Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Thomas Joelsen Referent: Paul Raahauge Fremlægger: Karta Korneliussen Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? 1) Ved på grundlag af trintestene at udarbejde handleplaner på alle elever og her også inddrage forældrene. Gennem samtaler med de enkelte lærere afdækkes behov for målrettet videreuddannelse og i samarbejde med trinnene afdækkes behov. Det er her igen vigtigt at nævne behovet for genindførelse af 0. klasse. Eleverne vil derefter være 16 17 år, når de forlader skolen, og vil ikke være henvist til to år uden muligheder. Derudover ville bygdeelever først skulle flytte til elevhjem, når de er konfirmeret, hvilket betyder meget for mange forældre. 2) Gennem udvikling af teamsamarbejde på skolerne og ved at stille krav om at lærere, der har været på kursus bruges til at styrke lærerstaben både fagligt og pædagogisk. Byskolen må hjælpe bygdeskolerne med fagvejlederbesøg og ved rådgivningslærerbesøg. 3) Vi skal blive bedre til at udnytte disse resursepersoner til videreudvikling af undervisning og lærere i hele kommunen. 4) Ved at se på, om det har en effekt på elevernes udvikling og færdigheder. Hvis der på en skole viser sig faglige problemer i et
enkelt fag, skal et målrettet kursus lige netop på dette felt gerne kunne aflæses i resultaterne fremadrettet. 17: Hvordan lever Jeres skole op til 17? 1) Vi har på byskolen tilbudt kursus i Effektiv pædagogik og de enkelte klasseteam skal arbejde med at lægge planer for den enkelte elev, som klasselæreren og faglæreren skal videreudvikle sammen med eleven. Bygdeskolerne har desværre ikke modtaget disse kurser, hvilket der bør rettes op på. 2) Skolelederen kan bl.a. sikre sig gennem interesse for at der virkelig bliver udarbejdet individuelle planer for hver elev. Vi skal sikre, at lærerne ikke læser mange overtimer, da dette står i vejen for et godt teamsamarbejde omkring den enkelte elev.
Gruppe nr. 2 (Qaqortoq) Dato: Torsdag den 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Bestyrelsen skal sørge for, at skolederen holder øje med undervisningen, og om årsplanerne er blevet udarbejdet. Lærerne skal ved hjælp af mange metoder give eleverne kundskab, men fåreholderstederne er blevet glemt, derfor skal samarbejdet være mere systematisk, reglerne forventes at træde i kraft i august. Skolebestyrelsen har ikke kompetence til at gøre noget ved de dagligdags ting, men de skal sørge for at planerne når forældrene. Skolelederen har ansvar for, hvordan lærerne arbejder. Gennem ANGUSAKKA og effektiv pædagogik sker der udvikling, og der køres kurser. 17 er noget skolerne skal tage meget seriøst. Hvad angår 17 er det nødvendigt at følge med i undervisningen i bygderne og evaluere den, så man opnår en mere ensartet undervisning. Effektiv pædagogik skal også spredes til bygderne, de kan også bruge kursus som redskab. Hvordan sikrer skolelederen, at lærerne arbejder ud fra den enkelte elevs behov. Brugen af ANGUSAKKA er kun et tilbud, men det er uundværligt for forældrene, gennem det kan børnenes forhold følges. Som skoleleder er man nødt til at have viden om, hvad der sker i klasserne. Det kan foregå ved, at skolelederen overværer undervisningen, holder møder med de forskellige lærere, har dialog med årsgangsteam, afvikler medarbejdersamtaler omkring paragraffen, etc. Skolelederen skal hver gang sikre at eleverne får noget ud af undervisningen, ved at undersøge forholdene.
Skolelederen skal have indsigt i god pædagogik. Hvordan kan I afdække og prioritere jeres behov for udvikling? Hvad er vi gode til, hvad har vi brug indsatsområder, medarb.samtalerne pba udstukne mål, individuelle samtaler ud fra interesser, den enkelte lærers behov, det samme i bygdeskolerne, hvad kan vi, hvad kan vi blive bedre til sammen med ressourcepersonerne. Bygdeskoler indleder samarbejde ifm. fælles kurser. Kvl.læreren skal også have samarbejde med bygdelærerne og coaches. Efter kurser skal påbegyndes planlægning, samt hvem der måtte have behov for kurser. Hvor skal vi udvikle os hen. Hvordan sikrer I faglig og pædagogisk udvikling blandt alle ansatte? Det er nødvendigt, at større og mindre skoler er tættere på hinanden og samarbejder. På enkelte trin skal afdækkes, hvad vi er gode til, og hvad vi er mindre gode til, og hvordan kan de have samspil med hinanden og give hinanden noget, på baggrund af disse oplysninger undersøger lederne om de skal sørge for, at forordningens krav kan indfris. Skolen som lærende organisation indebærer en forpligtelse til, at viden spredes til hele skolen, udpege en ressourceperson, som kan guide de andre medarbejdere (specialundervisning, kvalitetsudvikler). Fagvejleder har den opgave at opkvalificere de andre lærere. Folk i yderområderne bliver forfordelt (glemt) på dette område, derfor MÅ DET SIKRES FRA NU AF at de skal være med i bestræbelserne. Vi skal kunne indkalde folk til kurser, især for dem fra bygderne. Den økonomiske side skal sikres og styres. Efter vi er blevet en storkommune skal kurserne planlægges ordentligt, og bygderne skal også være med, men vi skal have et menneske til at styre processen, det får vi nok mest ud af. Da Inerisaaviks kurser er gode, skal de deles op og beskrives og begrundes, så vi kan lave tilbud til brugerne. Kursusønsker bør skrives ned.
Gruppe nr. 3 (Narsaq) Dato: 14. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Udvikling Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Prioritering og afdækning af behov for udvikling i skolerne: 1. Lone Hindby snakker om at enkelte skoler skal lave prioriteringer, så man kan lave nogle indsatsindsatsområder, og derefter lave kursusønsker. 2. Men i vores gruppe snakker vi noget om at for at sikre fagligheden, kan man ønske noget man interesserer sig for. 3. I mange år har Qassiarsuk f.ex fået afslag i filosofi, men har fået afslag pga for få deltagere. 4. Kursusønskerne skal gerne koordineres i storkommune. 5. Hvad er tilbud til hjemmeundervisere. 6. For at sikre fagligheden er det en god idé at så mange som muligt i læregruppen 7. Skolebestyrelsen som oppisker for at de lærere, der ikke vil komme med til kurser, kommer til kurserne. 8. Hvordan kan kursusønsker, der ikke figurerer på kursuskataloget, og hvis der har stor interesse for visse lærere kan komme op, hvordan kan de komme med i kursuskataloget 9. Hver skole kan have et individuelt ønske til et bestemt kursusområde. 10. Pålæg både far Inerisaaviks side eller fra skolelederens side om de kurser, der ikke har været med i mange år. 11. Matikkut system: Gisning, det kan være at det ikke er interessant nok de matematikkursustilbud ikke er spændende nok: problemregning contra færdighedsregning 12. Matematiklærere burde mødes for at snakke om matematikundervisning
13. Hvad lærer de i matematikundervisning på Seminariet. 14.???? hvorfor skal lærerne fra Qassiarsuk på kursus hele tiden???? 15. Det ER det vi skal bruge ressourcepersonerne til. 16. Inerisaavik har tallene, hvordan kan dette Inerisaavik bruge til information, tilbud og tilskyndelse på de enkelte skoler. 17: Gør brug af de givne omgivelser som undervisningsmateriale. Brug Qassiarsuk i stedet for Middelfart i uv!. Brug MI f.ex. Ikke kun effektive pædagogik. Brug andre læringsmetode. INERISAAVIK HAR IKKE VIRKELIGHEDSFORNEMMELSE, Pia illit!!! 2: Skolelederen kan og skal bruges som udgangspunkt.. Angusakka bliver præsenteret til forældrene. Overskrift f.ex om larver. Præsentation til forældre. Traktor