Fodermøde - kvæg 11. november 2014
Program 19.30 - Velkomst v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent 19.40 - Årets høst og kerneknusningsprojekt v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent 20.00 - Erfaringer fra Grovfoderskolen v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent, Torben Bebe, kvægbruger, og Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent 20.30 - Kaffepause 20.50 - Optimering efter 1. april 2015 v. John Jensen, kvægkonsulent 21.20 - Økonomiske perspektiver i forhold til udsætning v. Rik Kool, kvægkonsulent 21.40 - Aktuelt nyt v. Inger-Marie Antonsen og Ulla Hansen, kvægkonsulenter 22.00 - Afslutning med sandwich og øl/vand
Årets høst og kerneknusningsprojektet v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent
Foderværdi af majsensilage Fyn 2014 (16/9) Fyn 2013 (29/9) Hele DK 2014 (20/9) Sidste 3 år 2011-2013 Antal prøver 110 241 2168 11144 Tørstof, % 35,7 35,8 35,9 33,8 Råprotein, % af TS 7,1 6,9 7,1 7,5 Stivelse, % af TS 34,9 34,9 35,7 31,5 NDF, % af TS 30,2 33,5 31,3 37,9 FK org. stof, % 79,5 77,9 78,9 76,7 Kg TS/ FEN 1,19 (1,06) 1,18 (1,07) 1,18 (1,07) 1,19 (1,14) MJ/Kg TS 6,26 6,29 6,31 6,33
Foderværdi af 1. sl. kløvergræsensilage Fyn 2014 (21/5) Hele DK 2014 (20/5) Hele DK 2013 (1/6) Sidste 3 år 2011-2013 Antal prøver 54 1602 1364 4791 Tørstof, % 35,2 34,1 37,2 38,6 Råprotein, % af TS 13,6 14,1 16,3 14,8 Sukker, % af TS 9,1 7,6 6,7 8,5 NDF, % af TS 41,1 42,5 42,3 41,7 FK org. stof, % 78,2 78,1 77,3 77,3 Kg TS/ FEN 1,20 (1,15) 1,19 (1,14) 1,21 (1,15) 1,21 (1,15) MJ/Kg TS 6,23 6,26 6,16 6,17
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Naturerhverv.dk STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Tilgængelig stivelse, % Baggrund 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1) Nyere resultater viser, at der går 4-5 måneder efter ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig. Newbold et al. (2006) 2) Tidligere anbefaling, at majskerner blot skal være anslået for at sikre høj stivelsesfordøjelighed, men i dag fodres på højere foderniveau => højere passagehastighed i vommen. Spørgsmål: Hvilken betydning har ensileringstid og indstilling af kerneknuseren for køernes udnyttelse af stivelsen?
Prøveopsamling og foderkontrol i 11 fynske besætninger - november, januar og maj Prøve af majsensilage 45 pct. af tørstof og 81 pct. af stivelse fra majsensilage Prøve af fuldfoder Gødningsprøver af 8 køer ca. 100 dage e. kælvning
Stivelse i gødning, pct. af tørstof Signifikant forskel mellem besætninger, men et relativt lavt niveau 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Besætning November Januar Maj
Stivelse i gødning, pct. af tørstof Lille, men signifikant fald i gødningens stivelsesindhold over tid 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 November Januar Maj
Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stigende stivelse i gødning med stigende tørstofindhold i majsensilage 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 300 320 340 360 380 400 Tørstofindhold November Januar Maj
Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til indstilling af kerneknuseren 4 3 2 1 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Afstand mellem valser på kerneknuser, mm November Januar Maj
Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til snitlængde 4 3 2 1 0 0 10 20 30 40 Snitlængde, mm November Januar Maj
Foderplan anvendt i scenarieberegninger Fodermiddel Kg tørstof/dag Majsensilage, 36 pct. stivelse 12,0 Kløvergræsensilage 2,0 HP-Pulp 2,5 Hvede 1,2 Rapskage 3,2 Sojaskrå 1,1 Mineraler + urea 0,3 Foderoptagelse i alt 22,3 Stivelse Stivelse i alt, g/dag 5310 Stivelse fra majsensilage, g/dag 4320 Stivelse fra majsensilage, pct. 81
Energi- og AAT-forsyning beregnet i NorFor Stivelse i gødning Max. Min. NorFortabel Stivelse i gødning, pct. af tørstof 4,0 0,5 2,9 Energibalance, % 99,4 100,9 100,0 Energi, MJ/dag 151,1 153,3 151,9 AAT til mælk, g/mj 14,5 15,0 15,0 Kr./dag Merpris for at opfylde behov +0,50-0,50 0
Nem metode til at tjekke kerneknusning Fyld en opvaskebalje ¾ med vand Indsaml 4-5 håndfulde repræsentativt materiale af den høstede majs og kom det i vandet Rør let i vandet for at skille kerner og stængler
Nem metode til at tjekke kerneknusning - fortsat Fjern stængler og blade, der nu flyder i vandoverfladen Hæld forsigtigt vandet af baljen, mens kernerne holdes tilbage med hånden eller en si Læg kernerne ud på en plan overflade Vurdér graden af kerneknusning
Eksempel på helt utilstrækkelig kerneknusning
Shredlage
Fordøjelighed af stivelse i majsensilage Stiger med længere ensileringstid Falder med stigende tørstofindhold i majsensilagen Falder ved meget lang snitlængde Effektiv kerneknusning fortsat vigtig, men afstand mellem valser fra 0,5 til 1,5 mm på kerneknuser tilsyneladende ikke afgørende.
Få høj fordøjelighed af stivelsen i majsensilage Lad majsen ensilere i mindst 6-8 uger Undgå tørstofindhold over 35 pct. Finsnit majshelsæd på maks. 9-10 mm Sørg for effektiv kerneknusning, dvs. knuste kerner, afstand mellem valser max. 1,5 mm Tjek kerneknusningen ved høst!
Erfaringer fra Grovfoderskolen
Erfaringer med Grovfoderskolen Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen Praktiske erfaringer fra Grovfoderskolen Hvad koster dit grovfoder?
Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent
Grovfoderskolen - forløb - Hvad gik godt? - Hvad gik skidt? - Grovfodervalg - Fremstillingspris - Grovfoderudbytte Udbytteopfølgning Evalueringsmøde (alle) Opstartsmøde (alle) - Status hvor er vi? - Mål/udbytter - Indsatsområder - Handlingsplaner - Opmåling Besøg Besøg - Majshøst - Høsttidspunkt - Snitlængde - Udbytter - Afslutning, græs - Afpudsning Besøg Besøg Besøg - Friskanalyse, græs - Slættidspunkt - Prognoser VFL - Ukrudtsbekæmp. - Sprøjtninger - Svampebekæmp.
Praktiske erfaringer fra Grovfoderskolen v. Torben Bebe, kvægbruger, Søfælde I/S
Hvad koster dit grovfoder? v. Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent
Hvis verden er af lave gælder at Hvad udad tabes, det maa indad vindes
Hvorfor se på grovfoderet? Rette kvalitet mindsker behov for indkøbt foder Høje udbytter frigør areal til salgsafgrøder Ingen mælkekvoter masser af mælk! Grovfoderprisen stiller spørgsmål ved strategien Selvforsyningsgrad? Grovfodermix? Forpagtningsaftaler? Out- eller insourcing? Maskinstationspriser? Kapacitet >< behov? Dit fokus som planteavler!
Hvordan beregnes prisen? Fordele Driftsgrensanalyse Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Ulemper Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder
Hvordan beregnes prisen? Fordele Driftsgrensanalyse Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Afgrøde-niveau Ret hurtig at lave Viser fremstillingsprisen for op til tre grovfoderafgrøder Indregner alternativ afgrøde Giver et godt overblik Ulemper Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder Viser ikke variationen indenfor hver afgrøde Kvalificeret skønnet omkostningsfordeling
Hvordan beregnes prisen? Fordele Ulemper Driftsgrensanalyse Afgrøde-niveau FMS Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder Ret hurtig at lave Viser fremstillingsprisen for op til tre grovfoderafgrøder Indregner alternativ afgrøde Giver et godt overblik Viser ikke variationen indenfor hver afgrøde Kvalificeret skønnet omkostningsfordeling Meget præcis fordeling af omkostninger Omkostninger på både afgrøde-, mark- og maskinniveau Kan fungere som beslutningsgrundlag ved investeringer, forpagtninger mv. Meget stort databehov Store datakrav Tidskrævende at beregne
Driftsgrensanalyse Stykomkostninger 2.185,- KKO 4.891,- Kapitalomkostninger 3.910,- Omkostninger i alt 10.986,- Gennemsnitligt udbytte 10.000 Grovfoderpris 1,10 kr./fe
Afgrøde-niveau Grovfoderets enhedsomkostninger [Navn] Majs Kolbemajs Græs Alternativ afgrøde [Adresse1] Udbytte 11.000 Udbytte 8.800 Udbytte 6.100 Ha 84,9 [Postnr] [By] Ha 73,4 Ha 0,0 ha 22,7 Kr.pr. ha Antal marker Antal marker 0 Antal marker Kr. pr. ha kr. pr. fe Kr. pr. ha kr. pr. fe Kr. pr. ha kr. pr. fe Udbytte 7.779 Stykomkostninger: Udsæd 1.600 0,15 1.600 0,00 450 0,07 Udsæd 605 Gødning 450 0,04 450 0,00 100 0,02 Gødning 614 Kemi 1.050 0,10 1.000 0,00 300 0,05 Kemi 79 Diverse 350 0,03 350 0,00 400 0,07 Diverse 247 Kapacitetsomkostninger: Diesel 450 0,04 450 0,00 350 0,06 Diesel 342 Maskinstationsomk: Maskinstationsomk: Såning 500 0,05 500 0,00 250 0,04 Såning 443 Høst 1.700 0,15 1.550 0,00 4.000 0,66 Høst 994 Øvrig maskinstation 1.100 0,10 1.100 0,00 1.500 0,25 Øvrig maskinstation 1.180 Vedligehold 305 0,03 0 0,00 224 0,04 Vedligehold 383 Løn 945 0,09 0 0,00 438 0,07 Løn 1.009 Finansieringsudgifter Afskrivninger 839 0,08 0 0,00 616 0,10 Afskrivninger 1.053 Renter 224 0,02 0 0,00 164 0,03 Renter 281 I alt 0,86 0,00 1,44 I alt 549 Alternativ værdi 549 0,05 549 0,00 549 0,09 I alt incl. alternativ værdi i silo 0,91 0,00 1,53 Følsomheder +/- 500 FE pr. ha +/- 0,04 +/- 0,00 +/- 0,12 +/- 10% i stykomkostninger +/- 0,03 +/- 0,00 +/- 0,02 +/- 10% i kapacitetsomkostninger +/- 0,04 +/- 0,00 +/- 0,11
FMS = Foder Mark Stald
Konklusion Mælkeproduktionsopgørelse, kvægnøgle og regnskab bare i marken Overblik over rutiner og arbejdsgange Kort sagt: Grovfoderskolen handler mest om FOKUS
Kaffepause
Optimering efter 1. april 2015 v. John Jensen, kvægkonsulent
Vi har brug for en anden tankegang Vi står til fuld gennemslag, hvis vi får lavet mere mælk. Vi står også til fuld gennemslag, hvis vi begår fejl. Før skulle kvoten opfyldes billigst muligt, herunder også udgiften til medhjælp. Nu har vi bedre mulighed for at betale noget mere medhjælp, som kan give os overblik.
Flere køer hvordan? Ny miljøgodkendelse Byggeri af en ko-bås Koplads: 25.000 kr. Kvieplads: 20.000 kr. Levetid 25 år, inventar 15 år Årlig omkostning ved Rente 5% = 3.400 kr. Rente 8% = 4.400 kr. Pris +10.000 kr., 5% = 5.000 kr.
Hvad glemmer vi, når vi investerer? Udvide med en ko/kvie: 15.000 kr. Grovfoder: 6.000 kr. Ko-plads: 20-40.000 kr. ekskl. kvier Malkefaciliteter: 5-12.000 kr. Flaskehalse: gylle-, foderopbevaring, maskineri? Men vi sparer mælkekvoten!
Færre kvier-lavere udskiftningsprocent Eksempel 1 kvie/årsko 0,76 kvie/årsko Antal køer, antal 300 320 Antal kvier, antal * 300 244 Udskiftningsprocent, % 45 34 Ekstra Dækningsbidrag, kr. 280.000 Ekstra salg af småtyre/kvier fra kødkvægskrydsninger. * 10 % af kvierne bliver ikke drægtige
Hvad gør de i USA? Malker 3 gange med alm. malkestalde Mekanisk ventilation, også i malkestalden Overbrusning af køerne ved foderbord m.m. Sand i sengene Fræser hele snitfladen i ensilagestakken hver dag Forebygger med vaccinationsprogrammer Bruger ikke spalter Krakker majsen bedre
Strøet velfærdsafdeling Opfyld lov om hold af kvæg ved at udvide stalden med en strøet afdeling til nykælvere m.m. Færre døde, ofte noget der ligner en halvering Mindre tid på at reparere dyr Lavere udsætterprocent Bedre slagtedyr Ingen stopper med sådan en afdeling, mange ønsker den større
Fodringen Måske mere energi Mere fedt, evt. mættet fedt Mere stivelse Usorterbart foder Lave krybbeaffald Undgå varme i foderet Bedre snitflader i ensilagen Natriumbenzoat på ensilagestakkene
Fodringen Flere aminosyrer Mere raps Mere soja Mere kraftfoder Mindre urea Grovfoder tilpasset foderrationen Passende tørstofprocent i ensilagen Gær, natriumbicarbonat m.m. Ensileringsmidler Sæt ikke overskuddet pr. kg mælk over styr
Bedre forhold til køerne Mere luft i staldene, evt. vindbrydende net Gummi på spalterne Bedre madrasser Sand i senge 1. kalvs hold Mere lys til malkende, mindre til golde Bedre forhold til goldkøerne Kælvekvier i hold for sig selv
Diverse Sødmælkserstatning igen Flere køer om sommeren Nogle af kvierne i pasning Klovbeskæring før kælvning og igen ved dræg. Præspray og dyp Golde længere ved optimering på mælk pr. malkende ko Følge oftere op på fodringen
Opsummering Find ud af hvad der første begrænsning ved netop jer og optimer ud fra det. Er det antal stader til de malkende? Er det dyreenheder i miljøgodkendelsen? Eller er det faktisk arbejdskraft? Brug kvoteophøret som motivation Sæt mål sammen med Jeres kvægkonsulent Lav opfølgning på målene
Økonomiske relationer i forhold til udsætning v/ Rik Kool, kvægkonsulent
Holdbare køer i DK Hvorfor er holdbarhed interessant? Hvilke økonomiske perspektiver ligger der i at få køerne til at holde længere? Hvad kan vi gøre for at få køerne til at holde længere?
Holdbarhed og udskiftning Det koster penge at producere en kælvekvie Afhængigt af omkostninger til foder, kapacitetsomkostninger og forrentning af ungdyrstald Stor race 9.000 12.000 kr. Jersey 6.000 9.000 kr.
Pengebinding i opdræt
Udskiftning For hver gang en kvie sættes ind for en ældre ko. DH - Ca. 10.500 kr. indsætning af kvie - Ca. 6.000 kr. i slagtepris Jersey - Ca. 8.200 kr. indsætning af kvie - Ca. 2.700 kr. slagtepris ko Forskel ca. 4.000-5.500 kr. pr ko
Laktationsnummer og ydelse Højeste ydelse i 3. laktation Fedt og protein i 4. laktation
Udsætter % og laktationsnummer
Hvilke faktorer har indflydelse for holdbarhed?
Behov af kvier v. 100 køer Kælvningsalder - måneder Udsætterprocent 22 24 27 20 % 40 44 50 30 % 55 66 75 40 % 81 88 99
Udsætterprocent og pengebinding Ved 100 køer 50% udskiftning (100 kvier) Jersey = 408.250 kr. Tung race = 518.050 kr. 25% udskiftning (50 kvier) Jersey = 204.125 kr. Tung race = 259.025 kr. Hvis besætningsværdien nedbringes, nedbringes kassekreditten også
Konventer DE kvier til malkende Når kvoten bortfalder, kan den næste begrænsning være miljø (DE) 1 malkeko tung race = ca. 2,5 kvier 50 årskvier færre = ca. 20 malkende flere (v. 100 årskøer) 1 malkeko Jersey = 3 kvier 50 årskvier færre = ca. 16,5 malkende (v. 100 årskøer) Kan meget nemt gøres ved anmelderordning!
DB og udskiftningsprocent
Hvorfor udsættes køer? 25% af førstekalvekøer udsættes i løbet af første laktation Afgangsmåde 1. kalvs køer Slagtede køer Døde og aflivede Salg levebrug 75% 15% 10% Hvorfor primær fokus på 1. kalvs køer?
Afgangsårsager slagtede 1. kalvs-køer Størstedel af de 1. kalvs-køer der afgår, afgår 15-60 dage efter kælvning
Holdbarhed 1. kalvs-køer hvordan? 10% salg til levebrug? Skulle de køer have været inde i produktionen? udskiftningspolitik? Fokus på opdræt producér kvalitetskvier Fodring af opdræt høj tilvækst i de rette perioder Belægningsgrad ved ungdyr
Holdbarhed i mælkeproduktionen Tænk ko-komfort hele tiden! Hvad kan jeg gøre bedre for koen? Primært miljø og management Fokus på indslusning af 1. kalvs køer i produktionen Hold 1. kalvs køer for sig selv i første del af laktationen - hvis muligt hele 1. laktationen Evt. opstarter hold på dybstrøelse Én ædeplads pr.ko Færre 1. kalvs køer større fokus pr. dyr
Muligheder for at øge liggetiden i sengene? - Sand? - Alternativ strøelse fibre?
Holdbarhed måles med Livsproduktion! Nøgletallet Livsproduktion er tilgængeligt i starten af år 2015 i DMS-Forhåbentligt En acceptabel Livsproduktion ligger på over 30.000 kg EKM = eks 3 produktionsår med 10.000 kg EKM pr. år Livsproduktion i DK på nuværende tidspunkt 20.000 kg EKM
Køer kan blive gamle! Per Warmings ko = 180.000 kg mælk 15 kalve 19 år gammel
Perspektiver Hvilke muligheder er der ved en udskiftningsprocent? Kødkvægskrydsninger
Større andel grovfoder Flere andel ældre køer = større andel grovfoder i ration (større optagelseskapacitet) Større andel grovfoder = mindre andel tilskudsfoder Færre fodringsomkostninger pr. kg EKM Afhængig af produktionsprisen på grovfoder og tilskudsfoderpris
Fokus på CO2 belastning positiv effekt ved færre dyr til opdræt
Fordele og ulemper ved lang levetid/lav udskiftning Fordele - Højere nettoindkomst pr. ko ved flere laktationer - Mulighed for større grovfoderandel - Lavere udskiftningsprocent bedre selektion blandt ungdyr - Færre omkostninger til bygninger kvier - Færre kapacitetsomkostninger ved kvier - Færre penge bundet i opdrætsdelen Ulemper Ældre køer større mulighed lidelser større krav til management
Aktuelt nyt v. Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent og Ulla Hansen, kvægkonsulent
Emner Tilskudsfoder - råvareprojekt Fuldfoder - KMP Råmælks kvalitet i forhold til goldko-fodring Ny mælkeproduktionsopgørelse Kommende aktiviteter
Rapskager Opløselig protein Analyse resultater
Råvare projekt Analyse resultater, aske Projekt gratis resultater, analysearbejdet puljes Mulighed for både råvarer og færdigblandinger på gulv Ved nyt parti, pris kun 325 kr. + porto
Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn
Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn
De tre foderplaner! Forudsætningen KMP = Kritiske MålePunkter i DMS
Fuldfoderanalyse Ved ydelseskontrol Indtaste blanding Udtage prøve korrekt Pris Tilmelding
Resultater pr ydelseskontrol
Kompakt foder
Der er forskel på råmælk mellem besætninger
Årsager Ikke goldperiodens længde Ikke energiniveau eller optrapning Fedtniveau Proteinkvalitet
Ny mælkeproduktionsopgørelse (DMS) Dyreregistrering Classic Ny dyreregistrering
Arrangementer Centrovice Kvæg Kom videre med tavlemøder d. 19. november 2014 Kursus i Ny Dyreregistrering d. 27. november 2014 Temadag - Vejen til høj ydelse d. 20. januar 2015 Lederkursus for ejere (4 dage) d. 15. og 21. januar, d. 19. februar og d. 3. marts 2015
Tak for i aften