Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder



Relaterede dokumenter
Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

Social læring i skolen

Kompetencecenter for struktureret pædagogik. Læseplan for Socialfag

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fusions- og udviklingsforløb

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Sjørring skoles inklusionsindsats

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

SFO pædagogik skal frem i lyset

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Referat/noter til bestyrelsesdag :

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Vi er her for børnenes skyld!

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Matematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Kladde til informationsdias

BALLESKOLENs informationsmøde

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Usserød Skoles værdiregelsæt

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Sammen om alle børns trivsel

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.

Undervisning: Udøvelse af professionel

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

SIKON Workshop 43 Social Træning

Fremtidens forældresamarbejde

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Velkommen til Hyllehøjskolen

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme?

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Uddannelse til fremtidens samfund:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Principper for skolehjemsamarbejdet

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Lær det er din fremtid

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Tema: Sociale historier

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Inkluderende byggesten

Indholdsfortegnelse. Forord

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

forord I dagplejen får alle børn en god start

Introduktion til KAT-kassen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript:

Hvem er vi? Socialfag Et fag/metode, hvor børn og unge med ASF kan få fremmet deres sociale færdigheder og selvforståelse Jane Sterup Pæd./vejleder Elina Sommer Pæd./vejleder Program Præsentation af Øen Baggrundsviden Socialfag Pause Pædagogiske redskaber Inklusion Kompetencecenter Hvad er Øen Skole og pasningstilbud for elever med ASF eller elever, der profiterer af struktureret pædagogik (TEACCH), beliggende på Sofiendalskolen i den gamle pedelbolig på skolens matrikel. Normeret til 16 elever fordelt på Ø er (3,5 elev ekstra + div) Lærere og pædagoger Alm. skolefag + Socialfag Struktureret visuelt miljø med individuelle arbejdspladser Hverdagen og undervisningen tilrettelægges efter individuelle behov. Kompetencecenter for struktureret pædagogik Ideologi Mennesket er et socialt væsen med individuelle potentialer, der udvikler sig i relationer, når tryghed og tillid er til stede. Baggrundsviden Ifølge WHO s diagnosekriterier, skal man ved, autisme have vanskeligheder indenfor følgende tre områder: Vanskeligheder ved socialt samspil Triaden Vanskeligheder ved social kommunikation Nedsat social forestillingsevne 1

DE EXECUTIVE FUNKTIONER: Evnen til at kunne: planlægge og handle målrettet, fastholde en plan i tid og rum, ændre kurs/adfærd undervejs, finde løsninger på problemer og kontrollere stimuli. CENTRAL COHERENCE: (Central sammenhæng) Betegnelsen for den kognitive evne, der skaber helhed og sammenhæng i alle de detaljerede input vi får gennem dagligdagen. Særlig struktureret pædagogik Den ydre kaos kvæles med struktur/handleanvisninger Resulterer i indre ro og overskud til indlæring både socialt og fagligt Socialfag - arbejdet med selvforståelsen Folkeskolelovens 1 (Folkeskolens formål) Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Læseplan Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed for folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. De 10 vigtigste samfundskompetencer iflg. WHO 1. Selvbevidsthed 2. Evne til kritisk refleksion 3. Evne til at tage beslutninger 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Kreativitet 8. Evne til at løse problemer 9. Evne til at kommunikere effektivt 10. Evne til at håndtere stress Et væsentligt mål for socialfag er at sikre elevens alsidige udvikling Sociale færdigheder Samfundskompetence Kognitive færdigheder Samarbejdsevne Et skoletilbud for elever med diagnoser indenfor AFS bør arbejde målrettet med udvikling af samfundskompetencer hos det enkelte individ. 2

Stressniveau Overordnet mål for Socialfag At fremme elevernes sociale færdigheder, og styrke udviklingen af selvforståelse, selvstændighed, selvhjulpenhed og egen identitet til at begå sig i samfundet Formål med Socialfag At fremme elevernes evne til at bruge tillærte sociale færdigheder personligt og i samspil med andre. At eleven forstår sig selv som et individ og som en del af et fællesskab. At eleven bliver opmærksom på, hvordan andre mennesker generelt forventer man agerer i forskellige sociale sammenhænge. At undervisning i selvforståelse tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og svagheder. At eleven oplever følelsen af ejerskab og motivation, når der udarbejdes individuelle og fælles strategier. Vigtige elementer i pædagogisk praksis Anerkendelse + Medinddragelse = Ejerskab Motivation Målet er ikke at lave eleven om, men at udvikle egen selvforståelse Forståelse af reaktionsmønstre Hjelskov-Uhrskovs Stressmodel Kaos Handler med følelser U/Forudsigelighed Sammenhæng (Larm) Ansvar Selvforståelse Fysiske/psykiske problemer (Søvnproblemer) Tid Selvkontrol Tre trins raket Optændingstrin Kompetencer: Personlige Følelsesmæssige Sociale Handle Trin 3 Trin 2 Trin 1 B R A N D S L U K N I N G Introduktion af Socialfag Lære hinanden at kende Hygge spil interesser Opbygning af tryghed og tillid Optændingstrin 3

Trin 1 Basale følelser: Genkende, aflæse, situationer, barometer, farve og hvor i kroppen Motivation: Strukturer belønning Prioritering: Cirkler Barometer Praktisk/selvhjulpenhed: F.eks. klokken snørebånd Boardmaker tegneseriesamtaler sociale historier Trin 2 Verbal kommunikation vedr. egne handlinger og følelser Udarbejdelse af personlige strategier Indsigt i egen diagnose Indlæring af samspilsregler Udarbejdelse af regelsæt/skriftlige aftaler Ansvarsområder Pubertet Seksualitet Trin 3 Raketten flyver til nye Øer Fremtid Egne strategier Konflikthåndtering Frustrationsstategier Konsekvens af egne handlinger Ironi og overførte betydninger Strække ben pause Social historie Afdækning af den skjulte sociale kode af Marie Howley og Eileen Arnold 4

Den sociale historie er: Forståelsesredskab (perspektiverende) Positiv adfærdsregulering/korrektion af sociale misforståelser Forberedelse, tilvænning og indlæring af nye rutiner Hjælp til at planlægge handlinger og forudsige begivenheder Understøttelse af hukommelsen Anerkendelse af præstationer Vred Jeg hedder Tom, jeg er 12 år og går i skole på Øen. Nogle gange bliver jeg vred og får lyst til at ødelægge nogen eller noget. Hvis jeg gør ondt på andre, bliver de kede af det og sure på mig, det er slet ikke smart. Når jeg har brug for at komme af med min vrede, tager jeg mit krøllepapir og går ned til mit hjørne. Mit krøllepapir må jeg krølle, rive i stykker og ødelægge. Når jeg bruger mit krøllepapir kommer jeg af med min vrede uden at nogen eller noget kommer til skade og det er rart. Bagefter vil jeg prøve at fortælle den voksne, hvad jeg blev vred over. Når jeg fortæller de voksne, hvad jeg blev vred over, kan de bedre forstå mig og hjælpe mig af med vreden, så jeg kan få det godt igen. Behandling af problemadfærd Udvikling af selvforståelsen Tom pædagog Lektieaftale Frem til juleferien giver Læreren mig lektier for om mandagen og om onsdagen. Jeg laver lektierne lige så snart jeg kommer hjem, så er lektierne lavet færdige til næste skoledag. Efter juleferien får jeg lektier for 3 gange om ugen, som jeg laver lige så snart jeg kommer hjem. Udarbejdet af: Morten Pædagog Ordbogshistorien Min historie er lavet ud fra ord vi har slået op. Vi har vinduer i husene for, at få lys og kunne regulere varmen. Det er en ekstra bonus at man på nogle vinduer kan kigge eller se ud. Det er ok at kigge eller se kortvarigt ud af vinduerne. Det er en uskrevet regel, at man ikke må kigge ind af andres vinduer, så de føler sig beluret. At lure er det samme som at udspionere eller at nogen kigger meget længe på en. De eneste steder, det er ok at lure eller kigge længe, er når jeg har betalt for det som fx. i cirkus hvor folk optræder. Når jeg kigger ud af vinduerne vil jeg gøre det kortvarigt, så føler folk sig ikke beluret og jeg overholder den uskrevne regel. Udarbejdet af: Elev og Pædagog Tegneseriesamtale Tegneseriesamtaler er: Et visuelt værktøj til at understøtte samtaler med børn og unge med socialkognitiv vanskeligheder En samtale hvor der tegnes figurer og symboler, hvorved hastigheden af kommunikationen nedsættes. En samtale som illustrerer handlinger tanker, følelser og evt. ideer, hvilket tydeliggør hvad/hvorfor jeg og andre føler det vi gør og måske agere ud fra dette. Opklarende: sætter situationen i perspektiv, og viser at tanker og følelser har stor betydning for interaktionen som det talte. 5

Stressniveau KAT-kassen (kognitiv affektiv træning) KAT-modellen er et visuelt redskab, der hjælper med at strukturere en samtale. KAT-modellen hjælper med at tydeligegøre samtalens enkelte facetter. KAT-kassen (kognitiv affektiv træning) Dr. Tony Atwood, psykolog Kirsten Callesen og psykolog Anette M. Nielsen. Mindmap Positive egenskaber Hvad er en god ven Emner til mindmap Hvad består en god time af Hygiejne Forståelse af egne reaktionsmønstre Hjelskov-Uhrskovs Stressmodel Kaos Klassens 10 bud Begreber/ Emner til Mindmap Positive Følelser + situation (Positive) Egenskaber Hvordan er vi forskellige (fysisk/psykisk) Negative Følelser + situation Tid 6

Andre redskaber/materialer Følelser og fornemmelser Trin for trin - Tjek det ud Jeg er noget særligt Dit liv Forskellighed Inklusion på mange niveauer Enkelt Ø elev i Ø gruppe Enkelt Ø elev i stamklasse enkelte timer/fag Ø elever holder frikvarter med resten af skolen Hel Ø gruppe i stamklasse enkelte timer/fag Ø elev i SVS gruppe Ø elev i specialklasse Stamklasse elev i enkelt Ø fag (Socialfag) Stamklasse elev i Ø gruppe fag/fritid Færgen sejler begge veje Min bog Øens Kompetencecenter Oplæg på personalemøder eller pædagogiskrådsmøder Deltagelse som sparringspartner på udvalgte specialcentermøder eller netværksmøder Vejledning af forældre til børn der har brug for struktureret pædagogik eller redskaber fra socialfag Vejledning til lærere og pædagoger Afholdelse af kurser i Socialfag Kontaktoplysninger Sofiendalsskolen Afdeling Øen Sofiendalsvej 42 4690 Haslev Tlf. 5620 4400 Afd.leder Marianne Helsted Tlf. 5620 4436 / 2172 8758 Jane Sterup/Elina Sommer Øens mob. 2910 4306 Skræddersyede konsulent forløb 7