ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen K.: Prevalences of Diabetes and Impaired Glucose Regulation in a Danish Population. The Inter99 study. Diabetes Care 26:2335 2340, 2003. Mange mennesker ved ikke, de har sukkersyge Forekomsten af type 2 sukkersyge har været stigende igennem de seneste 10-20 år. Det skyldes bl.a. ændret livsstilsvaner med øget kalorieindtag og faldende fysisk aktivitet. I Inter99 undersøgte vi, hvor mange der havde sukkersyge eller forstadier til sukkersyge. Alle deltagere, der ikke havde kendt sukkersyge, fik udført en sukkerbelastning. Resultaterne viste, at blandt de 60-årige mænd havde 15% sukkersyge, blandt kvinder var det 12%. Forekomsten af sukkersyge steg med stigende alder. Undersøgelsen viste også, at 60% af alle med sukkersyge ikke vidste, at de havde sukkersyge. Desuden fandt vi i alle aldersgrupper en høj forekomst af forstadier til sukkersyge, således havde hver fjerde 60-årige forstadier til sukkersyge. Resumé af artikel af Glümer C., Carstensen B., Sandbæk A., Lauritzen T., Jørgensen T. og Borch- Johnsen K.: A Danish Diabetes Risk Score for Targeted Screening. The Inter99 study. Diabetes Care 2004 Mar;27(3):727 733. Dansk risikoscore til opsporing af personer i høj risiko for at have sukkersyge Screening for sukkersyge i den danske befolkning bliver ofte foreslået og diskuteret. Det beror på den høje forekomst af sukkersyge i den danske befolkning, og det faktum at ca. 60% ikke er klar over, at de har sygdommen. Patienter med type 2 sukkersyge har ofte sygdommen i mange år, inden de bliver diagnosticeret. Diagnosen sukkersyge stilles ved at lave en sukkerbelastning. Det er tidskrævende og dyrt, derfor vil anvendelsen af en risikoscore være at foretrække. I Inter99 har vi udviklet en risikoscore, som kan anvendes som et spørgeskema. Risikoscoren indeholder informationer om alder, køn, BMI (body mass index), fysisk aktivitet, og arvelighed til sukkersyge. Denne risikoscore kan fange 70-75% af de personer, der har diabetes og reducerer antallet af blodprøver med ca. 70%. Vi har evalueret risikoscoren i en anden dansk befolkning bosiddende i Århus, og vi fandt, at risikoscoren uden problemer kunne anvendes i denne population. Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. and Borch-Johnsen K: Targeted screening for undiagnosed diabetes reduces the number of diagnostic tests. Inter99 (8). Diabet Med. 2004 Aug;21(8):874-80 Det er billigere at anvende et spørgeskema til opsporing af personer med sukkersyge end at tage en blodprøve på alle
Diagnosen sukkersyge er omstændelig og dyr. Den stilles ofte ved, at man tager et faste blodsukker og evt. laver en sukkerbelastning. I Inter99 har vi sammenlignet udgifterne ved at anvende blodsukkermåling hos alle voksne personer med en trinvis opsporing, hvor vi anvendte den danske risikoscore efterfulgt af blodprøver hos dem med høj risiko for at have sukkersyge. Vi fandt, at man opsporede ca. 80% af alle sukkersygepatienterne ved at tage blodprøver på alle i forhold til 62% ved anvendelse af en trinvis screening, men det kostede til gengæld også dobbelt så meget at tage en blodprøve på alle i forhold til at foretage trinvis opsporing. Resumé af artikel af Glümer C., Borch-JohnsenK. og Colagiuri S.: Can a screening programme for diabetes be applied to another population? Diabet. Med. 22, 1234 1238 (2005) Den danske risikoscore til opsporing af sukkersyge kan anvendes i andre befolkningsgrupper Der er udviklet risikoscores til opsporing af personer i høj risiko for at have sukkersyge i andre lande. Der er enkelte forskelle på, hvilke informationer disse risikoscorer indeholder. Det beror ofte på, at de studier, man anvender, indeholder forskellige informationer, og at der kan være kulturelle forskelle på udbredelsen af fysiske aktiviteter (f.eks cykling). Vi har evalueret om den danske risikoscore kan anvendes i en Australsk befolkning. Vi afprøvede den på et studie i Australien (AUSDIAB), som var identisk med Inter99-studiet. Vi fandt, at risikoscoren fungerer ligeså godt i Australien som i Danmark, hvilket vil sige, at den fanger 70-75% af alle personer med sukkersyge og reducerer antallet af blodprøver med 70%. Resume af artikel af Færch K., Vaag A., Holst J.J., Glümer C., Pedersen O., Borch-Johnsen K.: Impaired fasting glycaemia vs. impaired glucose tolerance: similar impairment of pancreatic alpha and beta cell function but differential roles of incretin hormones and insulin action. Diabetologia (2008) 51:853 861. Detaljeret karakterisering af de prædiabetiske tilstande isoleret "impaired fasting glycaemia" (i-ifg) og isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt). En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. Formålet med dette studie var derfor at lave en detaljeret patofysiologisk karakterisering af personer, der udvikler diabetesforstadierne isoleret "impaired fasting glycaemia" (i-ifg) og isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt). Vi inviterede 66 deltagere fra Inter99 til en detaljeret undersøgelse af insulinfølsomheden samt sekretionen af insulin, glukagon, GIP og GLP-1. Vi fandt, at personer med i-ifg og i-igt har samme grad af alfaog betacelledysfunktion, men forskellig insulinfølsomhed og sekretion af inkretinhormonerne GIP og GLP-1. Da i-ifg og i-igt således repræsenterer to forskellige forstadier til diabetes, bør forebyggelsesstrategier differentieres for disse to grupper. Resume af artikel af Engberg S, Vistisen D, Lau C, Glümer C, Jørgensen T, Pedersen O, Borch- Johnsen K. Progression to impaired glucose regulation and diabetes in the population-based Inter99 study. Diabet Care 2009;32(4):606-11.
Progression til prædiabetes og diabetes i Inter99 I dette studie estimerede vi progressionsraterne til prædiabetes og diabetes. Studiet giver en oversigt over progressionsraterne for forskellige glukosetolerancegrupper og ved forskellig prædikteret risiko for udvikling af hjertekarsygdomme ved baseline. Resultaterne viste, at raterne var sammenlignelige med tidligere europæiske studier. Resumé af artikel af Færch K., Vaag A., Holst J.J., Hansen T., Jørgensen T., Borch-Johnsen K.: Natural history of insulin sensitivity and insulin secretion in the progression from normal glucose tolerance to impaired fasting glycemia and impaired glucose tolerance. Diabetes Care, volume 32, number 3, March 2009. Betydningen af insulinfølsomhed og insulinsekretion i udviklingen af "impaired fasting glycaemia" (IFG) og "impaired glucose tolerance" (IGT). En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. I dette studie undersøgte vi derfor insulinfølsomheden og insulinsekretionen hos personer, som ved baselineundersøgelsen havde normal glukosetolerance, og som i løbet af de fem år Inter99 varede udviklede enten isoleret "impaired fasting glycaemia" (i- IFG), isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt) eller kombineret IFG/IGT. Vi fandt, at personer, som udviklede i-ifg, havde defekter i betacellefunktionen, som ikke ændredes over tid (stationær betacelledysfunktion). I modsætninger hertil oplevede personer, som udviklede i-igt og kombineret IFG/IGT, et fald i betacellefunktionen i takt med at glukoseniveauerne steg (progressiv betacelledysfunktion). Personer, der udviklede i-ifg, var desuden karakteriseret ved insulinresistens i leveren, mens personer, der udviklede i-igt, primært havde insulinresistens i musklerne. Konkluderende betyder disse fund, at personer med i-ifg sandsynligvis ikke vil have samme gavn af livsstilsændringer som personer med i-igt og kombineret IFG/IGT. Resumé af artikel af Færch K., Vaag A., Witte D.R., Jørgensen T., Pedersen O., Borch-Johnsen K. Predictors of future fasting and 2-h post-ogtt plasma glucose levels in middle-aged men and women - the Inter99 study. Diabetic Medicine, 2009 April; 26(4), 377 383 Prædiktorer for ændringer i fasteglukose og 2-timers glukose En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. Derfor undersøgte vi i dette studie, hvilke risikofaktorer der bidrager til ændringer i hhv. fasteglukose og 2-timers glukose. Resultaterne viste, at hos mænd var rygning, familiær disposition til diabetes og taljeomkreds forbundet med forhøjet faste-glukose, mens BMI, taljeomkreds, lav højde samt fysisk inaktivitet var forbundet med forhøjet 2-timers glukose. Hos kvinder var BMI den vigtigste prædiktor for forhøjet fasteglukose, mens BMI, taljeomkreds, lav højde og lav hofteomkreds prædikterede forhøjet 2-timers glukose. Fundene viser, at forskellige risikofaktorer har betydning for ændringer i faste- og 2-timers glukose hos mænd og kvinder. Dette kan have betydning for udvikling af fremtidige screenings- og forebyggelsesstrategier for type 2 diabetes.
Resume af artikel af Andersson EA, Pilgaard K, Pisinger C, Harder MN, Grarup N, Faerch K, Poulsen P, Witte DR, Jørgensen T, Vaag A, Hansen T, Pedersen O: Type 2 diabetes risk alleles near ADCY5, CDKAL1 and HHEX-IDE are associated with reduced birthweight. Diabetologia. 2010 Sep;53(9):1908-16. Type 2 diabetes og fødselsvægt Genvarianter, der influerer insulin-sekretion og sensitivitet, menes ifølge the fetal insulin hypothesis at øge risikoen for både lav fødselsvægt og senere udvikling af type 2 diabetes. I dette studie undersøges associationen mellem 25 kendte type 2 diabetes genvarianter og lav fødselsvægt i Inter99-populationen samt i meta-analyser med tidligere publiceret data. I alt var der data fra jordemoder journaler for 4.740 personer. Lineære regressionsanalyser blev udført, og en additiv genetisk model blev antaget. Resultaterne viste, at fødselsvægt er omvendt associeret med ADCY5- rs11708067 type 2 diabetes risiko allellet (β=-33g [-55;-10], P=0.004) og med CDKAL1-rs7756992 type 2 diabetes risiko allellet (β=-22g [-43;-1], P= 0.04). Sidstnævnte association blev bekræftet i meta-analyse (β=-20g [-29;-11], P=5*10-6 ). Derudover viste HHEX-rs1111875 type 2 diabetes risiko allellet også en association til reduceret fødselsvægt i meta-analyse (β=-16g [-24;-8], P=8*10-5 ). Samlet set er der dog ingen stærk generel effekt af type 2 diabetes genvarianter på fødselsvægt. Resumé af artikel af Pilgaard K, Færch K, Carstensen B, Poulsen P, Pisinger C, Pedersen O,Witte DR, Hansen T, Jørgensen T, Vaag A: Low birthweight and premature birth are both associated with type 2 diabetes in a random sample of middle-aged Danes. Diabetologia 2010 Dec;53(12):2526-30. Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel er forbundet med type 2 diabetes i den danske befolkning Personer født med lav fødselsvægt til terminen er i højere risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet end personer født med normal fødselsvægt. Formålet med dette studie var at undersøge om lav fødselsvægt eller det at være født for tidligt var forbundet med en højere risiko for at udvikle insulinresistens, betacelle-dysfunktion og type 2 diabetes i den danske befolkning. Information om fødselsvægt og fødselstidspunkt blev indhentet fra originale jordmoder-journaler på 4.744 deltagere fra Inter99-studiet. Insulinresistens, betacelle-dysfunktion og type 2 diabetes blev bestemt på baggrund af en oral glukosebelastning. Vi fandt at en 1 kg højere fødselsvægt var forbundet med en 51 % lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes i voksenlivet. For tidlig fødsel var også forbundet med en forhøjet risiko for type 2 diabetes primært på grund af udvikling af insulinresistens. Dette studie viser således, at både det at være født med lav fødselsvægt til terminen samt at være født for tidligt kan øge risikoen for at udvikle insulinresistens og type 2 diabetes senere i livet. Resume af artikel af Borg R, Vistisen D, Witte DR, Borch-Johnsen K. Comparing risk profiles of individuals diagnosed with diabetes by OGTT and HbA 1c. The Danish Inter99 study. Diabetic medicine, 2010;27(8):906-10. Sammenligning af risikoprofiler for individer diagnosticeret ved en OGTT og HbA 1c
HbA 1c er foreslået som en alternativ diagnostisk test for diabetes. Fordi HbA 1c ikke identificerer den samme gruppe mennesker som den orale glukose tolerance test (OGTT), er det vigtigt at undersøge, om gruppen udpeget ved HbA 1c testen er ligeså syge som gruppen udpeget med OGTT en. I dette studie sammenlignede vi den kardiovaskulære risikoprofil i de to identificerede grupper. Resultaterne viste, at den kardiovaskulære risikoprofil i gruppen diagnostiseret ved HbA 1c var ligeså ugunstig som i gruppen identificeret ved en OGTT. Resumé af artikel af Lau C., Vistisen D., Toft U., Tetens I., Glümer C., Pedersen O., Jørgensen T., Borch-Johnsen K.: The effects of adding group-based lifestyle counselling to individual counselling on changes in plasma glucose levels in a randomized controlled trial: The Inter99 study. Diabetes & Metabolism Doi : 10.1016/j.diabet.2011.06.001 Effekt af at tilføje gruppebaseret livsstilsintervention til individuel rådgivning på ændringer i plasma glukose niveauet: Inter99 Studiet et randomiseret kontrolleret studie Formålet med dette studie var at undersøge om et tilbud om gruppebaseret livsstilsrådgivning til høj-risiko individer har en effekt udover den effekt som individuel multifaktoriel intervention giver på ændringer i plasma glukose niveauet. Deltagelse i Inter99-studiet så ud til at udskyde den stigning i plasma glukose, som forventes over tid. Men tilbuddet om ekstra gruppebaseret intervention til ikke-diabetiske høj-risiko individerne havde ingen klinisk effekt udover den effekt den individuelle rådgivning havde på ændringer i plasma glukose niveauet. Studiet indikerer, at i situationer med velgennemført individuel livsstilsintervention er det unødvendigt at tilbyde gruppebaseret intervention. Resumé af artikel af Færch K., Borch-Johnsen K, Vaag A., Jørgensen T., Witte D.R. Sex differences in glucose levels: a consequence of physiology or methodological convenience? The Inter99 study. Diabetologia, 2010; 53, 858-865 Effekt af kropsstørrelse på blodsukker efter en standard 75 gram sukkerbelastning Forekomsten af diabetes-forstadiet impaired glucose tolerance (IGT) er højere hos kvinder end hos mænd, men forekomsten af impaired fasting glycaemia (IFG) er højere hos mænd end hos kvinder. Årsagerne til disse kønsforskelle er ukendte. IGT påvises ved forhøjet blodsukker to timer efter indtagelse af 75 gram sukker og afspejler således en nedsat evne til at omsætte det indtagne sukker. IFG påvises ved forhøjet blodsukker i faste. I dette studie undersøgte vi, om forskelle i kropsstørrelsen blandt mænd og kvinder kan forklare kønsforskellene i forekomsten af IFG og IGT. Resultaterne viste, at hvis man justerer to-timers blodsukker-værdierne for forskelle i højde mellem mænd og kvinder, har kvinder ikke længere en højere forekomst af IGT sammenlignet med mænd. Det ser altså ud til at kvinder, grundet deres mindre kropsstørrelse, har sværere ved at omsætte de 75 gram sukker givet under en glukosebelastning end mænd har. Justering for højde ændrede ikke den højere forekomst af IFG hos mænd. Årsagerne til kønsforskelle i faste-blodsukker (IFG) tyder derfor på underliggende metaboliske forskelle mellem de to køn.
Disse resultater indikerer at en standard 75 gram sukkerbelastningstest kan give falsk forhøjede blodsukker-værdier hos lave personer sammenlignet med høje personer.