KVALITETSRAPPORT Gammelgaardsskolen
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Gammelgaardsskolen 895 Elever 71,8% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 17,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Gammelgaardsskolen Carit Etlars Vej 31 8230 Åbyhøj Tlf.: 89409696 Skoleleder: Torben Jensen E-mail: tojen@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Gammelgaardsskolen ligger i et parcelhuskvarter. er bygget til at rumme tre spor, men skolen har udviklet sig til at have fire spor, dog har vi to årgange med hhv. 5 og 3 klasser. Vi har ca. 900 elever samt en SFO med ca. 450 børn. Frit skolevalg og udvidelse af skoledistriktet har givet Gammelgaardsskolen en meget stor elevtilgang fra nabodistrikterne (ca. 20 % af elevtallet) igennem de sidste år. Der er 20 % elever med anden baggrund end dansk på skolen.der er i alt ansat 121 medarbejdere, fordelt på 61 lærere, 52 medarbejdere i SFO og 8 i TAP-personalet. På Gammelgaardsskolen har vi et veluddannet og velkvalificeret lærerpersonale, som i høj grad underviser i sine linjefag, hvilket ses af kvalitetsrapporten. Der er en god blanding af rutinerede lærerkræfter suppleret med unge nyuddannede lærere. Ligeledes har vi en 60-40 % -vis fordeling af kvindelige og mandlige lærere. I skoleåret -12 blev vi nødt til at skære i antallet af lærere pga. den kommunale 3 % besparelse. har valgt at bevare lektionsfordelingsplanen for 2010-11, men vi bliver nødt til at nedbringe antallet af årgangstimer markant. Personalet i SFO er ligeledes veluddannet og velkvalificeret og et godt miks af et personale, som har været i SFO siden 1987, hvor SFO startede, og så nyuddannet personale. I skoleåret 2010-11 har vi afprøvet det udbyggede samarbejde mellem undervisning og SFO. I forbindelse med midtvejsevalueringen i januar, har vi besluttet at foretage små justeringer i forbindelse med implementeringen i -12. I januar 2012 stoppede vores serviceleder igennem 20 år, og vi har fået ny serviceleder, som har været ansat på en anden folkeskole i Aarhus som serviceleder.vores stab af teknisk servicepersonale består af 2½ medarbejdere på Carit Etlars Vej, idet vi deler en teknisk servicemedarbejder med Sødalskolen. Derudover har vi en deltidsansat teknisk servicemedarbejder på Klokkervej. Teamet har indarbejdet faste rutiner, således at aftenåbning og samarbejdet med skolens fritidsbrugere og forældre fungerer på bedste vis. Det administrative team består af to fuldtidsansatte sekretærer, der i mange år har arbejdet som skolesekretærer. Det mærkes tydeligt på den høje kvalitet, der er i opgaveløsningen fra deres side, og de er i høj grad med til at sikre et højt serviceniveau på skolen. Rengøringen er udliciteret til ISS, hvilket har medført en del problemer mht. rengøringsstandarden. Det har været en vanskelig opgave for ISS at løse, bl.a. har det været svært for dem at fastholde medarbejderne, men det har også været svært for dem at udarbejde en hensigtsmæssig arbejdsplan, der passer til skolens behov. Fælles læringsforståelse. s læringsforståelse ligger i forlængelse af den læringsforståelse, som er formuleret i udviklingsplanen for Børn og Unge, således: Læring er noget, som altid foregår og det både i forhold til faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Det betyder, at udover at det er vigtigt at have et højt fagligt niveau, er det ligeså vigtigt at udvikle et stærkt selvværd, høj trivsel og sundhed samt evnen til at indgå i forskellige sociale fællesskaber og udvikle medborgerskab. 4 KVALITETSRAPPORT
OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Elevtrivsel 2. Forældreinddragelse - fokus på skole-hjemsamarbejde 3. Medarbejdertrivsel - indførelse af LP-model (3 år fra aug. '10) 4. Profilering/kommunikation 5. Differentiering OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1: Gammelgaardsskolen og dens mearbejdere er gennemsyret af et stort ønske om at tage vare på de elever, der er i vores varetægt. Hvert år følges der systematisk op på elevtrivselsundersøgelsen, således at vi også på denne måde har fokus på det gode skoleeiv for vore børn og unge. Ad 2: På det første forældremøde efter sommerferien aftaler forældre og lærere/ pædagoger, hvorledes kommunikationen mellem forældre og personale skal være, ligesom årets skole-hjem samarbejde aftales. Det giver en god start på skoleåret, hvor de gensidige forventninger skitseres. Ad 3: LP-modellen er implementeret i skolens praksis, og ledelsen har en forventning om, at LPmodellen er den fatse skabelon til at angribe pædagoguske udfordringer på skolen. Gammelgaardsskolen har et MTU (MedarbejderTrivselsUdvalg), som udelukkende har fokus på medarbejdernes trivsel. Her følges bl.a. op på udviklingen i sygefravær. Ad 4: På Gammelgaardsskolen har vi stor fokus på kommunikation og sprogets betydning. På hjemmeisden er der hver uge billede med efterfølgende tekst fra skolens hverdag, vi bruger Lokalavisen til at bringe gode historier fra skolens liv, skolelederen mødes hvert år med forældrene en halv time inden første forældremøde - og herudover er medarbejderne meget opmærksomme på den store betydning et godt informationsniveau har i den enkelte klasse. Ad 5: Alle årgange skal som minimum afprøve holddeling i dansk og matematik, ligesom tysk/ fransk skal afprøve holddeling. Vi ønsker hermed at alle lærere har konkrete erfaringer, når vi skal diskutere udviklingen af dette område. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Ad 1: Gammelgaardsskoen har en meget fin elevtrivselsundersøgelse, ligesom forældrenes svar børnenes trivsel i Brugerundersøgelsen med en score på 4,3 underbygger dette billede. Ad 2: Brugertilfredshedsundersøgelsen viser en fremgang på 0,3 ift. sidste undersøgelse mht. forældreinddragelse generelt, således at Gammelgaardsskolen nu er 0,2 over gennemsnittet. Samtidig viser undersøgelsen dog, at en af de parametre, som vi scorer lavest på er forældreinddragelse vedrørende plads til forskellighed, hvilket kunne være ingteressant at undersøge nærmere. Ad 3: Den psykiske APV viser, at Gammelgaardsskolen er en attraktiv arbejdsplads, selvom der naturligvis er store udfordringer at arbejde med. Sygefraværet har ligeledes igennem de sidste fire år været kraftigt faldende. Ad 4: Det er skolens opfattelse, at vi har en positiv og god profil, hvilket også afspejler sig i den høje procent af skoledistiktets forældre, der vælger Gammelgaardsskolen. Desuden viser brugerundersøgelsen, at forældrene er tilfredse med skole-hjem samarbejdet, idet Gammelgaardsskolen ligger lige over kommunens gennemsnit. Ad 5: Vi har endnu ikke evalueret den tidligere omtalte indsats med holddeling, men der er ingen tvivl om, at det er et område som vi - ligesom alle andre skoler - skal have fokus på fremover.
FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi ønsker at inddrage forældrene i så høj grad som overhovedet muligt. Vi har en grundantagelse der siger, at forældrene udgør en af de to største uudnyttede ressourcer, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte. Vi tror på, at medindflydelse har medansvaret som tro følgesvend. Vi italesætter så tit som muligt, at vi ønsker at fremstå som en dialogbaseret organisation, hvor dialogen kendetegnes af det anerkendende og positive udgangspunkt. Vores fokus er især på den daglige dialog, som foregår omkring den enkelte elevgruppe i klassen, hvor vi synes at det er vigtigt at såvel forældre som medarbejdere og ledelse er klar over, hvilke gensidige forventninger, vi kan have til hinanden. Som resultat ser vi, at... Vi ser en Brugerundersøgelse, som også gennem forældrenes kommentarer viser, at vi er på rette vej. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 62,0% 69,7% 83,8% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...den daglige kontakt til personalet i skolen 52,3% 57,8% 71,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i... 2007...spørgsmål vedr. barnets læring - - 67,6% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 74,7% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 57,3% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 39,3% 47,5% 63,9% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolen samlet set 64,0% 85,4% 89,4% 79,5%...SFO samlet set 69,0% 81,3% 84,6% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Samarbejdsaftalen mellem SFO og undervisning er et udviklingspunkt, som vi har haft meget fokus på de sidste to år. Specialpædagogisk viden og indsigt. Pædagogiske arrangementer og weekend har i skoleåret -2012 omhandlet dette emne. Ligeledes har 32 lærere deltaget i de kommunale læringsuger, og vi har på Gammelgaardskolen uddannet fire inklusionsvejledere. Dansk som 2 sprog har vi haft 6 lærere på, og ca. 85 % af skolens lærere har nu dette 65 timers kursus Holddeling er i skoleåret /2012 er et særligt afprøvningsår. Alle lærere på skolen prøver således flere former for holddeling. Dette er for at få erfaring til videre bearbejdelse/udvikling. Trivsel. LP-modellen er en vigtig faktor i arbejdet for at styrke indlæring og udvikling for alle og for fællesskabet. Klasserumsledelse og Cooperative learning. Der arbejdes med cooperative learning i mange sammenhænge på skolen. Læringsstile. Der er i de fleste klasser forsøg med læringsstile for at nå flest mulige elever. Som resultat ser vi, at... Vi oplever, at mange af de indsatser, vi har gjort, har båret frugt på forskellig vis. Vi har redskaber til at tackle mange forskellige situationer. Vi har fået viden og har afprøvet mange ting, så vi ved, hvad der virker. Vi har nu brug for at konsolidere vores viden og erfaringer, så de kan blive aktive medspillere i vores hverdag. 9 KVALITETSRAPPORT
KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,2 4,9 7,8 6,6 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,6 5,3 8,0 7,8 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,0 6,2 6,6 6,4 6,6 Dansk skriftlig orden 7,3 5,5 5,8 6,4 6,0 Dansk mundtlig 6,7 6,5 8,2 8,6 7,6 Matematik færdigheder 6,6 7,7 8,5 6,8 7,0 Matematik problemløsning 5,9 6,8 8,7 5,6 6,3 Engelsk mundtlig 5,4 6,3 7,9 7,3 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,2 7,3 8,5 6,7 6,3 10 KVALITETSRAPPORT
Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 8,3-8,8. 7,0 Tysk mundtlig - -. - 6,6 Fransk mundtlig - - - - 7,2 Historie mundtlig 4,5 8,7 8,4 5,6 7,2 Samfundsfag mundtlig 8,6 6,4. - 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,1 7,0 7,2 7,0 7,4 Biologi skriftlig 5,5 6,2 10,3 7,7 7,6 Geografi skriftlig 7,2 7,4 9,8 6,8 7,8 Valgfag Håndarbejde - - - - Sløjd - - - - Hjemkundskab - - - - 10,2 Samlet gennemsnit 6,5 6,5 8,0 6,9 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,4 4,9 7,1 4,5 4,9 2,3 3,7 2,6 2,6 10,8 11,4 11,1 10,9 11 KVALITETSRAPPORT
Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 40 30 I pct. 20 10 0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT
TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct. 120 90 60 30 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2006 2008 2010 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct. 120 90 60 30 C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere 0 2007 13 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 14 KVALITETSRAPPORT
LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 120 90 Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 15 KVALITETSRAPPORT
PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 52,2% 65,2% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen 2010 0. klassetrin 89,2% 91,3% 95,7% 92,1% 1. klassetrin 88,5% 92,5% 97,8% 92,4% 2. klassetrin 98,2% 92,2% 90,5% 94,4% 3. klassetrin 96,4% 91,5% 96,5% 94,3% 4. klassetrin 87,2% 93,9% 99,1% 92,5% 5. klassetrin 89,1% 90,4% 86,0% 89,7% 6. klassetrin 82,0% 89,7% 92,0% 90,7% 7. klassetrin 82,4% 85,4% 83,5% 87,2% 8. klassetrin 82,1% 76,9% 90,9% 86,4% 9. klassetrin 70,5% 96,6% 93,1% 85,8% 10. klassetrin - - - 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 95 pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 43,1% 30,8% 32,9% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 50,8% 67,3% 61,4% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008- årgang - årgang 2010- årgang 2010- årgang 86,9% 88,7% 98,1% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - - - 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... 2008-årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter - - - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 50,6% 65,9% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på hele tiden at optimere trivselen for alle på Gammelgaardsskolen. I den forbindelse har de pædagogiske medarbejdere uddannet sig i LPmodellen. s tilgang til indsatsområdet elevtrivsel er, at den gode elevtrivsel er afgørende for en skoles virke. Desuden ønsker vi, at undervisning og SFO bidrager med at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer sunde mad- og måltidsvaner for eleverne på Gammelgaardsskolen. Vi har bl.a. investeret i salatbar i skolens kantine, hvor salget af salat er steget markant, og hjemmelavede smoothies er en stor succes. Gammelgaardsskolen har foretaget massive investeringer i især de udendørs fysiske rammer, herunder multibaner, vandret klatrevæg, ny stor legeplads mm. Desuden har Gammelgaardsskolen i samarbejde med FU-området oprettet en Ungdomsfløj 12`eren på Gammelgaardsskolen. Ungdomsfløjen er lavet således, at den er en del af skolen, men samtidig er den også en selvstændig enhed. Vi ønsker i et eksemplarisk samarbejde med de unge at videreudvikle et Ungdomsmiljø, hvor tiden imellem undervisning og overgangen mellem undervisning og hjem bliver et hyggeligt sted, hvor man kan læse lektier, avis, orientere sig på nettet, spille musik osv. Som resultat ser vi, at... De forbedrede fysiske rammer har stor betydning for elevernes trivsel og dermed sundhed. Vi kan mærke, at det giver eleverne mere ro. Der er noget at foretage sig i frikvartererne. Samtidig er de også mere undervisningsparate. Vi kan også mærke, at eleverne er meget glade for salatbaren. Der er ikke samme kritik af madudbudet længere. Endelig ser vi, at målrettet arbejde med trivsel i klasserne giver bonus. Den kommunale trivselsundersøgelse giver fingerpeg om, hvad der skal tages fat i, og hvad der virker. 19 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...Barnets trivsel i skolen - 87,2% 89,1% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 2010 0. klassetrin 95,9% 100,0% 95,7% 98,4% 1. klassetrin 96,6% 100,0% 98,9% 96,9% 2. klassetrin 98,2% 98,9% 98,4% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 2010 4. klassetrin 98,9% 97,6% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 98,9% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,6% 98,8% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 96,4% 100,0% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 97,7% 100,0% 96,6% 97,7% 10. klassetrin - - - 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 2010 4. klassetrin 98,9% 95,1% 100,0% 95,1% 5. klassetrin 92,4% 97,6% 94,2% 93,2% 6. klassetrin 95,5% 98,9% 96,0% 92,8% 7. klassetrin 94,2% 97,6% 87,9% 91,0% 8. klassetrin 89,3% 92,3% 93,6% 90,5% 9. klassetrin 93,2% 91,5% 96,6% 88,6% 10. klassetrin - - - 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 2010 4. klassetrin 91,5% 91,5% 94,4% 93,6% 5. klassetrin 92,4% 89,0% 91,9% 94,7% 6. klassetrin 94,4% 94,3% 88,0% 94,8% 7. klassetrin 88,1% 86,6% 86,8% 92,4% 8. klassetrin 92,8% 95,4% 94,9% 93,7% 9. klassetrin 79,5% 96,6% 93,1% 92,4% 10. klassetrin - - - 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 4,2 4,1 3,5 3,1 1,5 1,3 1,2 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,3 6,9 6,4 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,0 12,2 11,2 11,6 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,2% 16,5% 13,3% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Antal elever med handleplan 13 8 9 1.016 Samlet antal fraværsdage 465 226 148 30.508 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 31,0 28,3 13,5 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,5% 0,9% 1,0% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 2010 0. klassetrin 67,6% 67,4% 62,0% 70,6% 1. klassetrin 70,9% 73,1% 75,3% 76,2% 2. klassetrin 92,7% 85,6% 77,8% 80,1% 3. klassetrin 94,0% 89,7% 86,0% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 2010 4. klassetrin 96,8% 96,3% 90,7% 94,0% 5. klassetrin 97,8% 97,6% 96,5% 94,6% 6. klassetrin 94,4% 98,8% 90,0% 95,6% 7. klassetrin 95,6% 97,6% 98,9% 95,2% 8. klassetrin 89,3% 100,0% 96,2% 92,9% 9. klassetrin 90,9% 93,2% 100,0% 93,1% 10. klassetrin - - - 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 /10 2010/11 2010/11 0. klassetrin - 15,1% 7,5% 11,1% 6. klassetrin - 18,9% 15,8% 16,8% 9. klassetrin - 11,8% 19,7% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 2,2% 1,0% 8. klassetrin 3,6% 0,0% 1,3% 2,2% 9. klassetrin 4,5% 6,8% 3,4% 6,2% 10. klassetrin - - - 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 2010 7. klassetrin 1,5% 0,0% 1,1% 0,6% 8. klassetrin 7,1% 4,6% 1,3% 3,3% 9. klassetrin 25,0% 39,0% 6,9% 16,1% 10. klassetrin - - - 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige... 2010...uden fyldninger i tænderne 57,5% 46,7% 59,2% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 2,7% 4,0% 8,5% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Sproget, der skaber virkelighed.gammelgaardsskolens børnesyn er et ressourcesyn. Støttefunktionerne på skolen skal fortsat bygge på det. Vi vil arbejde med et bredt normalitetsbegreb og sætte fokus på ikke at gøre det normale til unormalt. Vores mål er at give hvert enkelt barn et individuelt tilpasset tilbud, der tilrettelægges ud fra barnets aktuelle behov for hjælp og støtte, således at barnet har de bedst mulige forudsætninger for at kunne inkluderes i den øvrige børnegruppe. Vi vil sikre helhed og tidlig indsats for barnet fra 6.30 17.00. Vi vil til stadighed optimere måden, vi bruger Gammelgaardsskolens ressourcer på ift. de børn på Gammelgaardsskolen, der er i vanskeligheder eller har udfordringer fagligt og/eller socialt. Vi vil styrke samarbejdet mellem støttefunktionerne på Gammelgaardsskolen. Vi vil sikre, at vi på Gammelgaardsskolen rammer målgruppen af børn, der er i vanskeligheder fagligt og/eller socialt. Vi vil arbejde forebyggende frem for helbredende. Dette sker bl.a. gennem LP-arbejde. Som resultat ser vi, at... Alles retorik langsomt ændrer sig med det resultat, at det kan få positiv indflydelse på den måde, vi ser på børnegruppen, vi har. Det er en langsom proces, som kun kan gennemføres ved konstant opmærksomhed på sproget. 27 KVALITETSRAPPORT
FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 2010 0. klassetrin 95,9% 98,9% 96,7% 97,8% 1. klassetrin 98,9% 98,5% 98,9% 97,8% 2. klassetrin 96,3% 96,7% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 98,8% 99,1% 98,8% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 98,9% 98,8% 98,8% 98,7% 6. klassetrin 98,9% 98,9% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 95,5% 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin - - - 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... 2007...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - - 78,1% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2007...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 55,7% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 2010 4. klassetrin - - 81,5% 75,3% 5. klassetrin - - 75,6% 71,5% 6. klassetrin - - 82,0% 75,1% 7. klassetrin - - 82,4% 73,5% 8. klassetrin - - 79,5% 75,2% 9. klassetrin - - 62,1% 70,6% 10. klassetrin - - - 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 2010 0. klassetrin 97,3% 97,8% 95,7% 95,6% 1. klassetrin 98,9% 95,5% 97,8% 96,2% 2. klassetrin 98,2% 94,4% 96,8% 96,4% 3. klassetrin 96,4% 96,6% 98,8% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen 2010 4. klassetrin 2,1% 4,9% 1,9% 6,2% 5. klassetrin 4,3% 1,2% 2,3% 4,5% 6. klassetrin 2,2% 1,1% 2,0% 3,3% 7. klassetrin 4,3% 0,0% 1,1% 2,7% 8. klassetrin 7,1% 1,5% 1,3% 2,6% 9. klassetrin 2,3% 6,8% 0,0% 2,6% 10. klassetrin - - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at begrænse mobning 74,0% 60,5% 74,5% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2007...der foregår mobning i barnets klasse - - 8,2% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen bemærkninger til Kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen ved Gammelgaardsskolen ser særdeles positivt på den udvikling for skolen, som fremgår af vedlagt kvalitetsrapportering. Skolebestyrelsen ønsker bl.a. at fremhæve skolens arbejde med elevtrivsel, hvor de mange initiativer på området, så som sunde mad- og måltidsvaner for kantinen, en massiv investering i skolens udendørs aktiviteter samt en løbende fokus på venskaber og mobning, blot er medvirkende årsager til de flotte resultater. I forhold til samarbejdet mellem skolen og forældre og skolens løbende kommunikation og information, fremgår det tydeligt af rapportens resultater, at Gammelgaardsskolen gør en betragtelig indsats. Mere end 83% af de adspurgte forældre er enten tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem. Samme tendens er gældende i forhold til forældrenes tilfredshed med den daglige kontakt med skolens personale. Ligeledes ønsker skolebestyrelsen at fremhæve skolens pæne faglige og pædagogiske resultater et område skolen arbejder løbende på bl.a. ved implementering af LP-modellen, samarbejdsaftale mellem SFO og skolen, fokus på den specialpædagogiske viden og indsigt samt afprøvning af holddeling, klasserumsledelse og læringsstile. Som det fremgår af materialet ligger Gammelgaardsskolen, på adskillige områder, over gennemsnittet for kommunens skoler. Herunder bl.a. i forhold til flere af ovennævnte tiltag, men også mere specifikt i forhold til elevernes glæde ved at gå i skole, antal fraværsdage, mobning i klasserne samt elevernes generelle rummelighed, forståelse og evne til at skabe sociale relationer. Alle resultater, som skolebestyrelsen er særdeles stolte over, og er vis om, er en generel tendens man ønsker for skolen. Skolebestyrelsen har dog en bekymring i forhold til, hvorvidt skolen, under de nuværende rammer, er i stand til fortsat at opretholde den gode udvikling for skolens elever, og til stadighed leve op til de målsætninger og servicemål, som foreligger fra kommunens side. De fysiske rammer er skolens udfordring oplever bl.a. en betydelig tilvækst af elever, hvilket udfordrer skolen på dens fysiske rammer. kan, med sin nuværende bebyggelse, rumme tre spor på samtlige klassetrin, men er de seneste år blevet en firesporet skole, hvor ledelse og medarbejdere dagligt har store udfordringer i forhold til klasseværelsesfordeling samt fordeling af faglokaler. Det betyder, at skolen har et antal vandreklasser som alt andet lige skaber frustrationer, og en følelse af ikke at have et tilhørssted. blev ligeledes ramt af en brand i foråret, hvilket har været af stor betydning for skolens fysiske rammer, og samtidig skabt frustrationer hos skolens ledelse og ansatte dette da stod klart, at Århus Kommune ikke ønsker at genetablere SFO en svarende til det nedbrændte. s ledelse står derfor overfor en betydelig udfordring dette såvel i byggeperioden som efterfølgende, hvor Gammelgaardsskolen ikke får mulighed for at tilbyde de optimale rammer for skolens SFO. Sidst ønsker skolebestyrelsen at fremhæve den stigende bekymring, som er at finde på skolen i forhold til elever med dansk som andetsprog. oplever en tilvækst af disse elever, hvilket ofte medfører såvel kulturelle som sociale problemstillinger. Ligeledes opleves det, at et stigende antal af de danske børn har behov for ekstra støtte. Forhold, som fremadrettet vil medfører merudgifter til skolens specialeundervisning. Indsatsområder skal styrke skolen s rammer, elevernes trivsel, skolens faglighed og pædagogiske tilgang samt relationerne og samspillet mellem skolen og forældrene, er vigtigt for Gammelgaardsskolens fortsatte udvikling. Skolebestyrelsen tog derfor i hul på arbejdet med forskellige indsatser for skolen. Herunder bl.a. skolens eksterne kommunikation, skolens IT-strategi, læring og læringsmiljø, Den motionerende skole, etablering af fælleslokaler (SFO) samt en ensretning af skolevejen. Alle indsatser/temaer som på hver sin vis vil styrke skolen, afhjælpe de frustrationer, som opleves hos skolens forældrekreds og samtidig hjælpe skolens ledelse og medarbejdere med at sætte fokus på de områder som også i fremtiden vil sikre, at Gammelgaardsskolen forbliver en vellidt og eftertragtet skole.