Ca. Merc. (Jur.) Kaiatafhalig 23. Dec. 2010 Forbu mo Haicapiskrimiatio på Arbejsmarkeet Tilpasigspligte Af Mia Seirup Vejleere: Ly Roseberry og Herik Lao Atal aslag: 181.997 Copehage Busiess School 2010
The Ati-Discrimiatio Law i regars to isability i the Daish Employmet Market a The Duty to Accommoate by Mia Seirup
Summary Discrimiatio agaist persos with isabilities exists withi the cotemporary Daish employmet market. Withi the EU, this iscrimiatio is illegal, a i attempt to esure compliace with the priciple of equal treatmet, the uty to accommoate was itrouce. As of 2004, Demark implemete this accommoatio maate a the ati-iscrimiatio irective. The purpose of this report is to ivestigate the uty to accommoate, through the followig problem statemet: How shoul the uty to accommoate persos with isabilities be esige, so it is optimal for this group? Subsequetly, shoul there be a ati-iscrimiatio maate i regars to wage a employmet? Persos with isabilities who are competet a available have the right to reasoable accommoatio. Although the efiitio of haicap ca oly be vaguely efie, it is built o a social costruct. Reasoable accommoatio is a appropriate measure. The measure will be appropriate if it is effective a practical to aapt the workplace to the isability. If such a accommoatio ca be mae, the questio the arises whether it woul amout to a isproportioate bure o the employer. If such a bure will result, the by efiitio, the accommoatio will ot be reasoable, uless there is a subsiy from the govermet which eases the bure. The thesis coclues that if the uty to accommoate is ot writte irectly i the law, a the questio is oly ivestigate by irect a/ or iirect iscrimiatio, there will be a risk of ilutio of the iscrimiatio test, so the persos with the isabilities ca ot trust that they will have the right to reasoable accommoatio here. From a ecoomic view the questio if there shoul be a uty to accommoate epes o the atiiscrimiatio maate eforceability. I theory the ati-iscrimiatio maate i regars to wages shoul be possible to eforce, but i regars to employmet shoul oly partially be possible to eforce. If this was true, the the uty shall be remove, because it hurts persos with isabilities. However the empirical work shows that oe of the ati-iscrimiatio maates ca be eforce. Thus the efficiecy of the uty epes o the cost of the uty a how much the uty is value. This coclues that the uty oes ot hurt the people with isabilities a shoul stay. I aitio it shoul be provie through the existet accommoatio uty, but the quatifiable beefits shoul be accoute for. 1
Forkortelser ADA BFLBN CCP Americas with Disability Act Beketgørelse om forretigsore for Ligebehaligsævet Caaia Pesio Pla DDA Disability Discrimiatio Act 1995 Direktivet EAT EUD EFT FBHL Kovetioe LLBN MRP L SFI Råets Direktiv 2000/78/EF om geerelle rammebestemmelser om ligebehalig me hesy til beskæftigelse og erhverv Employmet Appeal Tribual EU Domstole EF Traktate Forskelsbehaligslove FN's Kovetio om rettigheer for persoer me haicap Lov om Ligebehaligsævet Margial Prouct of Labour Det Natioale Forskigsceter for Velfær 2
Iholsfortegelse 1. Ileig, problem og metoe 5 1.1. Ileig 5 1.2. Sysvikel 6 1.3. Problemformulerig 7 1.4. Afgræsig 7 1.5. Begrebsafklarig 8 1.6. Metoe og struktur 8 2. Hva er e haicappet? 14 2.1. De meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb 14 2.2. Varighe af haicap 17 2.3. Sammefatig 18 3. Hva er passee tilpasig? 19 3.1. Hvem ka kræve passee tilpasig? 21 3.2. Former for tilpasig 22 3.3. Delkoklusio 23 3.4. Uforholsmæssig byre 24 3.5. Offetlige forastaltiger 26 3.6. Cost-beefit aalyse 27 3.7. Sammefatig 28 4. Bør er ret juriisk være e tilpasigspligt? 29 4.1. Magel på tilpasig som e form for irekte iskrimiatio. 29 4.1.1. Aveelse af efiitioe af irekte iskrimiatio på case 30 4.1.2. Klarlæggelse af aalyse uer et irekte iskrimiatiosforbu 31 4.1.3. De rette sammeligigsperso i forbielse me haicap 31 4.1.4. Maglee tilpasig som e form for irekte iskrimiatio 34 4.1.5. Delkoklusio 38 4.2. Magel på tilpasig som e form for Iirekte iskrimiatio 39 4.2.1. Aveelse af iirekte iskrimiatio efiitioe på case. 40 4.2.2. Aalyse hvis tilpasigspligt i forbielse me religio 41 4.2.3. Hvis iirekte iskrimiatio aalyse overføres på haicappee 42 4.2.4. Delkoklusio 42 4.3. Sammefatig 43 5. Bør er ret økoomisk være e tilpasigspligt? 45 5.1. Lø- og asættelseseffekter i forbielse me tilpasigspligte 45 5.1.1. Tilpasigspligt til e bestemt gruppe, vs. haicappee 47 5.2. Effektere af om iskrimiatiosforbuee ka håhæves 48 5.2.1. Ugagspuktet ue regulerig 48 5.2.2. Hvis iskrimiatiosforbu på lø og asættelse ka håhæves 50 5.2.3. Hvis restriktioer mht. lø ka håhæves me ikke mht. asættelse 53 5.2.4. Hvis restriktio mht. lø ka håhæves me asættelse ku elvist 54 5.2.3. Hvis restriktio ikke ka håhæves på hverke lø eller asættelse 55 5.3. Sammefatig 58 6. Håhævelse af forbuee 59 3
6.1. Omkostige ve at iskrimiere 59 6.2. Løiskrimiatio 61 6.3. Bevisbyre og sagsalæg 61 6.4. Segregerig 62 6.5. Asættelsesiskrimiatio 63 6.5.1. Bevisbyre mht. asættelsesiskrimiatio 64 6.5.2. Gotgørelse 65 6.6. Delkoklusio 66 6.7. Empiri 67 6.8. Sammefatig 70 7. Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? 72 7.1. Direkte- eller iirekte iskrimiatio 72 7.2. Tilpasigspligte 73 7.2.1. Variablere 73 7.2.2. Ligige 75 8. Koklusio 77 9. Perspektiverig 78 10. Litteratur- og kilefortegelse 79 4
1. Ileig, problem og metoe 1.1. Ileig Arbejsløshee for haicappee i Damark, er højere e for ikke-haicappee. Ifølge e rapport fra Det Natioale Forskigsceter for Velfær (SFI) er arbejsløshee for e haicappee ca. 20 procetpoit højere e for ikke-haicappee. 1 Dette ka er selvfølgelig være flere grue til, me er er lagt flere haicappee, er gere vil arbeje, me ikke ka fie oget frem for ikke-haicappee. Fx vil hver femte blie eller stærkt svagtseee, er ikke er i arbeje, gere i arbeje. Dee ael er e halvgag større for ikkehaicappee. 2 Dette kue tye på haicapiskrimiatio på arbejsmarkeet. I 2000 blev irekte og iirekte iskrimiatio af haicappee på arbejsmarkeet forbut i EU - båe mht. lø og asættelse. Dette blev vetaget ve Råets Direktiv 2000/78/EF om geerelle rammebestemmelser om ligebehalig me hesy til beskæftigelse og erhverv, 3 (herefter kalet irektivet). Det blev vetaget me hjemmel i EFT art. 13. Direktivet fastlægger ramme for forbuet mo iskrimiatio på arbejsmarkeet, og verører kriteriere religio, tro, aler, haicap og seksuel orieterig. Damark implemeteree irektivets iskrimiatiosforbu mht. aler og haicap i Forskelsbehaligslove 4 (FBHL) i 2004. 5 Me heblik på at sikre overholelse af pricippet om ligebehalig ieholer irektivets art. 5 e selvstæig forpligtelse for arbejsgivere til i rimeligt omfag at foretage tilpasiger, memire et vil pårage arbejsgivere e uforholsmæssig byre, også kalet tilpasigspligte. Dee pligt blev implemeteret ve FBHL 2a. Da irektivet ikke efierer hva e haicappet og passee tilpasig er, vil et være iteressat at få klarlagt ette. Tilpasigspligte kue have været helagt uer et irekte iskrimiatiosforbu (Gravie har haft krav på tilpasig uer ette jf. Dekker sage, er omtales seere) eller iirekte iskrimiatiosforbu, erfor vil et være iteressat om e er hjemlet på e optimale måe. 1 Jf. Larse, Miiler og Høgelu 2007, s. 30 2 Jf. Begtsso, Mateu og Høst 2010, s. 17 3 jf. EF-tiee 2000, r. L 303 s. 16 4 Lov om forbu mo forskelsbehalig på arbejsmarkeet m.v., jf. lovbeketgørelse r. 31 af 12. jauar 2005 me e æriger, er følger af lov r. 240 af 27. marts 2006, lov r. 1542 af 20. ecember 2006 og 17 i lov r. 387 af 27. maj 2008. 5 Ærigslov r. 1417 af 22. ecember 2004, Ærig af lov om forbu mo forskelsbehalig på arbejsmarkeet m.v. (Isættelse af aler og haicap som kriterier i love) 5
I USA vetog e forbuet mo iskrimiatio af haicappee og tilpasigspligte ve Americas with Disability Act (ADA) i 1990. Herefter er er lavet e el statistik, som viser at arbejsløshee steg for haicappee. Noge meer at e steg pga. tilpasigspligte, ette er are og ueige i. Derfor vil et være iteressat at uersøge om er bør være e tilpasigspligt, om et er e optimale måe e er blevet hjemlet på, og om tilpasigspligte bør være i sammehæg me et iskrimiatiosforbu. 1.2. Sysvikel Når er bliver iført e tilpasigspligt til haicappee, er er flere iteresseter i ee forbielse, som fx e haicappee selv, arbejsgivere, et offetlige, ikke-haicappee arbejstagere, forskellige iteresse orgaisatioer, som Daske Haicaporgaisatioer (DH) og Dask arbejsgiverforeig (DA), og fagforeiger. Haicap er et meget vit begreb, er er mage forskellige slags og graer af haicap, og eruover ka haicappee være multihaicappee. Dette gør haicappee til e meget heteroge gruppe. 6 Haicappee bliver ikke registret i Damark, så ma ve ikke hvor mage er er, me er er et ste mellem 320.000 og 744.000. 7 Jeg atager at er er omkrig 10 %. Da jeg ikke øsker at aalysere u fra et ekelt haicap, vil haicappee i ette speciale referere til alle former for haicap. Hva e haicappet er, vil blive aalyseret i kapitel 2. I specialet vil jeg fokusere på e haicappee, er øsker at arbeje 8, vs. arbejssøgee og arbejstagee haicappee. Når er i specialet hevises til haicappee, mees er båe arbejssøgee og arbejstagee, ellers vil et påpeges specifikt. Ma ka ikke vurere effekte for e haicappee ue at se på reaktioer fra e are irekte påvirkee iteresseter, vs. arbejsgivere og e ikke-haicappee arbejstagere. 6 Jf. Whittle 2002, s. 9. 7 Dask Haicap forbu har ca. 320.000 melemmer, jf. eres ofte stillee spørgsmål. Damarks statistik har lavet e uersøgelse, er viser at 744.000 persoer ml. 15 og 66 har et haicap eller lægerevaree helbresproblemer. Jf. NYT r. 261. Dette ikluerer sygom, og som et vises seere i kapitel 2 er sygom ikke øveigvis et haicap, me et ka være et. Derfor vil tallet formetlig være et ste ml. 320.000 og 744.000. 8 Der vil ikke blive ævt oget om haicappee, er ikke øsker at arbeje, a isse meget aturligt ikke vil blive påvirket af love. 6
1.3. Problemformulerig U fra oveståee problemstillig og sysvikel vil følgee problem blive aalyseret. Hvora bør reglere mht. tilpasig til e haicappee irettes, så et er optimalt for e haicappee? Heruer om er bør være et iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse? Dee problemformulerig vil blive besvaret u fra isse arbejsspørgsmål: Hva er e haicappet i forskelsbehaligsloves forsta? Hva er passee tilpasig? Bør er ret juriisk set være e tilpasigspligt? Bør er ret økoomisk set være e tilpasigspligt? Er et muligt at håhæve iskrimiatiosforbuee mht. lø og asættelse? Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? 1.4. Afgræsig Ma ka forestille sig at er er mage løsiger på haicapiskrimiatios problemet, fx Eglas aticiperee tilpasigspligt og højere gotgørelser. Det vil ikke blive uersøgt i ette speciale. De eksisteree støtteoriger til e haicappee vil heller ikke blive aalyseret. Her vil er fokuseres på om er bør være e tilpasigspligt, hvora e skal bereges, og om er bør være et iskrimiatiosforbu i forbielse me lø og asættelse. Jeg vil aalysere haicapbegrebet, me er vil ku blive taget stillig til e tig, er er relevat ift. tilpasigspligte. Der vil ikke blive aalyseret om haicap ka være reel eller ataget, for hvis e fuktiosesættelse ku er ataget, så ka er ikke være et kompesatiosbehov. På samme måe vil et heller ikke blive aalyseret, om ikke-haicappee er omfattet af iskrimiatiosforbuet, a isse ikke har krav på tilpasig. Det vil heller ikke blive aalyseret om historisk eller fremtiigt haicap er omfattet af haicapbegrebet, a et umielbart ku er ve uværee fuktiosesættelser at er er et reelt behov for tilpasig. Til sist vil er ikke i forbielse me afsit 5.2.4. blive bereget e kokrete lø og asættelseseffekter, a ette kræver e større matematisk aalyse. Derme vil et gå uover målet me ette speciale. 7
1.5. Begrebsafklarig I forskelsbehaligslove bliver begrebet forskelsbehalig brugt, i ee opgave vil begrebet iskrimiatio og blive avet i steet, a forskelsbehalig båe ka være lovlig og ulovlig, hvor iskrimiatio ku ka være ulovlig forskelsbehalig. Begrebet haicap vil som sagt ærmere blive aalyseret i kapitel 2. 1.6. Metoe og struktur I et følgee vil jeg begrue fremgagsmåe og strukture i e ekelte kapitler og reegøre for metoe og sammehæge kapitlere imellem. Problemformulerige besvares u fra oveståee arbejsspørgsmål, er hver vil have sit eget kapitel. Målet me ette speciale er at afklare om e haicappee er stillet optimalt i forbielse me ee tilpasigspligt og iskrimiatiosforbuet. Der er ku avet artikler fra aerkete faglige tisskrift, og e er erfor søgt i isse atabaser. Heruover er er avete bøger, skrevet af meget aerkete forfattere på eres områer. Hva er e haicappet? Begrebet haicap er ikke efieret hverke i irektivet eller i love, så først vil et blive aalyseret hva e haicappet er. Hvis vekommee ikke er haicappet, faler et uefor FBHL s aveelsesområe, og erve bliver tilpasigspligte og loves iskrimiatiosforbu ikke relevat. Derfor er et øveigt at få klarlagt hva e haicappet er i loves forsta. Der vil i ee forbielse blive fokuseret på e kriterier, er er relevate ift. tilpasigspligte. Da jeg ikke søger at afklare haicapbegrebet fulkommet. Dee juriiske aalyse skal foretages u fra e retsogmatiske fortolkig, for at sikre at aalyse er vali. 9 Det betyer, at aalyse af retskilere skal foretages i e bestemt rækkefølge, vs. regulerig, retspraksis, retssævaer og til sist forholets atur. Der er ikke ragore mellem retskilere, 10 me et er er iefor retskilere, ee kales lex superior. Da jeg vil fie gælee ret, er er tale om e lege lata. 11 Da haicap er et fællesskabsretligt begreb 12 fortolker jeg et koformt me EU rette. Heruover skal et fortolkes i overesstemmelse me FN's Kovetio om rettigheer for persoer me 9 Jf. Nielse og Tvarø 2005, s. 27 10 Jf. Nielse og Tvarø 2005, s. 315 11 Jf. Nielse og Tvarø 2005, s. 317 12 Jf. Chaco Navas præmis 40, ee om vil ærmere blive omtalt seere. 8
haicap (herefter kalet kovetioe), som Damark har ratificeret. 13 Kovetioe tråte i kraft i Damark e 23. august 2009, et betyer at e u er retligt biee. Heruover har EU også uerskrevet kovetioe, 14 me e er eu ikke biee her, a beslutige ikke ieholer e ratificerigsklausul. 15 Der tages ugagspukt i e meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb. Til at fortolke hvilke moel, er er korrekt avees klausuler fra FN s staar regler, forarbejere til FBHL, Kommissioes Actio Pla, EU retspraksis og ask retspraksis. Heruer afgørelser fra Ligebehaligsævet, som behaler klagesager i forbielse me overtræelse af forskelsbehaligslove jf. ee 8. Kravet til varighee af haicappet skal også aalyseres, her aveer jeg også Geeralavokates forslag til afgørelse i e om til fortolkig. Til sist opstilles er kriterier, er ka igå i vurerige af, om e perso er haicappet i loves forsta. I efterfølgee kapital aalyser jeg hva passee tilpasig er. Hva er passee tilpasig? For at vie hvora tilpasigspligte bør irettes, og om er i så fal er oget, som bør æres, klarlægger jeg hva passee tilpasig er. Dette avees eviere til at fastslå, om er bør være e tilpasigspligt u fra e juriisk sysvikel. Da jeg ige vil fie gælee ret er er tale om e lege lata. Direktivets bestemmelse om tilpasigspligte aføres først, og herefter aføres e aske ugave af hesyet til koformfortolkig. Til fortolkig af irektivet avees præamble hertil. U fra kovetioe, er også hjemler passee tilpasig, aalyseres et om overtræelse af tilpasigspligte ases som iskrimiatio. Herefter aalyseres et hvem er ka kræve tilpasig u fra irektivet, præamble og e EU om. Derefter gives eksempler på former for tilpasig, så læsere ka få et bere itryk af hva er ka kræves. Præamble giver ogle få eksempler herpå, me heruover er er ikke oget til at fortolke et i Damark. Derfor fier jeg eksempler fra egelsk og amerikask ret. Amerikask ret avees a love har si oprielse her, og e amerikaske ret ka erme have e betyig i fortolkige. 16 13 B 194 Forslag til folketigsbeslutig om Damarks ratifikatio af FN s kovetio af 13. ecember 2006 om rettigheer for persoer me haicap. 14 Coucil Decisio of 26 November 2009 cocerig the coclusio, by the Europea Commuity, of the Uite Natios Covetio o the Rights of Persos with Disabilities (2010/48/EC), [2010] OJ L 23/35. 15 Jf. Spierma 2006, s. 91 16 Jf. Nielse og Tvarø 2005, s. 183. 9
I USA har er været fokus på iskrimiatio af haicappee sie 1973 17, er blev og først vetaget et forbu mo iskrimiatio af haicappee i 1990 18, og ette tråte i kraft i 1992. Aet step er, at aalysere hva e uforholsmæssig stor byre er. Til ee fortolkig avees ige præamble til irektivet, Geeralavokates forslag til afgørelse i Chaco Navas og juriisk litteratur. Dette er øveigt, a retspraksisse er meget begræset på ette områe. Treje step er at aalysere betyige af e offetlige forastaltiger. Dette gøres ve forarbejere til love og almielig retsgrusætig. Fjere step er at aalysere om tilpasigspligte ka askues som e cost-beefit aalyse. Til ette avees to amerikaske omme, a e specifikt tager stillig til ette spørgsmål, og er vil ige blive refereret til juriisk litteratur for at uforre ommees påsta. I æste kapitel aalyseres et, om ee tilpasigspligt bør eksistere u fra et juriisk perspektiv. Bør er ret juriisk set være e tilpasigspligt? Problemformulerige spørger hvora love bør irettes, så et er optimalt for e haicappee. Derfor aalyseres et, om er ret juriisk bør være e selvstæigt hjemlet tilpasigspligt. Dette bliver aalyseret u fra hvora e haicappee ville være stillet, hvis er ku var e almielige iskrimiatiosforbu, og altså ikke tilpasigspligte som i 2a. Da magel på tilpasig måske kue ases som ete irekte eller iirekte iskrimiatio. Aalyse vil esue give e forklarig på hvorfor tilpasigspligte blev iført, som e selvstæigt hjemlet pligt. Til ette avees ige e juriiske metoe. Da er siger sig et bør i, afviger et fra e retspositivistiske tilgag. Dvs. er laves e retspolitisk aalyse af, om er bør være e tilpasigspligt til e haicappee, og er erme e lege ferea. Først aalyseres et u fra et irekte iskrimiatiosforbu. Der reegøres kort for hva irekte iskrimiatio er, så opstilles er e case (e ask om hvor 2a er avet), som efiitioe af irekte iskrimiatio herefter avees på. Dvs. først fjeres tilpasigspligte fra omme, og så lægger jeg efiitioe eover omme, for at aalysere hvora omme så have et u. Her har jeg fuet et øveigt at aalysere, hva e korrekte sammeligigsperso er i forbielse me haicap. Da ask eller EU ret ikke efierer ette søges er ispiratio i egelsk og caaisk ret. Efter e korrekte sammeligigsperso er fuet, aalyserer jeg om e haicappee har krav på at blive behalet forskelligt fra e ikke-haicappee. I ee forbielse bliver er raget 17 Rehabilitatio Act of 1973 18 Americas with Disabilities Act of 1990 10
paralleller til et beskyttee kriterium kø og specielt iskrimiatio i forbielse me graviitet. Her avees båe e om fra EU (Dekker sage) og e amerikask om (Geulig vs. Aiello), ette gøres for at uersøge, om tilgage fra isse omme ka overføres på haicappee. Herefter aalyseres et, om magel på tilpasig ka ases som iirekte iskrimiatio. Der reegøres ige kort for hva iirekte iskrimiatio er. Derefter opstilles er e case. I ette afsit aalyserer jeg et omvet fra oveståee. Her bruger jeg e om mht. et beskyttee kriterium religio. Først ietificerer jeg kort aalyse ve et iirekte iskrimiatiosforbu, og herefter fjerer jeg et, og lægger tilpasigspligte e over case, for at aalysere forskelle imellem isse to scearier. Til sist aalyses et hvis tilgage skal overføres på haicappee, i ee forbielse avees juriisk litteratur. U fra isse to aalyser fier jeg u af, at hvis er bør være e tilpasigspligt økoomisk set, så bør e være selvstæigt hjemlet i love ret juriisk set. I et følgee kapitel aalyseres et, om ette er tilfælet. Bør er ret økoomisk være e tilpasigspligt? I kapitel 6, er ver. om er bør være e tilpasigspligt ret økoomisk set, tages er ugagspukt i Christie Jolls artikel Accommoatio maates a Atiiscrimiatio law. Dee artikel bygger hovesageligt på Neoklassisk teori, me er er og også e gra af behavioralisme. Jeg vælger ee teori, a e er meget aerket, rost 19 og aveelig. I eoklassisk teori søges virksomhees afær etermieret u fra e yre, objektive situatiosbegræsiger, som virksomhee er uerlagt. 20 I ee moel er er ku é løsig, emlig e ratioelle. Dvs. et er e sigle exit moel. 21 Beslutigstageres (vs. arbejsgivere) itere struktur er ligegylig. Dee itere lukig ka legitimeres, a er ikke søges at sige oget kokret om e ekelte virksomhe, me om samspillet mellem arbejstagere og virksomhee. 22 Jolls moel er og også præget af behavioralisme, a hu forusætter e iskrimiatioskoefficiet, vs. omkostig for arbejsgiveres ubehag ve at have haicappee asatte. I eoklassisk teori er beslutigstagere fulkomme ratioelle, 23 og ee iskrimiatioskoefficiet er ikke ratioel. 19 Jf. Doohue 2001, s. 898 20 Jf. Kuse 1997, s. 51 21 Jf. Kuse 1997, s. 51 22 Jf. Kuse 1997, s. 52 23 Jf. Kuse 1997, s. 54 11
Jolls artikel bygger på, at arbejsgivere har e omkostig ve at tilpasse arbejsplase til e haicappee. I Damark ækker state e stor el af tilpasigsomkostige 24 ift. i USA, og er ka erfor rages tvivl om at teorie staig er relevat her. Me sie state ikke ækker hele omkostige ve tilpasig, bliver e haicappee staig yrere at asætte e e ikkehaicappet. Derfor vil arbejsgivere staig have et isicitamet til at asætte haicappee, og teorie vil erfor staig være relevat. Igeem ee aalyse erfarer jeg, at tilpasigspligtes hesigtsmæssighe afhæger af, om e to iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse ka håhæves. Derfor aalyseres et, om et er muligt at håhæve iskrimiatiosforbuee i kapitel 6. Håhævelse af forbuee I ette kapitel, hvor jeg aalyserer om et er sasyligt at iskrimiatiosforbuee ka håhæves, fokuseres er på arbejsgiveres iskrimiatiosbeslutig. Dette gøres a et ultimativt set er arbejsgivere, er vælger om hu vil følge love, om e haicappee får arbejet og til hvilke lø. Hvis iskrimiatioe skulle blive opaget, får e haicappee ikke oget job me e gotgørelse. Da løiskrimiatio er lettere at håhæve ift. asættelse, 25 starter jeg me at aalysere om et er sasyligt, at ette ka håhæves. Først opstilles e ligig for arbejsgiveres beslutig om løiskrimiatio. Herefter reegøres for e bevisbyre e haicappee skal løfte, og e muligheer e haicappee har for at lægge sag a mo arbejsgivere. Til sist vil et vureres, me ugagspukt i e økoomiske teori omkrig segregerig, om et er mulig at håhæve. Derefter aalyserer jeg, om et er muligt at håhæve iskrimiatiosforbuet mht. asættelse. Ige opstilles er ligig for arbejsgiveres beslutig i ee forbielse. Herefter avees forskellige omme også fra are af e beskyttee kriterier, som eksempler på at forbuet er blevet håhævet. Dette gøres for at aalysere, om et vil være muligt at bevise iskrimiatio. Heruover gør jeg ree for e gotgørelse, arbejsgivere skal betale, hvis e haicappee vier sage ve hjælp af ask retspraksis. 24 Jf. Lov om kompesatio til haicappee i erhverv m.v. lovbeketgørelse r. 71 af 8. februar 2008 me e æriger, er følger af 3 i lov r. 483 af 12. jui 2009. Og lov om e aktiv beskæftigelsesisats, jf. lovbeketgørelse r. 938 af 25. september 2009 me e æriger, er følger af 2, r. 2, 45, 48, 50, 51, 65, 67, 68, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 i lov r. 483 af 12. jui 2009. 25 Jf. Poser 1987, s. 517-519 12
Efter jeg har lavet e koklusio på oveståee, uersøger jeg om resultatet også stemmer overes me e eksisteree empiri. I ee forbielse avees amerikask empiri, a er ikke i Damark er lavet specifikke uersøgelser me heblik på forskelsbehaligslove og haicappee. Det er er erimo i USA ift. eres ADA, hvor er også er e tilpasigspligt. Der bliver og refereret til rapporter fra SFI for at uerstøtte e amerikaske resultater. I USA er er e højere gra af iiviuel løforhalig 26 e i Damark, hvor lagt hoveparte af arbejsmarkeet er overeskomstækket (100 % af e offetlige sektor og 70 % af e private sektor er overeskomstækket 27 ), og eruover giver USA ikke tilsku i forbielse me tilpasige. Dvs. effektere ka selvfølgelig være aerlees her, me som sagt har Damark ikke lavet tilsvaree uersøgelser. De amerikaske ata må og give e go pejlig af kosekvesere, a lovgivige stammer herfra. De forskellige stuier kommer ikke frem til samme resultat, me e peger og i samme retig, om forbuee ka håhæves. Empirie stemmer ikke overes me teorie, erfor søger jeg at forklare ette me løforhaligsmetoe i USA. Da jeg kokluerer at er bør være e tilpasigspligt, aalyseres et i æste og siste kapitel, hvora ee skal bereges og hjemles. Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? I ette kapitel aalyseres hvora tilpasigspligte bør hjemles, for at et er optimalt for e haicappee båe fra e juriisk og e økoomisk sysvikel. Først uersøges et, om et bør hjemles i forbielse me et irekte eller iirekte iskrimiatiosforbu. Dette besvares beægtee, erfor skal et hjemles via tilpasigspligte som i 2a. Herefter aalyseres et hvora ee bør bereges. Dette gøres me ugagspukt i Steis artikel The Law a Ecoomics of Disability Accommoatios på baggru af es aveelighe. De bygger på e Kalor Hicks takegag. Hertil aalyseres hvilke variabler er skal metages, og til sist opstilles ligige for vurerige af, om et er e passee tilpasig. 26 Jf. Katz 1993, s. 11 27 Jf. Uspil (LO s yhesbrev) 20/2000 13
2. Hva er e haicappet? I ette kapitel aalyseres et hva e haicappet er i loves forsta. Der lægges ku vægt et relevate ift. tilpasigspligte. Til sist opstilles er kriterier, er ka metages i vurerige af, om e perso er haicappet, ette vil ikke utømmee blive geemgået, me blot ævt Forbuet mo iskrimiatio af haicappee blev iført i FBHL me heblik på at geemføre irektiv 2000/78/EF et såkalte Beskæftigelsesirektiv. Begrebet haicap er imilerti ikke efieret hverke i irektivet eller i forskelsbehaligslove. Det følger herefter af forarbejere 28, at et er op til melemsstatere at fastlægge iholet af begrebet. Det er og op til EUD i siste istas at fortolke begrebet. Der er altså tale om et fællesskabsretligt pricip. Det følger af kravet om e esartet behalig af fællesskabsrette og lighespricippet, at e bestemmelse, er ikke ieholer oge utrykkelig hevisig til melemsstateres ret mhp. at fastlægge es betyig og rækkevie, ormalt i hele fællesskabet skal uergives e fælles og esartet fortolkig, som skal søges uer hesytage til bestemmelses kotekst og formål. 29 Kovetioe efierer erimo begrebet haicap jf. art. 1. Dee er blevet ratificeret i Damark, vs. e er retligt biee. EU har uerskrevet og besluttet at ratificere e, e er og ikke retligt biee her eu. Derme skal Damark også fortolke begrebet haicap i overesstemmelse me kovetioe. 2.1. De meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb Haicap er hovesageligt beskrevet u fra to teoretiske moeller De meiciske moel og Det miljøbestemte haicapbegreb. 30 De meiciske moel er baseret på e fuktioeltilgag til haicap, hvor haicap hovesageligt ses som e fysisk eller psykologisk fuktiosesættelse, er hæmmer persoes aglige fuktio i samfuet. 31 Det miljøbestemte haicapbegreb ser haicap u fra e social kostruktio, vs. et er resultatet af e fuktioshæmmees situatio i has eller hees miljø og i e breere struktur af samfuet, som giver ette iivi e ulempe. 32 28 Jf. LFF 2004-11-11 r. 92 29 EFD C 13/05 Chaco Navas præmis 40. Se ote 35 30 Jf. Gerars 2007 s. 131 31 Jf. Gerars 2007 s. 131 32 Jf. Mortese & Skarum 2010 s. 1 og Gerars 2007 s. 132 14
Kovetioe efierer haicap jf. art. 1 sålees: Persos with isabilities iclue those who have log-term physical, metal, itellectual or sesory impairmets which i iteractio with various barriers may hier their full a effective participatio i society o a equal basis with others Dee efiitio bygger altså på et miljøbestemte haicap begreb. Til at fortolke kovetioe ærmere, ka ma se på FN s staarregler om Lige Muligheer For Haicappee (Resolutio 48/96) fra 1993. Forarbejere til forskelsbehaligslove heviser esue også til isse staarregler. Det afgøree her er at persoe har e fuktiosesættelse, og FN s forståelse af haicap- begrebet sigter erefter af kosekvese af ee fuktiosesættelse. 33 Det miljøbestemte haicapbegreb er i højere gra i overesstemmelse me europæisk politik ift. e ret meiciske moel. Kommissioes Equal opportuities for people with isabilities: A Europea Actio Pla skriver irekte, at EU ser haicap som e social kostruktio, 34 vs. e ser et u fra et miljøbestemte haicapbegreb. I Chaco Navas 35 sage har EUD søgt at komme begrebet haicap ærmere. I ee sag blev er stillet et præjuicielt spørgsmål, om sygom var iklueret i haicapbegrebet, og erme omfattet af forbuet mo iskrimiatio. Hertil svaree EUD beægtee jf. præmis 52. Heruover fat e ikke e ecieret efiitio af haicap, me slog fast at haicap skal forstås som: Referrig to a limitatio which results i particular from physical, metal or psychological impairmets a which hiers the participatio of the perso cocere i professioal life. Jf. præmis 43. Dvs. her avete EUD e meiciske moel, hvilket klart er smallere efieret e kovetioes haicapbegreb. EUD var og heller ikke, som e vil blive, buet af kovetioe, a EU ikke besluttee at ratificere e i forbielse me uerskrivige. 36 Dee utalelse uelukker heller ikke at haicap ka tolkes breere i seere sager. 37 33 Jf. bemærkigere til r. 2 i lovforslaget 34 COM (2003) 650 fial s. 4. 35 Sag C-13/05 Soia Chacó Navas v. Eurest Colectiviaes SA, Samlig af Afgørelser 2006 sie I-06467 36 Jf. Spierma 2006, s. 91 37 Jf. Gerars 2007 s. 137 15
I Damark har er og været e ae tilgag e oveståee. I flere omme har ommere lagt vægt på om e haicappee have et kompesatiosbehov i vurerige af, om sagsøgere var haicappet eller ej. Dette ses bl.a. i to omme fra Vestrelasret ver. hhv. posttraumatisk stress 38 og sklerose U.2008.306V 39, hvor ommere heviste til, at er kræves et kompesatios-behov, for at er ka være tale om et haicap. De aerkeer at e to kvier har e fuktiosesættelse, me e meer ikke at e har et kompesatiosbehov aet e esættelse af arbejstie. Derme meer e, at kompesatiosbehovet skal være oget mere e blot esat arbejsti. Kompesatioskravet kue evt. tye på, at ommere ikke kue forestille sig e haicappet ue et behov for kompesatio, hvilket jo ikke er korrekt se følgee eksempel. E stum IT supporter, er ku laver oliesupport via chatfuktio, har ikke oget kompesatiosbehov, me har staig e fuktiosesættelse og har behov for beskyttelse mo iskrimiatio. I Chaco Navas skrives er og i præmis 43, at fuktiosesættelse skal påvirke e haicappees professioelle liv. I ette tilfæle begræser fuktiosesættelse ikke e haicappees professioelle liv, så her er et tvivlsomt at EUD ville fie persoe til at være haicappet efter irektivet, og ka erme ikke få beskyttelse mo iskrimiatio herefter. Me a Damark har ratificeret kovetioe, skal forskelsbehaligslove staig fortolkes i overesstemmelse me ee og her refereres til barrierer i et sociale liv. Hvis e perso er stum, vil er uaset hva staig være barriere i et sociale liv, så efter kovetioe ville IT supportere blive betragtet som haicappet, og erfor ville ha som miimum være omfattet af forskelsbehaligslove. Kompesatioskravet fra Lasrette skyles sasyligvis forarbejere til FBHL, hvor lovgiver i første omgag heviser til social og arbejsmarkes- lovgiviges praksis forståelse af begrebet. Her skal e haicappee have et kompesatios- behov. Lovgiver skriver efterfølgee at et ikke er afgøree at er er et kompesatiosbehov. 40 Forskelsbehaligslove beytter altså et miljøbestemte haicapbegreb 41. 38 Utrykt Vestre Lasret om af 1. oktober 2007 (akesag B-2722-06) 39 HK/Damark som maatar for A mo Dask Erhverv som maatar for Outsource Marketig ApS. A blev asat i 2003. A have multipel sklerose. I 2004 fik hu fleksjob på 25 timer ugetligt, hu øskee i 2005 e yerligere reuktio af arbejstie til 15 timer. Det fik hu ikke. Herefter blev A opsagt. A fremsatte krav om gotgørelse, for hu mete, hu le af et haicap. Lasrette aså et for bevist, at A's sygom have meført e fuktiosesættelse, me mete ikke at fuktiosesættelse, som er alee skulle kompeseres for i form af mere esat arbejsti, kue ases som et haicap. Arbejsgivere fik erfor mehol. 40 Jf. bemærkigere til r. 2 i lovforslaget 41 Jf. Justese 2008 s. 2. 16
Praksisse er og måske æret, ette ses i U.2010.1748V 42 er omhalee e hjereskaet avokatsekretær. I ee sag have hu et kompesatiosbehov - også aet e esættelse af ti, me ommere heviser ikke til, at et er erfor hu bliver fuet til at være haicappet. De kokluerer blot at hees hjereskae meførte e varig fuktiosesættelse, hvorfor hees haicap er omfattet af forskelsbehaligslove. Heruover har Rette i Raers i e sag af 12 marts 2009 43, hevist til, i si afgørelse af om e perso me svage og hypermobile le have et haicap, e forståelse er er i forarbejere, og at et af forarbejere fremgår, at et ikke er afgøree om er er et kokret behov for kompesatio. Ligelees år Ligebehaligsævet heviser til lovforarbejere om begrebet haicap, heviser e båe til at er skrives at er kræves et kompesatiosbehov, og at et ikke er øveigt at er er et kompesatiosbehov. 44 På e ae sie heviser Østre lasret ige til kravet om kompesatiosbehov i U.2010.2303Ø 45, er omhaler e ma me epilepsi. Derve er et uvist hvora e aske omstole fortolker begrebet haicap. På baggru af kovetioe og forarbejere til forskelsbehaligslove ka et koklueres, at er skal avees et aet haicapbegreb e et avete i sociallovgivige, og kompesatiosbehov er erme ikke et gyligt kriterium. Som Degeer siger, så refererer iskrimiatioslovgivig til et stigma, og e sociale lovgivig referer til et behov. 46 I e sociale lovgivig er et jo åbelyst, at er stilles et krav om et kompesatiosbehov, for hvis ma ikke har et, er er jo heller ikke oge gru til at få et uerstøttet. 47 Forskelsbehaligslove formål er ligebehalig, hvilket er e ret for alle persoer, er potetielt ka blive påvirket af iskrimiatio. 48 Behovet for ikke-iskrimiatio eksisterer jo lige meget om er er et behov for kompesatio eller ej. 2.2. Varighe af haicap Kovetioe heviser til, at fuktiosesættelse skal være lagvarig jf. art. 1. 42 Et ærmere referat gives af omme uer pkt. 4.1.1. 43 Utrykt sag, BS 7-73/2008 44 F.eks. j.r. 2500201-09 hvor e IT supporter me epilepsi fik afslag i e jobasøgig, fori ha ikke have kørekort. Det var og ku milertiigt at ha ikke have mulighe for at tage et, så ævet fat at ha ikke var haicappet. 45 3F som maatar for A mo Ejeomsselskabet City Bolig A/S uer kokurs v/kurator. A have epilepsi, fik afal, blev fyret uer hevisig til has ege sikkerhe. A var haicappet og fik gotgørelse. 46 Jf. Degeer 2004 s. 10 47 Jf. Degeer 2004 s. 10 48 Jf. Justese 2008 s. 2 17
I Chaco Navas siger EUD, at pga. tilpasigspligte, er mefølger ve haicap, så skal et være sasyligt at fuktiosesættelse vil vare læge (jf. præmis 45). Justese meer ikke, at ee utalelse giver et geerelt varigheskriterium 49, me u fra formulerige tyer et og ikke på aet. Me EUD går og ikke så lagt som Geeralavokate, er kræver at fuktios-esættelse skal være alvorlig, lagvarig eller permaet, for at er ka være tale om et haicap. 50 Dette giver også go meig, for selvom et er e mire betyigsful fuktiosesættelse, ka er staig eksistere iskrimiatio og behov for tilpasig. Det ka i steet være rimeligt, at e har e vis varighe, a mage i kortere perioer ka have e fuktiosesættelse. Hvis e etop er kort, er et mire sasyligt at er bliver iskrimieret, me et vil også være yrt at tilpasse til e mage kortvarige haicap. Ligebehaligsævet fat esue i sage omkrig e epileptiske IT supporter, at ha ikke var haicappet, fori has tilsta var milertiig. Det ka koklueres at fuktiosesættelse skal være lagvarig eller permaet, og altså helt kort varige fuktiosesættelser er ikke omfattet af haicapbegrebet. 2.3. Sammefatig Haicap ses u fra e social kostruktio. Det er resultatet af e fuktioshæmmees situatio i has eller hees miljø og i e breere struktur af samfuet, som giver ette iivi e ulempe. Neeståee kriterier ka igå i vurerig i kokrete sager af om e perso er haicappet eller ej. Liste er ikke utømmee, me et er isse er er relevate ift. tilpasigspligte. Persoe skal have e fuktiosesættelse jf. bl.a. kovetioe art. 1. Det er ikke vigtigt hvor fuktiosesættelse stammer fra jf. forarbejere. Fuktiosesættelse er af lægere eller permaet varighe E persos tilkytig til et meeske me haicap ka ugøre et haicap for persoe 51 Sygom er ikke øveigvis et haicap - me ka være et Et behov for kompesatio er ikke afgøree for, at e perso ka siges at have et haicap. 49 Jf. Justese 2008 s. 4 50 Jf. Forslag til afgørelse fra geeralavokat Geelhoe fremsat e 16. marts 2006. Soia Chacó Navas mo Eurest Colectiviaes SA. 51 Jf. Sag C-303/06, S. Colema mo Attrige Law og Steve Law, Samlig af Afgørelser 2008 sie I-05603. I Colema sage var spørgsmålet om iskrimiatiosforbuet kue omfatte e asat, er var blevet chikaeret pga. hees søs haicap, hu var altså ikke selv haicappet. Her besvaree EUD bekræftee, vs. iskrimiatiosforbuet ikke er begræset til persoer, som selv har et haicap. Ligebehaligspricippet gæler sålees ikke for e bestemt persogruppe, me fier aveelse af e grue (e beskyttee kriterier), som er ævt i irektivets artikel 1 jf. præmis 38. 18
3. Hva er passee tilpasig? I et følgee kapitel vil et først blive aalyseret hva passee tilpasig er, heruer om magel på tilpasig er e overtræelse af iskrimiatiosforbuet. Herefter aalyseres hvem er ka kræve tilpasig, er gives eksempler på former for tilpasig, hva er kostituerer e uforholsmæssig byre, bestemmelse om offetlige forastaltiger og til sist om pligte ka askues som e cost-beefit aalyse. Tilpasigspligte betyer i hovetræk at arbejsgivere skal tilpasse arbejsplase til e haicappee. De blev iført i FBHL 2a me heblik på at implemetere art. 5 i beskæftigelsesirektivet. Dee tilpasigspligt skal igå i vurerige af om e haicappet bliver usat for iirekte iskrimiatio jf. art. 2, stk. 2, litra b, r. 2. Art. 5: Tilpasiger til haicappee i rimeligt omfag Me heblik på at sikre, at pricippet om ligebehalig af haicappee overholes, foretages er tilpasiger i rimeligt omfag. Det betyer, at arbejsgivere skal træffe e forastaltiger, er er hesigtsmæssige i betragtig af e kokrete behov, for at give e haicappet agag til beskæftigelse, til at uøve e eller have fremgag i e eller for at give vekommee agag til uaelse, memire arbejsgivere erve pålægges e uforholsmæssig stor byre. Hvis ee byre i tilstrækkeligt omfag lettes geem forastaltiger, er er ormale elemeter i e pågælee melemsstats haicappolitik, ases e ikke for at være uforholsmæssig stor. Dvs. art 5 efierer passee tilpasig som: (1) arbejsgivere skal træffe hesigtsmæssige forastaltiger (2) memire ette vil pårage ham e uforholsmæssig byre. I FBHL er ee tilpasigspligt implemeteret i 2a sålees: Arbejsgivere skal træffe e forastaltiger, er er hesigtsmæssige i betragtig af e kokrete behov for at give e perso me haicap agag til beskæftigelse, til at uøve beskæftigelse eller have fremgag i beskæftigelse, eller for at give e perso me haicap agag til uaelse. Dette gæler og ikke, hvis arbejsgivere erve pålægges e uforholsmæssig stor byre. Lettes ee byre i tilstrækkeligt omfag geem offetlige forastaltiger, ases byre ikke for at være uforholsmæssig stor. I præamble til irektivet aføres betragtiger, er ka avees som fortolkigsbirag til hva er er passee tilpasig. 19
(20) Der bør vetages passee, vs. effektive og praktiske forastaltiger me heblik på at tilpasse arbejsplase til e haicappet, f.eks. ve at irette lokaler eller tilpasse ustyr, arbejsmøstre, opgaveforelig, samt agag til uaelse og istruktio. I e egelske tekst beyttes oret appropriate båe i artikle og præamblem, hvor i e aske tekst beyttes hesigtsmæssig og passee. Da e egelske tekst er på et af e officielle EU sprog, må hesigtsmæssig og passee være et samme, a oret appropriate er agivet begge steer her. U fra art. 5 i sammehæg me præambel 20, ka ma ulee at rimelig tilpasig er e passee forastaltig. E forastaltig vil være passee, hvis e er effektiv og praktisk me heblik på at tilpasse arbejsplase til e haicappet, for at gøre et muligt for vekommee at få agag til beskæftigelse, til at uøve e eller have fremgag i e eller for at give vekommee agag til uaelse. Hvis e såa forastaltig ka laves, skal et herefter vureres om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig byre, hvis e såa byre vil være uforholsmæssig, vil tilpasige ikke være rimelig. Derme kræver irektivet, at e tilpasig er effektiv og at e ikke resulterer i e uforholsmæssig byre. 52 Kovetioe hjemler esue også passee tilpasig jf. art 4 og art. 2, 4. afsit (efiitioe). Reasoable accommoatio meas ecessary a appropriate moificatio a ajustmets ot imposig a isproportioate or uue bure, where eee i a particular case, to esure to persos with isabilities the ejoymet or exercise o a equal basis with others of all huma rights a fuametal freeoms; Ifølge kovetioes art. 2, 3. afsit er tilpasigspligte e form for iskrimiatiosforbu, altså magel på tilpasig er iskrimiatio. Dette vil som miimum være gælee i Damark, a vi har ratificeret kovetioe. EU agiver ikke om tilpasigspligte er et iskrimiatiosforbu. Ma ka erfor iskutere hvilke form for iskrimiatio et er, altså irekte, iirekte eller e sui geeris form for iskrimiatio. Tilpasigspligte i irektivet er ku rettet mo haicappee, på ee baggru kue et tækes, at er var e sui geeris form for iskrimiatio. Ruth Nielse meer erimo, at et afhæger af situatioe, om et er irekte eller iirekte iskrimiatio. 53 52 Jf. Waigto 2007, s. 666 53 Jf. Nielse 2010, s. 432 20
Ift. ette speciale er et ikke vigtigt at klassificere tilpasigspligte om e er et ee eller et aet, me et ka i hvert fal koklueres, at magel på tilpasig, er ikke ville have påraget arbejsgivere e uforholsmæssig byre er lig me iskrimiatio. 3.1. Hvem ka kræve passee tilpasig? Det er ku haicappee, er har krav på passee tilpasig, a et ku er ee gruppe art. 5 refererer til. 54 For at e haicappee ka opå beskyttelse, skal persoe være kompetet, eget og ispoibel (vs. kvalificeret), så vekommee ka uføre e væsetligste fuktioer i forbielse me stillige (me forbehol for tilpasigspligte) jf. præamble r. 17. Dette er esue et geerelt krav, arbejstagere skal opfyle for at være beskyttet efter irektivet, vs. et gæler også ve iskrimiatiosforbuet. EUD søgte i Chaco Navas at afklare kravet, e afører, at hvis e haicappet ville være kvalificeret, hvis er tilbyes passee tilpasig, ka arbejsgivere ikke fyre e haicappee, på baggru af at persoe ikke er kompetet, eget og ispoibel. Jf. præmis 51. Dvs. to forskellige slags haicappee ka få beskyttelse efter irektivet: (1) em er ka uøve arbejet i ets uværee form. (2) Dem som er forhiret pga. eres fuktiosesættelse, me som ville kue uføre jobbet, hvis er blev lavet passee tilpasig til em. Dvs. e haicappee, som har behov for tilpasig, me ikke har krav på et, fx fori et er uforholsmæssigt yrt, er ikke beskyttee efter irektivet. Ma ka herefter iskutere om e give fuktio i jobbet er væsetlig. I ee forbielse ka e væsetligste fuktioer blive æret igeem job restrukturerig, hvilket er e mulig form for passee tilpasig, som e haicappee ka have krav på ifølge r. 20 i præamble til irektivet. Dvs. et er vigtigt om e evetuel ærig af arbejsopgavere er rimelig, og om et ville pårage arbejsgivere e uforholsmæssig byre. Dette vil selvfølgelig afhæge af e give situatio. 55 Deruover betyer kravet, at hvis e haicappee ikke ka uføre uvæsetlige fuktioer i jobbet, må arbejsgivere ikke fravælge e haicappee på baggru af ette, ligegyligt om er ka foretages tilpasig eller ej. 56 54 Det ka og evt. også tækes, at e ikke-haicappet me tilkytig til e haicappet, som i Colema sage, kue have krav på tilpasig efter e kokrete situatio. Dette er er og ikke blevet taget stillig til 55 Jf. Waigto 2007, s. 704 f. 56 Jf. Waigto 2007, s. 724. 21
3.2. Former for tilpasig Dette afsit metages for at give eksempler på mulige tilpasiger, e haicappee ka have krav på. I Damark er er ku r. 20 i præamble til at fortolke hva passee tilpasiger er (..irette lokaler eller tilpasse ustyr, arbejsmøstre, opgaveforelig, samt agag til uaelse og istruktio). EUD er og for ylig blevet stillet et præjuicielt spørgsmål af Sø- og Haelsrette, i to sager er rejer sig om to kvier me hhv. piskesmæl og gigt. Spørgsmålet går bl.a. på om esættelse af arbejsti er passee tilpasig. 57 Derfor må ma se uover laets græser til reste af EU laee, for at hete ispiratio til hvora et skal fortolkes. Deruover vil EUD sasyligvis ige skæve til amerikask ret, a et er her love stammer fra. Formålet me e hver tilpasig er at give haicappee agag til arbeje til at uøve et eller avacere i et, eller at få agag til uaelse. Hvilke tilpasig, er er behov for, afhæger af haicappet og hva er skal uføres, ete af arbeje eller uaelse. Dvs. er er behov for e iiviuel aalyse. 58 Fori er skal foretages e iiviuel aalyse, ka lovgiver ikke lave e utømmee liste me passee tilpasiger, me e ka komme me eksempler - et har USA og Egla fx gjort. Egla har lige vetaget Equality Act 2010, er bl.a. forbyer iskrimiatio af haicappee, me eres tiligere Disability Discrimiatio Act 1995 (DDA) afører flere arbejsrelateree tilpasiger. Derfor isætter jeg tilpasigere fra DDA, a isse staig som miimum må kue avees som fortolkigsbirag i Egla, og e giver et bere ispiratiosgrulag. Efterfølgee aføres e amerikaske eksempler. Subsectio 3 of paragraph 6 af DDA specificerer tiltag arbejsgivere ka tage for at overhole pligte: makig ajustmets to premises; allocatig some of the isable perso s uties to aother perso; trasferrig him to fill a existig vacacy; alterig his workig hours; assigig him to a ifferet place of work; 57 Sø- og Haelsrettes keelse afsagt e 24. august 2009 i sag F-13-06 (HK Damark som maatar mo Dask Arbejsgiverforeig som maatar for Pro Display A/S) og F-19-06 (HK Damark som maatar mo Dask Almeyttigt Boligselskab - DAB) 58 Jf. Nielse 2010, s. 433 22
allowig him to be abset urig workig hours for rehabilitatio, assessmet or treatmet; givig him, or arragig for him to be give, traiig; acquirig or moifyig equipmet; moifyig istructios or referece mauals; moifyig proceures for testig or assessmet; proviig a reaer or iterpreter; proviig supervisio. ADA efierer passee tilpasig ve at komme me eksempler jf. sec. 12111 (9): Reasoable accommoatio. The term "reasoable accommoatio" may iclue (A) makig existig facilities use by employees reaily accessible to a usable by iiviuals with isabilities; a (B) job restructurig, part-time or moifie work scheules, reassigmet to a vacat positio, acquisitio or moificatio of equipmet or evices, appropriate ajustmet or moificatios of examiatios, traiig materials or policies, the provisio of qualifie reaers or iterpreters, a other similar accommoatios for iiviuals with isabilities. Spørgsmålet er så om e haicappee ka kræve ehver tilpasig, hvis e arbejsgiver ka tilpasse arbejsplase på flere forskellige måer. Valget mellem hvilke tilpasig, er skal vælges, er hos arbejsgivere, tilpasigspligte skal selvfølgelig opfyles, me hu er ikke forpligtet til at vælge lige e, som e haicappee vælger. De tilpasig, er vælges, skal å målet om ligebehalig, så tilpasige passer til e haicappee. Dette betyer at arbejsgivere ikke behøver at lave e yreste løsig, eller lave e beste tilpasig, hvis et aet alterativ vil kue opfyle målet. 59 3.3. Delkoklusio Geerelt ka ma sige at hva er er passee tilpasig afhæger af situatioe og et give haicap - et ka ikke siges kokret. Me grulæggee skal e være effektiv og praktisk, så e haicappee ka få agag til beskæftigelse. Om e tilpasig er passee afhæger som ævt også af, om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig byre, og om ee lettes igeem offetlig forastaltiger. Dette vil blive aalyseret straks eefor. 59 Jf. Waigto 2007, s. 695 f 23
3.4. Uforholsmæssig byre I ette afsit aalyseres et, hva e uforholsmæssig byre er. Hva ette må ases som, birager præamble ige me oge betragtiger. (21) Når et vureres, om isse tilpasiger mefører e uforholsmæssig stor byre, bør er avlig tages hesy til e fiasielle og are omkostiger, er er forbuet herme, samt til orgaisatioes eller virksomhees størrelse og fiasielle miler samt mulighee for at opå offetlige tilsku eller ae støtte. Det skal her poiteres, at et altså afhæger af virksomhees fiasielle muligheer, miler og virksomhees størrelse. I ee forbielse ka et oteres, at er ku refereres til ugifter, (forarbejere til r. 11 refererer esue også ku til ugifter). Præambles brug af oret avlig mefører og, at et ikke er e utømmee liste. Me et er altså ette, er specielt skal metages i vurerige, og er altså e primære faktor. 60 Det må og atages at atagelser, er er bygget på iskrimiatio, ikke ka metages i vurerige. Det er båe e håre (omkostige ve fx at istallere e kørestolsrampe) og e bløe (omkostige ve at HR afelige fx får e lit større arbejsbyre) omkostiger arbejsgivere ka merege, e skal og kue okumeteres. 61 Geeralavokates utaler følgee i has forslag til afgørelse til Chaco Navas: 82. Det er og ku muligt at begrue afskeigelse, hvis er ikke står rimelige forastaltiger til råighe for arbejsgivere, er ka lire eller kompesere et pågælee haicap på e måe, er gør et muligt for e haicappee fortsat at uøve si beskæftigelse eller sit erhverv (Jf. artikel 5 i irektiv 2000/78.). 83. Om forastaltigere er rimelige afhæger også af, hvilke omkostiger er er forbuet me em, om isse omkostiger er rimelige, hvis e ikke ækkes af offetlige miler, og e lirig og kompeserig af haicappet, som forastaltigere ka give, samt e haicappees mulighe for at få agag til ae beskæftigelse eller aet erhverv, hvor haicappet ete ikke ugør oge eller e mærkbar mire hirig. 62 Det er tvivlsomt hvora lirig og kompeserig af haicappet, som forastaltigere ka give skal fortolkes. Det ka evt. bare referere til at forastaltige skal gøre et muligt for e 60 Jf. Wells 2003 s. 264 61 Jf. Waigto 2007, s. 739 62 Forslag til afgørelse fra geeralavokat Geelhoe fremsat e 16. marts 2006. Soia Chacó Navas mo Eurest Colectiviaes SA. 24
haicappee at uføre jobbet, me et ka også betye at effektivitete af tilpasige også er relevat her. Dvs. at e tilpasig, som ku lige akkurat gør et muligt, at e haicappet ka uføre e væsetligste fuktioer, og ku giver e lille forøgelse af persoes kapacitet, ka blive aset som urimeligt for arbejsgivere. Mes e tilpasig som koster et samme, me som resulterer i e stor forøgelse af persoes kapacitet, og som gør at e haicappee emt ka uføre e væsetligste fuktioer, vil være påkrævet. 63 Direktivet foreskriver ikke ette specifikt og EUD getog ikke utalelse i eres afgørelse. Geeralavokate lægger esue vægt på mulighee for, at e haicappee ka komme he i et aet job, hvor haicappet ete ugør ige eller e mærkbar mire hirig. Det ka i ee forbielse observeres, at geeralavokate meer et altså er haicappet, er er hirige, og ikke barrierere i samfuet. Waigto meer, at ma ka argumetere for, at uforholsmæssig byre vurerige ikke skal merege ee faktor. 64 Da ette ville gøre et meget emt for arbejsgivere at hevise til, at e haicappee blot kue fie aet arbeje, hvor er ikke var behov eller var et mire behov for tilpasig, og erme ville tilpasigspligte blive illusorisk. Deruover heviser irektivet ku til omkostigere for virksomheere, og ikke til at, e haicappee kue hevises til are virksomheer, er kue have lavere tilpasigsomkostiger. Til sist getog EUD ikke utalelse i eres afgørelse. Derfor bure ma kue kokluere, at ette ikke skal metages i uforholsmæssig byre vurerige. Waigto fremfører esue mulighee for at merege e positive effekter e tilpasig ka føre me sig, fx e højere prouktivitet e haicappee ka opå, e ikke-haicappee ka evt. også få højere prouktivitet ve hjælp af e give forastaltig, og kuer ka evt. få agag til virksomhee, som e ellers ikke ville have haft. 65 Dette metager Belgie i eres vurerig af, om tilpasig mefører e uforholsmæssig byre. 66 Waigto poiterer, at tilpasigspligte ikke haler om økoomisk effektivitet, me om lighe for muligheer for e haicappee. 67 Hvilket esue ka uerstøttes af art. 5 i irektivet, som foreskriver, at et er me heblik på at overhole lighespricippet om ligebehalig af haicappee at tilpasigspligte iføres. Deri har hu helt ret, me erfor kue e positive effekter staig være et kriterium, er kue mereges i 63 Jf. Waigto 2007s. 726 f 64 Jf. Waigto 2007, s. 729 65 Jf. Waigto 2007, s. 727 66 Jf. Waigto 2007, s. 731 67 Jf. Waigto 2007, s. 727 25