Digital dannelse set i lyset af reformen Nikolaj Elf Pædagogikumforeningens årsmøde Hotel Svendborg, 2. nov. 2017
Agenda Hvad er digital dannelse? Reformen? Fund fra forskning og udvikling Perspektiver på digital dannelse
Hvad er digital dannelse? En elev der handler Med viden om Færdigheder i Refleksion over Vurdering af Digital verden Pol 24. maj 2017 En arbejdsdefinition på digital dannelse. Eller måske snarere digital kompetence?
Digitale kompetencer iflg. reformens aftaletekst Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer. (Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)
Digital kultur, kritik og etik
Udlægning I af aftaleteksten Begrebet digital kompetence konstrueres i reformtekst som receptiv og produktiv digital gøren (kunnen, færdighed) i diverse kulturelle fællesskaber udviklingsorienteret, dvs. som elevers fortløbende kritiske refleksion i et socialt-samfundsmæssigt, fagligt og individuelt identitetsperspektiv Relativt åben definition til diskussion Gælder også i forskning og internationalt INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Aftaleteksens afsnit om Styrkelse af digitalisering De gymnasiale Udlægning uddannelser II skal Udlægning ruste eleverne III til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling Verden er et grundvilkår. er For at udnytte Positive de muligheder digitaliseret, for mere og kvalitet i undervisningen effekter? og bedre læringsresultater, skolen må der generelt ligger i øget anvendelse uddanne af elever it i undervisningen, så Ikke skal belæg der for udarbejdes de kan en begå strategi sig i for digitalisering universel påstand i undervisningen. denne verden Forskning både nationalt om it gør og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen. (Forligskreds, læring 2016, mere p. 40) Bud på digital dannelse? effektiv (Selwyn, 2011)
Pragmatisk tese om samspil mellem digitalisering, læring og dannelse Brug af it under bestemte skolebetingelser kan fremme læring og dannelse, herunder digital dannelse, og dermed bidrage til gymnasieskolens almendannelsesopgave. (Elf, 2017a)
Aftaletekstens og reformens efterliv Eksamensbekendtgørelse, udkast til høring, sept. 2017 Reaktioner i praksisfeltet kaffen galt i halsen?! ikke tilladt eksaminand ( ) adgang til internet. eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold ( )
Aftaletekstens dramatiske efterliv II Offentlig debat Politiske reaktioner for og imod Politiske samt almen- og fagdidaktiske argumenter for besindelse før washback-effekt sætter ind (Elf 2017b) Ministerreaktion: Dette er ikke aftalestof!
Internetdebattens kerne Snyd? Didaktiske grundspørgsmål, herunder synet på kundskab? Modstand i gymnasieprofessionsfællesskabet? Illustration af at digital dannelse i lyset af reformen er en dynamisk og konfliktuerende størrelse med konkurrerende forståelser
Følgeforskning af gymnasiereform 2017 Undersøger gymnasie(reformen) 2017-2021 i et implementerings- og udviklingsperspektiv Fokuseringer Historiske perspektiver Overgang og progression Fagligt samspil, skriftlighed, digitalisering og evaluering Organisatorisk kapacitet Og sammenhængene herimellem! Metoder: Review-, panel- og caseundersøgelser
Review-studier Bl.a. Brug af it i gymnasiet muligheder og umuligheder (Elf & Paulsen, 2017; se også Elf 2017; Caspersen, 2017; Hassing, 2017) Indhold Analyser af reformteksten Præsentation og diskussion af forsknings- og udviklingsprojekter Position Et sted mellem teknodeterminisme og naiv socialdeterminisme en pragmatisk-realistisk position hvor vi er optaget af empiriske studier der undersøger hvordan aktører identificerer sig med, gør, forstår og udvikler teknologi i gymnasieuddannelse og fag
Technucation-projektet Stort forskningsprojekt fra 2011-2015
Technucations grundspørgsmål Hvordan udvikler teknologi professionsfelter, hvordan udvikler professionsfelter teknologi? Hvordan bruges teknologi, og hvordan og hvorvidt fører teknologi til kritisk videreudvikling af professionsfeltet? Teknologi undersøgt etnografisk, som en kritisk realisme i dialog med praksis og praktikere Opgør med teknologi anskuet og undersøgt oppefra, med fokus på makrodiskurser, ledelse, afsenderintentioner
Teknologibegreb i Technucation En relationel teknologiforståelse Teknologi som aktiv forandringsagent (Hasse & Andersen, s. 15), ikke et passivt redskab (s. 17). Disruptive technologies (s. 18) Bygger på en samtidsdiagnose, analyse af verden et fremtidigt grundvilkår, at teknologien forårsager en kontinuerlig teknisk læreproces og en stadig udvikling af den kulturelle og sociale handleverden. (s. 19) fordrer ny professionel ekspertise, som handler om at lære kunne håndtere disse komplekse og konstant foranderlige læreprocesser (ibid.) Fx i forhold til læringsrum, tid, innovation, samarbejdsformer, fagligt indhold, didaktisering.
Definition af teknologiforståelse (technological literacy) Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. (s. 23)
Projekt Socio Media Education (Paulsen & Tække, 2013) Skolens dannelsesopgave handler om at hjælpe eleverne med at blive til i verden på gode måder, og en stor del af denne verden er i dag digital og netmedieret (Michael Paulsen, under UG-Dage, okt. 2017)
Digitalisering på godt og ondt afsæt for it-didaktisering og dannelse Er dette psykopolitik? Eller er det rettere datadreven skoleledelse til understøttelse af et læringsorienteret professionsfællesskab, som andre ville udlægge det? (jf. Hornskov et al. 2015). Måske skal spørgsmålet om big data ikke kun være et politisk og skoleledelsesspørgsmål, men også et didaktisk spørgsmål, som gøres til genstand for fagliggørelse i gymnasiefag af lærere og elever. At gøre nye digitale udviklinger, herunder trusler, i moderne digital kultur til genstand for fagliggørelse, er rent faktisk en anden intention med reformens erklærede itinitiativer. (Elf & Paulsen 2017, afsnittet Big data, psykopolitik og didaktik, s. 444)
Projekt Faglighed og skriftlighed Teknologi i elevers skrive(r)udvikling
Baggrund for projektet Projektantagelse Det nye skriftsamfund Kommunikationsteknologiske udviklinger har fundamentalt ændret skrivepraksisser i og uden for skolen. (Brandt, 2015; Kress, 1997) Interesse Hvad betyder dette for den enkelte skrivers læringsbiografi, og hvordan håndteres denne udvikling i fag og skole? Relevans Gymnasiereform 2005: Muliggjorde en udvidet semiotisk forståelse af skriftlighed som må opfattes som en udfordring for gymnasiekulturen.
Undersøgelsen Casestudie 2009-2013 af primært Martin og Amalie, alderen 15-18, fulgt fra folkeskolens 9. kl. til slutning af hhv. stx og htx Forskningsspørgsmål Hvordan approprierer Martin og Amalie teknologi, og hvordan identificerer de sig med teknologi som aspekter af deres skriveog skriverudvikling i løbet af gymnasietiden fra 1.-3. g? Teoretisk udgangspunkt Teknologi må forstås som socialt og kulturelt formede og formende semiotiske ressourcer som mennesker bruger til at skabe mening og udvikle sig med; i den digitale tidsalder må elevers udvikling antages at være idiosyncratic, yet patterned (Andrews & Smith, 2011, p. 158)
Martins case: Martin går analog Går fra at være den teknologiglade og digitalt meget initierende og deltagende dreng i folkeskolen til at konstruere en radikal forandring i skrive(r)udvikling undervejs i gymnasiet, idet han bevidst holder op med at medbringe og bruge bærbar computer. (Elf, 2016) Martins appropriering af og identifikation med skriveteknologi i gymnasietiden bliver mere en afviklingshistorie end en udviklingshistorie Se også interview i Gymnasieforskning. Tema: Skriftlighed. 23 11/11/2017 Nikolaj Elf
Fund i cases Et overgangsfund: Ændrede skrivekulturer I overgangen fra folkeskole til gymnasie oplever Martin og Amalie en øget og intensiveret brug af digitale teknologier i de skrivepraktikker der knytter sig til gymnasiefag Elevers produktive og kontraproduktive skrive(r)udviklinger Teknologi giver elever mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire Kontraproduktive udviklinger, dvs. regrediering: Teknologi kommer til at virke socialt og fagligt distraherende, hvilket fører til ikke-identifikation og teknologiske modreaktioner Teknologidannelse / technological literacy Teknologi bidrager til skriverudvikling forstået som en mere kritisk og refleksiv teknologibrug i og uden for skole
Behov for nye (teknologi)begreber til at forstå faglighed og læring Fra Gee: New Digital Media and learning as an emergent area: We live, then, in an age of convergent media, production, participation, fluid group formation, and cognitive, social, and linguistic complexity all embedded in comtemporary popular culture (2010, p. 14, her citeret fra mit kapitel, s. 134, min fremhævelse) Fra analyse af Martin som case i mit delstudie Martins elevskrivepraktik[ ] understøtter teoretiske antagelser og andre empiriske undersøgelser om digitale teknologiers potentialer for en mere deltager- og netværksorienteret multimodal læring gennem( ) gensidig udveksling af information (Dohn & Johnsen 2009); eller det blog-teoretikeren Bruns (2008) kalder produsage der har en anden meningsskabende karakter end simpel plagiering (jf. Tække & Paulsen 2016). I et specifikt skrive(r)udviklingsperspektiv kunne man kalde det en form for deltagende appropriering (Rogoff 1995) (ibid., s. 140, min fremhævelse)
Computational Thinking (CT) - en replik Se også Caspersen i Gymnasiepædagogik, 3. udg. Almendidaktiske og fagdidaktiske ambitioner Programmering som det 21. årh. s skriftlighed? Forhåbentlig ikke kun! Jeg er skeptisk overfor ensidig CT-hype fordi den overser væsentlige aspekter af fagenes didaktik
CT som fag Teknologiforståelse i folkeskole Forsøgsfag med forsøgslæreplan Ligger tæt i forlængelse af CT Tiltrækker tilsyneladende kun mandlige lærere! Informatik C, hhx Obligatorisk Meget fokuseret på programmering, systemtænkning og redskabstænkning, ikke kultur og identitet Tiltrækker tilsyneladende kun få elever - og ikke rektor på IBC!
Didaktiske modeller til didaktisering af digital dannelse Didaktisk søgemodel til brug for didaktisk innovation (Beck, Elf & Winnum, 2016) Digitalisereret
Fire perspektiver på digital dannelse en konklusion 1. Elev Den fortsatte og dialektiske læren af forholde sig til en digitaliseret verden (viden, kunnen, refleksion, vurdering) 2. Fag Digitalisering i et triadisk perspektiv (indhold, former, kontekster) Digitalisering som centripetal og centrifugal kraft i fag (Ongstad) 3. Profession Udvikling af professionsnær og domænespecifik teknologiforståelse Fortolkning, forhandling og transformation af politisk styring 4. Skoleledelse Refleksion over hvilke muligheder for digital dannelse gymnasieskole skal give på meso- og makroniveauer
Referencer Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp. 37-66): Unge pædagoger. Caspersen, M. (2017). Computational thinking. In G. H. Ingerslev, J. Dolin, D. R. Hansen, & H. S. Jørgensen (Eds.), Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzel. Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp. 133-156). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Elf, N. (2017a). Fokusområde Digitalisering. GymPæd 2.0, nr. 17. Tema: Gymnasieforskning. Tilgængelig på www.sdu.dk/gp2. Elf, N. (2017b). Internetadgang til eksamen? Ja. Berlingske. Gee, J. P. (2010). New Digital Media and Learning as an Emerging Area and "Worked Examples" as One Way Forward. Cambridge, Mass.: The MIT Press. Hasse, C., & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. In K. D. Søndergaard & C. Hasse (Eds.), Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler (pp. 11-38). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Ongstad, S. (2012). Før en sammenligner. Metaforer som amorf, sentripetal og sentrifugal for dynamikk i fag og fagdidaktisk forskning. In S. Ongstad (Ed.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (pp. 311-329). Oslo Novus. Paulsen, M., & Tække, J. (2013). Sociale medier i gymnasiet. Mellem forbud og ligegyldighed. København: Forlaget Unge Pædagoger. Selwyn, N. (2011). Does technology improve learning? Education and Technology : Key Issues and Debates (pp. 92-115). London/New York: Continuum. Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder: Unge Pædagoger.