Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser.

Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser. Videngrundlag og fagligt miljø Indledning. 1 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner.. 2 Dokumentation af personbåren viden. 3 Niveau 2: Netværksbåren viden. 3 Dokumentation af netværksbåren viden. 3 Niveau 3: Uddannelsesbåren viden. 3 Eksempler på uddannelsesbåren viden. 3 Niveau 4: Konsulentbåren viden. 5 Eksempler på konsulentbåren viden. 6 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning.. 8 Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling. 8 Niveau 6: Videncentre. 12 Niveau 7: Partnerskabet. 17 Eksempel på partnerskab. 18 Indledning Denne model anskueliggør, hvordan anvendt forskning, udvikling og uddannelse 1 foregår systematisk på professionshøjskoleområdet. Professionshøjskolesektoren har udviklet sit samarbejde om vidensproduktion og vidensdeling på tværs gennem de seneste 10 år, og det er ikke mindst sket med de nationale videncentre som omdrejningspunkt. Igennem videncentre er samarbejdet med professionsfelterne blevet professionaliseret og systematiseret med henblik på at styrke videngrundlaget for professionerne. Udviklingen har uddybet samarbejdet, så både det enkelte professionsfelt, men også kommuner og regioner søger samarbejde med professionshøjskolerne, fordi de kan se store fordele af samarbejde. Gennem årene er samarbejdet vokset såvel kvantitativt som kvalitativt. Samarbejdet har bevæget sig fra udveksling af adskilte kompetenceydelser - fx praktik, kurser, og konsulentydelser hen mod integrerede pakker af ydelser diplomuddannelse, organisationsudvikling og rådgivning frem mod egentlige partnerskaber, hvor der søges synergi på grundlag af samarbejde om kompetenceudvikling i perspektivet af livslang læring. Med videncentre som omdrejningspunkter er samarbejdet med forskningsinstitutioner ligeledes blevet etableret og uddybet fra udveksling af enkelte ydelser i form af forskningstilknytning frem mod strategisk samarbejde med gensidige gevinster. 1 Professionshøjskolernes rektorkollegium: Professionshøjskolernes politik for Videnbasering. 2009 1

Modelen skal ses som en systematiseret fremstiling af, hvordan viden på et professionsområde er indlejret og cirkulerer på mange niveauer, fra individ, over netværk, levering af ydelser og op til mere komplekse organiseringer inden for og på tværs af professionshøjskole og professionsfelt. Som sådan søger modelen at anskueliggøre, hvordan professionshøjskolernes vidensgrundlag med professionsog udviklingsbasering ikke blot består af medarbejdere med særlig (professions)viden, men også af de miljøer og samarbejdsrelationer, hvori denne viden skabes og udveksles inden for professionshøjskoler og på tværs af professionsfelter. Modelen er udformet som en taksonomi med de mest enkle niveauer faglige specialister og netværk for neden og de m ere e komplekse videnniveauer ovenover. Herunder ilustreres modelen grafisk: 2

Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner. De enkelte undervisere og konsulenter udgør selve fundamentet for professionshøjskoler som vidensinstitutioner. De er højt specialiserede og sørger engageret for at holde sig fagligt og pædagogisk ajour, ligesom professionshøjskolerne har udviklingsstrategier som bidrager til udvikling af uddannelse gennem kompetenceudvikling af underviserne. Underviserne udvikler løbende undervisning og uddannelse (professionspædagogik) og formidler deres faglige viden internt og eksternt (skriftligt og mundtligt). Underviserne er uddannet på kandidat/masterniveau og ph.d-niveau, men er også bærere af praksisnær kompetenceudvikling, både fordi mange medarbejdere har professionsbaggrund, og fordi de er omfattet af en obligatorisk 4-årige lektorkvalificering, der bygger oven på kandidatniveauet. Professionshøjskolerne har således medarbejdere med alsidige kompetencer og erfaring inden for anvendt forskning og udvikling. Dokumentation af personbåren viden I bilag 5A vises en liste over CV er med relevans for området udsatte børn og unge, som viser en meget bred faglig baggrund og erfaringsportefølje. Niveau 2: Netværksbåren viden. Professionshøjskolernes specialiserede ansatte indgår i såvel interne som i nationale og internationale netværk inden for deres speciale/uddannelsesområde. Vidensudveksling i netværkene medvirker til, at undervisere kan anvende den nyeste forskningsbaserede viden i undervisning, konsulentydelser, vidensproduktion og andre opgaver i videncenterregi. Dokumentation af netværksbåren viden Af bilag 5B fremgår, hvilke netværk konsortiet er repræsenteret i internt, nationalt og internationalt Niveau 3: Uddannelsesbåren viden Uddannelse er professionshøjskolernes mest omfattende ydelse. På grundlag af den viden der bæres af individer samlet i faglige netværk vedligeholdes grundlaget for at levere professionsfaglig uddannelse af høj kvalitet. Typisk i form af professionsbachelor og diplomuddannelse, men også i form af merituddannelser og længerevarende kurser samt konferencer og workshops mv. Uddannelsesydelserne har en standardiseret form, men udvikles løbende på basis af medarbejdernes faglige kompetencer og samspil. Professionshøjskolens undervisere har en forpligtelse til at holde sig opdateret om udviklinger i deres professionsfelt, og til at medvirke ved udvikling af en særlig professionsdidaktik, hvor undervisningen i vidt omfang inddrager professionele problemstilinger. Dette sker i stigende omfang i form af forskelige metoder til case-baseret undervisning (case-pædagogik, problembaseret læring, osv.). Efter- og videreuddannelse udvikles ofte i samarbejde med aftagerne og ud fra de behov professionerne har for ny viden. Dertil kommer, at deltagerne fra professionsfelterne selv leverer professionele problemstillinger ind i undervisningen. Eksempler på uddannelsesbåren viden 3

Eksempel på udvikling af modul i tværfaglig Børn og Unge diplom (se afsnittet om Ny viden fra anvendt forskning og udvikling) Børn og Unge diplom Modul 3 Modul 3: M etoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier Fokus er på børn og unge med speciele behov og hvad inklusion er, både set fra forældrenes, de professioneles og børnenes/ de unges perspektiv, ligesom der kommer fokus på den tværprofessionele indsats Målgruppe: Socialrådgivere og pædagoger Anvendt ny litteratur: Egen NVIE rapport: Strukturreformen og specialpædagogikken: Hvad er det i den professionele indsats, der gør en forskel på, om indsatsen resulterer i inklusion for barnet/familien, i en enkelt situation og i et livsforløb? Og er der forskel på indsatsen før og efter strukturreformen? www.nvie.dk Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: Casepædagogik fremlæggelse af rapport Anvendelse af egen forskning / undersøgelser og fungerer rigtig godt som case og giver en tæt relation til de studerendes praksis. Det fungerer således i denne form bedst i forhold til diplomstuderende eler studerende, der har været i praktik 4

Eksempel på udvikling af modul til linjefaget specialpædagogik på grundlag af udviklings- og forskningsprojekter (se afsnittet om ny viden fra forskning og udvikling): Linjefaget Specialpædagogik læreruddannelsen Målgrupper: Studerende på læreruddannelsen, samt studerende under Åben Uddannelse herunder pædagoger Anvendt ny litteratur: Grundbøger: Tetler, S. & Langager, S. (2009). Specialpædagogik i skolen en grundbog. Gyldendals Lærerbibliotek. Alenkær, R. (red.) (2008). Den inkluderende skole - en grundbog. Frydenlund. Andre tekster: Diverse NVIE rapporter Diverse artikler fra tidsskrifter som PPR, Unge Pædagoger etc. Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: I forbindelse med udfærdigelse af to deltagelsespligtige opgaver har de studerende arbejdet med deres praktikskole som case og empiri og herudover er der arbejdet med praksisfortælinger. Herudover er der i undervisningen gennemført inddragelse af eks. colaborative learning. Metoder til udbredelse af ny viden fra til forløb i grunduddannelse eler diplomforløb: Resultaterne af en brugerundersøgelse i en kommune, hvor studerende som studentermedhjælpere fra holdet har deltaget i indsamling af empiri og efterfølgende har formidlet viden på holdet Resultaterne af arbejdet med en kompetenceplan for en kommunes pædagoger og lærere anvendt som udgangspunkt for drøftelser med de studerende Niveau 4: Konsulentbåren viden Konsulentydelser er en væsentlig opgave for professionshøjskolernes medarbejdere. Ved konsulentydelser har rekvirenten en ikke-standardiseret kompetenceudviklingsopgave, der skal løses. Konsulenterne bidrager med deres ekspertise til at udvikle en fleksibel løsning i tæt samspil med rekvirentens behov, ofte baseret på at konsulenten som ekstern men professionskyndig kan se udviklingspotentialer i professionsudøvelsen. Set i et vidensperspektiv kommer rekvirenternes opgaver til at udgøre en empiri, som samlet set giver konsulent(miljøer) øget indsigt i professionsfelternes arbejdsfelter og centrale problemstilinger. På den måde bliver konsulentydelserne et væsentligt bidrag til den systematiske vidensopsamling i uddannelser og videncentre i form af gensidig viden om henholdsvis professionsudøvelse og uddannelse. Samtidig opbygges en ekspertise i professionshøjskoler/videncentre som gør dem til faglige fyrtårne inden for enkeltområder. 5

Eksempler på konsulentbåren viden Eksempler på konsulentbåren viden Ekspertbistand til kommuner: KL s partnerskabsprojekt: Udsatte børn i dagtilbud Deltagere: 10 kommuner i Danmark og NVIE-konsulenter. Projektet er afsluttet i 2010. FORMÅL: de 10 kommuner skal udvikle metoder til at arbejde med tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet. Projektet er tværprofessionelt Formidling: NVIEs role, var ekspertbistand med sparring til kommunerne og videnformidling undervejs i projektet. I flere af denne slags projekter, fungerer NVIE som eksperter, der hentes ind i forhold til at sikre en fremdrift og at Den seneste nye viden på området bliver inddraget Et enkeltfagligt projekt, som har fokus på tidlig indsats: Det kan hurtigt blive for sent akut hjælp til udsatte børn Deltagere: UC Lilebælt, pædagogfaglig afdeling i EVU og Svendborg kommune. Projektet er afsluttet i 2010. Projektets formål er at udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder til en koordineret ressourceorienteret forebyggende indsats i forhold til udsatte børn i to lokalområder i Svendborg kommune med i alt 11 børnehuse. Projektet har to spor: 1. at ansætte flyvere, og udvikle en særlig indsats, der hurtigere og mindre indgribende end det kommunale tilbud om specialpædagogisk støtte, kunne bidrage til at afhjælpe børns vanskeligheder i børnehusene 2. udvikling af inkluderende pædagogisk praksis i det enkelte børnehus Projektet er en både et udviklingprojekt og konsulentydelser, inden for daginstitutionsområdet, dvs monofagligt og monoprofessionelt. Projektets resultater er formidlet gennem efter- og videreuddannelse 6

Eksempel på projekt, der har et meget stort omsætningspotentiale og har fokus på inklusion i daginstitutioner og skoler og som indeholder både tværprofessionele og monoprofessionele elementer. Inklusion på tværs Deltagere: NVIE i samarbejde med Københavns Kommune Projektet afsluttes i 2012 Projektet Inklusion på tværs er en videreførelse af pilotprojektet med samme titel (for 300 lærere og pædagoger). I fortsættelsen deltager 1100 lærere og pædagoger i et kompetence udviklings- og netværks udviklingsprojekt, der er et led i Københavns Kommunes specialreform. Målet er at deltagerne udvikler kompetencer til at iværksætte og evaluere målrettede indsatser over for børn og unge i udsatte positioner ud fra en systemorienteret tilgang med fokus på hele børnegruppen og differentierede fællesskaber, med faglige kompetencer inden for såvel almenområdet som specialområdet med et fleksibelt samspil mellem almen- og specialinstitutioner, metoder til videndeling/spredning, samt redskaber til evaluering af effekter og med inkluderende ledelse, i samarbejde med inklusionskoordinatorer i projektet. Resultaterne, udvikling af ændret praksis og netværksdannelse fra pilotprojektet anvendes i projektet. Projektet er et udviklingsprojekt med konsulentydelser. Formidling af resultater: Nogle af de hidtidige erfaringer er indarbejdet i grunduddannelsernes tværprofessionele modul og i Diplomuddannelserne Samfund og specialpædagogik og Pædagogik og udsatte grupper. Desuden vil de blive inddraget i et globaliseringsprojekt i 2010-11 i UCC om udvikling af tværprofessionalisme i praksisfeltet og uddannelserne. Styrket samarbejde på tværs ved sundhedsplejerskeuddannelsen i København Projektets formål er at styrke den tidlige og forebyggende indsats for sårbare børn i alderen i førskolealderen i Københavns Kommune. Projektets fokus er at udarbejde nye rutiner og metoder i arbejdet med de sårbare småbørnsfamilier samt at understøtte et tæt tværfagligt samarbejde melem børnefamilieteamene og sundhedsplejen. Projektet består af flere delelementer, og Professionshøjskolen Metropol (Socialfaglig Efter- og videreuddannelse) har i første omgang haft til opgave at kortlægge den eksisterende praksis. Opgave er at medvirke til at sikre det sundhedsfaglige perspektiv i projektet ved at være sparringspartner for projektlederen i forhold til: Begrebsafklaring Udarbejdelse af interviewguide (fokusgruppeinterview) Litteratursøgning - Søgning af relevante sundhedsfaglige kilder Udarbejdelse af den afsluttende rapport Medvirken i to workshops, som blev afholdt efter kortlægningsfasen (fokusgruppeinterview) 7

Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning. Projekter udgør en stadig vigtigere opgave, der tager udgangspunkt i en problemstiling i profession/professionsuddannelse og gennemføres i forskelige typer af samarbejder melem uddannelse og profession - ofte under inddragelse af studerende og eksterne forskere. Som sådan er projekterne baseret på den viden, der bæres af såvel de enkelte medarbejdere og faglige netværk, som den viden der forefindes i uddannelser og konsulentarbejde. Formålet er at skabe ny viden om professionskompetencer og professionsudøvelse. Det enkelte projekt vil således være et omdrejningspunkt for generering af ny viden, som samtidig får en direkte betydning i grunduddannelse og efter-videreuddannelse, i og med at undervisere og studerende deltager. Udvikling af ny viden til gavn for såvel professionsfeltet som uddannelserne er det centrale i anvendt forskning og udvikling og er helt afgørende for professionshøjskolerne. Videncentrene bidrager til at sætte projekter ind i en større sammenhæng og udvikle faglige fyrtårne. Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling Ph.d. projektet om :Nye udfordringer - En udforskning af hjemmebesøg og konsultation i sundhedsplejen ved PH-Metropol Hjemmebesøg er den primære arena for mødet melem familien med børn under 1 år og sundhedsplejerske. Hjemmebesøget er under et vist pres, idet antalet af hjemmebesøg gennem de seneste år er blevet markant reduceret. Sideløbende dukker metoder op, som søger at udstrække tilbuddet om sundhedspleje. Et konkret eksempel er konsultation i stedet for hjemmebesøg. Denne udvikling har vakt bekymring hos sundhedsplejerskerne, og der mangler forskning om, hvad hjemmebesøget egentlig kan bidrage med set i forhold til sundhedsplejens samfundsmæssige opgave. Ph.d.-projektet undersøger, hvad de to metoder egentlig kan bidrage med i arbejdet med at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Der ses nærmere på, hvilken betydning sundhedsplejerskerne tilægger de to metoder samt hvilken betydning det har for sundhedsplejerskernes selvforståelse (identitet?), at hjemmebesøget er under pres. 8

Eksempel på forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på forebyggelse og dokumentation Undersøgelse af dagtilbuddets udviklings- og læringsmiljø med henblik på at udvikle metoder til at dokumentere progression i børns læring Deltagere: NVIE UCC, UCL, BUPL, Odense, Fredrikssund og Balerup kommuner Projektet afsluttes i 2012 Det et projektets formål: At understøtte pædagogens arbejde med at dokumentere resultater af det pædagogiske arbejde og finde tegn på børns udbytte af at gå i daginstitution At eksperimentere med, hvordan man bedst muligt får dokumentationsformer, der både kan bruges til at kvalificere den pædagogfaglige praksis, men som også kan bruges til at oplyse udenforstående om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde Udvikle pædagogfaglige redskaber, der kan dokumentere og begrunde progression (fremgang) i børns udvikling og læring set i relation til institutionens pædagogiske arbejde og praksis. At udvikle redskaber til tidlig indsats i forhold til udsatte børn så deres læring forbedres gennem øgede deltagelsesmuligheder Projektet ønsker i samarbejde med BUPL, at etablere såkaldte udviklingslaboratorier i forskelige institutioner/børnehuse i tre kommuner - Frederikssund, Odense og Balerup. Et udviklingslaboratorium er sammensat af projektpædagoger og proceskonsulenter. Gennem søgende og legende tilgang er formålet med disse udviklingslaboratorier, at projektpædagogerne i samarbejde med proceskonsulenterne eksperimenterer med dokumentationsformer, der både giver mening for pædagogisk uddannet personer, men også kan anvendes til at kommunikere med forvaltning og politikere om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde. Der er på nuværende tidspunkt udviklet metoder til dokumentation af børns deltagelse og udviklet en model til progression i deltagelse og læring især med henblik på tidlig opsporing af børn i udsatte positioner Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt med tilknyttet følgeforskning. O m sætning af viden: D er har været afholdt en m idtvejskonference m ed deltagelse af N VIEkonsulenter og forskere og de hidtidige resultater er formidlet i undervisning på PD-moduler i pædagogisk arbejde. Pædagoguddannelsen i Odense (UCL) deltager i projektet med studerende og en underviser og med henblik på at implementere resultaterne i grunduddannelsen til pædagog. 9

Internationalt projekt med fokus på det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde Healthy Children in Healthy Families Deltagere: UC Lilebælt, Region Syddanmarks EU kontor, Vejle Kommune og Odense Kommune, samt kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner fra Italien, Kroatien, Spanien, England og Norge. Projektet afsluttes i 2013 Målet med projektet er at øge engagementet i de lokale netværk og derigennem forbedre den generele sundhedstilstand. Projektet vil engagere og uddanne ressourcepersoner, som i forvejen bor i de socialt og altså også sundhedsmæssigt belastede områder. Vejen til sunde børn går via et helhedsblik på de sammenhænge børnene færdes i til hverdag. Det er ikke nok at der undervises i sund kost og motion i skolen, der skal være en forbindelse melem de forskelige sfærer. Projektet afprøver en inddragende tilgang, som er udtryk for en 'ydmyg' indstiling til den målgruppe, projektet sigter mod. Projektet er et EU-projekt og er et samarbejde melem uddannelsesinstitutioner og sundhedsforvaltninger i de deltagende lande, samt det Syddanske EU-kontor, og med University Colege Lilebælt som tovholder. Projektet har fået 5,6 mio. i EU-støtte, og har et samlet budget på 9,2 mio. og løber over tre år. Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt Målet er via involvering af UC Lilebælt og de udenlandske uddannelsesinstitutioner, at implementere de metoder som projektet afprøver og den nye viden projekter indsamler, i undervisningen af velfærdsmedarbejdere (sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere). 10

Anvendt forskning som indgår i professionsuddannelser Forskningscenter for socialt arbejde har aktuelt tre projekter i gang om arbejdet med socialt udsatte børn og unge. De foregår på tværs af PH-Metropol og UC-Lilebælt, og handler om: 1. Børnesamtalen. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere taler med børn og unge, og hvilke organisatoriske betingelser som skal være til stede for at sikre at samtalerne bliver gennemført. Projektet består at observationer og interviews med sagsbehandlere, ledere og børn. Undersøgelserne pågår i 3 kommuner. 2. Brobygning i ungearbejdet. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere kommunikerer med unge, og udvikler et særligt skemaredskab til at måle overensstemmelse melem forventninger og resultat af samtalen. Projektet undersøger desuden, hvorvidt der bygges bro melem de respektive foranstaltninger, og hvilke organisatoriske betingelser, som skal være til stede for at det lykkes. Undersøgelsen pågår i to kommuner. 3. Bestiler-leverandør projektet. Projektet er en opfølgning på et pilotprojekt, og undersøger hvordan kommuner tilrettelægger deres virksomhed i forlængelse af BUM-modelen. Der ses nærmere på sagsbehandlere og leverandørers roler, hvor det vurderes hvorvidt den nye model forbedrer samarbejdsmulighederne til gavn for de udsatte børn og unge. Projektet gennemføres i to kommuner. Projekterne finansieres af Servicestyrelsen i relation til diplomuddannelsen for børn og unge. A le projekterne fører til fornyelse af uddannelse i form af nyt pensum og nye undervisningsformer. Projekterne afsluttes i 2010 og 2011. N VIE-konsulent Christian Q uvang gennem fører i forlæ ngelse af et udviklingsprojekt et ph.dprojekt - Ph.d. afhandling Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. På Syddansk Universitet Afsluttet 2010 Ph.d.- afhandling om specialpædagogik med titlen Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. En fortæling om specialpædagogikkens betydning for, hvordan tilværelsen kan opleves. Vidensomsætning: Indgår i linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen og på diplommoduler indenfor specialpædagogik m.fl. temadage i Undervisningsministeriets regi m.v. (se afsnittet om uddannelsesbåren viden) Indgår i flere faglige artikler og bøger om emnet 11

Eksempel på forskningsprojekt med fokus på omsætning af viden til professionsfelterne Tvang i anbringelsessager Deltagere: UC Lilebælt Afsluttes i 2012 Det overordnede formål med projektet er at skabe viden om forskellige betydninger af myndighedernes brug af tvang i anbringelsessager. Mere specifikt er hensigten at undersøge vilkårene for samarbejde mellem myndighed, leverandør og børn/unge og deres familier i sager, hvor børn og unge er anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og dermed skabe viden, der kvalificerer samarbejdet med og inddragelsen af forældre og børn i anbringelsessager uden forældresamtykke. Projektets formål er i forlængelse heraf, at undersøge, hvilken betydning det manglende forældresamtykke har for de anbragte børn og unges hverdagsliv og for leverandørens arbejde med handleplanens og behandlingsplanens formål. Projektet er finansieret af Servicestyrelsen m.h.p. kvalificering af underviserne ved diplomuddannelsen i børn og unge. Niveau 6: Videncentre Nationale videncentre har gennem næsten 10 år udviklet sig til stærke vidensmiljøer, som i høj grad indgår i forpligtende samarbejder med kommuner og enkeltinstitutioner om udvikling af de professionele ydelser. Videncentre har til opgave, inden for et fagligt specialområde, at organisere vidensproduktion, videndeling, dokumentation og rådgivning rettet såvel direkte mod et professionsfelt som mod de uddannelses- og udviklingsområder, der knytter sig til professionsfeltet. Videncentrene har opnået en høj grad af anerkendelse i professionerne. Videncentrene er i sig selv komplekse og højt kompetente faglige miljøer, som går på tværs af professionshøjskoler og udgør nationale vidensressourcer. De har gennem perioden udviklet sig til stærke faglige miljøer, hvor den fysiske lokalisering er mindre væsentlig. 2 Det er lykkedes for videncentrene at udvikle sig til at være mødesteder for forskere fra forskelige institutioner og med forskelige paradigmatiske udgangspunkter inden for det enkelte fagområde. Fx på et område som inklusion er den tværfaglige forskningstradition afgørende, da professionsfeltet tilige er tværfagligt. Videncentrene udvikler, indsamler og systematiserer såvel udviklingsviden som forskningsviden af relevans for professioner og uddannelser. I krydsfeltet melem forskere, undervisere og konsulenter bliver anvendt forskning relevant, og videncentrenes funktion er i denne forbindelse at formidle den 2 Jf. fx EVA: Videncentre på erhvervsakademier og Professionshøjskoler. 2009 12

producerede nye forskningsviden til ale relevante niveauer. Ved udviklingsviden forstås viden, udviklet i et samspil melem problemstilinger i professionen og uddannelsernes teoretiske tradition. Udviklingsviden bidrager til at udvikle og forbedre praksis i professionen. Pointen er, at denne viden, som er udviklet i fælesskab melem praksis og uddannelse kommer såvel professionsfeltet som uddannelserne til gode i kraft af samarbejdet. Videncentrene bidrager til den lærende organisation ved at såvel uddannelser som videncentre har et stærkt fokus på deling og formidling af ny viden. Anvendt forskning og udviklingsviden inddrages i uddannelser og, idet uddannelser skal bygge på den nyeste forskning inden for fagområderne og på videncentrenes egne forskningssamarbejder. Desuden udfører videncentrene aktionsforskning, følgeforskning og evalueringsforskning med egne forskningsmedarbejdere og i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Videncentrene er samtidig eksempler på, at samarbejdet inden for professionshøjskolesektoren i høj grad er lykkedes, idet videncentre er karakteriseret ved at være vidensmiljøer om samfundsmæssigt centrale emner på tværs af sektoren. Nedenfor følger et uddrag fra to af videnscentrenes aktuele aktiviteter som ilustrerer mangfoldigheden i et videnscenters aktiviteter. Dertil kan lægges en langvarig erfaring med projekter, som tidligere er afviklet og en række nye projekter, som er under udvikling. 13

Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter UCC/PAPS/Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) Marts 2010 Projekt-titel og rekvirent Projekttype Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Udvikling af en inkluderende Institutions- 2009-2010 Evaluerings-rapport pædagogik i daginstitutioner Udviklingsprojekt afdelingen (Egedal Kommune 1) Kurser og workshops Evaluering af inklusionsprojekt Evalueringsprojekt Institutionsafdeling 2010 Evalueringsrapport til (Egedal Kommune 3) en pædagogisk personale Inklusion i vuggestuen Udviklingsprojekt Dagtilbuds- 2008-2010 Intern rapport (Ishøj Kommune) Kurser og workshops afdelingen Extern konference Faglighed i fritidstilbud Udviklingsprojekt Institutions- 2008-2010 (Helsingør Kommune) Kurser afdelingen Udvikling af inklusions- Udviklingsprojekt Institutions- 2010- kompetencer for med kurser forvaltningen støttepædagoger (Allerød Kommune) Plads til alle Udviklingsprojekt Institutions- 2007-2009 Rapport med formidling af (Fredensborg Kommune) workshop afdelingen resultater Indikatorer for inkluderende Udviklingsprojekt Institutions- 2009-2012 Rapport lærings- og udviklingsmiljøer med følgeforskning afdelingen Konferencer (Odense Kommune 1) Inklusion i 37 distriktsskoler (Odense Kommune 2) Udviklingsprojekt Skole-forvaltningen 2009-2012 Ekstern rapport og konference Inklusion og tidlig opsporing Kommunernes Landsforening (KL) Evaluering og projektvejledning for 10 kommuner Daginstitionsområd et 2009-2010 Evaluering og konferenceoplæg 14

*Ekspertbistand Rådgivning og vidensformidling Medlem af finansministeriets ekspertgruppe for udvikling af modeller for faglig kvalitet på daginstitutionsområdet Rådgivende oplæg for KL: Børne- og ungechefer Hovedoplæg KL-børnetopmøde Tværkommunalt projekt om inklusion og tidlig opsporing Rådgivning af styregruppens medlemmer: undervisningsministe riet, socialministeriet og finansministeriet Udvikling af et inkluderende perspektiv i KLs børne- og ungepolitik 2010 2009-2010 15

Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter Forskningscenter for socialt arbejde ved professionshøjskolen Metropol Juni 2010 Projekt-titel og rekvirent Roskildeprojetet Evaluering af ungeindsatsen Børnesamtalen. Brobygning i ungearbejdet. Bestiller-leverandør projektet. Børneinstituttet Kapitel i lærebog: Kommunerne i socialpolitikken Partnerskab om anvendt forskning med to kommuner Formidling Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Familieafdelingen 2009-2011 Sløjfelæring med Børn og unge afdelinger i tre kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og ungeafdelinger i to kommuner Socialpolitik red af Jørgen Elm Larsen og Iver Horneman Møler udg. af Hans Reitzel undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed 2008-2010 Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunemøder 2008-2010 Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunikationsværktøj samt kommunemøder 2009-2011 Rapport - kommunemøder 2010-2015 Sløjfelæring med 2010 Projekttype Undersøgelsesprojek t tentativ følgestudie af ungeindsatsen Undersøgelses- og udviklingsprojekt Undersøgelses-og udviklingsprojekt Undersøgelsesprojekt undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed samt forskningspublikationer 16

Undersøgelse af tilbud til unge med psykosociale problemer Rekvireret af Videnscenter for social psykiatri 2010 Opfølgning på tidligere undersøgelse. Skal danne baggrund for en hjemmeside for unge Workshop om anvendt forskning på børneinstituttet Artikel om udsatte børn og unge i Rockwoolfonden publikation om anbragte børn Formidling Socialrådgiveruddan 2010 nelserne Metropol Formidling 2010 Niveau 7: Partnerskabet Partnerskaber udgør den mest integrerende form for samarbejde og vidensudveksling, hvor man ikke blot har medarbejdere, netværk og ydelser i spil gennem videncentre, men eksplicit søger at opnå synergi gennem fokus på organisatorisk læring i såvel professionshøjskole som aftagerfelt. Hermed løftes videnproduktion og cirkulation til et højere niveau, hvor professionshøjskolens vidensmiljø bliver lærende gennem en dyb integration med et aftagerfelt, der også bliver lærende. Partnerskabet kan omfatte, men også overskride, ale ovennævnte typer af videnssamarbejde - netværk, uddannelsesydelser, konsulentydelser, anvendt forskning og udvikling samt videncenterarbejde - inden for ale relevante professioner med henblik på gensidigt udbytte og organisatorisk læring. 17

Eksempel på partnerskab Et dybtgående samarbejdsperspektiv kan ses i partnerskabsaftale vedr. børne og ungeområdet fra 2009 melem Nordfyns Kommune og University Colege Lilebælt, hvor En partnerskabsaftale forstås som: Et friviligt samarbejde melem 2 eler flere parter med fokus på organisatorisk læring. Samarbejdet er såvel organisatorisk forankret som konkret udmøntet i løsning af kerneopgaver for ale interessenter. ( ) Formålet med samarbejdet er: For Nordfyns Kommune At fortsætte den organisationsudvikling i Nordfyns Kommune, som er igangsat igennem Diplomlederuddannelse af ale kommunens ledere At fortsætte kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere i Nordfyns Kommunes At udvikle Nordfyns Kommunes udbud af og kvalitet i såvel indhold som levering af velfærdsydelser for herigennem at sikre, at kommunen vedvarende arbejder mod at være en attraktiv kommune at leve i for ale borgere Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For University College Lillebælt At fortsætte organisationsudviklingen i University Colege Lilebælt gennem nye samarbejdsopgaver på tværs af etablerede afdelinger, og udvikle viden om, hvordan samarbejde med professionele i praksis kan kvalificere professionsuddannelserne og University Colege Lilebælt som professionshøjskole At få adgang til at bidrage til velfærdsprofessioners udvikling i praksis gennem samarbejde melem professioneles specifikke viden fra praksis og University Colege Lilebælts teoretiske viden. At bidrage til at bygge bro melem Nordfyns Kommune, University Colege Lilebælt og forskningsinstitutioner Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For begge parter At bringe parternes innovations- og samarbejdskompetencer i spil i forhold til fæles målsætninger med det sigte at skabe velfærdsinnovation At udvikle nye praksisformer som forbinder den specifikke viden fra praksis med den generele viden fra forskning og udvikles gennem afprøvning, gennemførelse, evaluering, dokumentation og ledelses- og organisationsudvikling. 18

Bilag 5 A Dokumentation af personbåren viden (CV) Bent Madsen. 20 Bo Ertmann. 22 Ida Charlotte Kornerup. 26 John Wilumsen. 28 Kurt Bendix-Olsen. 31 Vibeke Schrøder. 33 Frank Ebsen. 34 Cecilie K. Moesby-Jensen. 36 Gitte Kaarina Jørgensen. 38 Hele Schjelerup Nielsen. 40 Tove Holmgård Sørensen. 43 Birgitte Zeeberg. 45 Idamarie Leth Svendsen. 47 Ida Schwartz. 50 Nicolai Paulsen. 53 Ida Skytte Jakobsen. 54 Hanne Kathrine Agerskov Kalesøe. 57 Jon Boje Jensen. 58 Christian Quvang. 59 Frank Bylov. 60 Mette Hind. 64 Line Holst. 67 Ole Steen Nielsen. 68 Bo Morthorst Rasmussen. 69 Jytte Hansen. 71 Mona Gerstrøm. 73 Bodil Gaarsmand. 74 19

Personbåren viden Følgende CV er fra medarbejdere i konsortiet repræsenterer en meget bred viden om udsatte børn og unge set fra og på tværs af en række relevante områder: pædagogfaglig, lærerfaglig, socialfaglig og sundhedsfaglig samt en række specialiseringer inden for undervisning, konsulentarbejde og forskning. CV erne viser ud over bredden af kompetencer en række spidskompetencer inden for inklusion, specialpædagogik, anbragte børn, kvalitetssikring, praksisforskning og forskning, idet 5 er ph.d er og 5 er ph.d-studerende. Af CV erne fremgår desuden en bredde i faglige netværk, såvel lokalt, nationalt som internationalt. Bent Madsen Uddannelse Læreruddannet, Cand. Pæd. Pæd. CV inden for området udsatte børn og unge og beslægtede områder Projektleder ved projekt for unge arbejdsløse i København Kommune Praksiserfaring Undervisning og konsulentarbejde med inddragelse af forskelige brugergrupper i udviklings- og forskningsprojekter Undervisningserfaring 20 års erfaring med undervisning ved den pædagogiske grunduddannelse (socialpædagog- og pædagoguddannelsen) samt PD- uddannelser i socialpædagogik, specialpædagogik og almenpædagogik. Herudover undervisning ved kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi (DPU), m asteruddannelsen i socialpædagogik (D PU) sam t den sociale kandidatuddannelse (Ålborg Universitet) faglige netværk (internt, eksternt og internationalt) uddannelsesforløb med udgangspunkt i formidling af ny viden fra Erfaring som konsulent M edlem af forskernetværket om anbragte børn og unge. Et forskningsreviewprojekt med deltagelse af forskere fra DPU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Udvikling af teori og metode i praksisforskning og aktionsforskning (2001 2005). 2005 2010 videncenterleder i NVIE med ansvar for bemanding, faglig ledelse af projektteams, faglig kvalitet, kompetenceudvikling og projektbudgetter for omkring 40 større inden for dagtilbuds-, skole-, fritids- og anbringelsesområdet. A le har været med faglig fokus på udvikling af inkluderende pædagogiske og sociale indsatser i forhold til udsatte børn, unge og voksne. Rekvirerede i ca 25 kommuner af typisk 2 3 års varighed. Udvikling af tværprofessionelt element i lærer- og pædagoguddannelsen med fokus på udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Er blevet implementeret som valgfrit modul i lærer- og pædagoguddannelsen fra 2009 Undervisning på PD-uddannelser i socialpædagogik og pædagogisk arbejde med udgangspunkt i deltagernes praksis Konsulentopgaver på 40 rekvirerede i 25 forskelige kommuner i perioden 2005 2010 inden for temaet inklusion af udsatte børn 20