Hva skjedde i Danmark?



Relaterede dokumenter
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

set fra almen praksis

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Pakkeforløb for kræft

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Social ulighed i kræftudredningen

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Hvor mange har egentlig kræft?

Status -virker rehabilitering efter kræft

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Tidlig diagnostik af lungecancer

Social ulighed i kræftoverlevelse

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Reviews ;

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Komorbiditet og hoved-hals cancer

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Symbolforklaring KORT Kliniske. Lægens. kræft. Det gælder både. CiP-relateredee. sted: - tilmelding. Tid og. forskning primært. området.

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Præsentation af DECV

Social ulighed i kræftbehandling

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Improved survival of Danish cancer patients compared to patients from earlier periods

Curriculum. Publications

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis

13 års forskel i Ålborg

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Komorbiditet og operation for tarmkræft

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Fra symptom til behandling. Viden og strategier for optimeret udredning af kræftsygdom

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Hvorfor dør de mindst syge?

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Stinne Holm Bergholdt 1

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

Transkript:

Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hva skjedde i Danmark? One small step for man one giant leap for mankind (?) Kræftpakker 1

Hvad er udfordringen? Hver 3. får kræft stigende forekomst hyppigste dødsårsag Lang ventetid fra symptom til diagnose og til behandling Overlevelsen efter cancer lav i Danmark Ulighed i overlevelse Danske patienter i mere avanceret stadie Totale interval Tid fra symptom til behandling DK 2004 400 Delay i dage 100 200 300 25 percentile: 57 days Median: 98 days 75 percentile: 168 days 0 0 200 400 600 800 1000 Patienter - Olesen, Hansen, Vedsted. Br J Cancer. 2009;101:S5 S8. - Hansen, Vedsted, Olesen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11:284. 2

Ventetider i primære kræftforløb Patient interval Læge interval System interval første symptom første præsentation henvisning diagnose behandling Weller D et al. The Aarhus statement: improving design and reporting of studies on early cancer diagnosis. BJC 2012;106:1262 7 Den relative 5 års kræftoverlevelse Nordiske lande Ca. Mænd 2.000 leveår hvert år Kvinder i DK Storm et al., Acta Oncol 2010; 49: 713-724 3

Social ulighed i overlevelse Dalton et al. Eur J Cancer 2008; 44:1938-49 Stadie ved diagnose / behandling Danske kræftpatienter er i et senere stadie Stadie forværres i ventetiden fra diagnose til behandling -Sant M, et al. EUROCARE-4. Survival of cancer patients diagnosed in 1995-1999. Results and commentary. Eur J Cancer 2009;45:901-1094 - Maringe C, et al. Stage at diagnosis and ovarian cancer survival: Evidence from the International Cancer Benchmarking Partnership. Gynec Oncology 2012;127:75 82. - Walters S, et al. Lung cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK: a population-based study, 2004-2007. Thorax. 2013. doi: 10.1136/thoraxjnl-2012-202297. - Walters S, et al. Breast cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK, 2000-2007: a population-based study. Br J Cancer; 2013:1 14. - Wang J, et al. Natural growth and disease progression of non-small cell lung cancer evaluated with 18F-fluorodeoxyglucose PET/CT. Lung Cancer 2012;78:51-6. - Jensen AR, et al. Tumor progression in waiting time for radiotherapy in head and neck cancer. Radiother Oncol. 2007;84:5-10. 4

1 year survival from breast cancer % i lokalt stadie Walters S, et al. Breast cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK, 2000-2007: a population-based study. Br J Cancer; 2013:1 14. 1 year survival from lung cancer % i lokalt stadie Walters S, et al. Lung cancer survival and stage at diagnosis in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK: a population-based study, 2004-2007. Thorax. 2013. doi: 10.1136/thoraxjnl-2012-202297. 5

Tid til diagnose øger dødelighed Høj jdødelighed d dblandt de med længst diagnostisk ventetid! - Tørring ML, et al. Time to diagnosis and mortality in colorectal cancer: a cohort study in primary care. Br J Cancer. 2011;104:934-40 - Tørring ML, et al. Diagnostic interval and mortality in colorectal cancer: U- shaped association demonstrated for three different datasets. J Clin Epidemiol. 2012;65:669-78. - Tørring ML, et al. Increased mortality among cancer patients with longest diagnostic intervals: a cohort study in primary care. Eur J Cancer. Epub 27 February 2013 Dette var ikke acceptabelt! Forskning antyder, at en stor del af forklaringen var sen diagnostik Ventetid skader befolkningens tillid (ref) med lav patient tilfredshed Er ikke optimalt for almenlægens kliniske arbejde Rammer ulige i befolkningen Skader prognosen efter kræft Larsen MB, et al Patients' confidence in their GP before and after being diagnosed with cancer. BJGP 2011;61:215-22 6

Hvordan oppnår vi tidligere kreftdiagnose? Hvordan opdager vi cancer? I almen praksis! 90% præsenterer symptomer 5 8% ved screening (maks.) 85% starter i almen praksis 15% af befolkningen har et alarmsymptom i løbet af et år 12% af alle konsultationer indeholder kræftsymptomer 20% af patienter har tænkt på kræft op til konsultationen 4 5% afkonsultationertænker tænker lægencancer disse skaludredes! - Allgar et al. British Journal of Cancer 2005;92:1959 70 - Hansen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11:284. - Svendsen RP, et al. Scand J Prim Health Care. 2010;28:132-7. - Ingebrigtsen SG, et al. Fam Pract. 2012 Oct 23. - Nylenna M. Br Med J. 1986;293:314-7. - Nylenna M. Br Med J. 1986;293:245-8. - Nylenna M. Scand J Prim Health Care. 1984;2:24-6. - Hjertholm P, et al. (Under publicering) 7

Alarmsymptomer er oftest IKKE tegn på kræft Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG alle mænd havde alarmsymptom! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040 Sådan starter kræft i almen praksis Danske almenlæger fandt at: 50% havde alarmsymptomer (=> oplagt kræftudredning) 25% havde uspecifikke, alvorlige symptomer (=> oplagt syg) 25% havde vage symptomer (=> rask, men usikker) - Nielsen et al. Ugeskr Laeger. 2010;172:2827-31 (In Danish) - Olesen et al. British Journal of Cancer. 2009 101, S5 S8. doi:10.1038/sj.bjc.6605383 8

Behov for tre diagnostiske strategier Alarmsymptom Kræftpakker for specifikke symptomer på kræft Alvorlige, uspecifikke symptomer Jeg tror denne patient er syg og det kan være kræft Diagnostisk center hurtig, multidisciplinær tilgang Ukarakteristiske symptomer Jeg tror denne patient er rask, men alligevel Hurtig og direkte adgang til relevante undersøgelser Hvad er status i forskning på tidlig diagnose? Observationsstudier af før/efter Ingen eksperimenter med tidlig diagnose uetisk ik Mange studier konkluderer fejl (ref) Tror at hit raten skal være høj i almen praksis! Tror dødelighed skal være lavest i kræftpakker! -Thorne K, Hutchings HA, Elwyn G. The effects of the Two-Week Rule on NHS colorectal cancer diagnostic services: a systematic literature review. BMC Health Serv Res. 2006 Apr 3;6:43. - Leung E, Grainger J, Bandla N, Wong L. Int J Clin Pract. The effectiveness of the '2-week wait' referral service for colorectal cancer. 2010;64:1671-4. 9

Betydning af at henvise til kræftpakke Alle kræftpatienter Mediane dage til diagnose Kræftpakke? Antal % 50% (25 75%) Ja 1,304 37 22 (11 45) Nej 2,194 63 42 (20 91) De 25% der venter længst: 1½ måned ELLER 3 måneder? Jensen, Tørring, Vedsted. 2013 (Under publikation) Tid til diagnose for mænd og kvinder P<0.001 P<0.001 er publikation) ensen, Tørring, Vedsted. 2013 (Unde Je Se også: Lijkendijk M, et al. Introduction of integrated cancer pathway shortens diagnostic delay in bladder cancer. Ugeskr Læger 2010;172:3330-2. og Lyhne NM, et al. Waiting times for diagnosis and treatment of head and neck cancer in Denmark in 2010 compared to 1992 and 2002. Eur J Cancer. 2012. doi: 10.1016/j.ejca.2012.11.034. 10

Tilfredshed blandt patient og almenlæge Patienterne var signifikant mere tilfredse med: Ventetid, information, forløbet og samarbejdet mellem almen praksis og sygehus Almenlægerne var signifikant mere tilfredse med: Ventetid, samarbejde og organisering - Larsen MB, et al. Patients' confidence in their GP before and after being diagnosed with cancer. BJGP 2011;61:215-22 - Larsen MB, et al. Patient evaluation of the cancer care pathway before and after urgent referral for suspected cancer. (In Press) - Larsen MB, et al. GPs evaluation of urgent referral for suspected cancer before and after urgent referral for suspected cancer. (In Press) 68 1 års overlevelsen efter kræft* i Danmark *Undtaget prostata, bryst og non-melanom hudkræft 66 64 62 60 58 Mænd Kvinder 56 54 52 50 95 97 98 00 01 03 04 06 07 09 Storm et al. Dan Med Bul 2011;58:A4346 11

Åben adgang til ultralyd Ingen indikation for ventetid på ultralydsscanning fra almen praksis! Henvisning til ultralydsscanning af øvre abdomen (n= 726) Åben ambulatorium (n=434) Cancerrisiko = 5,3% x 5 Almindelig henvisning (n=292) Cancerrisiko = 1,0% Mistanke om cancer (n=43) Cancerrisiko = 28% Ingen mistanke om cancer (n=391) Cancerrisiko = 2,8% Mistanke om cancer (n=26) Cancerrisiko = 3.8% Ingen mistanke om cancer (n=266) Cancerrisiko = 0,8% x 10 x 5 Ingeman ML, et al. 2013 (under publikation) Åben og direkte adgang for almen praksis Norge: Lean gav kortere udredningstid fra gennemsnit 64 dage til 16 dage, median tid fra diagnose til kirurgi: 26.5 dage mod 15 dage. UK: Åben adgang til gastroskopi: kortere tid til diagnose, lavere stadie, kurativ behandling, 5 års overlevelse 30% mod 12%. Holland: Åbenadgang til coloskopi: kortere tid til diagnose og behandling, mindre brug af test og specialisttid. - Aasebø U, et al. The Lean method as a clinical pathway facilitator in patients with lung cancer. Clin Respir J. 2012;6:169-74. - Blackshaw GR, et al. Open-access gastroscopy is associated with improved outcomes in gastric cancer. Eur J Gastroenterol Hepatol. 2003;15:1333-7. - Klemann VM, et al. Benefits of a well-structured diagnostic process in colon cancer. Dig Surg. 2011;28:15-21. 12

Opsamling Der findes mange vigtige grunde til tidligere diagnose af kræft Kræft er ofte på agenda i almen praksis men hit raten er lav Almen praksis skal serviceres i udredningen af kræft Tidlig diagnose kan sikres med Kræftpakker og åben og bedre adgang til udredning på mistanke Hva mangler vi at gøre og vide? Tid til diagnose for symptomer Dage 120 100 80 60 40 20 0 2004/5 2007/8 2010 2004/5 2007/8 2010 ALARM Alarm USPECIFIKKE Uspecifikke symptomer symptomer Jensen, Tørring, Vedsted. 2013 (Under publikation) 13

Hvad er ventetiderne i Norge? Og hvad med Norge? Har almen praksis adgang til relevant diagnostik? Hvad er grunden til Norges bedre overlevelse? Men hvad med dem som må vente også i Norge? Kan det blive bedre? I had a dream my life would be So different from this hell I'm living So different now from what it seemed Now life has killed the dream I dreamed Les Miserables I Dreamed A Dream 14

Tusinde tak for at jeg måtte besøge skønne Norge 15