Styrket lokal indsats i Hømarken

SAB Svendborg Svendborg kommune Styrket lokal indsats i Hømarken Fokus på civile ressourcer, netværk og samarbejde

INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 3 3 Image... 5 4 Status på de boligsociale aktiviteter... 5 4.1 Arbejdet med udvikling... 5 4.2 Verdens haver - status... 6 5 Den kommende indsats... 7 5.1 Ressourceorienteret udvikling af civile og faglige netværk... 8 6 Indsatsområde 1: Udvikling af beboernes kompetencer... 9 7 Indsatsområde 2: Væksthuset... 10 7.2 Husets funktioner... 11 7.3 Stuen til højre dagligstuen... 12 7.4 Kontakten... 13 7.5 Første til højre mødestedet og kontoret... 13 8 Organisation... 15 9 Budget for ansøgningen... 16 10 Beboersammensætningen... 17 10.1 Udvalgte KÅS tal... 17 10.2 Fokus på den enkelte afdeling... 20 11 Huslejens størrelse... 23 12 De fysiske forhold... 24 12.1 Fysiske investeringer og omdannelse... 24 side2 af 27

1 Indledning Svendborg Andels Boligforening og Svendborg kommune samarbejder omkring udvikling af boligområdet Hømarken, som omfatter 2 almene boligafdelinger Byparken og Skovparken. De 2 afdelinger er optaget på listen over udsatte boligområder som regeringens Programudvalg har udarbejdet. Der er omfattende boligsociale opgaver i de 2 afdelinger og der er ligeledes behov for gennemgribende renoveringer og forandringer af boligblokkene. Friarealerne skal også forbedres. Der arbejdes på flere planer med at sikre en bedre fremtid for afdelingerne. Der skal være fokus på, at den enkelte beboer får styrket sine handlekompetencer i forhold til at blive socialt og kulturelt integreret i det omkringliggende samfund. Der skal være fokus på, at det sociale netværk mellem beboerne styrkes for at skabe større fællesskab og trivsel i området. Den professionelle indsats søges styrket og koordineret. Med andre ord skal der skabes rum for vækst af menneskelige kompetencer, sociale fællesskaber og tværfagligt samarbejde. Helhedsplanen som hermed fremlægges, er et bud på en udviklingsstrategi, som kan bidrage til at skabe dette udviklingsrum. Helhedsplanen skal ses i sammenhæng med de øvrige aktiviteter, der allerede er igangsat. 2 Eksisterende forhold Hømarken består af to selvstændige afdelinger under Svendborg Andels-Boligforening Byparken, afdeling 14 Skovparken, afdeling 16 Afdelingerne er beliggende i Svendborgs nordøstlige udkant med adgang fra Marslevvej og Ørbækvej. Der er et meget stort antal små boliger i afdelingerne og op mod 50% af beboerne er enlige uden børn. Der er 40% af beboerne, som har en anden etnisk baggrund end dansk. En del af disse er efterkommere af gæstearbejdere fra 1960erne og 70erne. En anden del er flygtninge primært fra Vietnam, Sri Lanka og det tidligere Jugoslavien. Således er det kun ca. 10% af beboerne, der kan betegnes som hørende til en traditionel dansk familie. Beboersammensætningen i de to boligafdelinger betyder, at integrationen socialt og kulturelt i det omkringliggende samfund har vanskelige vilkår. Med et vigende arbejdsmarked for dårligt uddannede er der ikke umiddelbart job at få, og derfor skal der en ekstraordinær indsats til for skabe en ny positiv udvikling i afdelingerne. side3 af 27

Denne klassiske og komplekse boligsociale situation afspejles også i udlejningssituationen, hvor fraflytningsprocenten i 2006 var 38,48% i Skovparken og 28,35% i Byparken. 2.1.1 Byparken Bebyggelsen er opført i 1972 af Svendborg Andels-Boligforening som overvejende almindelige familieboliger samt boliger til enlige, og indeholder i alt 328 lejemål. Heraf er 254 lejemål fordelt på 7 blokke med 21 opgange. Boligerne består af 1-6 rums boliger (heraf 21 1-rums boliger). Byparken består af 7 bygninger beliggende i en fritliggende parallelstruktur. Alle bygninger er opført i tre etager med halv kælder. Blokkene er opført i skalmurede betonelementer og har tegltage med ca. 20 graders hældning. Ud over de 7 blokke er der 76 boliger, beliggende i klyngehuse i et plan. Disse er skalmurede på 2 facader, har eternitbeklædning på 2 facader og har fladt tag med tagpap. I tilknytning til bebyggelsen er opført børne- og ungdomsinstitutioner samt et mindre indkøbscenter for dagligvarer. Grundarealet er på 55.550 m 2, hvoraf 7.091 m 2 er bebygget. De ubebyggede arealer er udlagt til parkering, stiforløb, serviceområder og legepladser samt åbne græsarealer, og de er typiske for perioden. Beplantning i form af træer og buskadser er koncentreret omkring adgangsvejene. Friarealerne er uniformerede og virker, til trods for deres velplejethed, oplevelsesfattige. 2.1.2 Skovparken Bebyggelsen er opført i 1978 af Svendborg Andels-Boligforening som overvejende almindelige familieboliger samt boliger til enlige, og indeholder i alt 486 boliger fordelt på 54 opgange. Boligerne består af 1 til 3-rums-boliger (heraf 144 1-rums boliger). Afdelingen har let adgang til børne- og ungdomsinstitutioner som nævnt under Byparken samt til den nærliggende Hømarkskole. Skovparken består af 24 bygninger beliggende i grupper med 4 bygninger i hver gruppe. En gruppe indeholder 3 bygninger med hver to opgange og 1 bygning har tre opgange. Alle bygninger er opført i tre etager med halv kælder. Bygningerne er skalmurede og opført som traditionelt bærende tværvægsbyggeri af betonelementer med etageadskillelse af huldækelementer. Grundarealet er på 91.954 m 2, hvoraf 10.800 m 2 er bebygget. De ubebyggede arealer er udlagt til parkering, stiforløb, serviceområder og legepladser m.m. Bebyggelsesstrukturen og beplantningen skaber gode rumoplevelser og det umiddelbare indtryk, man får af området, er positivt. side4 af 27

3 Image Opgaven med at forbedre Hømarkens image er en omfattende proces. Den første betingelse for et forbedret image er, at der reelt er taget initiativer for at forbedre de forhold, der skaber det dårlige image bredt set. Det boligsociale arbejde og Verdens haver er indledende forsøg på at arbejde med udvikling i området. Udbedringen af fysiske skader, forbedringer og en mere hensigtsmæssig lejlighedsstruktur er en grundlæggende betingelse for at Hømarkens image kan forbedres. Det andet element i imagearbejdet er, at beboerne selv er glade for at bo i området og signalerer det overfor hinanden og omverdenen. På nuværende tidspunkt er der mange relativt velfungerende, der er kede af at bo i afdelingen. Nogle føler sig utrygge overfor dem, der er socialt dårligt fungerende. De føler sig også provokeret af, at mange af de svage familier ikke griber ind overfor deres egne børns uhensigtsmæssige adfærd i gården og på gade. Opgaven med at vende dette interne negative image er stor og kræver, at der arbejdes på mange fronter. Styrkelsen af de sociale fællesskaber er et redskab til større tryghed og styrkelse af den interne sociale kontrol. Projektet Verdens Haver er et forsøg på at starte en ny udvikling hen mod et større fællesskab, ansvar og bedre image. Det tredje element er, at omverdenen ser forandringerne og hører om den positive udvikling. Væksthuset skal være med til at sikre formidlingen af de gode historier og åbenheden overfor omverdenen. 4 Status på de boligsociale aktiviteter Der har lige fra starten af byudvalgsindsatsen været udført en boligsocial indsats i Hømarken. Denne indsats er gennemført i samarbejde mellem kommunen og SAB med støtte fra bl.a. Landsbyggefonden. Der har i hele perioden været en beboerrådgiverordning. I den forbindelse er det lokale tværfaglige samarbejde udviklet og især Hømarkskolen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen. Beboerrådgiveren har været og er aktivt inddraget i arbejdet med udviklingen af indsatsen og har gennem sin indsats bidraget til etableringen af Værestedet for børn og unge, projekt Verdens Haver og senest ansættelse af en brobygger, som allerede har gode resultater med at få unge fra området ud i fritidsjob og foreningslivet i Svendborg. Det gode kendskab til områdets beboere, ansatte og de kommunale parter spiller fortsat en vigtig rolle i det boligsociale arbejde de kommende år. 4.1 Arbejdet med udvikling I det boligsociale samarbejde omkring Hømarkens beboere, i skolen og kommunens administration, er der allerede påbegyndt diskussioner om ny faglig udvikling af samarbejdet og en styrket lokal tværfaglig indsats. side5 af 27

Dette samarbejde afspejles blandt andet i en grundig kortlægning af indsatser overfor børn og familier med særlige behov (bilag 1) som er færdiggjort i februar 2006. Desuden har AOF-Svendborg udarbejdet et projekt vedrørende støtte til etniske kvinder udenfor arbejdsmarkedet og Hømarkskolen har udarbejdet en ansøgning om støtte til en Brobygger, som skal bygge bro mellem de unge i boligområdet og det omgivende samfund i forhold til fritidsjob, fritidsaktiviteter, læreplads o.l. Der arbejdes også med et forslag fra SAB om etablering af en genbrugsstation i boligområdet, som kunne være et kommunalt aktiveringsprojekt Det faglige udviklingsarbejde afspejler, at der fortsat er idéer til og behov for at finde nye metoder i arbejdet med de socialt udsatte beboere. 4.2 Verdens haver - status I 2005 blev der igangsat et nyt udviklingsarbejde, som blev støttet af den såkaldte Ghettopulje (særlige byfornyelsesmidler fra Socialministeriet). Dette initiativ byggede videre på det boligsociale netværk, der var udviklet under byudvalgsindsatsen fra 1995, suppleret med deltagelse fra kommunens planafdeling. Projektet har titlen Verdens Haver. Målet var at inddrage beboerne i etablering af et antal prydhaver i området; haver, som afspejler den etniske og aldersmæssige variation, der er i området. Haver, som planlægges i samarbejde med beboerne, og som har beboerne med i anlægsfasen og senere drift og vedligeholdelse. Idéen var at tage udgangspunkt i de særlige kvaliteter og kulturelle erfaringer, beboerne har. Målet med dette udviklingsarbejde er, at det skal bibringe nye erfaringer med at tilrettelægge og planlægge, så der sker en styrkelse af beboernes selvtillid og demokratiske kompetencer. Projektet forfølger således en dobbelt målsætning: 1. At styrke og udvikle personlige og fælles handlekompetencer i hverdagen og overfor de fælles opgaver beboerne møder i deres dagligdag i boligområdet og det omkringliggende samfund. 2. At medvirke til forskønnelse af de fælles friarealer gennem anlæg af en række prydhaver som de enkelte beboergrupper har haft ansvar for udformningen af, anlægge og passe de kommende år. Personlig udvikling og styrkelse af de civile fællesskaber er altså i fokus i dette projekt, som har et samlet budget på kr. 3.800.000. På baggrund af stærkt stigende priser på anlægsarbejder er det nødvendigt at opdele aktiviteterne i Verdens Haver i 2 faser. Fase 1 omfatter planlægning af de enkelte haver med hensyn til placering og grundlæggende udformning. Denne fase gennemføres i tæt samspil mellem side6 af 27

beboergrupperne, beboerrådgiveren, landskabsarkitekten og de entreprenører, der skal udføre de tunge anlægsarbejder. Fase 2 skal indgå i den kommende helhedsplan. På det solide anlæg, som er etableret i fase 1 skal der nu igangsættes et intensivt arbejde med beboergrupperne omkring havernes udsmykning og beplantning. Herefter skal aftaler om pasning af haverne og gennemførelse af diverse arrangementer i og omkring haverne realiseres. 4.2.1 Status fase 1 Fase 1 er som nævnt ovenfor finansieret af særlige byfornyelsesmidler fra Staten og Svendborg kommunen. Boligafdelingerne har i sagens natur stillet arealerne til rådighed. Projektet Verdens haver vil i løbet af 2007 afslutte denne første fase. I denne fase har etniske grupper af beboere, danske beboere, børn, og unge hver for sig arbejdet med at planlægge, hvordan netop deres have skulle udformes. Idéen i denne fase har været at inddrage beboerne i arbejdet med de enkelte haver fra idèfasen over planlægningen til udbud af anlægsarbejdet. Der har været afholdt en række møder i de enkelte grupper. Møder hvor beboerne i dialog med hinanden og landskabsarkitekt er nået frem til, hvordan form, belægninger og basisarbejderne til deres have skulle udformes. Arbejdet med de grundlæggende elementer udføres af en anlægsgartner for at sikre holdbarhed og kvalitet. Der vil således i løbet af 2007 være 10 råhaver som kan danne udgangspunkt for den næste fase. I denne anden fase skal beboerne arbejde med planteplaner, aftale drift og aktiviteter i for de enkelte haver. De hastigt stigende entreprisesummer har vist, at der lige netop var nok midler i Ghettopuljen til dette grundlæggende anlægsarbejde. 5 Den kommende indsats Landsbyggefonden har givet tilsagn om at støtte en styrket boligsocial indsats på grundlag af en foreløbig Helhedsplan, som fik støttetilsagn i 2007. Tilsagnet lyder på 5.962.500 kr. fra Landsbyggefonden. Et endeligt tilsagn er betinget af kommunal godkendelse af den endelige plan og at der findes den forlangte medfinansiering på minimum i alt 1.987.500 kr. Der er altså en samlet ramme på 7.950.000 kr. til gennemførelsen af den nye Helhedsplan. (Der arbejdes derudover med omfattende renoverings- og forbedringsarbejder som et led i den samlede udviklingsstrategi. Dette behandles i afsnit 12) Beboernes dagligdag og relationer med hinanden og omverdenen skal udvikles så Hømarken bliver et socialt og kulturelt velafbalanceret område i Svendborg der bidrager til byens mangfoldighed og rummelighed. side7 af 27

5.1 Ressourceorienteret udvikling af civile og faglige netværk Boligområdet Hømarken står overfor betydelige boligsociale udfordringer kombineret med byggetekniske problemer, høj fraflytning, ledige boliger og en række små utidssvarende boliger. Helhedsplanen for Hømarken søger nye veje gennem en helhedsorienteret fysisk og social indsats med en ressourcebaseret tilgang til opgaverne. Helhedsplanen skal søge at sammenkæde og udvikle såvel de civile netværk og de professionelle netværk de kommende 4 år. Planen søger hen imod at skabe et fundament for en udviklingsorienteret strategi det lange seje træk og er dermed væk fra en mere punktvis og projektorienteret indsats. Der er fokus på videreudvikling af det ressourceorienterede udviklingsarbejde, der gennem projekt Verdens Haver er kommet i gang blandt en række beboergrupper. Denne tilgang vil blive udviklet og de offentlige ressourcer, der arbejder med og i området vi få nye rammer for udviklingen af deres arbejde indbyrdes og med beboerne. Strategien for styrkelse af beboernes sociale netværk bygger på idéen om at give beboerne plads og støtte til at udvikle egne ressourcer og handlekompetencer. Konkret er denne proces igangsat gennem projekt Verdens Haver. Her ses på den enkeltes potentielle ressourcer og evne til at udtrykke sig gennem planlægning og realisering af et antal prydhaver. Dette arbejde med udvikling af beboernes kompetencer har stået på et par år og det har allerede vist sig, at der ad denne vej udvikles sociale netværk og en styrket dialog på tværs, ligesom en række beboere naturligt tager et særligt lederansvar for de enkelte projekter. Styrkelsen af de sociale bånd i området skal suppleres med udvikling af områdets relationer til det omkringliggende samfund. Det er denne kombination af stærke indre bånd og gode relationer til omverdenen, der samlet udvikler områdets sociale kapital. Derfor skal beboernes netværk og relation til resten af Svendborg by og kommunen også udvikles, så de kan få styrket deres egne muligheder for at komme på arbejdsmarkedet, i uddannelse og finde nye fritidsinteresser. De mange medarbejdere i kommunen og boligafdelingen, som har opgaver i Hømarken har brug for et tæt tværgående samarbejde omkring deres fælles opgaver. Der bor en række socialt udsatte familier i området. Nogle er flygtningefamilier, hvor en eller flere af familiemedlemmerne lider af traumer. Andre er socialt svage familier med sammensatte problemer som fattigdom, misbrug og psykiske vanskeligheder. Endvidere bor der i de mange små et rums boliger mange enlige, der er socialt marginaliserede med en hverdag præget af arbejdsløshed, misbrug og personlige vanskeligheder. Den nye helhedsplan vil søge nye veje i arbejdet med disse problemstillinger. Den nye Helhedsplan afspejler således en strategi, der tager udgangspunkt i, at områdets beboere har mange potentielle ressourcer, som kan udvikles, samtidig med at der er mange opgaver med at afhjælpe omfattende sociale problemer. side8 af 27

6 Indsatsområde 1: Udvikling af beboernes kompetencer 6.1.1 2. fase af verdens haver Målet for denne fase er, at beboerne skal udvikle kompetencer til at tage ansvaret for haverne planteplaner, drift og aktiviteter Projekt Verdens Haver har i sit udgangspunkt søgt at arbejde med principperne i ressourcebaseret udvikling (ABCD metoden) og den værdsættende tilgang (AI metoden). Det vil sige en ressourcebaseret tilgang til udvikling af et udsat boligområde. Kulturelle kompetencer, erfaringer og kreative evner er grundlaget for arbejdet med beboerne og Verdens Haver. Målet er at give den enkelte beboer og grupper af beboere personlige og fælles kompetencer. Disse kompetencer kan bringes i spil, når den enkelte skal styrke sin egen position på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan. Kompetencerne skal sikre, at de civile netværk får en sådan styrke, at de kan bidrage aktivt til de demokratiske processer i såvel boligafdelingerne som i det omkringliggende samfund. At finde og udvikle naturlige lederskikkelser blandt beboerne er et vigtigt element, da de danner grundlaget for nye og stærke netværk. I 2. fase skal disse mål søges opfyldt ved konkret at sætte beboerne i centrum i arbejdet med udformningen af haverne og det praktiske arbejde med at færdiggøre haverne. Denne indsats er det ene centrale element i den nye Helhedsplan, hvor der afsættes midler til denne proces. Fasen tilrettelægges efter følgende retningslinier: 1. Hver beboergruppe indleder interne drøftelser af, hvad de oplever skal til af beplantning og udstyr, for at haven får det præg, som de lægger vægt på. 2. Der etableres samarbejde med anlægsgartner, som sikrer, at planteplanen er rimelig i forhold til klima, drift og vedligeholdelse samt hjælper med at udarbejde vedligeholdelsesplan. 3. Hver gruppe planlægger arbejdet med havens indretning og realiseringen af planteplanen. Der arbejdes med et fast budget, som beboerne skal disponere over og prioriterer ud fra. Hver enkelt arbejdsgruppe skal lægge et budget for deres ideer og udarbejde en ansøgning om at få midler. 4. Ansøgningen gennemgås af faglig kompetent person, f. eks en anlægsgartner, som vurderer pris, drift og kvalitet. Der er i denne forbindelse dialog mellem beboergrupperne og anlægsgartneren, hvor beboerne støttes i at tilrettelægge anlægsarbejdet på et forsvarligt fagligt niveau. 5. Der udarbejdes aftale om ansvar og drift og herunder samarbejdet med afdelingens ejendomsfunktionærer. 6. Der etableres et haveråd, som bliver det forum, hvor fælles opgaver og arrangementer planlægges. Muligheder for samarbejde og gensidig hjælp med drift og vedligeholdelse aftales i rådet. side9 af 27

Projekt Verdens Haver er centralt i den del af udviklingsarbejder, der har fokus på ressourcebaseret tilgang til beboerne, udvikling af sociale bånd, praktiske kompetencer og demokratiske erfaringer. 7 Indsatsområde 2: Væksthuset 7.1.1 Hvorfor Væksthuset? Beboerne i boligafdelingerne Byparken og Skovparken udgør 3,7 % af Svendborg kommunes befolkning. I disse afdelinger løftes en særlig omfattende del af de boligsociale opgaver for Svendborg kommune. En række tal indikerer omfanget af denne særlige opgave: 20 % af kommunens kontanthjælpsmodtagere bor i området Knap 10 % af kommunens førtidspensionister bor i området En tredjedel af alle borgere i Svendborg med anden etnisk baggrund end dansk bor i området Næsten 60 % af kommunens børn mellem 7 og 17 år med anden etnisk baggrund end dansk bor i området Omkring halvdelen af beboerne er pensionister eller uden for erhverv. Kommunen har mange opgaver med at støtte enkeltpersoner og familier. Den ovenfor nævnte grundige kortlægning af indsatser overfor børn og familier med særlige behov (bilag 1) har dannet grundlaget for projekt Væksthuset. Tanken med Væksthuset er at udvikle en fremskudt, koordineret og udviklingsorienteret indsats, hvor kommunens ressourcer og beboernes potentialer kan bringes i et tæt, tværgående og frugtbart samspil. 7.1.2 Væksthuset er rammen for et koordineret boligsocialt udviklingsarbejde En ny og styrket lokal indsats i Væksthuset dækker den del af strategien, som søger at udvikle de civile og professionelle ressourcer gennem en koordineret og målrettet indsats i arbejder med de socialt marginaliserede beboere. I Væksthuset skal den sammensatte kommunale indsats koordineres, effektiviseres og styrkes i tæt samarbejde med den allerede igangsatte proces i det boligsociale regi og Verdens Haver. Væksthuset skal være et fysisk omdrejningspunkt for denne faglige udvikling; en udvikling, som skal foregå i tæt samspil med den boligsociale indsats i lokalområdet. Her skal nye relationer mellem de mennesker, der arbejder med beboerne i området, vokse. Her skal form og indhold i kontakten med den enkelte beboer, familierne, fællesskaberne og de ansatte udvikles. side10 af 27

Væksthuset skal kunne rumme de fysiske rammer for en række medarbejdere, der helt eller delvist har opgaver i området og deres møde med beboerne. En brobygger som støtter de unge i at finde fritidsjob, lærepladser og kontakt til idrætslivet m.v. skal være en del af Væksthuset. Ligeledes søges en fremskudt jobformidling lokaliseret her. Der skal også være plads til mere eller mindre strukturerede beboeraktiviteter, møder m.v. Der er således også elementer i væksthuset, som har fokus på beboernes egne ressourcer og det frivillige arbejde. Det kommende arbejde med planlægningen af arbejdet med anlæg og drift af Verdens Haver vil have en praktisk ramme i Væksthuset. Fra Væksthuset støttes beboerne i at bruge fælleshuset Skovbyhus som ramme for mere omfattende og blivende beboeraktiviteter. Væksthuset kan udvikle sig til at være ramme for udviklingen af det tværfaglige samarbejde og en koordineret indsats, som giver nye perspektiver i det offentlige systems arbejde i området. Væksthuset rummer altså de elementer af den samlede strategi, som har fokus på brobygningen mellem området og omverdenen. Tanken om ressourcebaseret udvikling hos beboerne og i forhold til den offentlige indsats er ligeledes i fokus. Væksthuset er et omdrejningspunkt for den netværksbaserede strategi, hvor såvel civile netværk som offentlige udvikles hver for sig og i tæt samspil med hinanden. Væksthuset skal indgå i tæt samspil med Værestedet for børn og unge, så denne aktivitet kan få styrket sine faglige og kollegiale relationer. 7.2 Husets funktioner Tanken er, at væksthuset skal indrettes i lejligheder i en opgang. Hver lejlighed skal have sine delfunktioner i den samlede indsats i Hømarken. Delfunktioner, som søger at imødekomme ønsket om en flerstrenget og helhedsorienteret indsats. Delfunktioner, som giver rammer for at styrke beboernes egne ressourcer, som styrker samarbejdet mellem beboerne og de boligsociale medarbejdere og endelig rammer, som sikrer tætte tværfaglige relationer mellem de offentlige ansatte, der har opgaver i området. Planen for Væksthuset er en udviklingsplan. Der er etableret aftaler med dele af den kommunale administration og/eller kommunale institutioner, som har aktiviteter i området. I denne sammenhæng har Hømarkskolen besluttet at fokusere særligt mange ressourcer i arbejdet med at koordinere og udvikle den tværfaglige indsats for børn og unge i området. Planen for væksthuset har således en solid og lokalt forankret kerne af kommunal indsats fra starten. Der ansættes en husalf eller flere, som har praktiske og lettere administrative opgaver i Væksthuset. Der kan være tale om jobtræning, flexjob eller almindelige ansættelsesforhold alt efter behov og muligheder. En kombination af rengøringsopgaver og f.eks. morgenmadsordning kunne være en af mange muligheder, denne funktion varetog. I det følgende en beskrivelse af disse delfunktioner med udgangspunkt i de 3 lejligheder. side11 af 27

7.3 Stuen til højre dagligstuen I dagligstuen skal der skabes et rum, hvor beboerne kan komme i gang med en række aktiviteter på egne præmisser. Erfaringen viser, at f.eks. mødrene ofte bliver hængende i daginstitutionen, efter barnet er afleveret. Tanken her er at tilbyde dagligstuen for hjemmegående mødre, som kan få et mødested her og styrke deres indbyrdes relationer. Frivilligt arbejde som f.eks. lektiehjælp, tøjbytteordninger eller andre aktiviteter kan starte her i dagligstuen. Hvis der viser sig behov, kan stedet også være ramme om en ordning, hvor børn kan tilbydes morgenmad, hvis det kniber med dette derhjemme. Særlige grupper som f.eks de store piger, ældre eller andre kan låne værestedet til sociale sammenkomster og kreative aktiviteter. Det er her hensigten at bruge stedet som springbræt til at flere kan nyde godt af faciliteterne i områdets fælleshus. Dagligstuen kan også være stedet, hvor nytilflyttere bydes velkommen og får orientering om lejlighedernes funktioner, affaldsordninger og de øvrige forhold, som beboerne skal være fortrolige med og trygge ved. Beboerrådgiveren og andre opsøgende medarbejdere kan her få en uformel kontakt til brugerne. Endvidere er det her, man kan komme ind fra gaden og få vejledning i brug af huset. Her er det beboernes egne initiativer og det daglige liv der er i centrum. 7.3.1 Mål: Morgenmad for børn, der har brug for denne støtte, kan møde her og en eller flere frivillige beboere måske stå for ordningen. Formiddagskaffen indtages af de kvinder, der efter at have afleveret børnene i institution vil være sammen og planlægge aktiviteter En åben vejledning med faste åbningstider for beboere generelt, hvor der henvises til rette hjælpeforanstaltning, hjælpes med oversættelse af henvendelser fra det offentlige o.l. Lektielæsning, systue, og andre beboer aktiviteter Aftenkaffe, hvor f.eks. velkomstmøder med nye beboere og instruktion i brug af boligen kan indgå. 7.3.2 Succeskriterier At mindst 50 beboere bruger stedet i hvert af de 4 år At der afholdes mindst 4 velkomstarrangementer om året At der etableres frivilligt arbejde mindst 1 gang om ugen At mindst 4 interessegrupper tager fælleshuset i brug 7.3.3 Milepæle Etablering af dagligstuen april 2008 Igangsætning af frivilligt arbejde juni 2008 Stedet bruges 3 gange om ugen marts 2008 Stedet bruges 6 gange om ugen januar 2009 side12 af 27

7.3.4 Budget Dagligstuen LBF kommunen kommunen Boligorg. I alt BUDGETOVERSLAG for de 4 år Kr. 4 år uge timer Værdi i kr.pr.år Kr. 4 år Husleje 170.000 70.000 240.000 forplejning (morgenmad m.v.) 100.000 100.000 Aktiviteter dagligstuen 200.000 200.000 Husalf andel 600.000 600.000 Møder 40.000 40.000 I alt 1.110.000 0 0 1.180.000 7.4 Kontakten Et par dage om ugen vil kommunale medarbejdere varetage jobformidling, aktivering, revalidering, flexjob, skånejob og sygedagpengeopfølgning. 7.4.1 Mål: At have en åben dør, som beboerne kan bruge, når de søger hjælp, vejledning eller vil i gang med aktiviteter At skabe god og tværgående kontakt til de beboere, der har brug for råd og vejledning omkring beskæftigelse og/eller andre områder, som er relevante for den enkeltes udvikling. 7.4.2 Succeskriterier At der er 50 beboerhenvendelser om året i kontakten 7.4.3 Milepæle Den 1. marts 2008 åbnes kontakten Juni 2008 er alle funktioner i gang Juni 2009 midtvejsevaluering 7.5 Første til højre mødestedet og kontoret Her har beboerrådgiveren og brobyggeren deres faste kontorplads. Sagsbehandlere, sundhedsplejersker, m.v. mulighed for at etablere fleksible arbejdspladser og udføre en del af det administrative arbejde, de har i hverdagen omkring beboerne. Tanken er at skabe en fælles fysisk ramme om det tætte tværfaglige samarbejde. Lejligheden vil også indeholde samtalerum for beboerrådgiver og brobygger Lejligheden rummer også Mødestedet, der er den fysiske ramme for den løbende koordinering af indsatsen. Hømarkskolen har afsat midler svarende til 1/3 stilling, så man herfra løfter en betydelig side13 af 27

del af koordineringen af indsatsen for børn og unge samt børnefamilierne. Væksthusets medarbejdere samles her både uformelt og ved møder konferencer og kurser. Her er samtalerum, som kommunen kan bruge i klientkontakterne og åben rådgivning. Nærpolitiet og SSP samarbejdet kan bruge stedet til lokale møder og samtaler m.v. Hvis kommunen skønner, at der er behov, kan der endvidere indrettes en aflastningsbolig for børn i en kortere periode, som omsorgssvigtes på forskellig vis, indtil barnets rette foranstaltning er afklaret, således at barnet ikke skal miste sin skolegang og kammerater. Det er tanken at afprøve en model, hvor der ansættes en Case manager. En case manager skal have ansvaret for at støtte familien og at koordinere arbejdet mellem de mange instanser, der typisk har dele af familiens situation som et delansvar. Med andre ord skal case manageren ses som den person, som skal sikre en fagligt veltilrettelagt indsats og den optimale dialog mellem familien og systemet. 7.5.1 Mål: At udvikle fagligt og organisatorisk helhedsorienteret boligsocialt arbejde At sikre en tæt kontakt mellem beboerrådgiveren og den kommunale indsats At give beboerne en helhedsorienteret dialog med kommunens forvaltninger At skabe en ramme for koordinering af den professionelle indsats og et sted, hvor de kollegiale netværk kan udvikles. 7.5.2 Succeskriterier At mindst 100 beboere opsøger og bruget stedet At alle, der har opgaver i Væksthuset, bruger mødestedet mindst 1 gang om måneden At der tilbydes såvel klientsamtaler som åben rådgivning i mødestedet At politi og SSP bruger faciliteterne 7.5.3 Milepæle Åbning af kontoret februar 2008 Fuld bemanding juni 2008 Midtvejsevaluering juni 2009 At mødestedet åbnes februar 2008 At der afholdes tværfaglige husmøder mindst hvert kvartal At der gennemføres midtvejsevaluering juni 2009. side14 af 27

7.5.4 Budget Kontoret & Mødestedet LBF kommunen kommunen Boligorg. I alt BUDGETOVERSLAG for de 4 år Kr. 4 år uge timer Værdi i kr.pr.år Kr. 4 år Husleje 230.000 130.000 360.000 Internetforbindelse 40.000 40.000 Møder 100.000 100.000 Husalf 100.000 100.000 Socialrådgiver børn og unge 2 18.200 72.800 Case manager 650.000 18 163.800 1.305.200 Interkulturel konsulent 5 45.500 182.000 Hømarkskolen koordinering m.v. 7 63.700 254.800 Jobcenter/Borgerservice 5 45.500 182.000 Social og Sundhed/frontpersonale 41.000 164.000 Sundhedskoordinering/familiecenter 4 36.400 145.600 Kurser, tværfagligt samarbejde m.v. 460.000 25.000 560.000 I alt 1.580.000 37 439.100 130.000 3.466.400 8 Organisation Udgangspunktet for organiseringen af udviklingsarbejdet er at skabe sammenhæng mellem den eksisterende boligsociale organisering og organiseringen af Verdens haver. Styregruppen for Verdens haver har repræsentanter fra boligorganisationen og den administrative ledelse fra kommunen. Koordineringsgruppen i dette projekt består af beboerrådgiveren, viceskoleinspektøren, repræsentant fra Planafdelingen og Kultur- og fritid, Børn og Unge og Erhverv. Byfornyelsesselskabet er tilknyttet som ekstern konsulent til gruppen. Der er en følgegruppe med beboere og beboerdemokrater. Styregruppen for det boligsociale arbejde har ligeledes repræsentanter fra SAB og den administrative ledelse fra nogle kommunale forvaltninger. Der er forskellige professionelle tværfaglige fora i området mellem skole, institutioner, direktørområderne Børn og Unge, Kultur og Planlægning, Erhverv, Social og Sundhed, nærbetjent, beboerrådgiverordning og ansatte i SAB. Hømarkskolen holder SSP-udvalgsmøde en gang om måneden. Den fremtidige organisation kunne tage udgangspunkt i en fælles Styregruppe, der skal sikre den overordnede koordinering og fremdrift for det samlede udviklingsarbejde i området. Væksthuset kunne have et fælles koordinerende organ, som refererede til styregruppen, og det kunne ligeledes gælde Verdens Haver. De fremtidige fysiske forbedringer skal ligeledes med i en fælles organisation. Den endelige organisationsplan besluttes efter modtagelse af endeligt støttetilsagn. side15 af 27

9 Budget for ansøgningen BUDGETOVERSLAG for de 4 år LBF kommunen Boligafd./org. I alt Kr. Værdi i kr. Værdi i kr. Udvikling af beboernes kompetencer Verdens Haver fase 2 2.190.000 0 150.000 2.340.000 I alt 2.190.000 0 150.000 2.340.000 Væksthuset Dagligstuen 1.110.000 0 70.000 1.180.000 Kontoret & Mødestedet 1.580.000 1.756.400 130.000 2.458.600 I alt 2.690.000 1.756.400 200.000 4.646.400 Fællesudgifter Udarbejdelse af helhedsplan 330.000 Evaluering 100.000 Administration 100.000 Ekstern konsulentbistand 300.000 Etablering/indretning 240.000 I alt 1.070.000 0 0 0 Samlet budgetoverslag 5.950.000 1.756.400 350.000 8.056.400 Støtteramme for foreløbig Helhedsplan 8.056.200 Foreløbigt tilsagn fra Landsbyggefonden 5.962.500 Krav om medfinansiering 1.987.500 Medfinansiering, i alt 2.106.400 side16 af 27

10 Beboersammensætningen Der bør sættes fokus på en styrket beboersammensætning. Planerne om lejlighedssammenlægninger med reduktion af helt små boliger er et redskab her. Der er som tidligere nævnt en meget stor fraflytning i området som helhed. Den gennemsnitlige botid er ganske få år og det giver store udfordringer i arbejdet med at skabe et stabilt og trygt miljø. Det ser ud til, at der på de sociale parametre som andel af arbejdsstyrken m.v. ikke er særlig stor forskel på de beboergrupper, der oprindeligt er etnisk danske og efterkommere af flygtninge og indvandrere. 10.1 Udvalgte KÅS tal Hømarken løfter store boligsociale opgaver. Der er indhentet KÅS tal for afdelingen iht. Landsbyggefondens vejledning. Nedenfor ses et udvalg af disse, som viser vigtige træk ved Hømarkens boligsociale profil set i forhold til Svendborg kommune i almindelighed. Rettes blikket mod den sociale opgave bredt set, kan følgende tal fremhæves: 10.1.1 Fordelingen af husstandstyper 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande Hømarken Kommunen I Hømarken er 30 % af børnene børn af enlige forsørgere. I hele kommunen er det 20 % af børnene, der kun har 1 forsørger. På den anden side er det kun ca. 10 % af husstandene i Hømarken, som udgøres af par uden børn, hvor det i hele kommunen er knap 30 % af husstandene, der er par uden børn. Som det fremgår, er over 50% af husstandene enlige uden børn. side17 af 27

10.1.2 Pensionister fordelt på aldersgrupper 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0-24 år 25-34 år 35-49 år 50-66 år 67 år og ældre Hømarken pct Kommunen pct Diagrammet viser som tidligere nævnt, at der er en større andel af førtidspensionister i Hømarken end i kommunen som helhed. Dette er en tydelig indikation på den boligsociale belastning som primært udspringer af beboersammensætningen i de mange små boliger på 1 rum. 10.1.3 Arbejdsstyrken 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Lønm. høj/mel. niveau Lønm. grundniveau Arbejdsstyrken i alt Øvrige uden for erhverv Hømarken Kommunen Tabellen viser de vigtigste forskelle på arbejdsstyrken i Hømarken og Svendborg. Der er klart færre højtlønnede i Hømarken og i det hele taget i arbejdsstyrken. Øvrige udenfor erhverv vil typisk vise, at der er relativt mange hjemmegående husmødre, hvilket typisk afspejler familiemønsteret i indvandrer- og flygtningefamilierne. side18 af 27

10.1.4 Indkomst 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000 0 Hømarken Kommunen Tabellen viser at gennemsnitsindkomsten i Hømarken er næsten 2/3 af gennemsnittet i Svendborg. Integrationsopgaven er omfattende 10.1.5 Koncentration af etniske grupper 4% 21% 96% 79% Hømarken udgør 4 % af Svendborgs befolkning. I Hømarken bor 21 % af Svendborgs indvandrere, flygtninge og deres efterkommere. side19 af 27

10.1.6 Indvandrere og flygtninge fordelt efter oprindelsesland 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Norden,EU,mv Asien og statsløse Hømarken Kommunen Tabellen viser, at Hømarken har en noget større andel af indvandrere og flygtningen fra det øvrige Europa, Asien og statsløse. Denne gruppe er erfaringsmæssigt vanskeligere at integrere socialt og kulturelt end indvandrere fra EU og Norden m.v. 306 854 306 af 854 børn og unge i Svendborg med anden etnisk baggrund bor i Hømarken. Set i sammenhæng med den relativt socialt svage beboergruppe og flygtninge/indvandrernes oprindelseslande eksisterer en betydelig integrationsopgave i Hømarken. Den store koncentration af sociale og integrationsmæssige opgaver i Hømarken er baggrunden for idéen om at satse på at styrke indsatsen lokalt gennem tværfagligt samarbejde og investering i, at beboerne og deres fællesskaber kan få rum for at udvikle handlekompetencer og finde vej ud af den sociale og etniske isolation. 10.2 Fokus på den enkelte afdeling Den samlede statistik over beboerne i Hømarken dækker over nogle variationer mellem de 2 boligafdelinger Byparken og Skovparken. I nedenstående tabeloversigt er disse variationer belyst side20 af 27

procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Aldersfordeling 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-66 år 67 år og ældre Byparken Skovparken Kommunen procent 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fordeling af indkomstgrupper 0-99.999 kr. 100.000-150.000-200.000-149.999 kr. 199.999 kr. 299.999 kr. Byparken Skovparken Kommunen 300.000 kr. og mere Aldersfordeling - beboere med dansk herkomst procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65 år og ældre Byparken Skovparken Kommunen procent 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0-24 år 25-34 år 35-49 år Pensionister 50-64 år 65 år og ældre Førtidspensionister i alt Byparken Skovparken Kommunen procent 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Aldersfordeling - beboere med anden etnisk baggrund end dansk 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65 år og ældre Byparken Skovparken Kommunen Indkomsterstattende ydelser - midlertidige og varige procent (pers. > 17 år) 80,0 Byparken 70,0 Skovparken 60,0 Kommunen 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 procent Fordeling af husstandstyper 0,0 Midlertidige ydelser Varige ydelser 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande husst. m. indv. og efterk. Byparken Skovparken Kommunen procent 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Arbejdsløshedsdagpenge Midlertidige indkomsterstattende ydelser (pers. > 17 år) Øvrige dagpenge Kontanthjælp Revaliderings- og akt.ydelser Byparken Skovparken Kommunen side21 af 27

efterkommere i Byparken efterkommere i Skovparken efterkommere i kommunen 7% 57% 43% 45% 55% 93% Danske herkomst Indv. og efterkommere Danske herkomst Indv. og efterkommere Danske herkomst Indv. og efterkommere BYPARKEN Arbejdsstyrken blandt beboere m dansk herkomst BYPARKEN Arbejdsstyrken blandt beboere m anden etnisk baggrund end dansk 13% 5% 37% 21% 35% 45% 22% 22% arbejdsstyrken øvrige uden for erhverv pensionister studerende arbejdsstyrken øvrige uden for erhverv pensionister studerende SKOVPARKEN Arbejdsstyrken blandt beboere m dansk herkomst SKOVPARKEN Arbejdsstyrken blandt beboere m anden etnisk baggrund end dansk 10% 9% 16% 38% 38% 43% 36% 10% arbejdsstyrken pensionister arbejdsstyrken pensionister øvrige uden for erhverv studerende øvrige uden for erhverv studerende BYPARKEN Arbejdstilling blandt beboere m dansk 5% herkomst BYPARKEN Arbejdstilling blandt beboere m anden etnisk baggrund end dansk 12% 3% 24% Selvstændige Lønm. høj/mel. Niv. 30% Lønm. grundniv. Øvrige lønmodt. 40% Arbejdsløse 20% 35% 30% Selvstændige Lønm. høj/mel. Niv. Lønm. grundniv. Øvrige lønmodt. Arbejdsløse SKOVPARKEN Arbejdstilling blandt beboere m dansk 5% herkomst SKOVPARKEN Arbejdstilling blandt beboere m anden etnisk baggrund end dansk 2% 5% 28% Selvstændige Lønm. høj/mel. Niv. 39% Lønm. grundniv. Øvrige lønmodt. 27% Arbejdsløse 29% 36% 28% Selvstændige Lønm. høj/mel. Niv. Lønm. grundniv. Øvrige lønmodt. Arbejdsløse side22 af 27

11 Huslejens størrelse De relativt ressourcerige har mindst to grunde til at fravælge området. For det første er boligmarkedet i Svendborg præget af, at ejerboligerne i realiteten prismæssigt kan konkurrere med de almene boliger. For det andet har området et dårligt image. En styrket beboersammensætning må således fokusere på huslejeniveauet og afdelingens image. I ansøgningsskemaet til helhedsplanen er følgende beskrevet omkring den konkrete udlejningssituation: Lejeudvikling siden 1.1.1990 Ledighed (antal lejligheder) Fraflytningsprocent Tab ved lejeledighed Oplysninger pr. 1.4.2006 om husleje Oplysninger om udlejningssituationen Sammenfattende viser disse oplysninger tydelig indikation på, at afdelingernes økonomi i væsentlig grad belastes af en uhensigtsmæssigt stor fraflytning. Det er i sagens natur svært at vurdere, om et huslejeniveau objektivt set er for højt. For at sammenligne niveauet i én bolig, skal der jo findes en anden bolig, der er fuldstændig tilsvarende, hvad angår størrelse, stand og beliggenhed og sådanne sammenlignelige boliger kan kun findes tilnærmelsesvis. Men prisen vil under alle omstændigheder blive holdt op imod kvaliteten. En undersøgelse (primo 2007) af den månedlige ydelse ved købet af en tilnærmelsesvist tilsvarende ejerbolig/rækkehus i området finansieret med afdragsfrie lån peger i retning af, at udgiften til erhvervelsen af en sådan ejerbolig sagtens kan konkurrere med en lejebolig i Hømarken (bilag 1). Dette relativt lave prisniveau for ejerboliger på disse vilkår er formodentlig stærkt medvirkende til, at de ressourcestærke beboere fraflytter de almene boliger i området, når muligheden byder sig. Samme prisniveau er formodentlig stærkt medvirkende til, at kun ganske få ressourcestærke beboere flytter til. Betegnelsen Ressourcestærke kunne her snævert benyttes om de beboere, der kan opnå realkreditbelåning efter sædvanlige kreditvurderingskriterier, hvilket igen vil sige, hvor minimum een person i husstanden har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at denne gruppe af ressourcestærke i forvejen vil have præference for de større boliger i afdelingen, enten fordi der er tale om børnefamilier, eller fordi man har råd til at betale for pladsen.

Som det ses nedenfor er der allerede tidligere ansøgt - eller vil blive ansøgt - om støtte til gennemførelse af en række fysiske tiltag, som er egnet til at bringe afdelingernes boliger op på et niveau, der kan siges at være tidssvarende, dvs. primært med køkkener og badeværelser, klimaskærm og adgangsforhold i en stand, der modsvarer de krav, der stilles af beboere i dagens boligmarked. Den ressourcestærke børnefamilie, der står foran en beslutning om valg af fremtidig bolig vil selvsagt sammenholde kvaliteten af boligen med den pris, den kan lejes eller købes til. For at ændre beboersammensætningen, så der tiltrækkes og fastholdes flest ressourcestærke beboere, skal der fokuseres på den type af lejligheder, der er attraktive for denne gruppe. Hvis denne type lejligheder ikke findes i afdelingerne med et pris/kvalitets-forhold, der er tilstrækkelig attraktiv, må denne type tilvejebringes. Dette vil betyde fysisk modernisering af lejlighederne og sammenlægning af et-værelses med tre-værelsers lejligheder kombineret med en målrettet huslejeregulering, som betyder fastholdelse af et konkurrencedygtigt huslejeniveau efter moderniseringen. Betydningen af de klassiske fordele ved almene boliger, såsom fællesskabet, sikkerhed for service og vedligeholdelse bør naturligvis tages med i vurderingen overfor de klassiske ejerfordele, nemlig selvbestemmelsesretten og muligheden for værdistigning. Disse forhold indbefattes i bred forstand i bedømmelsen af kvaliteten og dermed af pris-/kvalitet-forholdet. 12 De fysiske forhold 12.1 Fysiske investeringer og omdannelse I boligområdet Hømarken arbejdes der med at få gennemført et omfattende renoveringsprojekt, ændringer af lejlighedsstrukturen og øvrige nødvendige investeringer som skal sikre områdets konkurrenceevne på boligmarkedet i Svendborg. Der er igangsat en ansøgningsprocedure omkring de fysiske forhold. Der er udarbejdet et overslag som ser således ud: Overslagsbudget for forbedringer og renoveringer På baggrund af foreløbige vurderinger Udgift art anslået anskaffelsessum, kr. Boligstruktur 2.700.000 Renovering af skader på tag på afdeling 16, Skovparken 15.260.000 Nedslidte og utidssvarende køkkener 90.000.000 Nedslidte og utidssvarende badeværelser 110.000.000 Utrygge adgangsforhold, kælderskakte og opgange 8.000.000 Uhensigtsmæssige eller manglende friarealer omkring bebyggelsen 1.200.000 Vinduer 40.000.000 Overslag i alt 267.160.000 Nedenfor en nærmere gennemgang af behovet for fysiske investeringer. side24 af 27

Boligstruktur Af de to afdelingers 814 lejligheder er 90 stk. et-værelses på hver 28,7m2 og 54 stk. et-værelses på hver 43,8 m2, som alle er beliggende i afdeling 16, Skovparken. Disse er alle typiske midtforlejligheder, som aktuelt bebos dels af unge fra området, som flytter hjemmefra, af studerende, da de er relativt billige, set i forhold til kollegiebyggeriet, af unge alkoholikere og psykisk ustabile beboere. Herudover er det boligorganisationens erfaring, at denne type lejligheder i et vist omfang bruges som dæklejligheder for fraskilte mænd og beboere som hurtigt vil flytte videre i systemet, hvorfor lejemål ikke reelt er beboet. Fraflytningsprocenten på de små 1-værelses lejligheder er som nævnt ovenfor ca. 40%. Generelt er der ingen efterspørgsel udefra til lejligheder i de to afdelinger. Der er aktuelt 11 tomme lejligheder i de to afdelinger udover de lejligheder, der er opsagte, men endnu ikke fraflyttede. Indsats: En sammenlægning af et antal et-værelses lejligheder med de tilstødende tre værelsers lejligheder vil skabe attraktive fire-værelsers lejligheder. Børnefamilier vil i dag ikke blive i de eksisterende treværelsers med mere end et barn. Med flere fire-værelsers lejligheder stiger sandsynligheden for at beboersammensætningen ændres, idet der derved ville komme et mindre antal visiterede psykisk syge og et større antal børnefamilier. I betragtning af, at en sammenlægning med de store et-værelses lejligheder vil medføre nogle meget store fire værelsers lejligheder, foreslås det, at det er de små et-værelses lejligheder på hver 28,7 m2 der sammenlægges med de tilstødende tre-værelsers lejligheder. Dels medfører de nye regler for beregning af offentlig understøttelse, at større lejligheder vil blive særdeles dyre i husleje, dels er områdets ejerboliger så billige, at disse ville kunne konkurrere med sådanne store fire-værelsers lejligheder. Renovering af skader på tag på afdeling 16, Skovparken Anslået anskaffelsessum kr. 2.700.000 I det som bilag vedlagte fotoregistrering af tagene på afdeling 16, Skovparken, ses i hvilken ekstremt dårlig stand, tagene befinder sig. De er reelt smuldret væk, så der nu flere steder er direkte indkig til undertaget. Det nuværende tag er pålagt ved opførelsen i 1978 og teglstenene er det berygtede fabrikat Hemmerslev Tegl. Der er allerede efter spor af skader i 1993 rejst krav om erstatning mod firmaet, som imidlertid gik konkurs kort efter, hvorfor sådanne krav ikke blev honoreret. Tagets stand er de senere år forringet meget, og Landsbyggefonden har allerede godkendt en anskaffelsessum på kr. 15.260.000 til akut renovering og fornyelse Indsats: Gennemgribende renovering af taget ved oplægning af nye betontagsten. side25 af 27

Anskaffelsessum kr. 15.260.00 Nedslidte og utidssvarende køkkener Der er kun sporadisk sket løbende renovering af køkkenerne i de to afdelinger, som således fremtræder i nedslidt og fuldstændig utidssvarende stand, nemlig fra henh.1972 og 1978 Indsats: Gennemgribende renovering af samtlige køkkener. Nedslidte og utidssvarende badeværelser Anslået anskaffelsessum kr. 90.000.000 Der er kun sporadisk sket løbende renovering af badeværelserne i de to afdelinger, som således fremtræder i nedslidt og fuldstændig utidssvarende stand, nemlig fra henh.1972 og 1978 Indsats: Gennemgribende renovering af samtlige badeværelser. Utrygge adgangsforhold, kælderskakter og opgange. Anslået anskaffelsessum kr. 110.000.000 Overalt i bebyggelserne opleves indgangspartierne og opgangene meget lukkede, mørke og utrygge. De er meget udsatte for hærværk ude som inde. Beboerne er generelt utrygge ved at gå ned i kælderskakterne også i dagslys. Indsats: Der skal skabes lys og luft og gennemføres tryghedsskabende foranstaltninger omkring kælderskakte og opgange og der skal etableres cykel- og barnevognsskure. Der skal ske åbning af indgangspartier, så beboerne føler sig trygge. Anslået anskaffelsessum kr. 8.000.000 Uhensigtsmæssige eller manglende friarealer omkring bebyggelserne. Udover de haveanlæg, som projektet Verdens Haver i løbet af de næste 3 år vil bibringe, findes der ikke kultiverede områder, hvor afdelingernes beboere kan udfolde sig. Der mangler i høj grad legepladser, boldbaner, areal til fx basar eller marked eller lignende fællesskabsfremmende aktivitet. Indsats: Indretning af legepladser, boldbaner, arealer til fælles aktiviteter. Anslået anskaffelsessum kr. 1.200.000 side26 af 27

Omfanget af de nævnte fysiske arbejder ligger endnu ikke endelig fast, men Landsbyggefonden har allerede ytret positive tilkendegivelser omkring hel eller delvis støtte til disse. Der er en uafvigelig indre sammenhæng mellem de to skitserede sæt arbejder, de boligsociale og de fysiske, som gør, at de bør optræde i samme helhedsplan. En gennemførelse af det ene sæt arbejder ikke vil virke fuldt ud for områdets og afdelingernes løft, hvis ikke også det andet sæt arbejder bliver gennemført. Helhedsplanen skal vise vejen til et bedre boligområde. Svendborg Kommune støtter, at de i planen anførte indsatser anses for at kunne virke efter denne hensigt. Svendborg, den 2007 Svendborg Andels Boligforening Jørgen Berg Jensen Direktør Tiltrådt af Svendborg Kommune: Svendborg, den 2007 side27 af 27