Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.



Relaterede dokumenter
Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Handleplan til forbedring af trivsel

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Alle børn er alles ansvar

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 1. januar 2017

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Et sundt liv i Vallensbæk

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Relationsarbejde på Vejrup skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Præsentation af klinisk uddannelsessted

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Retningslinjer for at arbejde med mobning

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

2 Velkommen til skoleåret !

Skovvangskolens. Specialcenter

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Præsentation af klinisk uddannelsessted

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Handleplan for inklusion jan 2018

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

Det gode samarbejde mellem skole og hjem

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Gældende fra den

AKT-klassen Aalestrup Skole

Pædagogisk tilsyn i Poppelbo i efteråret 2017

Sammen om en bedre skole

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

Samarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Fri for mobberi SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING OG FREMMER TRIVSEL PÅ CHRISTIANSHAVNS DØTTRESKOLE ALLE TIDERS SKOLE.

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Transkript:

Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler

AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver og to pædagoger, som hver uge mødes og koordinerer AKT indsatsen. Skolen afholder ligeledes hver uge koordineringskonference sammen med pæd. leder, leder af specialcenter, leder af sprogcenter, skolens socialrådgiver, u og u vejleder, skolens psykolog, sundhedsplejerske og talepædagog samt en AKT-lærer. På disse møder drøftes tværfagligt de elever, der har problemer med adfærd, kontakt eller trivsel.

Mægling/konflikthåndtering To af lærerne i AKT- gruppen er uddannede som voksen og børnemæglere. De mægler mellem de store elever og uddanner børnemæglere som mægler mellem elever i de mindre klasser. Samtidig giver AKT- lærerne kurser på mellemtrinnet i konflikthåndtering. Alle lærere på skolen har ligeledes et kursus I konflikthåndtering, Alle bh. - klasserne arbejder med Trin for trin Og girafsprog

Familieklasse: Skolens familieklasse er et ugentligt tilbud, hvor forældre går i skole med deres barn i 12 uger. Formålet med familieklassen er, at forbedre barnets trivsel i skolen. I erkendelse af, at det at blive en god skoleelev, er et fælles anliggende for familien, barnet og skolen, har vi siden 2007 haft stor glæde af, at kunne tilbyde eleverne og familien dette tilbud. De elever, der typisk får tilbuddet om et forløb, er elever der: Er urolige Har svært ved at koncentrere sig Har svært ved at organisere og planlægge Har svært ved at begå sig med jævnaldrende Har svært ved at følge skolens regler Målet med et ophold i familieklassen er at bevare barnets tilknytning til sin klasse, samt at give forældrene mulighed for medansvar for barnets forandring i skolen. Der arbejdes løbende med evaluerebare mål.

Klassemødet: I alle klasser er det obligatorisk at arbejde med organiseret klassemøde. Det betyder at der i hver klasse er skemalagt et ugentligt klassemøde. Der kan arbejdes med det åbne klassemøde, hvor fortællekredsen er i fokus, eller der kan arbejdes med det problemløsende klassemøde, hvor akut opståede problemer skal finde sin løsning. I forlængelse af klassemøderne indlægges der sociale lege, som er med til at udvikle elevernes sociale kompetencer.

Med i Åben skole. Skolen var i 2009-20011 involveret i et meget spændende tiltag, som senere er blevet implementeret i skolens årsplan. Vi åbner skolen hver anden tirsdag til et måltid mad samt en mulighed for forældrene til at møde socialrådgiver, psykolog, folk fra frivillige organisationer i nærområdet, det lokale bibliotek samt AKT- lærere fra skolen, som tilbyder kursus i forældrerollen/opdragelse. Desuden er det også muligt bare at kigge forbi med sine børn til et hyggelig snak med andre forældre

Elevsamtaler: For alle børn er det vigtigt at blive set og hørt hver dag. Selv om skolens lærere gør meget for at arbejde med den enkelte elevs trivsel, møder vi flere børn, som har brug for en stille stund med en lærer, der har tid til at lytte. Derfor er elevsamtaler en meget vigtig del af arbejdet i AKT- lærergruppen

Forældresamtaler: Forældresamtaler kan være hyggelige og uproblematiske, men forældresamtaler kan dog også falde ind under den svære samtale. Det kan der være mange årsager til, men det vigtigste er at den bliver ført i gensidig tillid. AKT- lærerne er ofte deltagere i sådanne samtaler.

Grupper: Hvad enten man er en meget stille elev, eller man er en meget udadreagerende elev, kan det være et godt tiltag, at samle disse elever i organiserede gruppeforløb. Det er altid rart, at være sammen med andre, som kender til de samme problemfelter, som én selv. Skolen har gruppeforløb for: De stille piger. De vilde piger De urolige drenge

Obs: En meget vigtig del af AKT- lærernes arbejde er at observere i klasserne. At være en flue på væggen som observerer, hvad der sker i en klasse, for siden at mødes med de pågældende lærere og holde spejlet op foran dem, kan være en rigtig god kollegasparring. Det kan ligeledes være med til, at lærerne ser med andre øjne på klassen eller på de pågældende elever. Samtidig skal det munde ud i, at lærerne får hjælp og ideer til at arbejde med problemerne på nye måder.

Vejledning: Kollegavejledning, sparring og vidensdeling er en meget stor del af AKT- gruppens arbejde. Det kan spænde fra et hurtigt råd i et frikvarter over akut brandslukning til etablerede supervisionsforløb.

Rådmandsgades skole arbejder ud fra: at finde muligheder frem for begrænsninger.hvis alt er prøvet..prøv noget nyt