VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste del af forskellen skyldes synet på den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer forskellene og dokumenterer DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke. Afslutnngsvst llustreres det, at der ved sådanne beregnnger knytter sg en betydelg grad af uskkerhed. I Dansk Økonom, efterår 215 er output gap anslået at være -4,4 pct. 214 og -3,8 pct. 215. I Økonomsk Redegørelse, august 215 anslår FM, at output gap er -2,1 pct. 214 og -1,4 pct. 215. Der er således betydelg forskel vurderngerne. Output gap kan opdeles bdrag fra mandeproduktvteten samt arbedsstyrkens og ledghedens størrelse. Fgur 1 præsenterer sammensætnngen af DØR s output gap, mens fgur 2 præsenterer sammensætnngen af FM s dtto. Fgur 1 Output gap (DØR) Fgur 2 Output gap (FM) Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP 12 8 Pct.pont 12 8 Produktvtetsgap Ledghedsgap Arbedsstyrkegap Output gap (h.akse) Pct. af strukturelt BNP 12 8 4 4 4 4-4 -4-4 -4-8 -8-8 -8-12 2 22 24 26 28 21 212 214 Anm.: ølerne fgur 1 summerer kke præcst tl output gap, da produktvtet dannes på baggrund af BVT og output gap på baggrund af BNP. Produktvtet dækker fgur 1 over mandeproduktvtet, mens den fgur 2 dækker over totalfaktorproduktvteten. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger. -12-12 2 Hvs der fokuseres på de seneste hstorske år, er der kun relatvt små forskelle DØR s og FM s beregnnger omkrng bdraget fra ledgheds- og produktvtetsgap. I 214 er 22 24 26 28 21 212 214-12 215-1-2-arbedsstyrke.docx
bdraget fra ledghedsgap -1,1 pct. DØR s beregnng og -,6 FM s. Tlsvarende er bdraget fra produktvtetsgap -,4 DØR og -,6 FM. Den altoverveende forskel vurderngen af output gap stammer dermed fra synet på arbedsstyrkens strukturelle størrelse. Bdraget fra arbedsstyrkegap er DØR s beregnng -2,7 pct. 214, mens det FM s kun er -,9 pct. I det følgende præsenteres DØR s beregnng af den strukturelle arbedsstyrke, og efterfølgende sammenlgnes der med FM s tal for samme. Beregnng af den strukturelle arbedsstyrke I dette afsnt sktseres arbedsstyrkeberegnngen. En teknsk gennemgang fndes blag A. Ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke tages der udgangspunkt, at befolknngen kan opdeles personer, der er arbedsstyrken, og personer der er uden for arbedsstyrken. Hvad angår sdstnævnte personer uden for arbedsstyrken sondres der mellem de personer, der modtager en overførsel fra det offentlge, og de personer, der er uden for arbedsstyrken, og som kke modtager en ydelse denne kategor ndeholder bl.a. selvforsøgende og grænsearbedere og benævnes det følgende restgruppen. Herudover opsamler restgruppen statstsk dskrepans, der opstår, ford der anvendes forskellge dataklder med forskellge afgrænsnnger. Blandt overførselsmodtagerne sondres der mellem 16 forskellge kategorer af overførselsmodtagere. 1 For hver enkelt af dsse 16 grupper foretages der en aldersbetnget konunkturrensnng. Endvdere foretages en samlet konunkturrensnng af restgruppen. Derved opdeles alle grupperne en bestand, der er konunkturbetnget og dermed mdlertdg, og en bestand, der er strukturel og varg. Jo flere personer, der strukturelt befnder sg hver af dsse kategorer uden for arbedsstyrken, desto mndre er den strukturelle arbedsstyrke. Dermed er det mulgt at anslå den strukturelle arbedsstyrke som forskellen mellem størrelsen på befolknngen den arbedsdygtge alder fratrukket den strukturelle bestand af overførselsmodtagere udenfor arbedsstyrken samt den strukturelle bestand af personer restgruppen. 1 Dsse 16 grupper er: Aktverede dagpengemodtagere, aktverede kontanthælpsmodtagere, førtdspensonster, kkearbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, modtagere af ledghedsydelse, studerende uden ob, pensonster, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, efterlønsmodtagere, personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov, modtagere af revalderng, feredagpengemodtagere, personer ressourceforløb, personer på fleksydelse og personer obrotaton. - 2 -
Denne metode ndeholder flere fordele. For det første foretages konunkturrensnngen på de respektve alderstrn og tager dermed høde for aldersbetngede forskelle bestandsfrekvenserne de respektve ordnnger. For det andet er metoden meget transparent, hvorved det blver nemt at dentfcere de forskellge bdrag tl den strukturelle arbedsstyrke. Og endelg gør metoden det mulgt løbende at holde et konsstent befolknngsregnskab fordelt på forskellge overførselsgrupper. ammenlgnng med Fnansmnsterets arbedsstyrkegap Beregnngens resultat ses af fgur 3. Det vurderes, at arbedsstyrkegap 214 var negatvt og lå på 78. personer og forventes at falde tl 7. personer 215. Det er særlgt restgruppen og antallet af studerende, der står bag dette gap. Tlsammen forklarer dsse kategorer ca. 55. personer 214 og 215. Af fgur 3 fremgår det også, at restgruppen peroden 26-8 er gået fra at yde et postvt bdrag tl arbedsstyrkegap tl at yde et negatvt bdrag. Dette skyldes bl.a. en antagelse om, at antallet af grænsearbedere strukturelt steg med 25. personer denne perode, hvlket ndebærer en tlsvarende redukton størrelsen på restgruppen og en tlsvarende stgnng den strukturelle arbedsstyrke. Begrundelsen for denne antagelse fremgår af blag B. Fgur 3 Arbedsstyrkegap (DØR) 1. pers. 12 1 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1 2 Anm.: Klde: Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe 22 24 26 28 21 212 214 216 Fgur 4 Arbedsstyrkegap (FM) 1. pers. 12 1 Et negatvt tal angver, at der er flere personer den pågældende kategor udenfor arbedsstyrken end en normal konunkturstuaton. I venstre fgur dækker øvrge ydelser over de øvrge 12 overførselstyper, som ndgår DØR s beregnng, f. fodnote 1 ovenfor. Restgruppe ndeholder selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans. I høre fgur dækker øvrge over både personer på øvrge ydelser, selvforsørgende, grænsearbedere og statstsk dskrepans, svarende tl summen af øvrge ydelser og restgruppe venstre fgur. Det er kke mulgt at dekomponere regerngens tal efter 213. Danmarks tatstk, ADAM s databank, Fnansmnsteret og egne beregnnger. 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1 2 Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge 22 24 26 28 21 212 214 216 ammenlgnes der med FM s tal (fgur 4) fås det samme konunkturmønster over peroden, når der bortses fra 23-5. FM fnder dog generelt mndre konunkturfølsomhed end DØR, hvlket betyder, at FM s gap svnger mndre. Det - 3 -
afspeler omvendt, at de strukturelle nveauer svnger tlsvarende mere. Forskellen konunkturfølsomheden skyldes prmært bdraget fra øvrge ydelser og restgruppen, hvormod der er forholdsvs stor enghed om konunkturbdragene omkrng studerende og aktverede. Uskkerhed og følsomhed Den strukturelle arbedsstyrke er en størrelse, der kke kan observeres, og som derfor må anslås gennem en beregnng. Der fndes kke nogen entydg måde at gøre dette på, og uanset hvlken tlgang der tages, er der betydelg uskkerhed forbundet med en sådan beregnng. I den aktuelle stuaton er der særlgt to kategorer, hvorom der knytter sg betydelg uskkerhed. Det dreer sg om den strukturelle bestand af studerende og om størrelsen på den strukturelle restgruppe. Gruppen af studerende Omkrng de studerende skyldes uskkerheden særlgt, at der er vedtaget en række reformer omkrng særlgt de vderegående uddannelser. Da dsse ændrnger er trådt kraft på omtrent samme tdspunkt, som lavkonunkturen ramte, betyder dette, at det er vanskelgt at adsklle den konunkturbetngede stgnng antallet af studerende fra den strukturelt betngede stgnng, der skyldes, at reformerne ændrer de studerendes adfærd. Der er derfor foretaget en følsomhedsanalyse for at undersøge, hvor meget det betyder for resultaterne, hvs man behandler peroden fra 28 og frem særsklt. 2 I så fald forøges den strukturelle bestand af studerende med 2. personer, hvlket svarer tl en tlsvarende redukton af den strukturelle arbedsstyrke. Dette må vurderes kun at være en mndre påvrknng. Restgruppen Restgruppen udgør aktuelt en væsentlg arbedskraftreserve. Gruppen favner bredt form af selvforsøgende og grænsearbedere og repræsenterer herudover den dskrepans, der opstår af at benytte flere forskellge statstkker, der kke er ens afgrænsede. Men herudover består en del af restgruppen af en såkaldt statstsk resdual. Den er af teknsk karakter og beskrevet blag A. Resdualen samvarerer pr. konstrukton kke med konunkturstuatonen, hvlket taler for, at den er af strukturel karakter. Tl gengæld er den mdlertdg, hvlket taler mod, at den er af strukturel karakter. Der er beregnngen lagt vægt på resdualens mdlertdge karakter, hvlket har den konsekvens, at den aktuelt bdrager som en arbedskraftreserve. Hvs den stedet blev betragtet som værende strukturel, vlle arbedsstyrkegap soleret set have været 26. personer mndre 213. Dette vlle dog være en ulogsk behandlng dens mdlertdge 2 Konkret er der følsomhedsberegnngen ndsat en dummy fra 28 og frem. Det er valgt at aktvere en dummy fra 28, da den første årgang efter gymnasereformen 23 trådte kraft blev studenter 28. - 4 -
karakter taget betragtnng. Og selvom tallet på de 26. personer forekommer stort, udgør det mndre end 1 pct. af den samlede arbedsstyrke og afspeler, at sådanne beregnnger ndeholder en betydelg grad af uskkerhed. - 5 -
Blag A. DØR s metode tl bestemmelse af strukturel arbedsstyrke Formålet er at opdele arbedsstyrken et element, der er strukturelt altså vargt og et element, der er mdlertdgt som følge af, at økonomen befnder sg en hø- eller lavkonunktur. Udgangspunktet for beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke er befolknngen alderen 15-7 år, dvs. personer denne aldersgruppe med dansk CPR-nummer og bopæl Danmark. Det er beregnngen forudsat, at befolknngens størrelse altd er strukturel. I prakss vl befolknngens størrelse dog kunne påvrkes af konunkturforhold det omfang, at antallet af personer med dansk CPR-nummer en høkonunktur er høere end en lavkonunktur, men denne mulge effekt er der set bort fra. Befolknngen, U, opdeles en arbedsstyrke, Ua, og en række grupper udenfor arbedsstyrken. Dsse personer modtager forskellge typer af ndkomstoverførsler, Ux, hvor angver typen af ydelse. Herudover dannes en restgruppe, der defneres nedenfor. amlet set kan befolknngen opdeles som Ua U Ux Ur. (A.1) Restgruppen er beregnet resdualt, så (A.1) pr. konstrukton stemmer. Dermed består restgruppen af fre elementer: 1. elvforsørgende, der lever af egen formue eller ægtefællens ndkomst og formue. Jo flere af selvforsørgende der er, desto større er restgruppen. 2. Et element, der hdrører fra antallet af grænsearbedere. Jo flere grænsearbedere, der er tl stede, desto større er beskæftgelsen. Da dsse kke har dansk CPR-nummer, påvrker de kke befolknngens størrelse, og en stgnng antallet af grænsearbedere gver sg udslag en redukton af restgruppen. 3. Et element, der fanger, at beskæftgede under 15 år tæller med beskæftgelsen, men kke den udvalgte del af befolknngen. Derfor vl restgruppen blve mndre o flere beskæftgede, der er blandt unge under 15 år. 4. Et element, der fanger, at der kke er fuld overensstemmelse mellem de anvendte dataklder tl opgørelse af beskæftgelse og antal personer på offentlg forsørgelse. Eksempelvs tæller en person med to ob som to beskæftgede, og opgørelsen af vsse typer af ndkomstoverførselsmodtagere er fuldtdspersoner, mens befolknngen er opgort antal hoveder. - 6 -
Den strukturelle arbedsstyrke, Ua, beregnes som befolknngen fratrukket antallet af personer, der vargt, dvs. strukturelt, må anses for at være udenfor arbedsstyrken Ua U Ux Ur, (A.2) hvor toptegn angver, at der er tale om strukturelle størrelser. Konunkturrensnng af grupper udenfor arbedsstyrken Det strukturelle antal af personer grupperne udenfor arbedsstyrken fndes ved at konunkturrense antallet gruppe for gruppe. Konunktureffekterne varerer mdlertd på tværs af overførselstyperne, men også på tværs af aldersgrupperne. Eksempelvs må man formode, at tlgangen tl gruppen af studerende en lavkonunktur vokser mere blandt de unge, end blandt de ældre. Derfor foretages konunkturrensnngen på de enkelte alderstrn for at tage høde for dette. Konkret estmeres der derfor følgende lgnnger for ydelse og aldersgruppe Ux U, 1 2 t K, (A.3),,,, hvor t er en lneær trend, og K er et sæt konunkturndkatorer, repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsbegrænsnngen ndustren, og er resdualen fra estmatonen. For gruppen af kontanthælpsaktverede er lgnngen suppleret med dummyvarable, der søger at fange effekten af større reformer. De anvendte data er på årsbass fra ADAM s befolknngsdatabase, UADAM. Aldersfordelngen er baseret på RA og opgort medo året. Estmatonerne foretages på baggrund af peroden 1996-213. Estmatonsperoden er meget kort, og der er dermed betydelg statstsk uskkerhed på estmaterne. Omregnet tl antal personer stedet for frekvenser, kan konunkturbdraget for ydelsesgruppe beregnes ved at summere henover aldersgrupperne =15,16 7 ud fra følgende Ux K ^ 2 K U, (A.4), hvor en hat over, angver den estmerede koeffcent. I (A.4) lgger der en væsentlg dentfcerende antagelse, det tlfældge udsvng grupperne (udsvng, der kke kan forklares af konunktur, trend eller dummyer) opfattes som strukturelle. Dette kan begrundes med, at resdualen kke er korreleret med blandt andet konunkturstuatonen repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsudnyttelse. - 7 -
Det konunkturrensede, dvs. strukturelle, antal personer ydelsesgruppe er herefter gvet ved Ux K Ux Ux. (A.5) I de estmatonerne er der fundet konunkturfølsomhed for seks grupper: 1. Aktverede dagpengemodtagere 2. Aktverede kontanthælpsmodtagere 3. Førtdspensonster 4. Ikke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere 5. Modtagere af ledghedsydelse 6. tuderende uden ob Tl gengæld har det kke være mulgt at påvse konunkturfølsomhed for følgende n grupper: 1. Pensonster (dækker over både folkepensonster og tenestemandspensonster) 2. ygedagpengemodtagere 3. Barselsdagpengemodtagere 4. Efterlønsmodtagere 5. Personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov 6. Modtagere af revalderng 7. Feredagpengemodtagere 8. Personer ressourceforløb 9. Personer på fleksydelse For dsse n grupper er det strukturelle antal derfor lg det faktske antal gruppen. Det bemærkes her, at ressourceforløbordnngen først er trådt kraft 213, hvlket efterlader så få observatoner, at det kke er mulgt at bestemme et konunkturbdrag. Ordnngerne overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov er nu udfasede, hvorfor det for den aktuelle stuaton er uden betydnng, hvorvdt der kan fndes konunkturbdrag eller e. Endelg antages det, at personer på obrotaton alene er bestemt af konunkturerne. Dermed er der ngen strukturel bestand på noget tdspunkt for denne gruppe. Jobrotatonsordnngen fndes dog også kun ganske få år nemlg tlbage tl 211. - 8 -
Restgruppe og grænsearbedere Restgruppen konunkturrenses prncpelt på samme måde som de øvrge grupper udenfor arbedsstyrken, men der er en væsentlg forskel behandlngen den estmerede resdual. Det skyldes, at restgruppen bl.a. også dækker over forskelle statstkafgrænsnng mellem befolknng, beskæftgelse og personer på ndkomstoverførsler. Derfor vurderes det at være mest retvsende, at tlfældge udsvng gruppen, der kommer tl udtryk estmatonens resdual, kke medregnes som strukturelle ændrnger tl forskel fra de øvrge grupper. Dermed antages det estmerede konunkturbdrag og resdualen tlsammen at dække over personer, som mdlertdgt er udenfor arbedsstyrken af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager, og analogt tl (A.4) ovenfor kan dette skrves: Ur K ^ ^ 2 K U r,. (A.6) r, Det er antaget, at der henover årene 26-8 er sket en strukturel tlgang af grænsearbedere på 25. personer. I beregnngen optræder dette som et strukturelt fald restgruppen. Begrundelsen fndes blag B. Det strukturelle nveau for restgruppen består dermed af en estmeret trend korrgeret for den strukturelle stgnng antallet af grænsearbedere: Ur ^ ^ 1 r, r, t U Ug, (A.7) hvor Ug angver antallet af grænsearbedere. Opregnng tl samlet strukturel arbedsstyrke Det samlede konunkturbdrag tl arbedsstyrken består dermed af de estmerede konunkturbdrag fra de forskellge grupper udenfor arbedsstyrken og omfatter desuden personer restgruppen, som af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager er udenfor arbedsstyrken: Ua K ^ K K Ux Ur. (A.8) Dette udtryk fortæller, at o flere personer, der er af konunkturmæssge årsager befnder sg på en ydelse uden for arbedsmarkedet eller restgruppen, desto mere negatvt er konunkturbdraget tl arbedsstyrken. - 9 -
luttelg fndes den strukturelle arbedsstyrke som befolknngen fratrukket antallet af personer, der strukturelt er udenfor arbedsstyrken enten på en overførselsndkomst eller restruppen. Dette kan også opfattes som personer på en ndkomstoverførsel tllagt en estmeret trend og et antaget strukturelt antal grænsearbedere. Ua U Ux Ur U Ux ^ ^ 1 r, r, t U Ug. (A.9) Den strukturelle del af arbedsstyrken, Ua, og den konunkturbetngede del af arbedsstyrken, Ua K, summerer dermed tl den faktske arbedsstyrke, Ua. - 1 -
Blag B. Fastlæggelse af strukturel stgnng antallet af grænsearbedere Grænsearbedere, der arbeder Danmark, ndgår beskæftgelsen, men da de kke har et dansk CPR-nummer tæller de kke med befolknngen. om følge af, at restgruppen beregnes resdualt, betyder dette, at en soleret stgnng antallet af grænsearbedere, medfører en redukton restgruppens størrelse. Det er ved fastlæggelsen af den strukturelle arbedsstyrke antaget, at det strukturelle antal af grænsearbedere er steget med 25. personer peroden 26-8. Denne strukturelle forøgelse af antallet af grænsearbedere medfører derfor en tlsvarende strukturel redukton af restgruppen og ndebærer en tlsvarende forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke. Dette er begrundet, at antallet af grænsearbedere følge Danmarks tatstk udvser klare tegn på, at der er fundet strukturelt skft sted. Af fgur B.1 ses det tydelgt, at antallet af grænsearbedere befnder sg på et markant høere nveau dag end frem tl omkrng 25. Fgur B.1 Antallet af grænsearbedere 1. personer 7 6 5 4 3 2 1 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212 214 Klde: Danmarks tatstk, Natonalregnskabet og egne beregnnger. En del af stgnngen, der opstod henover den markante høkonunktur, faldt sden tlbage, men der er tydelgvs tale om én stuaton før 26 og en anden stuaton dag. Det er derfor lagt tl grund, at antallet af grænsearbedere vargt er steget fra et nveau omkrng 25. personer frem tl 25 tl omkrng 5. personer dag. Dette bdrager tl en forøgelse af den strukturelle arbedsstyrke. - 11 -