Rehabilitering af Kræftpatienter



Relaterede dokumenter
Lungekræft og Fysisk Træning

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Sport for the elderly

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Livskvalitet & vægtøgning

Basic statistics for experimental medical researchers

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Status -virker rehabilitering efter kræft

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Hvordan får man raske ældre til at træne

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Konditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Hjertetransplantation og træning

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Fysisk træning som behandling

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Traumatologisk forskning

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH


Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Arbejdskrav og fitness

Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Højintens træning for løbere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Ydelser og patientens vurdering

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Observation af smerter hos patienter med demens

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Social ulighed i kræftoverlevelse

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Hvorfor dør de mindst syge?

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

Transkript:

Rehabilitering af Kræftpatienter Projektfysioterapeut Morten Quist Stud.Scient.San UCSF Rigshospitalet m.quist@rh.regionh.dk

CANCER EN FOLKESYGDOM (www.cancer.dk) Antallet af nye kræfttilfælde stiger i hele verden. I DK er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000 i 1940 erne til over 32.000 i 2006. Berører stort set alle danske familier rammer hver tredje! 187.752 danskere levede pr. 31. december 2006 med en kræftsygdom. Hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år.

Baggrund Den raske krop og motion Idrætsvidenskab Sund fornuft vs. Evidens Fysisk aktivitet: Øger styrke, kondition, selvtillid, livsglæde, reducerer stress, virker appetit-regulerende, forebygger en lang række sygdomme.

THE DALLAS BEDREST AND TRAINING STUDY Raske 20-årige idrætsudøvere efter 3 ugers sengeleje. Gennemført første gang 1968 af Bengt Saltin, gentaget 2008 på Rigshospitalet

Litteratur (før 2001) Klinisk kontrollerede undersøgelser blandt: Cancersurvivors (efter behandling). Fysisk træning/ kondition (cykel, gå). Positiv effekt på iltoptag, træthed og livskvalitetsmål (Berglund et al. 1993, Friedenreich & Corneya 1996, Dimeo et al. 1997) Kræftpatienter i kemoterapi. Fysisk træning/ kondition (cykel, gå). Øget kondition, bivirkningsreduktion (træthed, kvalme), øget livskvalitet (Winningham 1983, Winningham & MacVicar 1986, Dimeo et al. 1999)

Litteratur (før 2001) Klinisk kontrollerede undersøgelser blandt: Kræftpatienter i kemoterapi. Afspænding, visualisering, massage. Smerter, angst, stress, udvalgte bivirkninger (Lermann et al. 1990, Lyles et al. 1982, Arakawa 1997) Sociologiske og psykologiske undersøgelser blandt: Kræftpatienter i og efter kemoterapi Gruppeprocesser faciliterer sociale relationer (Barlow et al. 1993, Adamsen & Midtgaard 2001)

Litteratur (efter 2001) Øget funktionel kapacitet og livskvalitet. Kvinder med brystkræft i adjuverende behandling største gruppe. Lav til moderat træningsintensitet aerob og ofte en enkelt aktivitet. Individuelle, ofte usuperviserede programmer. (Courneay et al 2003, 2007 (2), Lucia et al. 2003, Stricker et al. 2004, Galvao & Newton 2005, Schmitz et al. 2005)

Litteratur (efter 2001) Nurse Health Study Kvinder som har haft brystkræft Øget overlevelse over 3 timers fysisk aktivitet om ugen Holmes et al 2003

Betydningen af fysisk træning Krop og Sjæl Psykisk Fysisk

Hver morgen i den første uge med kemo stod jeg tidligt op, tog en træningsdragt og hovedtelefoner på og gik, så jeg blev svedt. Hver aften cyklede jeg. Hvorfor? Cykling er så hårdt, lidelsen så intens, at det er absolut rensende. Det er som at få en slags udgangstilladelse, hvor man ikke behøver ruge over sine problemer... Man kan lukke alt andet ude, fordi anstrengelsen og den efterfølgende træthed er absolut. (p. 91-92).

Marathon of Hope I don t feel that this is unfair. That s the thing about cancer. I m not the only one, it happens all the time to people. I m not special. This just intensifies what I did. It gives it more meaning. It ll inspire more people. I just wish people would realize that anything s possible if you try; dreams are made possible if you try.

Marathon of Hope However, on September 1st, after 143 days and 5,373 kilometres (3,339 miles), Terry was forced to stop running outside of Thunder Bay, Ontario because cancer had appeared in his lungs. An entire nation was stunned and saddened. Terry passed away on June 28, 1981 at the age 22.

Kræftpatient

Sygdomsopfattelse Traditionel: Patient, diagnose, behandling, prognose & Komplementær: Krop, køn, psykosociale dynamikker Centrale principper Offer, deficit perspektiv (kropslig svaghed) Individ perspektiv Biologisk perspektiv Professions perspektiv (Sundhedsprofessionelle) Biologisk ekspert Motionist, ressourceperspektiv (kropslige potentialer) Gruppe perspektiv Kønsperspektiv Patientperspektiv (Deltager) Kropsekspert

Kræftpatient

Styrk dig selv 1999-2000 Styrk dig selv Kræftens bekæmpelse (KB) og KAS Herlev - Kun 25 % af alle opkald til KB var mænd. - Hidtidige interventioner var målrettet kvinder. - Første nationale intervention for mænd med kræft. - Første nationale intervention for kræftpatienter under og efter behandling.

Styrk dig selv 14 ugers intervention én gang om ugen 1 times fysisk træning (Fitness træning, vandreture, ryg træning, bassin træning, Tai-chi, Balance og koordination træning) 45 min. Undervisning (Træning & kræft, kost & kræft, Smerter, forsknig & kræft, Sex & kræft)

Styrk dig selv Resultater Styrk dig selv studiet gav patienterne en følelse af øget kropsbevidsthed og øget energi. Projektet viste at kræftpatienter kunne være fysiske aktive under behandling. Adamsen & Midtgaard 2001

Projekt Krop & Kræft En kropsorienteret indsats til kræftpatienter i kemoterapi et klinisk kontrolleret forsøg.

Krop og Kræft 6 ugers program, 9 timer ugentligt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fysisk træning Kropsbevidsthed Fysisk træning Fysisk træning (1½ time) (1½ time) (1½ time) (1½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Massage (½ time) Massage (½ time)

Inklusionskriterier Performance status 0-1 (WHO) Diagnosticeret i mindst 4 uger I kemoterapi Modtaget første serie kemoterapi Bo i Hovedstadsområdet/egen transport Alder 18-65 år Normalt BT: Diastolisk BT i hvile 45 og 90 Normal puls: Hvilepuls 100 Læse og forstå dansk

Eksklusionskriterier Kontraindikationer for kropslig aktivitet Knogle og/eller hjernemetastaser Vedvarende marvaplasi: Trombocytopeni 50 mia/l eller leukopeni 1 mia/l Antikoagulationsbehandling Klinisk/symptomatisk hjertesygdom Behandlingskrævende arytmi Diagnosticeret myokardieinfakt (3 mdr.) Senildement, psykotisk Terminal

Daglig screening Fysisk træning Blodtryk i hvile Diastolisk 45 eller 90 Puls i hvile 100 Temperatur 38c Respirationsfrekvens i hvile 20 Behandlingskrævende infektion Blodprøver Hæmoglobin Neutrofil granulocyt 1,0 Trombocyttal 50 mia/l

Design og metoder Design: klinisk kontrolleret randomiseret forsøg. Okt 2003 Dec 2006 Kvantitative metoder Fysiologiske tests (før og efter målinger) VO 2 max (maximal iltoptagelse kondition) 1RM (Repetition Maximum styrke) Vægt og skinfold Kvalitative metoder Interview - før, under og efter Øvrige metoder: EORTC, QLQ-C30, SF-36, HAD. Kropsdagbog, Daglig screening, Sygdomsregistrering, Deltagerobservation, Interview

Watt VO 2 max test 20 w 67 w 1 min Tid Andersen LB. Scand J Med Sci Sports 1995 Jun;5(3):143-6

Styrke træning Leg press Chest press Lat. machine Leg extension Abdominal Low back

Demographic characteristics Values are numbers (percentages) of patients unless stated otherwise Age, years Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) Mean (SD) 47.2 (10.7) 47.2 (10.6) 47.2 (10.7) Range 20-65 20-65 21-65 Married, living together or in a relationship Gender 184 (66.7) 89 (66.9) 95 (70.4) Male 73 (27.1) 39 (29.1) 34 (25.2) Female 196 (72.9) 95 (70.9) 101 (74.8) Completed secondary school or higher 210 (78.4) 106 (79.7) 104 (77.0) Current smoker 45 (16.8) 19 (14.3) 26 (19.3)

MEDICAL CHARACTERISTICS (Oncological) Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) Cancer of breast (NED/ED) 119 (99/20) 59 (50/9) 60 (49/11) Cancer of bowel (NED/ED) 35 (23/12) 17 (10/7) 18 (13/5) Cancer of ovaries 27 (8/19) 11 (3/8) 16 (5/11) Cancer of testes 16 (0/16) 9 (0/9) 7 (0/7) Cancer of oesophagus 5 (0/5) 3 (0/3) 2 (0/2) Cancer of brain 5 (0/5) 4 (0/4) 1 (0/1) Cancer of cervix uteri 6 (0/6) 2 (0/2) 4 (0/4) Cancer of pharynx 3 (0/3) 1 (0/1) 2 (0/2) Cancer of pancreas 3 (0/3) 2 (0/2) 1 (0/1) Cancer of stomach 3 (0/3) 2 (0/2) 1 (0/1) Other diagnoses (NED/ED) 19 (4/15) 9 (3/6) 10 (1/9)

MEDICAL CHARACTERISTICS (Haematological) Values are numbers (percentages) of patients unless stated otherwise Haematological malignancies* (NED/ED) Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) 28 (6/22) 15 (6/9) 13 (0/13) Mb. Hodgkin 10 4 6 Non Hodgkin lymphoma 12 5 7 Acute leukaemia 5 5 0 Chronic leukaemia 1 1 0 Relapsed disease 43 (16.0) 26 (19.4) 17 (12.6) NED Baseline 140 (52.9) 72 (53.7) 68 (50.4) ED Baseline 129 (48.0) 62 (46.3) 67 (49.6)

Objective physiological outcome measures variables (VO 2 max, 1RM) and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Baseline 6 weeks 95% CI VO 2 max Control 1.9 (0.5) 1.9 (0.5) Intervention 1.8 (0.4) 2.0 (0.5) 0.2 l/min (0.1 to 0.2) <0.0001 Leg press 1RM Control 107.6 (33.3) 110.4 (36.0) Intervention 100.8 132.4 29.7 kg (23.4 to 34.9) <0.0001 (30.5) (42.3) Chest press 1RM Control 40.2 (18.0) 39.7 (17.2) Intervention 37.9 (15.6) Pull-down 1RM Control 42.0 (16.3) 45.2 (17.9) 7.5 kg (5.6 to 9.4) <0.0001 42.8 (16.1) Intervention 39.6 47.2 6.4 kg (4.5 to 8.3) <0.0001 (14.0) (14.4) *Based on general linear model adjusted for sex, age, cohabiting, educational level, baseline outcome score, relative change in b-haemoglobin, VO 2 max, 1RM Knee extension, diagnose, NED/ED, relapse of disease, chemotherapy prior to and during intervention

General Well-being (MOS SF-36) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* T e s t (r e f e r e n c e : c o n tr o l) M e a n (S D ) E ffe c t e s tim a te P v a lu e O u t c o m e v a r ia b le B a s e lin e 6 w e e k s (9 5 % C I) M a x im u m N o C o n tr o l 1 3 4 1 1 7 N A N A In te r v e n tio n 1 3 5 1 1 8 N A N A P h a l fu n c tio n in g Physical functioning C o n tr o l 8 3.6 ( 1 4.8 ) 8 4.3 ( 1 6.2 ) 0,0097 In te r v e n tio n 8 4.3 ( 1 3.7 ) 8 8.2 ( 1 3.2 ) 4.4 (1.1 to 7.7 ) 0.0 0 9 7 R o le p h ys ic a l C o n tr o l 2 7.1 ( 3 5.7 ) 3 1.8 ( 3 7.6 ) In te r v e n tio n 3 0.5 ( 3 5.2 ) 4 6.1 ( 4 0.2 ) 1 2.4 (3.4 to 2 1.5 )* * 0.0 0 7 4 B o d ily p a in C o n tr o l 7 4.0 ( 2 4.6 ) 7 5.7 ( 2 2.7 ) In te r v e n tio n 7 0.9 ( 2 7.6 ) 7 7.6 ( 2 0.0 ) 3.4 (-1.2 to 8.0 ) 0.1 5 Role Physical 0,0074 G e n e r a l h e a lth p e rc e p tio n s C o n tr o l 6 1.1 ( 2 2.9 ) 6 5.5 ( 2 2.4 ) In te r v e n tio n 6 4.9 ( 1 8.4 ) 6 8.7 ( 1 9.7 ) 0.6 (-3.7 to 4.9 ) 0.7 8 Vitality 0,0001 V ita lity 5 5.8 ( 2 1.1 ) 5 5.6 ( 2 1.6 ) In te r v e n tio n 5 7.8 ( 2 0.2 ) 6 5.5 ( 1 8.1 ) 8.8 ( 4.4 to 1 3.1 )* * < 0.0 0 0 1 S o c ia l fu n c tio n in g C o n tr o l 7 5.4 ( 2 1.8 ) 7 6.5 ( 2 2.0 ) In te r v e n tio n 7 7.0 ( 2 1.1 ) 7 9.7 ( 2 2.2 ) 2.4 (-2.8 to 7.6 ) 0.3 7 R o le e m o tio n a l C o n tr o l 5 8.6 ( 4 1.2 ) 5 8.7 ( 4 1.9 ) In te r v e n tio n 5 6.1 ( 3 9.0 ) 6 9.6 ( 4 0.1 ) 1 2.0 (1.9 to 2 2.0 )* * 0.0 1 9 8 M e n ta l h e a lth C o n tr o l 7 2.0 ( 1 6.7 ) 7 4.2 ( 1 6.1 ) In te r v e n tio n 7 4.0 ( 1 6.3 ) 7 8.6 ( 1 5.0 ) 3.3 (0.2 to 6.4 ) 0.0 3 8 7 P h ys ic a l c o m p o n e n t s c a le (P C S ) 4 4.3 ( 8.3 ) 4 5.1 ( 8.5 ) In te r v e n tio n 4 4.2 ( 8.4 ) 4 7.4 ( 6.7 ) 1.9 (0.3 to 3.4 ) 0.0 1 8 7 M e n ta l c o m p o n e n t s c a le (M C S ) C o n tr o l 4 6.9 ( 1 0.2 ) 4 7.3 ( 1 0.0 ) In te r v e n tio n 4 6.5 ( 9.7 ) 5 0.5 ( 9.4 ) 3.2 (1.1 to 5.4 ) 0.0 0 3 8 * B a s e d o n g e n e r a l lin e a r m o d e l a d ju s te d for g e n d e r, a g e, c o h a b ita tio n, e d u c a tio n a l le v e l, b a s e lin e o u tc o m e s c or e, r e la tiv e c h a n g e in B -H a e m o g lo b in, V O 2 m a x,1 R M K n e e e x te n s io n, d ia g n o s is, N E D /E D, r e la p s e of d is e a s e, c h e m o th e r a p y p rio r to a n d d u rin g s tu d y p e r io d * * C lin ic a l s ig n ific a n c e > 5 p o in ts Role emotional 0,0198 Mental healtal 0,0387 Physical component scale (PCS) 0,0187 Mental component scale (MCS) 0,0038

Health related Quality of Life (EORTC QLQ-C30) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Outcome variable Baseline 6 weeks (95% CI) Maximum No Control 134 117 NA NA Intervention 135 118 NA NA Global health status Control 60.2 (22.4) 63.3 (22.4) Intervention 63.8 (21.1) 67.2 (20.3) 2.2 (-2.7 to 7.1) 0.38 Physical functioning Control 84.0 (15.7) 86.4 (14.5) Intervention 84.7 (14.5) 89.0 (12.4) 2.4 (-0.4 to 5.1) 0.09 Role functioning Control 65.6 (28.5) 68.9 (26.5) Intervention 68.7 (28.4) 74.8 (26.3) 4.6 (-1.7 to 10.9) 0.15 Emotional functioning Control 75.7 (19.3) 80.6 (17.8) Intervention 77.6 (12.2) 81.3 (17.2) -0.3 (-4.0 to 3.4) 0.87 Cognitive functioning Control 81.9 (17.8) 81.3 (19.8) Intervention 84.4 (17.1) 83.8 (16.7) 1.7 (-2.6 to 6.0) 0.43 Social functioning Control 78.6 (21.2) 79.4 (20.8) Intervention 83.3 (20.6) 82.6 (20.5) 4.5 (-1.4 to 10.3) 0.14

Health related Quality of Life (EORTC QLQ-C30) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Outcome variable Baseline 6 weeks (95% CI) Maximum No Control 134 117 NA NA Intervention 135 118 NA NA Fatigue Control 43.0 (23.9) 41.0 (22.7) 0,0229 Intervention 39.7 (25.8) 34.6 (24.3) -6.6 (-12.3 to -0.9)** 0.0229 Nausea and vomiting Control 17.3 (21.7) 13.7 (18.4) Intervention 16.0 (22.9) 13.4 (17.3) -0.6 (-5.2 to 3.9) 0.79 Pain Control 15.4 (22.7) 16.8 (20.6) Intervention 17.4 (22.4) 14.6 (17.1) -2.9 (-7.6 to 1.7) 0.21 Dyspnoea Control 18.2 (25.3) 18.2 (24.4) Intervention 15.3 (21.6) 14.3 (21.5) -2.9 (-8.6 to 2.7) 0.31 Insomnia Control 32.7 (31.5) 26.4 (27.5) Intervention 22.7 (26.9) 18.4 (23.9) -3.5 (-9.5 to 2.6) 0.26 Appetite loss Control 16.5 (26.6) 14.6 (22.1) Intervention 18.4 (27.6) 12.8 (22.3) -3.4 (-8.9 to 2.0) 0.21 Constipation Control 22.2 (29.5) 18.4 (25.3) Intervention 16.7 (24.0) 20.8 (39.4) 4.5 (-4.0 to 13.1) 0.30 Diarrhoea Control 14.0 (23.5) 13.0 (21.9) Intervention 14.8 (28.0) 17.0 (26.1) 4.1 (-1.7 to 10.0) 0.16 Financial difficulties Control 14.3 (27.7) 13.0 (25.9) Intervention 11.1 (21.5) 10.8 (19.3) -0.3 (-5.0 to 4.4) 0.90 *Based on general linear model adjusted for gender, age, cohabitation, educational level, baseline outcome score, relative change in B-Haemoglobin, VO 2max, 1RM Knee extension, diagnosis, NED/ED, relapse of disease, chemotherapy prior to and during study period **Clinical significance >5 points

A group-based, supervised exercise intervention including high-intensity heavy resistance training, reduced fatigue and improved aerobic capacity and muscular strength, physical activity, functional and emotional well-being in cancer patients of both genders undergoing adjuvant chemotherapy or treatment for advanced disease, and could be conducted without causing adverse effects.

LUFT Formålet er at undersøge effekten af et seks ugers fysisk og psykosocialt program bestående af Individuelt hjemmetræningsprogram. Superviseret, struktureret træning i grupper.

Inklusionskriterier NSCLC stadie III IV og SCLC LD, ED Alder 18 år og opefter (mænd og kvinder) Performancestadie 0-2 Eksklusionskriterier Kontraindikationer for kropslig aktivitet Knogle- og hjernemetastaser Marvaplasi Klinisk symptomatisk hjertesygdom Perikardieeksudat Senildemente og psykotiske patienter Patienter der ikke læser eller skriver dansk.

Population Lungekræftpatienter i kemoterapi (mænd og kvinder) Intervention Konditionstræning, styrketræning, afspænding Intervention Organisering Træningslokale på Rigshospitalet, superviseret grupper á 7-10 lungekræftpatienter, samt hjemmetræning.

LUFT 6 ugers program, 8 timer ugentligt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hjemmetræning (½ time) Fysik træning (1½ time) Hjemmetræning (½ time) Fysik træning (1½ time) Hjemmetræning (½ time) Afspænding Afspænding Afspænding Afspænding Afspænding (½ time) (½ time) (½ time) (½ time) (½ time) Undervisning (1 time)

Muligheden skjuler sig i det umulige

March 2006: Baseline June 2006: 24Nordic August 2006: Xterra Proof Of Life - Goals and milestones September 2006: HCA Marathon October 2006: training camp Sweden January 2007: training camp Tenerife February 2007: KILIMAN ADVENTURE RACE

The Kiliman Adventure Race Februar 2007

Kilimanjaro MTB 248 Km Marathon 42.195 Km 9 dage

Mod Nye Ressourcer 2010

Mod Nye Ressourcer 2010