Mødereferat Mødedato Mandag den 10. september 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Til stede Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Berit Palle Petersen TR AC - Samfundsfaglige uddannelser Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Christian Gøttsch Hansen TR for Radiografrådet uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Lene Iversholt TR for AC EVU og U&V Jørgen Markussen TR for 3F Henriette Vognsgaard Hjernø TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Ulla Mulbjerg - Studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysiotera- peut og Radiograf Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Jan Michael Laursen Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ambrosia Fladager Hansenn Chef for ressourcecenter for læring Afbud: Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (ingen delta- gende suppleant) Deltager i pkt. 4-5: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale side 1/16
Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Nye/reviderede politikker/retningslinjer... 3 3. Økonomi... 3 Budgetopfølgning 1. halvår 2012 Budget 2013 (procedure, proces, udfordringer) Oversigt over UC ernes økonomi 4. Proces vedr. arbejdstidstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige med- arbejdere... 7 5. Studieaktivitetsmodellen... 10 6. Optag... 11 7. Kompetencestrategi TAP... 11 8. Personaleredegørelse...12 9. Operation Move... 13 10. Sygefravær 1. halvår 2012... 13 11. Inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL... 13 12. Opfølgning på telefonpolitikken... 13 13. Status på bygningsløsninger i UCL... 14 14. Campusstrategi... 14 15. Korte punkter til orientering... 14 Ny profil for U&V Organisering af CFU Ny læreruddannelse Status på ny pædagoguddannelse Foranalyse vedr. omstrukturering af studieadministrationen Overblik over Ny løns forhandlingerne i UC erne Nyt fra HAU 16. Eventuelt..15 Foreløbige punkter til næste HSU-møde 15 side 2/16
1. Godkendelse af dagsorden Punkterne 4 og 15.5 var i dagsordenen indstillet til orientering. Medarbejdersiden øn- skede denne indstilling ændret til drøftelse. HSU godkendte herefter dagsordenen. 2. Nye/reviderede politikker/retningslinjer (skriftlig orientering) HSU tog den skriftlige orientering til efterretning. 3. Økonomi 1. Budgetopfølgning 1. halvå år 2012 Allan Kjær Hansen orienterede: Budgetopfølgningen for 1. halvår 2012 viser et overskud, der er 14,48 mio. kr. bedre end budgetteret. På pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og de samfundsfaglige uddannel- har en ser er taxameterindtægterne mindre end budgetteret, mens læreruddannelsenn stor positiv afvigelse som følge af højere STÅ produktion samt højere gennemførsels- og færdiggørelsesgrad. For området U&V, EVU og CFU ses en negativ budgetafvigelse, grundet manglende eks- posi- terne projektmidler i U&V og en nedgang i kursister i EVU. Afvigelsen på personaleomkostninger er med undtagelse af pædagoguddannelsen tiv. Herudover er der en positiv budgetafvigelse på driftsomkostningerne. Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. De positive budgetafvigelser hen over året, har tidligere været begrundet i manglende periodiseringer. Kan disse ikke indregnes, så det er nemmere at vurdere det samlede resultat? 2. Hvad betyder den positive budgetafvigelse for læreruddannelsen? 3. I bilag 3.1.1, side 7 passer tallene i oversigten ikke med kommentarernee nedenfor for CFU og EVU s vedkommende. Svar fra ledelsessiden: AD. 1) side 3/16
Denne usikkerhed tages der højde for i det nye budgetsystem. Det vil herefter være mu- er blevet endnu bedre end ventet, skyldes bl.a. en højere gennemførsels- og færdiggø- relsesgrad. ligt løbende at vurdere årets forventede resultat. AD. 2) Det har været sigtet at nå et resultat bedre end det budgetterede. At budgetopfølgningen I 2013 starter den nye læreruddannelse. Det er svært at forudse, hvorvidt det vil minder 4,00 ske søgningen, og dermed indtjeningen. AD. 3) Ja, der er sket en forbytning. Det korrekte fremgår nedenfor: U&V, CFU og EVU U&V, CFU og EVU har samlet et positivt driftsresultat på 4,03 mio. kr.. hvilket mio. kr. bedre end budgetteret. Budgetafvigelsen er fordelt på: Resultat Budget Afvigelse U&V CFU EVU -4,75 0,46 5,20 0,12 0,62-0,74 0,59-0,13-0,46-4,03-0,03 4,00 U&V viser et overskud på 4,75 mio. kr.. hvilket er 5,21 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 3,03 mio. kr. mindre end budgetteret, som relaterer sig til kompeten- i U&V fremkommer som følge af indtægtsførte udviklingsmidler, der ikke er fordelt til øv- cemidler til Lærer- og pædagoguddannelsen, som ikke er realiseret endnu. Overskuddet rige afdelinger. Dette skyldes, at der er indtægtsført flere udviklingsmidler end der er afviklet udviklingsprojekter for. Det forventes der tale om periodeforskydninger. CFU har i 1. halvår 2012 et underskud på 0,12 mio. kr., hvilket er 0,74 mio. kr. dårligere end budgetter. Den negative afvigelse kan forklares med øgede personaleomkostninger til fratrædelsesordninger og manglende ekstern salg, samt færre kursusindtægter. EVU viser et underskud på 0,59 mio. kr., hvilket er 0,46 mio. kr. dårligere end budgetteog læring ret. Afvigelsen dækker over stor variation imellem afdelingerne i EVU. Pædagogik har realiseret et resultat der er 0,93 mio. bedre end budgetteret, Ledelsesakademiet har realiseret et resultat der er 1,777 mio. kr. bedre end budgetteret. Social og sundhed er 4,59 mio. dårligere end budgetteret, hvilket især skyldes, at diplom på de sociale områ- op på der er gået meget tilbage. Der er i Social og sundhed taget initiativer til at rettee situationen, men disse ses først i 2. halvår 2012. Fællesafdelingen er 1,42 mio. kr. bed- re end budgetteret. side 4/16
Handlepunkter Fremadrettet vil budgetopfølgningerne blive suppleret med en ekstra kolonne med forog tillidsre- ventning til årets resultat (på baggrund årets resultat til dato). På baggrund af drøftelserne, opfordrede Erik Knudsen til, at de lokale ledere præsentanter drøfter budgetopfølgningen lokalt med henblik på at vurdere, hvorvidt der på baggrund af tallene er grundlag for nogle justeringer. HSU tog herefter budgetopfølgningen til efterretning. 2. Budget 2013 (procedure, proces, udfordringer) Allan Kjær Hansen orienterede: Konsekvenserne af finanslovsforslag for 2013 (FFL 2013) er ridset op bilag 3.2.1. Ud- med den generelle pris- og lønfremskrivning på 1,3 pct. svarende til 4,56 mio. kr. gangspunktet er de faktiske forhold i 2012 (optag 2012). Den beregnede regulering af takster og tilskud på -1,69 mio. kr. skal sammenholdes Fra 2013 ophører bufferen på 2 pct. Der afsættes i stedet en omstillingspulje på 1 pct. af UCL s omsætning. Puljen kan anvendes til udvikling af nye uddannelser, særlige behov for udvikling og andre formål. Der afsættes en fast procentsats til fælles finansierede udgifter. 2013 er det sidste år, hvor der igangsættes campusprojekter. Erik Knudsen bemærkede: Med FFL 2013 signaleres der positivt mod anerkendelse af, at professionshøjskolerne er videnproducent, - aktiviteterne skal således kunne tælles med i forhold til 1%- Lissabon- målsætningen. Omstillingspuljen er placeret i budgettet under fælles puljer, og admini- af oven- streres af udviklingsdirektøren efter indstilling fra direktionen. Som det fremgår stående kan den enkelte uddannelse få del i puljen ved ansøgning hos udviklingsdirek- kunne for- tøren. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at det samlede beløb som UCL vil vente efter globaliseringsmidlernes bortfald, sandsynligvis er ca. 10 mio. mindre end hvad vi i 2012 fik til kvalitets- og udviklingsmidler (denne reduktion var dog indregnet i budgetoverslaget for 2013). Der er i alt til sektoren udmøntet 320 mio. Beløbet er ikke fordelt pr. institution, ligesom principperne for fordeling af midlerne ikke er kendt. Hvilket betyder, at vi ikke kan beregn vores andel. Det er vores skøn at vores bidrag vil ligge i størrelsesorden af 25 mio. kr. Hvilke er mindre end vi fik i 2012, men på samme niveau, som vi har skønnet i udarbejdelse af budget for overslagsåret 2013 i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2012. Det kan næppe forventes, at det er muligt at påvirke takstreduceringerne politisk, selv om der måske vil blive arbejdet på det. side 5/16
Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. Når bufferen på de 2 pct. ophører, forsvinder disse midler så fra uddannelserne? Svar fra ledelsessiden: AD. 1) Den interne buffer på 2 % ophører i budget 2013. Den interne buffer har været afsat som en sikkerhedsmargen i uddannelsernes budget som en omkostning i årerne 2009 til 2012. Formålet med den interne buffer har været at skabe en reserve i uddannelser- i nes økonomi. Således at et merforbrug på optil 2 % i forhold til budget ikke resulterede en budgetoverskridelse. Når bufferen ophører, går midlerne ikke fra uddannelserne. Det betyder blot, at de ikke længere skal reserveres i budgettet. Øvrige bemærkninger fra ledels sen: Reduktionen i taksterne, opspares fra 2014 til aktiviteter i sektoren. Herudove ventes der en reformering af takstsystemet. Takstreduceringerne er store i 2014-16, hvis der ikke kommer midler tilbage til sektoren. HSU tog orienteringen om rammerne for budget 2013 til efterretning, og tiltrådte de ændrede budgetprincipper. 3. Oversigt over UC ernes øko onomi Erik Knudsen orienterede: UCL klarer dig godt i sammenligning med de øvrige professionshøjskoler. I 2011 havde UCL et større overskud af ordinær drift samt større soliditets- og likviditetsgradd end de øvrige professionshøjskoler. Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. Er det ikke muligt at lave en perspektivering i prosaform i sammenligningen af professionshøjskolernes regnskaber? 2. Der er forskel på, hvorvidt professionshøjskolerne har reduceret antallett af med arbejdere. Svar fra ledelsessiden: AD. 1) Det er svært, da der kan være lokale forhold, der spiller ind. For UCL s vedkommende skyldtes det ekstra ordinære gode resultat i 2011 salg af bygninger. side 6/16
UCL s konsolideringsgrad er isoleret set positiv, men kan dog afhænge af vinklen den anskues fra. Hvis det ikke er grundet i ekstraordinære poster, bør regnskabet ligge tæt op af budgettet, ellers kan det give indtryk af, at institutionen ikke er handlingsoriente- at til- ret. På den anden side giver UCL s høje konsolideringsgrad et vist råderum. AD. 2) Det kan bl.a. skyldes, at det er forskelligt, hvornår Professionshøjskolerne vælger passe økonomien via personalereduktioner. HSU tog orienteringen om sammenligning af professionshøjskolernes regnskaber til ef- terretning. 4. Proces vedr. arbejdstidstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere Jørgen Thorslund orienterede: I foråret 2011 blev TR-forhandlerne varslet, at UCL s ledelse ikke ønsker at indgå ny ar- ar- bejdstidsaftale ved udløb af den eksisterende aftale i juni 2013. Herefter forventes bejdstilrettelæggelsen at ske med udgangspunkt i overenskomsterne, et sæt af ledel- Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. P.g.a. processen omkring TR-strukturen, har det ikke været muligt at udpege en sesprincipper og studieaktivitetsmodellen. Ledelsen vurderer, at denne arbejdstilrettelæggelse bedst muligt understøtter de professionsdidaktiske udfordringer. delegation, der kan indgå i processen. Vi er inviteret til dialog, men forventer, at der er tale om forhandling, eller skal vi gå tilbage til de faglige organisationer og medde- så le, at der ikke er mulighed for forhandling? Hvis der ikke er tale om ledelsesdiktat, vil der være tale om forhandling? 2. Vi skønner, at den nuværende aftale indfanger rammerne i studieaktivitetsmodel len. Hvad er begrundelsernee for, at vi ikke kan fortsætte med den nuværende form for arbejdstidstilrettelæggelse? 3. Det er svært at forholde sig til, når vi ikke kender kurs og retning. Vi frygter, at det er en besparelsesøvelse - måske Ikke i den visionære fase, men på længere sigt? 4. Ledelsen har haft en lang forberedelsestid (ca. 1 år), mens medarbejdersiden ikke gives lang tid til at komme på banen. Undervisernes arbejdsbyrde er meget ujævn hen over ét år. Har I overvejet dette i forhold til, at dette med afsæt i overenskom- ekstra tid til administration til indrapportering mv.? sterne kan medføre merarbejde? Herudover kan det ventes, at det vil afstedkomme 5. Har I overvejet processen omkring selvledelse? Det må forventes, at det er noget, der skal læres? side 7/16
6. Det virker som et voldsomt eksperiment. Har I inspiration fra andre steder? 7. Jeg er ikke oplyst om gennemskueligheden i projektet. Tænker I, at vi får en pose timer, og så finder vi det selv ud af det i teamene? Det virker meget abstrakt. 8. Betyder den fremtidige arbejdstilrettelæggelse, at de enkelte uddannelser selv kan taksere timeforbrug? 9. Der er nævnt, at der skal ske en stadig optimering af ressourceanvendelsen. Det giver indtryk af, at vi skal lave mere for de samme midler. Betyder det samtidig, at vi skal stå mere til rådighed for de studerende? 10. Hvilke muligheder har vi, hvis vi kommer til at opleve mistrivsel? 11. Vi har brug for tildeling af arbejdstimer til denne proces? 12. For at komme videre i denne proces, er vi nødt til at få nogle tal på bordet? 13. Der bør afsættes god tid til at implementere denne måde at arbejde på i form af pædagogiske dage mv. 14. Det foreslås, at arbejdstidstilrettelæggelse efter 2013 bliver tema på temadagen i HSU den 5. november 2012? 15. Tildelingen af timer giver os mulighed for at involvere os i processen. Er det muligt hvis der er behov at vi omfordeler timerne mellem os? 16. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kan skabes ens vilkår, når underviserne har forskellige overenskomster. Svar fra ledelsessiden: AD. 1) Der er i juridisk forstand forskel på forhandling og dialog. Det skal dog gøres klart, at der i processen ikke er forhandling om en ny aftale, men at medarbejdersiden inviteres til at indgå i en forpligtende dialog. Det kunne være en mulighed, at ledelses- og medarbej- fortsætte dersider udveksler synspunkter den næste måned. AD. 2) Det er ikke direkte studieaktivitetsmodellen, der gør det uhensigtsmæssigt at med den nuværende arbejdstidstilrettelæggelse, men rammesætningen. De hidtil aftaler understøtter den traditionelle tænkning det er tale om et paradigmeskift. AD. 3) Det skal understreges, at dette ikke er et besparelsesprojekt, men en måde at tilrette- AD. lægge arbejdet på, der fremadrettet skal tiltrække og fastholde de studerende. 4) side 8/16
Ændringen i arbejdstidstilrettelæggelsen har været varslet i god tid. Vi er nu kommet nærmere processen, hvor medarbejdersiden har mulighed for at indgå med henblik på at drøfte rammerne. AD. 5) Der er helt klart udfordringer i at opbygge kompetencer til selvledelse. AD. 6) Varslingen af ændringen i arbejdstidstilrettelæggelsen er ikke sket ud fra et konfliktper- spektiv. M.h.t. inspiration, er der erfaringer for arbejdstidstilrettelæggelse med afsæt i overenskomsterne fra læreruddannelsen i Jelling. Ad. 7) Bilaget er ikke færdiggjort. Hvis rammer og vilkår er yderligere fastsat for nuværende, blokeres der for den videre drøftelse. AD. 8) Det vil ikke være produktivt for nuværende at konkretisere på denne måde. AD. 9) Der er ingen ændringer i forhold til de grundlæggende rammer omkring rådighed. Der er hele tiden pres på at indrette sig mere fornuftigt, så de studerende oplever, at undervi- skal ikke løbe hurtigere, men smartere. Det er et af målene, at de studerende skal lave serne er mere tilgængelige end hidtil. AD. 10) Det skal vi sikre, så der ikke er medarbejdere, der kommer i klemme. Medarbejderne mere. AD. 11) Ledelsen lægger op til, at TR-siden tildeles 50 timer pr. TR (alle) til udgangen af 2012 til generel og lokal drøftelse. Hvis det ikke er ok, skal TR-siden snarest give en tilbage- For le- melding. AD. 12) Det lyder som om ledelsen skulle have en skjult dagsorden. Det er ikke korrekt. delsen er troværdighed afgørende. Formålet er at optimere de studerendes læringsud- åben- bytte med den ressource, som vi har til rådighed. Når der ligger et slutprodukt, skal der selvfølgelig være en beregning. Der vil være hed om, hvilke ressourcer, der tildeles hvilke moduler. AD. 13) I den nuværende arbejdstidsaftale er der allerede afsat timer til dette. AD. 14) Det vil være et hensigtsmæssig tema. Tilrettelæggelsen af dagen, skal dog også tilgo- når dese TAP erne. Helle Waagner og Aase Stamp Jørgensen deltager i arbejdsgruppen TR-strukturen er afklaret. AD. 15) side 9/16
Ja. Handlepunkter: Ledelses- og medarbejdersiden udveksler synspunkter den næste måned (Jørgen Thors- for lund er tovholder). Tillidsrepræsentanterne tildeles hver 50 arbejdstimer til processen gældende 2012. Kommentarerne på mødet blev opfattet som at der er tilslutning til at rammerne for en fremtidig arbejdstidsaftale drøftes videre både på institutions- og lokalt niveau. (Efterfølgende har Jørgen Thorslund foreslået, at der igangsættes en række åbne drøf- at der i telser, som kan forberede temadagen i HSU 5. november 2012. Der er foreslået, første omgang aftales 3 møder ). Helle Waagner og Aase Stamp Jørgensen indgår i planlægningen af temadag i HSU den 5. november 2012 når TR-strukturen er afklaret (afklares hvordan det koordineres med de drøftelser, som Jørgen Thorslund har foreslået). Drøftelsen er sket med udgangspunkt i, at der fra 1. august 2013 ikke indgås en ny armødet bejdstidsaftale. Det er et samfundsmæssigt krav, at vi skal stille flere ressourcer til rådighed i med de studerende, og også fremadrettet være attraktive for de studerende, samt klæ- de de studerende bedre på. Medarbejdersiden har tilkendegivet en række bekymringspunkter, og peget på udforkan få ind- dringer bl.a. at tilrettelæggelsen ikke bliver bureaukratisk. Der er med den foreslåede model for proces lagt op til, at medarbejdersiden flydelse på det videre arbejde om arbejdstilrettelæggelse. 5. Studieaktivitetsmodellen Jørgen Thorslund orienterede: Studieaktivitetsmodellen er udviklet af en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet, og aftalt med ministeriet, så den er handlet af politisk. Formålet med studieaktivitetsmodellen er at beskrive en kvalitetsmålestok for uddan- forhold omkring uddannelserne. Endelig skal modellen være med til at skabe øget nelserne, som rækker ud over antallet af traditionelle undervisningstimer. Herudover kan studieaktivitetsmodellen bidrage til større klarhed over de kvantitative transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. Det er aftalt mellem Rektorkollegiet og ministeriet, at pædagoguddannelsen på lands- ind i plan skal beskrive sine nuværende uddannelsesaktiviteter og studietilrettelæggelse studieaktivitetsmodellen, og offentliggøre dette på de respektive hjemmesider pr. 1. sep- - her- tember 2012. Disse er pt. tilgængelige på tre professionshøjskolers hjemmesider under på UCL. side 10/16
Det er på Rektorkollegiets seneste møde indskærpet/aftalt, at alle professionshøjskoler, som ikke har gjort materialet tilgængeligt på deres hjemmesider, får det gjort snarest. Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. Er tallene for pædagoguddannelsen gennemsnitstal? Svar fra ledelsessiden: AD. 1) Ja, det er gennemsnitstal, men (timer, ECTS mv.), så de er ikke Der vil ske en rullende implementering. Handlepunkter: Punktet tages op igen primo 2013. de enkelte professionshøjskoler har opgjort forskelligt helt sammenlignelige. HSU tog orienteringen om studieaktivitetsmodellen til efterretning. Punktet tages op igen primo 2013, 6. Optag Grundet tidsmangel blev punktet ikke drøftet yderligere. HSU tog orienteringen om optaget 2012 til efterretning. 7. Kompetencestrategi TAP Allan Kjær Hansen orienterede: Som udgangspunkt har arbejdsgruppen været inspireret af kompetencestrategien for de uddannelsesfaglige medarbejdere. Udgangspunktet i kvalifikationsrammen blev fast- alle holdt, men det var ikke muligt at identificere få centrale kompetencer, der dækker niveauer i kvalifikationsrammen. Kompetencestrategien forholder sig til strategi 2020. Kompetencestrategien tager udgangspunkt i, at kompetenceudvikling er en naturlig del af alle funktioner, og dermed skal alle kompetenceudvikle. For at danne udgangspunkt for det videre arbejde, er der behov for, at der lokalt sker en formulering af funktions- og jobbeskrivelser for alle administrative områder. side 11/16
For at faciliteter udviklingen, udpeges 4 konkrete pejlemærker, som kræver kompeten- ceudvikling. Herudover skal ansvaret for den organisatoriske og individuelle kompetenceudvikling præciseres hos både ledere og medarbejdere. Bemærkninger fra medarbejder rsiden: 1. Der kan være en bekymring i, at kompetencestrategien rent fysisk er så lang. Herudover er campus Jelling ikke nævnt? 2. Strategien er ikke speciel læsevenlig. Der er behov for en gennemskrivning for at gøre den mere læsevenlig. 3. Processen omkring kompetencestrategien har kørt i zigzag-kurs. Kunne det være en ide, at lave en manual for arbejdsgrupper i HSU-regi? 4. Hvem henvender strategien sig til ledere medarbejdere? Svar fra ledelsessiden: AD. 1) Det er en fejl, at Jelling ikke er nævnt. Dette rettes. AD. 2) Strategien gennemlæses, gøres mere læsevenligt og benævnelser ensrettes f.eks. HR og Løn og Personale. AD. 3) Ja, det kunne overvejes. AD. 4) Både til ledere og medarbejdere. Herudover r blev det fra ledelsen bemærket: Handlepunkter: At det er hensigtsmæssigt, at resultatet af analysen vedr. omstrukturering af stu- dieadministrationen tænkes ind. At det ikke er realistisk, at funktions- og jobbeskrivelser udarbejdes inden udgan- gen af 2012. Arbejdsgruppen sørger for, strategien gennemlæses, gøres mere læsevenligt og benæv- nelser ensrettes f.eks. HR og Løn og Personale (evt. med hjælp fra kommunikationsaf- delingen). Udarbejdelse af manual for arbejdsgrupper i HSU-regi. side 12/16
HSU godkendte rammer og indhold i kompetencestrategien, dog skal arbejdsgruppen sørge for, at denne gennemlæses, og gøres mere læsevenlig. Herudover kan tidsplanen i handleplanen aftales lokalt herunder afklares om der er behov for både en funktions- og jobbeskrivelse. Det er dog afgørende, at der laves en plan lokalt. 8. Personaleredegørelse Grundet tidsmangel, blev redegørelsen ikke drøftet yderligere. HSU tog personaleredegørelsenn til efterretning. 9. Operation Move Erik Knudsen bemærkede, at der ikke var ny information udover dagsordensteksten. Operation Move er samtidig et tema på personaledagen fredag d. 14. september 2012. HSU tog dette til efterretning. 10. Sygefravær 1. halvår 2012 Handlepunkter: Grundet tidsmangel, blev sygefravær 1. halvår 2012 ikke drøftet yderligere, men sendes til drøftelse i de lokale udvalg. Grundet tidsmangel, blev sygefravær 1. halvår 2012 ikke drøftet yderligere, men sendes til drøftelse i de lokale udvalg. 11. Inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL Handlepunkter: Grundet tidsmangel, udsættes punktet næste HSU møde (december 2012) side 13/16
Grundet tidsmangel, udsættes punktet næste HSU møde (december 2012) 12. Opfølgning på telefonpolitikken Handlepunkter: Med henblik på godkendelse på næste HSU møde (december 2012), tilkendegav Erik Knudsen, at bemærkningerne fra de lokale udvalg indskrives i telefonpolitikken. Med henblik på godkendelse på næste HSU møde (december 2012), tilkendegav Erik Knudsen, at bemærkningerne fra de lokale udvalg indskrives i telefonpolitikken. 13. Status på bygningsløsninger i UCL Erik Knudsen meddelte, at der ikke var ny information i forhold til bygningsløsninger i UCL, men at der meget snart vil blive udarbejdet en plan for medarbejderinddragelsen i forbindelse med Campus Odense. HSU tog dette til efterretning. 14. Campusstrate egi (Skriftlig orientering) HSU tog den skriftlige orientering til efterretning. 15. Korte punkter til orientering 1. Ny profil for U&V, herunder orientering om ny chef for afdelingen taget til efterret- ning 2. Organisering af CFU taget til efterretning 3. Ny læreruddannelse den ny læreruddannelse vil blive styret ud fra kompe- kom- tencemål. Der er nedsat en række arbejdsgrupper, som skal udarbejde petencemål. Dette arbejdee forventes færdig i november måned. Der pågår samtidig et lokalt arbejde med at implementere den ny læreruddannelse i alle side 14/16
7 professionshøjskoler. Der er samtidig enighed om, at opgaven i betydeligt omfang skal løses på sektorniveau. Der er ved at blive udarbejdet en indstil- enkelte ling til kollegiet om, hvad der skal være fælles og hvad der løftes i den professionshøjskole. 4. Status på ny pædagogudd dannelse Det er endnu uafklaret, hvordan ministe- Rektorkollegiet har udarbejdet et oplæg til videre diskussioner her anbefales ren vil følge op på arbejdsgruppen for pædagoguddannelsens anbefalinger. bl.a. en ny bekendtgørelse, kompetencemål som styrende element i uddannelsen svarende til, hvad der er lagt op til i den ny læreruddannelse. Der læg- ges op til en klarere specialisering men samtidig fastholdelse af en enheds- udmeldinger om det videree forløb. uddannelse. Hvad der videre vil ske afhænger af uddannelsesministerens 5. Foranalyse vedr. omstrukt turering af studieadministrationen ationen Tillidsrepræsen- af uge tanter for studieadministrationen og Allan Kjær Hansen mødes i løbet 37. 6. Overblik over Ny løn forhan ndlingerne i UC erne taget til efterretning 7. Nyt fra HAU taget til efterretning 16. Eventuelt Der blev fra medarbejdersiden efterlyst en beregning af, hvad det koster, at elever staraf HSU. Erik ter den 1. august fremfor den 15. november. Tak til: Berit Palle Petersen, Samfundsfaglige uddannelser udtrådte ved dette møde Knudsen takkede for hendes indsats med en buket blomster. Foreløbige punkter til næste HSU-møde den 3. december 2012 Budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Budget 2013 Ansatte på særlige vilkår (fleksjob) i UCL pr. 30. september 2012 Seniorpolitik i UCL (udsat fra den HSU møde den 10. september 2012) Inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL Godkendelse af telefonpolitikken side 15/16
Evaluering af mobbe- og chikanepolitikken Opfølgning på temadag for HSU-medlemmer Lønforhandlinger 2013 tidsplan og opgavefordeling Status på bygningsløsninger i UCL Campusstrategi Korte punkter herunder mødekalender for det kommende år. side 16/16