Det almene gymnasium i tal 2017

Det almene gymnasium i tal 2017

2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne før, under og efter 7 Det almene gymnasium som det foretrukne valg 7 Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse 13 Overgang til videre uddannelse et bredt valg 14 Økonomi og personale 19 Omsætning og resultat 19 Årsværk 22

Det almene gymnasium i tal 2017 3 Forord Danske Gymnasier har fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter. Danske Gymnasier præsenterer derfor igen i år i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang. Publikationen er udarbejdet af Danske Gymnasier i efteråret 2017 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser. Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces. God læselyst! Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier

Det almene gymnasium i tal 2017 5 Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) udgør sammen med højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og eux udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC er. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og for hf s vedkommende også voksne. Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser I Danmark er der i alt 173 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner nemlig 152. 21 institutioner er private. 153 af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf* og/eller IB i Danmark, er medlemmer af Danske Gymnasier. 141 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx gymnasieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-uddannelse og den 3-årige IB. Derudover udbyder 6 institutioner et 2-årigt studenterkursus.** I alt er der 99 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 15 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet. * Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt. ** I statistikkerne tæller det 2-årige studenterkursus med i stx-kategorien. Stx Hf 140 120 100 80 60 40 20 Figur 1: Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2017 Kilde: STILs databank [FTU] 0 I alt Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

6 Danske Gymnasier Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx-uddannelsen varierer meget. Der var i 2016 i alt 16 gymnasieskoler (svarende til 11 procent), der havde under 200 stx-elever, og 18 skoler (svarende til 13 procent) der havde over 1.000 stx-elever. Figur 2: >1000 <200 Andel skoler fordelt ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] 901-1000 3% 801-900 13% 11% 200-300 7% 14% 301-400 701-800 12% 11% 14% 6% 401-500 601-700 501-600 Variationen er ikke helt så markant på hf. Der er generelt færre hf-elever og 75 procent af de skoler, der udbyder hf, har under 150 hf-elever. Figur 3: Andel skoler fordelt ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] 151-200 >201 14% <50 5% 32% 51-100 38% 101-150

Det almene gymnasium i tal 2017 7 Eleverne før, under og efter I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen, som følge af at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for eleverne og for samfundet et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne. Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Dette afsnit kigger nærmere på, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter gymnasietiden. Med gymnasiereformen blev det fra 2017 muligt at søge ind på hf direkte fra 9. klasse. Det valgte 1.183 unge at gøre. 462 af dem havde hf som førsteprioritet svarende til 12 % af de elever, der søgte hf som førsteprioritet. Ansøgertallet til stx-uddannelsen er i år på 30.186. Det vil sige et fald fra 2012-2017 på næsten 4 procent. For hf har antallet af elever været svagt stigende siden 2015, men samlet set er der dog tale om et fald på 10 procent fra 2012-2017. Det svarer til, at 31 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2017, søgte ind på stx. Tilsvarende valgte 4 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2016 at søge ind på hf.

8 Danske Gymnasier Figur 4: 9. og 10. klasseelevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 2012-2017 Kilde: STILs databank [FTU] 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2012 2013 2014 2015 2016 Stx 2017 Hf Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien, og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen, vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare. 96 procent af stx-ansøgerne var i 2017 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig er det årsagen til, at en højere procentdel af ansøgerne ikke vurderes uddannelsesparate. * Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes givetvis både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor. De der påbegynder 32.498 påbegyndte pr. 30. september 2016 en stx-uddannelse, mens 8.573 påbegyndte en hf.* Nedenfor fremgår tilgangen til henholdsvis stx og hf i de enkelte regioner i perioden 2012-2016.

Det almene gymnasium i tal 2017 9 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 5: Tilgang til stx, fordelt på regioner i perioden 2012-2016 Kilde: STILs databank [EAK] 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 6: Tilgang til hf, fordelt på regioner i perioden 2012-2016 Kilde: STILs databank [EAK] 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

10 Danske Gymnasier De der er i gang Over en 5-årig periode (2012-2016) er antallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, nogenlunde konstant på landsplan med undtagelse af hovedstaden, hvor det er svagt stigende. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet et fald på 7,6 procent. Nedenstående figurer viser udviklingen i bestanden for henholdsvis stx og hf fordelt på regioner. Figur 7: Udviklingen i bestanden af elever i stx, fordelt på regioner i perioden 2012-2016 Kilde: STILs databank [EAK] 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 2012 2013 2014 2015 2016 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Figur 8: Udviklingen i bestanden af elever i hf, fordelt på regioner i perioden 2012-2016 Kilde: STILs databank [EAK] 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1000 500 0 Hovedstaden 2012 2013 2014 2015 2016 Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

Det almene gymnasium i tal 2017 11 Gennemsnitseleven Den gennemsnitlige elev, der starter på stx er en pige på 16,7 år med 8,2 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den gennemsnitlige elev, der starter på hf er lidt ældre. Det er også en pige, hun er 19,0 år og har et karaktergennemsnit fra grundskolen på 5,4. Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af piger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst, både hvad angår karakterniveau ved studentereksamen og gennemførselsprocent. Pigerne får i gennemsnit 0,6 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf er pigernes karaktergennemsnit 0,2 procentpoint højere end drengenes. Pigernes gennemførselsprocent ligger også 4 procentpoint over drengenes på stx og 9 procentpoint over drengenes på hf. Hovedparten af de, der påbegynder stx- og hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 88 procent og på hf 85 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 13 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således overordnet set befolkningssammensætningen i Danmark, men der er store forskelle fra gymnasium til gymnasium. Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 23 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnittet på 4 eller derunder i grundskolen.

12 Danske Gymnasier Figur 9: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 4% 50% 17% 7% 6% 8% 34% 21% Uoplyst/ukendt 8,01 og højere 7,01-8,00 5,01-7,00 4,01-5,00 4,00 og lavere 20% 0% 22% 5% 2% Stx 23% Hf Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ungdomsuddannelser og i forhold til videregående uddannelser. På stx-uddannelsen har fuldførelsesprocenten ligget stabilt. Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2016 på 84 procent for stx-uddannelsen og 67 procent for hf. De nævnte fuldførelsesprocenter tager ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne. Figur 10: Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 2012-2016 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: STILs databank [EAK] 30% 20% 0% Stx Hf

Det almene gymnasium i tal 2017 13 Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger rimeligt stabilt. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene 2012-2016 steget med 0,4 karakterpoint. Hf er i samme periode steget med 0,1 karakterpoint. I 2016 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,4 og for hf-eksamen på 6,1. Stx Hf 8 7 Figur 11: 6 5 4 3 2 1 0 Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden 2012-2016 Kilde: STILs databank [KGY] 2012 2013 2014 2015 2016 Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. Det betyder, at elever, der påbegynder stx med karakterer fra grundskolen på 4 og derunder, også får en lille studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne.

14 Danske Gymnasier Karakterer i gymnasiet Stx Hf Figur 12: Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i 2016 10 8 6 4 Kilde: STILs databank [KGY] 2 0 4,00 og lavere 4,01-5,00 5,01-7,00 7,01-8,00 8,01 og højere Grundskolekarakterer Overgang til videre uddannelse et bredt valg Når det gælder videre uddannelse vælger stx erne generelt bredere end de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser med til at sikre et fremtidigt højt uddannelsesniveau. Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse end en professionsbachelor. Har man fuldført en hf-uddannelse, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor.

Det almene gymnasium i tal 2017 15 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 46% 22% 6% 6% 21% 11% 31% 9% 19% 29% Uddannelse Universitetsbachelor Professionsbachelor Korte videregående Erhvervsfaglige Uoplyst (Ikke påbegyndt uddannelse) Figur 13: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Stx Hf Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af mere end halvdelen af de stx-studenter og knap halvdelen af de hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse. For stx erne er der i forhold til året før sket en stigning indenfor økonomi, mens der for hf ernes vedkommende er tale om et fald. Til gengæld er andelen af hf-studerende, der vælger en kort videregående uddannelse inden for it-området, steget sammenlignet med året før, mens den er uændret for stx erne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 1% 1% 3% 4% 6% 7% 4% 12% 6% 22% 51% 27% 45% Kort videregående uddannelse i Samfund, EA Teknik, EA Sundhed, EA Design, EA Bio- og laboratorie, EA It, EA Økonomiske/ merkantil, EA Figur 14: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Stx Hf

16 Danske Gymnasier Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik. Figur 15: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 8% 11% 29% 48% 35% 4% 27% 20% 1% 4% 3% Stx Hf Professionsbachelor i Samfund Pædagogik Sundhed Medie, kommunikation, it mv. Teknik Økonomisk/ merkantil Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Figur 16: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 12% 16% 9% 30% 33% 4% 16% 27% 42% Universitetsbachelor i Sundhed Naturvidenskab Teknik Humaniora Samfund 0% Stx Hf Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium.

Det almene gymnasium i tal 2017 17 Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstaden, end når man er fra de andre regioner. I Region Sjælland er der en lille overvægt af folk, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse. 70% 60% 50% 40% 30% 20% Figur 17: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Korte videregående Professionsbachelor Universitetsbachelor Region Nordjylland har haft en kraftig stigning i antallet af hf ere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til 2012. Stigningen er især sket på bekostning af professionsbacheloruddannelserne, men også på bekostning af de korte videregående uddannelser. Andelen af hf-elever, der ikke læser videre er også vokset i perioden. 50% 40% 30% 20% Figur 18: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Korte videregående Professionsbachelor Universitetsbachelor

18 Danske Gymnasier

Det almene gymnasium i tal 2017 19 Økonomi og personale Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter. Statstilskuddet omfatter: Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) De øvrige indtægter omfatter: Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Administrative fællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling Andre indtægter Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx*), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 73 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 68 procent af VUCs indtægter og 63 procent af kombinationsskolernes indtægter. * De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier

20 Danske Gymnasier Figur 19: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2016 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk 0% 0% 0% 0% 0% 14% 1% 73% 1% Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er med 14 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 9 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring. De offentlige gymnasier bruger 74 procent på undervisning, mens VUC bruger 72 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 68 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring. Figur 20: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2016 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk 1% 1% 0% 1% 9% 14% 74% Undervisning Ledelse og adm. Bygningsdrift Markedsføring Særlige aktiviteter Kostafdeling Fælles administration Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at stram økonomistyring i 2016 har sikret, at de ikke har underskud.

Det almene gymnasium i tal 2017 21 Nøgletal (mio.kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 Omsætning i alt 65,2 67,8 69,2 68,3 67,0 Finansielle poster i alt -1,0-1,1-1,1-1,3-1,0 Drifsomkostninger i alt -61,9-64,6-65,6-65,7-64,1 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 2,3 2,1 2,4 1,4 1,8 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Årets resultat 2,3 2,1 2,4 1,6 1,8 Tabel 1: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden 2012-2016 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 Omsætning i alt 57,5 59,2 55,3 56,7 56,2 Finansielle poster i alt -0,5-0,6-0,4-0,6-0,5 Drifsomkostninger i alt -55,1-56,6-53,4-55,7-54,6 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 1,9 2,0 1,6 0,4 1,2 0,0 0,0 0,0-0,1 0 Årets resultat 1,9 2,0 1,6 0,4 1,2 Tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden 2012-2016 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 Omsætning i alt 112,6 121,9 127,3 129,6 128,0 Finansielle poster i alt -0,1-0,4-0,5-1,3-1,1 Drifsomkostninger i alt -107,7-115,7-122,1-124,0-123,4 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 4,8 5,8 4,8 4,4 3,5 0,0 0,0 1,0 3,1 0,0 Årets resultat 4,8 5,8 5,8 7,5 3,5 Tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden 2012-2016 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Nøgletal (mio.kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 Omsætning i alt 205,9 209,5 238,1 235,2 326,6 Finansielle poster i alt -5,9-4,4-3,6-5,2-5,2 Drifsomkostninger i alt -197,0-201,0-231,0-226,0-319,6 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 2,9 4,0 3,4 3,9 1,8 0,0 0,5 0,0-0,2 0,0 Årets resultat 2,9 4,5 3,4 3,8 1,8 Tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden 2011-2015 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

22 Danske Gymnasier Årsværk Frem til 2014 var der en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne, der flugtede med den voksende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser. Men derefter er antallet af lærere faldet, mens elevoptaget har været uændret. Der er altså blevet færre lærere pr. elev. Der var næsten 2 procent færre lærere ansat på gymnasieskolerne i 2016, end der var i 2012, og med de fortsatte besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på to procent om året, må den tendens forventes at fortsætte. Tabel 5: Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden 2012-2016 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase Region 2012 2013 2014 2015 2016 Hovedstaden 3.455 3.505 3.551 3.511 3.379 Sjælland 1.489 1.488 1.513 1.516 1.471 Syddanmark 2.308 2.286 2.351 2.302 2.255 Midtjylland 2.397 2.484 2.536 2.467 2.374 Nordjylland 1.058 1.081 1.084 1.031 1.023 I alt 10.708 10.845 11.035 10.826 10.501 Den kønsmæssige skævhed vokser i lærerstaben. Ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2017 var 54 procent af gymnasielærerne kvinder, mens mændene udgjorde 46 procent. I 2012 var 51 procent af lærerne kvinder, mens 49 procent var mænd.

Det almene gymnasium i tal 2017 23

Ny Vestergade 13, st. 1471 København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk +45 3318 8260 Udgivet november 2016 facebook.com/danskegymnasier twitter.com/danskegymnasier