under punkt 6 og punkt 7). I 2011 og 2012 har der været en tilsvarende tendens blandt de studerende til enten at fortsætte på én af BEMuddannelsens kandidatspecialiseringer eller at søge til en anden uddannelsesinstitution og af samme årsager som anført ovenfor vedr. 2013-dimittenderne. KA i geografi Kandidatuddannelsen i geografi er omfattet af statistikken for naturvidenskab kandidat under UFM s beskæftigelsesstatistikker for nyuddannede kandidater på www.ufm.dk. De seneste data herfra viser, at 79 % af de 19 nyuddannede kandidater i kategorien naturvidenskab kandidat fra AAU 16 i 2010 var i beskæftigelse mv. 4-19 måneder efter uddannelsens afslutning, mens 21 % enten var ledige eller uden for arbejdsmarkedet (se tabel 4A). Sammenlignet med de tidligere år, er andelen af beskæftigede faldet en del ift. de to foregående år; de store procentvise udsving skal dog anskues i sammenhæng med de små populationer. Beskæftigelsesfrekvensen for AAU s civilingeniører fra 2011 ligger endvidere 6 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen på ho- 15 Som tidligere nævnt i afsnit 1.1 er der på hver årgang af BA-studerende i geografi typisk en gruppe af gymnasielærere i beskæftigelse med et hovedfag, som tilmelder sig BA-uddannelsen (for at undgå at betale selv på tompladsordningen), men som kun har behov for få fag for at kunne opnå undervisningskompetence i geografi i f. m. deres nuværende stilling. De har ingen objektiv interesse i at færdiggøre BA-uddannelsen, men tæller med i statistikken. Disse udgør ligeledes en ikke ubetydelig andel. 16 Kandidater i geografi udgør således kun en del af populationen. Der eksisterer desværre ikke data for specifikt for disse kandidater alene. 17
vedområdet for 2010 (jf. tabel 4B). For 2009 og 2008 ligger beskæftigelsesgraden for naturvidenskab kandidat fra AAU dog væsentligt højere end beskæftigelsesgraden for hovedområdet naturvidenskab på landsplan. Tabel 4A: Nyuddannede kandidater i naturvidenskab, AAU 17 2008 2009 2010 Beskæftiget mv. 100 % 98 % 79 % Øvrige 0 % 2 % 21 % Antal nyuddannede 44 45 19 Kilde: www.fivu.dk. Tabel 4B: Nyuddannede kandidater i naturvidenskab, total for landet 2008 2009 2010 2011 Beskæftiget mv. 91 % 86 % 85 % 83 % Øvrige 9 % 14 % 15 % 17 % Antal nyuddannede 1.986 1.818 1.870 2.007 Kilde: www.fivu.dk. Ministeriets beskæftigelsesstatistik kan således indikere, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der i grove træk er på niveau beskæftigelsesgraderne for hovedområdet samlet set. Ministeriets tal for aktuel ledighed 18, som opgøres for hver dimittendårgang i det kvartal, der indeholder den dato, der ligger 6 måneder efter fuldførelsen, viser for dimittendårgang at 25 % af de 12 dimittender fra 2012 var ledige 6 måneder efter deres dimission. Et bredere og mere sikkert indtryk af beskæftigelsessituationen kan fås gennem de seneste kørsler fra Danmarks Statistik 19, jf. tabel 4C og 4D. Tabel 4C: Nyuddannede kandidaters ledighed i % på tværs af årgange 6, 12, 18 og 24 måneder efter dimission Mdr. efter dim. dato På tværs af årgange 6 12 18 24 Dim. Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Retning By-, energi- og miljøplanlægni 82 32.7 21.6 9.2 8.1 15 28.5 4.3 2.5 13.0 JEMES 9 26.2 41.7 39.4. 17 Der er i skrivende stund ikke offentliggjort statistik for 2011 på www.ufm.dk. 18 http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed. 19 Direktionen besluttede på sit møde d. 22.4.2014 at der skulle indhentes data fra Danmarks Statistik til at belyse ledigheden Studienævn for AAU s uddannelser, for på den måde at få et bedre grundlag for at kunne træffe beslutninger 32 om evt. adgangsbe- EKNAT alle grænsninger på AAU s uddannelser. 18
Tabel 4D: Nyuddannede kandidaters ledighed i % fordelt på årgange 6, 12, 18 og 24 måneder efter dimission efter 6 12 18 24 Dim. Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Retning aargang By-, energi- og miljøplanlægni 10/11 32 25.8 13.6 9.4 8.1 11/12 52 33.7 26.6 9.1. 12/13 43 36.6... 10/11 9 38.0 6.8 4.8 13.0 11/12 8 17.8 1.5 0.0. JEMES 11/12 7 36.0 41.7 39.4. 12/13 7 16.3... Både tabel 4C og 4D efterlader et indtryk af en noget ujævn beskæftigelsesudvikling for de nyuddannede geografikandidater, men generelt ser beskæftigelsen ud til at være tilfredsstillende også sammenlignet med kandidaterne fra BEM-uddannelsen. Sammenlignes der på tværs af fakultetets uddannelser bekræftes indtrykket af et tilfredsstillende udvikling i beskæftigelsesniveauet for geografikandidaterne, idet tabel 4E viser, at uddannelserne under Planlægning og ligger i mellemlaget. Tabel 4E: Nyuddannede kandidaters ledighed i % alle TEKNAT-uddannelser 6, 12, 18 og 24 måneder efter dimission 19