Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl. 13.00 til kl. 16.30-2014 Tilstede: Pia Bah, klyngeleder, Lena Quist, pædagogisk leder, Birgitte personalerepræsentant, Kim Stoltze konsulent i pædagogisk faglighed, et centralt fagkontor, og Birgit Larsen, pædagogisk konsulent. 1. Sociale relationer barn/voksen kontakt Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Fx plan over brugen af de sociale normeringer, sorg/ kriseplan, ressourceteam, antimobbeplan, børnemiljøplan, kompetenceudvikling, organisering af dagen og metoder. Anbefaling: er min vurdering på baggrund af: Der er udarbejdet en god plan for brug af de sociale normeringer for 2014, som giver mulig for færre børn pr. voksen, at arbejde i mindre grupper med velorganiserede aktiviteter og med begrebet voksenhjælper til pædagogisk idræt. Der afholdes møder hvert 14 dag i afdelingerne, hvor især børn i udsatte positioner drøftes med brug af handleplaner på de enkelte børns udvikling, og inden de årlige forældresamtaler gennemgås alle børn. Tidlig indsat er brugt som metode til de 4 årige, som viste motoriske urolige børn og
sociale vanskeligheder hos nogle børn. Støttepædagogerne var hjælpsomme med implementeringsdelen. Institutionen regner med at gøre brug af metoden fremadrettet. De enkelte børn har alle en primærvoksen, som har ansvaret for at følge barnets udvikling, og gør brug af ressourceteamet. Dog gør det relative lave børnetal og FSR, at de voksne hjælper fleksibelt i børnegrupperne (en god kultur er opbygget), men som også betyder mange voksenskift. Jeg anbefaler følgende: 1. At I sikrer, at alle børn gennemgås mindst hvert ½ år udfra en metodisk tilgang evt. med en matrix, relationsskemaer fra fx DCUM, eller en registrering af kontaktformen undervisnings- eller udviklingstone af Charlotte Paludans 2. At I sikrer en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af voksen- barn relationen, evt. med brug af aktionslæring. 3. At jeres er evalueres. 2. Inklusion og fællesskab Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og
fællesskab gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab, og andre konkrete elementer som fx kursus, børnemiljøvurderingen, procedure for udsatte børn evt. handleplaner og ekstern hjælp og aktiviteter for fællesskabet ud fra den pædagogiske linie, og ny viden om inklusion. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af følgende: Børnemiljøvurderingen blev lavet i 2013 med fokus på samarbejde, dialog og samvær. Skemaer fra DCUM er sendt med hjem, og var overvejende positive i tilbagemeldingerne, og med fremgang fra 2011. Der er fulgt op med flere pædagogisk idrætslege, styrkelse af venskaber, og børnemøder afholdes ugentligt på fritidshjemmet, som indgår i en demokratisk dannelsesproces. Der var 3 forældremeldinger, som gav stof til eftertanke, og som man fulgte op på, og ændrede praksis. Smttemetoden bruges til planlægning og evaluering af pædagogisk idrætsaktiviteter. Pædagogikken tilrettelægges efter børnene behov - store som små gruppeopdelinger laves for at give børn mange udviklingsmuligheder, og der er mange spændende turer og oplevelser for børnene. A. I (praksisteorien) bruges også til evaluering af andre aktiviteter. Der er en klar beskrevet procedure omkring børn i udsatte positioner, hvor handleplaner udarbejdes, og forældresamtaler afholdes. Ressourceteamet bruges som reflekterende team, og der søges om hjælp ved den tværfaglig support. Der er udarbejdet en forældrefolder om inklusion. Jeg anbefaler følgende: Fremadrettet kunne den æstetiske del af børnemiljøvurdering være i fokus som et led i at inddrage børnene i brug og indretning af den nye institution Sip- modellen af Carsten Pedersen kunne evt. være et yderligere udviklingspotentiale i forhold til inklusion ved skærpet af bevidstheden om, hvad og hvornår der skabers udsatte position Der er stort ønske fra institutionen om, at området i højere grad kan tage hensyn til, at det er den samme støttepædagog/ psykolog, der kommer i institutionen, når der fx er brug for støtte til flere børn. 3. Sprogen Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogen: Institutionens måltal, Antal 3- og 5-års sprogvurderinger. Andre elementer kan være sprogansvarlige, deltagelse i sprognetværk, pluspladser, projekter, SPELL/ fart på sproget, to-sprogs tast force, tolkebistand, læsepolitik, skolegruppe, læringsmiljø, organisering, og bestemte sprogstimulerings tiltag Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af: Der tilbydes sprogvurderinger på de børn, der skønnes at have behov. Måltallet fra 2013 blev opfyldt. Der er flere 3 årige, der er testet end sidste år, og alle 5 årige er blevet sprogtestet i forbindelse med to- sprogs task- force. Der er en sprogansvarlig i børnehaven og en på fritidshjemmet, hvor begge har fået kurser i sprogarbejdet, helt op til 3 kurser. Der arbejdes systematisk og metodisk med sprogstimulering både ugentlig for en mindre gruppe af børn, der har behov for ekstra stimulering, i skolegruppen, minibussen og er indtænkt i alle andre aktiviteter også i pædagogisk idræt, og der arbejdes med ugens fokus ord samt i alle læreplanstemaerne fx i natur. Genkendelighed og gentagelser af turer, indgår også i de nyere tiltag. Der ud over anvendes metoden dialogisk læsning, og de 10 sprogstrategier er kendt og omsættes løbende. Fritidshjemmet deltager fortsat aktivt i to -sprogs task- force til og med 2015. Der evalueres løbende på de forskellige tiltag til personalemøderne. Jeg anbefaler følgende: At alle 3 årige sprogvurderes, og at der følges op med 5 års status, som I bruger aktivt for at se, om
børnene har rykket sig i forhold til 3 års alderen, og om jeres tiltag er passende eller kræver justering. 4. Forældresamarbejde Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Udsivning hvor mange unaturlige skift sker der? Både væk fra institutionen og til institutionen? Andre elementer kunne fx være belægning, forældrehenvendelser/ klager, tilfredshedsundersøgelser, information, forældreråd/ bestyrelse, samarbejdstiltag og forældresamtaler. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af: Forældresamarbejdet er klart defineret skriftligt med inddragelse af forældrerådet med det formål at skabe et gensidigt samarbejde, hvor en god kontakt, fælles oplevelser og et højt informationsniveau er i fokus. Der er en procedure for forældresamtaler lige fra 3 mdr. samtalen til årlige samtaler og behovs/
rådgivningssamtaler med brug af 2 forskellige samtaleark. Der afholdes velforberedte forældrerådsmøder, hvor de politiske tiltag forventnings afstemmes, drøftes og institutionen giver sig bud på, hvordan det tænkes omsat i praksis. Det er en aktiv forældrerådsgruppe, hvor også suppleanter deltager, og tilbyder gerne hjælp til forskellige opgaver. Der er mange sociale arrangementer med stor involvering af forældrene som fx forældrekaffe med fokus på at netværke mellem forældrene. Der gøres brug Bladlusen med udførlige beskrivelser af afholdte og kommende aktiviteter, en opdateret kalender, de politiske udmeldinger og faglige begrundelse for pædagogikken. Opslagstavler benyttes meget med daglig information om dagens aktiviteter udfra en faglig vinkel i børnehaven og et tydelig ugeprogram på fritidshjemmet. Der kommer igen aktuelt foto af børnene på en skærm målrettet forældrene, når indflytningen er mere etableret. Børnemiljøvurderingen fra 2013 blev sendt med hjem, hvor forældrene udfyldte skemaet sammen med deres børn, og med høj svarprocent, og med mulighed for at ydre sig om den generelle tilfredshed. Forældrene har mange fora, hvor de er i dialog med personalet og har mulighed for at give deres mening til kende. Jeg anbefaler at: Få skriftliggjort jeres forældrepartnerskab på klyngeplan med mulighed for en mindre del til hver institution i klyngen med konkrete tiltag, hvor I allerede har jeres del. Fælles forældresamtaler med skolen på længere sigt vil give god mening, dog kræver det en del forberedelse og afstemning lederne og pædagog/ lærer imellem. At I fremover sikrer, at det er i bestemte fora, at forældrene har mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed, og som efterfølgende kan drøftes til forældrerådsmøderne. I overvejer, hvordan I kan optimere jeres pr. arbejde endnu mere i forholdt til jeres pædagogiske profil for at tiltrække nye forældre 5. Sammenhæng og overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde
Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer, og andre elementer så som stærkt samarbejdsaftalen, klubbydelsplan og fælles klubbydelssamarbejde, procedure ved alle overgange internt /eksternt i både et børne-og voksenperspektiv Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering med baggrund i følgende: Et af Institutionens mål er at skabe fællesskab og integrering af børn og personale i hele huset, og dette gøres især i ferieperioder ved fælles pædagogisk idrætslege og turer, samt brug af personalet på tværs af børnegrupperne. Der er procedure internt og eksternt til de forskellige overgange. Vuggestuerne har været inviteret fra området på besøg. Fra fritidshjem til klub er der faste klubbesøg, og fra egen børnehave til fritidshjemmet aftales hyppige besøg. Der er udarbejdet skriftlige vidensoverdragelse på alle skolebørn udfra 5 årsstatus og arbejdet med skoleparathed i skolegruppen, kaldet miniskolen. Der afholdes forældresamtaler med alle de kommende skolebørn. Der er indgået en god samarbejdsarbejdsaftale med Bavnehøj skole og andre institutioner tilknyttet dette fællesskab med både tidligere og nye tiltag. Der er afholdt skolepraktikdag i foråret, som i et institutions perspektiv gerne så et større fokus på børneperspektivet og værtskabet. Institutionen indgår aktivt i samarbejdet både i stærkt samarbejde og ift. Folkeskolereformen. Det er dygtige pædagoger, der indgår i arbejdet på skolen. Alle tiltag evalueres på personalemøder, dog er kun dele af stærkt samarbejdsaftalen muligt at evaluere på, da FSR skal finde sig leje og er stadig meget ny. Jeg anbefaler følgende: Fremadrettet kan I med fordel have større fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og måske især de steder, der er rene vuggestuer med brug af det, I har gjort i år og med udvidelse af andre spændende tiltag for at rekruttere flere børn
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: HR data : faglig kompetenceudvikling,, velfærdsledelse, logbøger for klub, viden om metoder fx praksisfortællinger, aktionslæring, reflektionsfællesskaber, smtte, sigh of Satety..og ibrugtagning. Anbefaling: Vedligeholdelse af er min vurdering på baggrund af følgende: Pædagogisk idræt er den fælles metode i institutionens pædagogik, og bruges systematisk. A. I som metode bruges systematisk på personalemøder til refleksion og evaluering. Hvad der lykkes, og værdien i et børneperspektiv både på individ- og gruppeplan, og de voksne roller og bidrag. Evaluering bruges fortløbende til at udvikle praksis, og det er naturligt at tage udgangspunkt i, hvad børnegruppen har brug for, og de gode erfaringer, og udfra dette planlægges indholdet i aktiviteterne og opdelinger i mindre grupper. Dokumentationsformerne er fx Bladlusen, forældreinformationen, indeholder artikler om pædagogiske aktiviteter om formål, udførelse og læring skrevet af pædagogerne. Desuden vises der billeder af børn og oplevelser på skærme. Aktionslæring er ikke brugt i dette år. Smttemodellen bruges i
forbindelse med to- sprogs task force, og ved planlægning af aktiviteter efter læreplanstemaer og ved individuelle handleplaner. Reflekterende team bruges ved børn i udsatte positioner og i ressourceteamet. Den pædagogiske leder udtrykker følgende: Den meget systematiske metodetilgang giver skærpet fokus på det enkelte barn, et godt fundament for det pædagogiske arbejde vi ved, hvad der virker, og personalet styrker deres faglighed og holder gejsten oppe. Jeg anbefaler følgende: At I overvejer om ikke aktionslæring kan bruges fremadrettet især til at udvikle kvaliteten i voksen- barn kontakten i aktiviteter og i dialogen med børn. Desuden vil Jeg kan metoden af Ben Furman kunne udvikle jeres meddragelse af barn og forældre for børn i udsatte positioner yderligere. 7. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende Pejlemærket de sociale relationer (tilpasning) anbefales det, at: 1. At I sikrer, at alle børn gennemgås mindst hvert ½ år udfra en metodisk tilgang evt. med en matrix, relationsskemaer fra fx DCUM, eller en registrering af kontaktformen undervisnings- eller udviklingstone af Charlotte Paludan- I er godt på vej. 2. At I sikrer en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af voksen- barn relationen, evt. med brug af aktionslæring. 3. At jeres er evalueres. Vedr. Inklusion og fællesskab (vedligeholdelse) anbefales: Fremadrettet kunne den æstetiske del af børnemiljøvurdering være i fokus som et led at inddrage børnene i brug og indretning af den nye institution Sip- modellen af Carsten Pedersen kunne evt. være et yderligere udviklingspotentiale i forhold til inklusion ved skærpet af bevidstheden om, hvad og hvornår der skabers udsatte positioner Der er stort ønske fra institutionen om, at området i højere grad kan tage hensyn til, at det er den samme støttepædagog/ psykolog, der kommer i institutionen, når der fx er brug for støtte til flere børn. Ang. Sprog (vedligeholdelse) anbefales følgende: At alle 3 årige sprogvurderes, og at der følges op med 5 års status, som I bruger aktivt for at se, om børnene har rykket sig i forhold til 3 års alderen, og om jeres tiltag er passende eller kræver justering. Vedr. forældresamarbejde (vedligeholdelse) anbefaler jeg, at Få skriftliggjort jeres forældrepartnerskab evt. på klyngeplan med mulighed for en mindre del til hver institution i klyngen med konkrete tiltag, hvor I allerede har jeres del.
Fælles forældresamtaler med skolen på længere sigt vil give god mening, dog kræver det en del forberedelse og afstemning lederne og pædagog/ lærer imellem. At I fremover sikrer, at det er i bestemte fora, at forældrene har mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed, og som efterfølgende kan drøftes til forældrerådsmøderne. I overvejer, hvordan I kan optimere jeres pr. arbejde endnu mere i forholdt til jeres pædagogiske profil for at tiltrække nye forældre Vedr. Sammenhæng og overgange (tilpasning) anbefaler jeg, at: Fremadrettet kan I med fordel have større fokus på overgange fra vuggestue til børnehave og måske især de steder, der er rene vuggestuer med brug af det, I har gjort i år og med udvidelse af andre spændende tiltag for at rekruttere flere børn Ang. refleksion og metodisk systematik (vedligeholdelse)anbefaler jeg, at At I overvejer om ikke aktionslæring kan bruges fremadrettet især til at udvikle kvaliteten i voksen- barn kontakten i aktiviteter og i dialogen med børn. Desuden vil Jeg kan metoden af Ben Furman kunne udvikle jeres meddragelse af barn og forældre for børn i udsatte positioner yderligere. 8. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 1 pejlemærke i tilpasning af 5 pejlemærker i vedligeholdelse af Selvregistreringen: Der er afholdt en pædagogisk dag med idræt i fokus og forberedelse på flytningen med fokus på de vigtige positive og effektfulde kulturelementer og pædagogik, som gerne skulle videreføres. Opfølgningspunkter: Det er aftalt, at der laves en APV inden for det næste år med opfølgning, og det giver god mening at starte det nu i triogruppen efter, at institutionen er flyttet i en nybygget institution. Den opdaterede børnemiljøvurderingen lægges på hjemmesiden Læreplanen er evalueret skriftlig og aftalt opfølgning: At læreplanen gøres mere læsevenlig, og der sorteres i tidligere pædagogiske grundlag som interne arbejdspapirer, og en nyrevideret version lægges på hjemmesiden At gennemgå læreplansevalueringen i personalegruppen Sommeren har stået i flyttetegnet, og stor tak til alle, som har bidraget til at få styr på denne store opgave med at flytte til en dejligt ny institution, både i forberedelsesfasen, udførelsen og efterfølgende. Salen/ Hurlumhejrummet er fantastisk! Byggeriet har en del opfølgningspunkter som hegnet på legepladsen, hvor børnene kan få hovederne i klemme- det følges der op på ved byggeeftersynet.
Der er en høj faglighed, og jeres pædagogiske idrætsprofil må kunne tiltrække nye kunder til institutionen fremadrettet. Det vil give god mening, at der placeres basispladser hos jer, når det bliver aktuelt. Det arbejdes der på. I er altid velkomne til at kontakte mig eller andre fra områdets tværfaglige support funktion.