Ørebroskolen forventninger til en kommende leder



Relaterede dokumenter
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

HVIDOVRE KOMMUNE AVEDØRE SKOLE SKOLELEDER. København, december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

København, marts Job- og personprofil SKO LELE DE R

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Brændgårdskolen

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Ledelsesgrundlag Gug Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

PRÆSTEMOSESKOLEN - SKOLELEDER

En sammenhængende skolestart

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Anmeldt tilsyn Rapport

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Nordvestskolens værdigrundlag

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Stillings- og personprofil

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014

Job og kravprofil for ny skoleleder Rathlouskolen, Odder

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion Noget om skoleledelse Ledelsesgrundlag

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

Velkommen til Stavnsholtskolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Transkript:

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen) Tema-aften den 7. maj 2012 Hensigten med temaaften var at få flere af de implicerede parter inddraget i processen omkring ansættelse af en kommende leder. Aftenen gav anledning til at få skabt større opmærksomhed om betydningen af ledelse og få kvalificeret grundlaget for ansættelse af en ny leder. Aftenens oplæg og drøftelser skabte ikke nødvendigvis fuldstændig enighed, men forhåbentlig et bedre og bredere grundlag for ansættelse af en leder med relevante kompetencer til skolen. Det blev understreget at det ikke mindst handler om at klæde ansættelsesudvalgets medlemmer på til den forestående proces omkring ansættelsen. Selv om vi tillægger referaterne stor betydning blev det pointeret at samtalerne på aftenen bør ses som et væsentligt element i processen at lytte til hinandens synspunkter og forventninger er i processen et mål i sig selv. I oplæg blev der sat fokus på ledelsens opgave i spænd mellem politikere, forældre og medarbejdere. Mangfoldigheden og kompleksiteten i ledelsesopgaven var det gennemgående tema, som baggrund for drøftelse af aktuelle ledelsesopgaver og udfordringer på Ørebroskolen. Der blev i drøftelserne sat fokus på spørgsmål som: Hvad er aktuelt de største ledelsesmæssige udfordringer på Ørebroskolen? Hvilke aspekter af ledelsesopgaven opfatter I som særligt vigtige? Hvilke kvalifikationer og mere personlige kompetencer ser I gerne hos en kommende leder? - hvad skal lederen være god til? 1

Tilbagemelding fra aftenen Jeg har redigeret tilbagemeldingerne i forhold til spørgsmålene. D.v.s at nogle af tilbagemeldingerne på pkt. 1 er inddraget i punkt 3. osv. 1. Hvad er aktuelt de største ledelsesmæssige udfordringer på Ørebroskolen? Alle enheder skal føle, at der er en fælles leder. Børnene skal også føle det. Der skal ikke være langt over på den anden side af gården. Dagpleje børnehave skole fritter hænger godt sammen. Udviklingen af samarbejdet mellem de forskellige institutionsdele skal fortsætte. Få tingene (skolen/fritter) koblet sammen uden at det kommer til at gå ud over fritteren. Vi skal ikke lukke fritterdelen. Pædagoger deltager i undervisningen på skolen. Lærer/pædagogsamarbejdet skal fortsat udvikles. Fortsætte arbejdet med LP både på undervisningsdelen og fritids- og dagtilbudsdel. De skibe, der er sat i søen, skal fortsætte og sejles i havn. Trådene er blevet godt samlet de sidste 3½ år meget bedre end det før er blevet. Stor respekt for gamle traditioner. Vise sig i lokalområdet. Udveksling af medarbejdere på tværs af undervisningsdel og SFO- /dagtilbudsdel Deltage i personalemøder i LBO en. Det viser, at han/hun har interesse for begge sider. Det er vigtigt at lederen har lige meget fokus på både undervisningsdelen og fritidsdelen/børnehaven. 2

Den kommende leder skal have fokus på trivsel som udgangspunkt for den faglige indlæring helt fra børnehaveklasse og opefter. Dette fokus angår hele den sammendrevne institution. Være visionær, fremtidsorienteret, turde tage chancer og afprøve nye ideer/tiltag som kan være med til at gøre Ørebroskolen og vores lokalområde til et enestående sted. Lederen skal gribe de bolde, der nu er i luften og sætte sig ind i, hvad der sker på skolen lige nu. Støtte og hjælpe lærerne og pædagogerne i inklusionsprocessen. Viderefører den anerkendende og visionære institution. Profilering. Skabe en unik skole. Værne om arbejdsmiljøet. Lederen skal være udadvendt, og arbejde for at vi bliver kendt. Det er en stor udfordring at tage udgangspunkt i det vi har af ressourcer og muligheder, og ikke det vi ikke har. En kommende leder må have lyst til at videreføre de tiltag der allerede er sat i gang, og være med til at videreudvikle disse. Hvad ser du som den største udfordring i relation til samarbejdet mellem undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehaven? Fælles fodslaw mellem de enkelte dele. Få et givtigt og udbytterigt samarbejde mellem lærer og pædagog. Respekt for hinandens måder at arbejde på. 3

Bruge hinandens kompetencer på en hensigtsmæssig måde. Bruge hinandens ressourcer tværfagligt samarbejde. Lederen skal være synlig i alle områder og være med til at bygge bro. Man er én institution i alle sammenhænge. At man er en sammendreven institution både på papir og i praksis. Lederen skal gøre personalegrupperne synlige for hinanden. Sammenfattende om de aktuelt største ledelsesmæssige udfordringer Et særligt forhold, som kom frem i drøftelserne af forventningerne til den kommende skoleleder, er ønsket om at forsætte den positive udvikling i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det er vigtigt at den kommende leder sætter fokus på både at fortsætte udviklingen og samtidigt kan komme med ny inspiration og ideer til den videre udvikling under hensyntagen til de gamle traditioner. Det forventes, at den kommende leder arbejder videre med at implementere LP-arbejdet i den samlede organisation og fortsætter udviklingen af den anerkendende, relations- og ressourceorienterede pædagogiske praksis. 2. Hvilke aspekter af ledelsesopgaven opfatter I som de vigtigste? Besvarelsernes skal ses på baggrund af beskrivelsen af de mere generelle ledelsesopgaver i arbejdspapiret den personalemæssige, den pædagogiske, den strategiske og administrative del af ledelsesopgaven. En gruppe skriver: En god leder skal selvfølgelig kunne varetage alle ledelsesmæssige opgaver, men gruppen prioriterer den pædagogiske og personalemæssige del som 4

overordnet de administrative og strategiske opgaver. En leder skal arbejde med motivation og relation som tydelige arbejdsredskaber i dagligdagen. En leder skal være en rollemodel, som også har aktiv del i undervisningen og børnenes udvikling. En anden gruppe skriver: Den pædagogiske del af ledelsesopgaven ser vi som meget væsentlig, men bestemt også den personalemæssige del af ledelsesopgaven. Den finder de fleste i gruppen nok særlig vigtig. Som overordnet skoleleder forventes man at kunne processe udvikling af ledelsesteamet og være i stand til at skabe legitimitet i forhold til denne proces med inddragelse af ledelsesteamets medlemmer. Ledelsesteamets udvikling vil have et særligt fokus dels som et læringsrum for ledelses og dennes facilitering af medarbejdernes læring og udvikling. 3. Hvilke kvalifikationer og mere personlige kompetencer ser I gerne hos en kommende leder? Samlet set prioriterede grupperne nedenstående kompetencer hos den kommende leder: Relationel forståelse Tillidsvækkende sparring Rodfæstet under pres Hvad skal lederen være god til? Flere grupper fokuserer allerede i første drøftelse på en lang række faglige og mere personlige kompetencer. Grupperne skriver bl.a.: At kunne inspirere, motivere og udfordre. At være god til at skabe relationer. At udvise tillid og respekt for andre. 5

Skolechefens sammenfatning og vurdering Alle kan være medfortolkere af gruppernes tilbagemelding, som her er fremlagt. Aktuelle opgaver Det er min tolkning, at de aktuelle mere konkrete ledelsesmæssige udfordringer på Ørebroskole handler om at fortsætte den udvikling der allerede er igangsat, hvor samarbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel/dagtilbudsdel tillægges væsentlig betydning. Lærer- og pædagogsamarbejdet er i denne sammenhæng er væsentligt forhold, som den kommende leder aktivt må understøtte udviklingen af. Den kommende leder må være indstillet på, at være undersøgende i forhold til lokalt at iværksætte rullende skolestart. Lederen må have fokus på at facilitere læring og udvikling af medarbejdernes pædagogiske og undervisningsmæssige kompetencer, så de politiske intentioner om at flere elever skal undervises i distriktsskolen realiseres. Udvikling af lærerteamsamarbejdet, pædagogteamsamarbejdet og lærer-/pædagogsamarbejdet bør have et særligt ledelsesmæssigt fokus. Generelle opgaver Der er udbredt fokus på den pædagogiske og personalemæssige del af ledelsesopgaven. Det er min tolkning, at der efterspørges en leder, der både vil udfordre og tage initiativer i samspil med medarbejderne og hvor traditionerne også levnes plads. En leder, der kan se muligheder frem for begrænsninger og vil medvirke til at skabe innovation og kreativitet, når skolen løser sin opgave. Lederen forventes at praktisere ledelsesgrundlaget for Undervisning og Fritid, som har sit afsæt i det fælles ledelsesgrundlag for Jammerbugt Kommune. 6

Faglige og personlige kompetencer Ud over forventninger om faglig pædagogisk kompetence er der et righoldigt bud på forventninger af mere personlig karakter. Ansættelsesudvalget bør være undersøgende på de mere personlige kompetencer. En leder, der kan være synlig internt og eksternt med gode relationelle kompetencer vil have gode muligheder for at skabe sig legitimitet hos såvel forældre som medarbejdere. Michael Stilling 7