VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Relaterede dokumenter
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Det grafiske overblik

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Skolens handleplan for sprog og læsning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Den kommunale Kvalitetsrapport

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Princip for undervisningens organisering:

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Værdigrundlag og principper

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014

Skolebestyrelsens principper

Kvalitetsrapport 2011

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Tema Beskrivelse Tegn

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Skolebestyrelsens principper

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kvalitetsrapporten

Et fagligt løft af folkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Kvalitetsrapport 2012

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Nyhedsbrev. Juni 2011

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Kvalitetsrapport 2013

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Kvalitetsrapport 2010

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Alle børn skal lære mere

Hvornår skal vi i skole?

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Kvalitetsrapport 2011

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Hyldgård Ny folkeskolereform

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Transkript:

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen

Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Ølgod Skole har efter nedlæggelse af Gårde Skole og Lindbjerg Skole 645 elever. Eleverne er fordelt i forskellige bygninger. 0.-2. årgang går på Nul2eren, Skolegade 25. 3.-4. årgang går i Tre4eren, 5.-6. årgang i Fem6eren, 7.-8. årgang i Syv8eren og 9. årgang i Top9eren, Skolegade 11. Opdeling i 4 afdelinger: Indskoling, 2 mellemtrin og overbygning. Ølgod SFO er flyttet ind på Nul2eren. Her er man fælles med skolen omkring billedkunstlokalet. Det gamle skolebibliotek og specialundervisningslokale er nu indrettet til SFO. Skolebiblioteket er så indrettet i det tidligere hjemkundskabslokale. I skoletiden kan SFO-lokalerne bruges til holdundervisning. De to øvrige afdelinger af SFO en har til huse i Bøgely og i Lærkely (sidstnævnte har til huse i den tidligere børnehave Skovly). Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Skolen er en tresporet skole, men dog med kun to 4. klasser. Det giver et højt elevtal i klasserne, men så sætter vi også ekstra lærere på. Det faglige niveau styrkes gennem tæt samarbejde mellem lærerne. Specialpædagogisk bistand gives, når vi finder det nødvendigt. En gang om måneden holdes der konsultative møder med skolepsykolog og læsekonsulent. I helhedsskolen fungerer samarbejdet mellem lærere og pædagoger godt, hvilket smitter af på børnenes læring og trivsel i indskolingen. Forældresamarbejdet er hjulpet godt på vej da alle klasser har et forældreråd. Skolebestyrelsen har opstillet principper for skole-hjemsamarbejdet. Hver anden uge er der mulighed for at holde et tværfagligt møde med sundhedsplejersken, skolesocialrådgiveren og skolepsykologen. Dette skoleår har været første år med en skolesocialrådgiver, som har sin faste gang på skolen. Skolesocialrådgiveren er blevet brugt flittigt, og det har givet gode resultater. I SFO en tilbydes lektiehjælp fra 1. til 3. klasse. 4. til 7. klasse tilbydes lektiehjælp i Ølgod Ungdomshus i samarbejde med Ølgod Skole. På Ølgod Skole har vi prioriteret AKT (adfærd, kontakt, trivsel), da det er bedre at forebygge end at helbrede. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolens værdigrundlag ligger i ordene trivsel, læring og fællesskab, hvilket vi tilstræber at implementere i skolens daglige arbejde.

Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. Skoleåret 2012-13 er det første år, hvor vi har arbejdet med sundhedsprofiler på 5. og 8. årgang. I starten var målet med undersøgelserne lidt uklare, men efter at have arbejdet med profilerne, gav det nyttig viden. Arbejdet med sundhedsprofilerne i det kommende skoleår er allerede nu planlagt i samarbejde med sundhedsplejersken. Det tilstræbes, at der er sund mad i skolens kantine. Ølgod SFO har deltaget i DGI s projekt Idræt, leg og bevægelse. De holder hvert år SFO ernes store bøvledag sammen med andre SFO er i området. Hvert år deltager flere klasser i cykelugen og Bevægelse i skole samt i skolefodbold i Tistrup og Ekstra Bladets skolefodboldturnering. Skolens indsatsområde har i dette skoleår være inklusion. Specialundervisningen gives som holddeling eller som ekstra støtte på klassen. Ved at bruge specialundervisningslærere har vi haft mulighed for at løfte den enkelte elev enten ved kurser i angrebsteknikker eller læsestrategier. Hvert år tilbydes 10 elever i 8. årgang en stavemaraton for at give dem et ekstra løft. Vi har også haft fokus på faglig læsning, og det er blevet noget, som alle faglærere arbejder med. Enkelte årgange har fast morgenlæsning. Klasserumsledelse har været et andet indsatsområde. Klasserumsledelse skulle gerne få undervisningen til at virke for alle eleverne og give et fælles sprog for lærerne, nu da vi er en ny skole. De kommunale indsatsområder har vi også fulgt op på. Vi har inddraget IT i undervisningen. Alle klasselokaler er udstyret med smartboards. Alle har fået kursus i smartboard og brugen af smartboard er en naturlig del af undervisningen. Undervisnings- og integrationstiltag for tosprogede elever: Ølgod Skole gik med i projektet NUSSA og har fået uddannet to terapeuter. Disse har kørt et forløb med 10 børn. Vi fortsætter i næste skoleår, hvor vi også uddanner endnu en terapeut. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Det er et mål at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Det er muligt for indskolingen, da alle klasser er udstyret med 4 stationære computere, og desforuden findes der 24 bærbare computere på stedet. På de andre afdelinger findes der tre computerrum med 24 maskiner i hver. Desuden har vi et godt trådløst net, som eleverne især bruger, når de har

projektuger, og har deres egne computere med. Der er også elever som har fået udleveret en ITrygsæk. For deres forældre afholder vi kurser i brugen af CD-ord. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi forsøger at ind tænke skolens værdier (læring, trivsel og fællesskab) som en rød tråd i skolens hverdag. Vi tilstræber, at personalet er uddannet til at varetage de store udfordringer og derfor har vi i dette skoleår haft kursus i klasserumsledelse. Ølgod Skole gennemfører et antimobbeprojekt på 4. og 7. årgang. Projektet er et samarbejde mellem skolesocialrådgiveren, skolepsykologen, AKT og klasselærer. Ølgod Skole forventer at lave en trivselsundersøgelse i 2014. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens 44, stk. 4. Skolebestyrelsen har lavet og reviderer løbende alle ovenstående principper. Derudover har skolebestyrelsen fastsat ordensregler og værdiregelsæt. Rubrik 8: Timetal 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin 1. 3. klasse 4. 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Dansk 900 960 540 540 540 540 Humanistiske fag - total 1110 1140 1080 1050 1470 1470 Matematik 450 450 360 360 360 360 Naturfag -

total 570 570 540 540 840 840 Praktisk / musiske fag - total 450 540 780 810 390 390 Klassens tid 75 90 75 90 90 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,9 % Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Det tilstræbes at linjefagsuddannede varetager undervisningen. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. En af vore lærere har undervist i dansk som andetsprog siden 2006, hvor vi fik burmesiske elever. Vedkommende er ikke linjefagsuddannet, men har været på nogle enkelte kurser, og har opnået realkompetence gennem undervisningserfaring. Vedkommende er nu udpeget til tosprogskoordinator. Der er flere, som underviser de tosprogede, men i samarbejde med ledelsen. De fleste af vores tosprogede elever klarer sig fint. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner.

Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Specialundervisningen er foregået i et center. Der har været vekselvirkning mellem kursus og individuel undervisning. 4 lærere har en linjefagsuddannelse i specialpædagogik. Da vi arbejder meget i teams, kunne ledelsen godt ønske, at der var flere med tilsvarende kompetencer. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. I det forløbne skoleår har vi haft alle lærere med på et kursus i faglig læsning. Efter tre måneder kom der en opfølgning på det. I slutningen af året blev kurset klasserumsledelse afholdt, og der har løbende været småkurser af faglig karakter. En enkelt lærer har taget en bibliotekaruddannelse, ledelsen har været på kurser i Acadre, MUS og KUP. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra Aftalestyringen indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. Skolen har en fast plan over, hvilke test der bliver brugt hvornår. I forbindelse med test i 2., 4. og 7. årgang afholdes der klassekonference, hvor læsekonsulenten deltager. Vi har fire uddannede læsevejledere, der underviser på små hold, og giver kurser efter behov. Læsevejlederne står også til rådighed for faglig sparring. Ved overgang fra en afdeling til en anden og ved lærerskift anvendes der også test for at finde elevernes faglige niveau, så undervisningen kan tage udgangspunkt i det enkelte barn. For at orientere hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen anvendes elevplaner, og på 8. og 9. årgang gives karakterer. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Året har været et meget turbulent år. Der har været et stort arbejde med at implementere nye elever og nye kollegaer fra nedlagte skoler i et stort fællesskab. Siden midten af december har skolelederen været sygemeldt, så det ender ud med, at vi skal have en ny leder ansat i efteråret 2013. Året igennem har der været et stort arbejdspres på ledelsen, men medarbejderne har bakket op hele vejen. Sidste frist for udfyldelse og indsendelse af oplysninger er fredag d. 28. juni 2013