Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Relaterede dokumenter
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Kulturelle udtryksformer

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Handleplaner for 2. årgang.

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Forord. Indholdsfortegnelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Børnehavens lærerplaner 2016

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.:

Pædagogisk læreplan Rollingen

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

Kulturelle udtryksformer

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Fælles mål for DUS. Gistrup Skole, afd. Gistrup

7100 Vejle 7100 Vejle

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Pædagogiske principper SFO

Læreplan for Selmers Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Specialklasserne på Beder Skole

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Barnets alsidige personlige udvikling

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

De pædagogiske læreplaner og praksis

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Identitet og venskaber:

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Transkript:

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO Revideret september 2017 På Frederiksbjerg skoles SFO arbejder vi med udgangspunkt i Aarhus kommunes Børn- og ungepolitik og de fire effektmål som er: Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Disse udmøntes gennem Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Mål og indholdsbeskrivelse skal understøtte den dannende opgave, som SFO varetager som en ligestillet del af skolens samlede virksomhed. SFO en indgår

sammen med skolens undervisning i et ligeværdigt og komplementært samarbejde med forældrene om børnenes trivsel, læring og rummelighed på 0. - 3. Klassetrin. Vi lægges særligt vægt på at støtte børnene i udvikling af kompetencer, der aktivt gør dem i stand til at bruge tiden på betydningsfulde, alsidige og for dem meningsfulde aktiviteter i SFO, og på at støtte dem i deres samlede liv i skolen. Endvidere har SFO fokus på både voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på hvad de skal foretage sig i SFO. 4 Mål- og indholdsbeskrivelse i Frederiksbjerg skoles SFO Temaerne er formuleret bredt, så de samlet tilgodeser en alsidig udvikling, samtidig med at børnene jf. Bekendtgørelsens krav, sikres en høj grad af medbestemmelse på, hvad der skal foregå i SFO og undervisning indenfor de givne rammer. Temaerne er rettet mod det enkelte barn og gruppen af børn (mål for trivsel, læring og udvikling). Organiseringen af arbejdet skal indfri de opstillede mål i et samarbejde mellem SFO, undervisning og forældrene. For hvert af de seks udvalgte temaer følger her en beskrives af aktiviteter, der udmønter temaet. De seks temaer vi har valgt er: Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Idræt og bevægelse (strategi for trivsel og sundhed) Sproglige udtryksformer (strategi for rummelighed samt læring og udvikling) Kreativitet og musiske aktiviteter (strategi for læring og udvikling samt trivsel og sundhed) Natur og udeliv (strategi for trivsel og sundhed samt læring og udvikling) Arbejdet med børn med særlige behov (strategi for rummelighed samt læring) 5 Beskrivelse af de 6 temaer:

Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling Vi betragter børns læring i SFO og undervisning som sammenhængende. Alle aktiviteter i SFO-tiden skal støtte børns sociale, kulturelle og personlige udviklingi SFO er der dog et særligt fokus på barnets selvbestemmelse, udvikling af venskaber og personlig robusthed. Derudover præsenteres børnene for aktiviteter som dels bygger på innovation og fantasi og dels på kulturelle traditioner. Det er værdifuldt for børns sociale, kulturelle og personlige udvikling at de gradvist får større og større medbestemmelse og ansvar for de aktiviteter de laver i SFO. I praksis betyder det, at aktiviteterne i KRAI er præget af mere voksenstyring og fastere rammer end i 3.klasse. De største SFO-børn skal dog stadig støttes i valg af aktiviteter, men graden af denne sker på baggrund af en pædagogisk vurdering af børnenes konkrete udvikling. I SFO en ser vi konflikter mellem børnene som gyldne øjeblikke til at udvikle børns sprog, sociale forståelse og handlinger. Pædagogerne støtter og guider børnene og fungerer som kulturbærere og rollemodeller. Ved flere af aktiviteterne udvikler vi børnenes evne til at tabe og vente på tur, og dermed udvikle deres robusthed, vedholdenhed og koncentration. spillebule hvor børnene gennem pc-spil lærer at samarbejde om at nå et fælles mål. bræt og kort spil voksenorganiserede fodboldkampe. skakturnering. ture ud af huset. særlige forløb for børnegrupper hygge og snak om hverdagen samtaler om konflikter Idræt og bevægelse Børns trivsel og sundhed hænger i høj grad sammen. Motion er således et meget vigtig aspekt i et godt børneliv. I SFO-tiden handler idræt og bevægelse, udover høj puls, også om børnenes relationer, deres motoriske og sanselige udvikling og selvværd. Gennem aktiviteter motiveres det enkelte barn til at lære sin krop at kende, at udfordre dem samt at bibeholde og styrke dets naturlige glæde ved at bevæge sig.

I det daglige benytter vi os af skolens to gymnastiksale, bordtennisborde, boldbanerne og skolegården. På udvalgte dage har vi ture i svømmehal, motorikhal, Frederiksbjerghallen samt den omkringliggende natur. lege fodboldkampe svømning et-hjulet cykel mountainbike rulleskøjter wakeboard just dance wii-spil boldlege tarzanbane gynger sjipning Sproglige udtryksformer Sproget har en enorm magt, som der bevidst arbejdes med i SFO. Det er gennem sproget barnet skaber sin verden og det er gennem sproget det positionerer sig selv og andre. I SFO skal børnene lære at omgås hinanden med en respektfuld omgangstone og de skal få erfaring med sproget store betydning for f.eks. konfliktløsning. Arbejdet med dette sker oftest i uformelle sammenhænge eller i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter, men der arbejdes også bevidst med forløb, hvor der er fokus på sprogets betydning for sociale sammenhænge. Derudover er der fokus på sprogets funktion som kommunikation i dagligdagen, ikke mindst i forbindelse med historiefortælling, drama, leg og fantasi. oplæsning af historier samtaler om ukendte ord og begreber samtaler om konflikttrappen eller jeg-sprog og du-sprog, kropssprog forløb med en gruppe børn, som har en uhensigtsmæssig sprogbrug overfor hinanden. stimulering af børn med sproglige vanskeligheder. optræden vitser, godmodigt dril og humor

uformelle samtaler Kreativitet og musiske aktiviteter Kreative og musiske aktiviteter udvikler børns fantasi, motorik, evne til koncentration og fordybelse. Aktiviteterne kan have fokus på både processen og det kunstneriske udtryk, eller blot på en af delene. Aktiviteter er alsidige, således at de imødekommer børnenes forskellige behov. Det kan være de mere stille aktiviteter, mere larmende aktiviteter, finmotoriske som grovmotoriske. Aktiviteterne tilrettelægges således at børnene møder og får kendskab til forskellige materialer og teknikker og således at de understøtter den eksperimentere tilgang til deres kreative udtryksformer. En kreativ aktivitet er samtidig en social aktivitet. Aktivitets -fællesskabet skal give børnene tryghed og en følelse af at være inkluderet i fællesskabet. Det er ofte i forbindelse med kreative aktiviteter, at der er rum og plads til at tage hul på den svære samtale. Desuden skabes der venskaber på tværs af klasser og børnene lære at modtage og give konstruktiv kritik. kreaværksted (perler, tegning,, gips, papmache, uld, ) sløjd (træ, metal, genbrug ) ansigtsmaling udklædning musik sang dans drama Natur og udeliv I SFO-tiden er der en udedag om ugen. Denne dag giver mulighed for at få børnene ud af de velkendte rammer og giver mulighed for at børnene kan skabe relationer i en ny kontekst og i andre rammer. De børn, som altid er inde, opdager, at det er fedt at være ude. At være ude giver mulighed for aktiviteter med mere fart og større bevægelser, det fremmer den grov motoriske udvikling. Der er mere plads til fri leg, uden det samme niveau for voksentilsyn. Børnene får større mulighed for at lege og eksperimentere med de 4 elementer, jord, vand, luft og ild.

Der er højt til loftet, børnene er ude i den friske luft, hvilket giver et mindre stressende miljø. Børnene følger naturens gang; oplever vejret og får indblik i naturen og naturfænomener. mountainbike-ture med madpakker, som nydes i det fri. bål bålmad bålhytte snitning i træ hockey rulleskøjter, moon-car rollespil cykler tarzan-bane kratleg sandkasse gynge Børn med særlige behov: En anden væsentlig del af pædagogernes opgave i både skole- og SFO-regi er at støtte børn i vanskeligheder. Pædagogens arbejde er bindeleddet imellem skole og SFO og sikrer derfor en sammenhængende forståelse for barnet. Det betyder at forældrene kan blive orienteret om alle aspekter fra barnet hverdag. Det er en væsentlig fordel i samarbejdet med forældrene. Der er mulighed for at arbejde men et barn i vanskeligheder kan sammenhængende sikring af en sammenhængende dag for barnet sikring af forudsigelige rammer for barnet, så de føler sig tryg i en genkendelig hverdag særlig støtte i undervisningen særlig viden i forhold til barnets hele dag individuelle indsatser både i undervisning og SFO konferencemøde med lærerkollega professionelle læringsfællesskaber indsamling af data fra hele dagen

handleplaner evaluering