Hver femte virksomhed fik ikke besat job

4. MARTS 2004 FLASKEHALSE 9.000 private job og 2.000 offentlige job blev sidste år ikke besat, selv om der samme år blev 33.000 flere arbejdsløse. Hver femte virksomhed fik ikke besat job Selv om ledigheden i Danmark steg gennem hele 2003, måtte en stor del af de private virksomheder samtidig opgive at besætte mange ledige stillinger: 20 pct. af de virksomheder, der havde behov for at besætte en stilling, opgav at finde en egnet kandidat: 6 pct. af virksomhederne opgav ligefrem på forhånd at finde den rette, kvalificerede arbejdskraft, og andre 14 pct. af virksomhederne forsøgte, men måtte senere opgive at besætte stillingen. Det fremgår af et nyt temapapir fra Beskæftigelsesministeriet. Selve undersøgelsen af virksomhedernes jobsøgning, som ministeriet beskriver, er foretaget i 2003 af Arbejdsmarkedsstyrelsen (se boks). Undersøgelsen omfatter i alt 2.850 offentlige og private virksomheder, der inden for den sidste måned havde haft behov for at rekruttere arbejdskraft. 20 pct. af virksomhederne i begge sektorer måtte opgive at besætte deres ledi- Offentlige og private virksomheders rekruttering Virks. med behov for at besætte ledige stillinger, resultat af rekruttering, pct. 70 60 50 Private virksomheder Offentlige virksomheder 70 60 50 40 30 20 10 0 66 65 Rekrutteret uden besvær 14 15 14 16 Rekrutteret med besvær Forgæves søgt at rekruttere 6 4 På forhånd opgivet at søge Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2003. Note: Baseret på interviews med 2.850 virksomheder, der inden for den seneste måned havde haft behov for at rekruttere arbejdskraft Ud af 2.850 virksomheder, der i en måned sidste år skulle besætte ledige stillinger, måtte 20 pct. af både de offentlige og private virksomheder opgive at finde en egnet kandidat. 40 30 20 10 0 4 ge stillinger, og undersøgelsen estimerer, at godt 9.000 private og 2.000 offentlige job derfor ikke blev besat. I den private sektor drejede det sig om anslået 440 lederstillinger, 1.570 højere uddannede, 4.700 faglærte og 2.260 ufaglærte. Ud over de virksomheder, der således ikke havde held til at besætte deres stillinger, oplevede andre 14 pct. af de virksomheder, der skulle besætte en stilling, at dette kun med besvær lod sig gøre. Gennem 2003 steg ledigheden med 33.000 personer - fra 150.000 ledige i 4. kvartal 2002 til 182.800 i 4. kvartal 2003. Ledigheden steg dermed fra 5,3 pct. af arbejdsstyrken til 6,5 pct. Ministeriet: Mobilitet mellem landsdele Ifølge Beskæftigelsesministeriets nye temapapir, udsendt 1. marts, skal fremtidens beskæftigelsesindsats derfor sikre større mobilitet på arbejdsmarkedet: Den omfattende specialisering og efterspørgsel efter nye kompetencer på arbejdsmarkedet betyder, at den person, som en enkelt virksomhed mangler, ikke nødvendigvis befinder sig i lokalområdet. Derfor skal det sikres, at der fortsat er en høj geografisk og faglig mobilitet på arbejdsmarkedet, hvor den ledige arbejdskraft synliggøres maksimalt for den enkelte virksomhed. Virksomhederne skal altid have reel mulighed for at søge arbejdskraft med relevante kvalifikationer på tværs af landsdele, skriver ministeriet. Samtidig fremhæver ministeriet, at det er et problem, at den viden og overvåg- FLEKSJOB Tusindvis har tilsyneladende fået fleksjob på forkert grundlag, viser ny undersøgelse. Side 3 INTEGRATION Der er vid forskel på, hvordan kommunerne tager hånd om de svage indvandrere. Side 4 KONTANTHJÆLP Ingen ved, hvor ofte kommunerne kræver kontanthjælpen tilbage fra borgere. Side 5

4. MARTS 2004 SIDE 2 ning af arbejdsmarkedet, som i dag gennemføres i AF, ikke i samme grad anvendes som fundament for også kommunernes beskæftigelsesindsats. Det kan betyde, at indsatsen for at løse flaskehalsproblemer på det regionale arbejdsmarked mister gennemslagskraft, og at effekten af kommunernes beskæftigelsesindsats kan blive mindre, fordi de mange aktiverings- og uddannelsestilbud til ledige ikke er målrettet nok mod de brancher, hvor der ellers ventes nye job, påpeger ministeriet. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Her finder du kilderne Beskæftigelsesministeriets nye temapapir Udfordringer og krav til beskæftigelsesindsatsen og virksomhederne er (foreløbig) placeret på forsiden af ministeriets hjemmeside www.bm.dk - og Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse med beskrivelse af alle resultater, metoder mv. findes på www.ams.dk under publikationer/rapporter - dateret 27. november 2003. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda omtalte i nr. 19/2003 dele af undersøgelsen, men ikke den nu aktuelle opgørelse over, hvor mange virksomheder der forgæves har ledt efter arbejdskraft. Nye redskaber mod flaskehalse Ifølge Beskæftigelsesministeriet skal bl.a. et nyt landsdækkende, IT-baseret rekrutteringssystem i fremtiden tages i brug for at sikre den højest mulige beskæftigelse - og undgå flaskehalse. Samtidig skal det sikres, at den enkelte ledige altid udfordres på, om jobsøgningen er tilstrækkelig målrettet både geografisk og fagligt i forhold til de job, der findes på det regionale jobmarked, hedder det. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Morten Møller Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Opgør med uoverskueligt vejledningssystem A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening I øjeblikket skyder nye vejledningscentre op, der som et enstrenget system skal overtage det ansvar for den vejledning af unge, der hidtil har ligget spredt ud på et uoverskueligt antal ordninger i grundskolen, ungdomsvejledningen og i lokale uddannelsesinstitutioner. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bliver opbygget omkring 46-50 UUcentre, der overtager ansvaret ved det nye skoleårs begyndelse, og dermed er der gjort grundigt op med en vejledningsindsats, der var både dyr og ineffektiv. En samordnet vejledning er et meget stort og positivt skridt først og fremmest for de unge, der nu kan se frem til en vejledning, der bygger på et helhedsbillede af uddannelses- og erhvervsmuligheder, men også for erhvervslivet og for det uddannelsessystem, der belastes så hårdt af, at mange vælger forkert eller kommer for sent i gang. I disse tider, hvor der diskuteres kommunestørrelser, er det interessant at se, at hensynet til, at vejledningen kommer til at ske på et kvalitetsmæssigt og bæredygtigt grundlag, har fået politikerne til at samle kommunerne om ca. 50 centre. Det er set med arbejdsgiverøjne bestemt et skridt i den rigtige retning ikke mindst hvis der bliver mulighed for løbende at revurdere dette tal i takt med, at kravene til uddannelsessektoren øges, og arbejdsmarkedet samles om stadig færre pendlingscentre. Der er også grund til at glæde sig over, at de nye UU-centre skal samarbejde med erhvervslivet, og at det nu for første gang er slået fast, at vejledningen af de unge ikke alene skal tage udgangspunkt i de unges interesser og personlige forudsætninger, men også det forventede behov for uddannet arbejdskraft. Dermed tages der nu skridt til at formalisere og effektivisere det omfattende samspil mellem erhvervsliv og ungdom om både skolekontakten og uddannelsesvejledningen. Kommunerne, der er ansvarlige for de nye centre, har valgt forskellige organisationsformer, men uanset hvilken styreform, det enkelte center bliver omfattet af, så ser arbejdsgiverne frem til det kommende samarbejde og vil give det en høj prioritering. Det afgørende er, at reformen med det rigtige perspektiv nu bliver omsat til virkelighed til glæde for både de unge, uddannelsessektoren og erhvervslivet.

4. MARTS 2004 SIDE 3 FLEKSJOB I over 50 pct. af sagerne om fleksjob er tilkendelsen sket på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag, siger ny undersøgelse fra Frederiksberg og Københavns kommuner. Tusindvis i fleksjob på tvivlsomt grundlag Efter meget at dømme har tusindvis af mennesker fået tildelt et fleksjob, uden at det er afprøvet og dokumentet, at de ikke kan bestride et job på almindelige vilkår. Det er i strid med loven, der klart siger, at alle andre muligheder først skal være afprøvet, og at det skal være dokumenteret, at de har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. I fleksjob arbejder man typisk på nedsat tid og til fuld løn. De pågældende er dermed sikret delvis offentlig forsørgelse resten af deres arbejdsliv, idet myndighederne forpligter sig til at betale 50 pct. eller mere af den pågældendes løn. En ny stikprøveundersøgelse fra Den Sociale Sikringsstyrelse under Socialministeriet viser, at over halvdelen af fleksjobbene er tilkendt enten i strid med reglerne eller på et tvivlsomt grundlag, hvor det ikke er dokumenterest, at personen har en varigt nedsat arbejdsevne. I undersøgelsen indgår 44 sager afgjort i Københavns og Frederiksberg kommuner før 1. januar 2003. Sidste år viste en anden stikprøve, at en fjerdedel af de fleksjob, der blev tilkendt i 2001 eller tidligere, var sket på et tvivlsomt grundlag. Den nye undersøgelse af nyere sager (fra 2002) viser, at retstilstanden på området er endnu værre. I det omfang, resultaterne fra de to undersøgelser er dækkende for alle tilkendte fleksjob, er mellem 6.000 og 12.000 af de i alt næsten 25.000 oprettede fleksjob tilkendt på et tvivlsomt grundlag. Behov for forbedringer i kommunerne Fleksjob forudsætter en varig, dokumenteret nedsættelse af arbejdsevnen, og alle muligheder for at skifte arbejdsfelt, blive revalideret eller på andre måder få et almindeligt job skal afprøves, før kommunen må tilkende personen et fleksjob. Sikringsstyrelsens nye undersøgelse viser imidlertid, at hver fjerde blev ansat i sit fleksjob uden dokumentation for den varigt nedsatte arbejdsevne - og i halvdelen af sagerne manglede dokumentation for, at pågældende ikke kunne bestride et normalt job med andre funktioner. Dorte Lydolph, seniorkonsulent i Sikringsstyrelsen siger: Undersøgelsen viser, at personer bliver ansat i fleksjob uden, at det er afprøvet, om de, eventuelt efter revalidering, kan klare et job på normale vilkår. Hun tilføjer, at sagerne viser, at kommunerne skal være mere opmærksomme på, at der foretages helhedsvurderinger, og at sagerne bliver tilstrækkeligt belyst. Det er fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen Ilse Dickmeiss enig i. Samtidig understreger hun, at det er vigtigt fortsat at følge udviklingen. Regler må aldrig sættes over skøn Karen Ellitsgaard, der er leder af Center for formidling af Job på Særlige Vilkår i Københavns kommune beklager undersøgelsens resultater, men mener, at Københavns kommune har forbedret sig: I 2002 påbegyndte vi en reetablering af beskæftigelsesindsatsen for at gøre indsatsen i forbindelse med fleksjob bedre. Karen Ellitsgaard har to forklaringer på resultatet: Et problem er, at et tilbud om fleksjob ofte ikke kan udnyttes, hvis sagen først skal undersøges til bunds. Det er vigtigt at handle hurtigt for at undgå, at borgerne helt mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Karen Ellitsgaard. Claus Jarset, leder af arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg kommune, forklarer, at de har fokus på personernes tilbageværende arbejdsevne i stedet for den mistede arbejdsevne - og at det har forbedret sagsbehandingen. - lil

4. MARTS 2004 SIDE 4 INTEGRATION Der er stor forskel på kommunernes aktivering af svage indvandrere. Aktiveringen svinger mere end aktiveringen af langvarigt ledige i øvrigt. Svage indvandrere behandles vidt forskelligt Der er stor forskel på, hvor aktivt de enkelte kommuner forsøger at få den svageste gruppe af indvandrere i job: I nogle kommuner aktiveres omkring 80 pct. af de indvandrere, der uafbrudt har været på kontanthjælp de sidste fire år, mens det i en anden kommune kun er 10 pct. af den samme målgruppe, der aktiveres. Det viser den nye rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen På kanten af arbejdsmarkedet. Rapporten viser samtidig, at en stor del af den aktivering, kommunerne tilbyder de langvarige kontanthjælpsmodtagere, ikke formår at få dem ud af offentlig forsørgelse. Rapporten kan nemlig ikke finde nogen klar sammenhæng mellem kommunernes anstrengelser og deres resultater. 10.000 indvandrere hænger fast Indtil nu har omtalen af den nye rapport koncentreret sig om langvarige kontanthjælpsmodtagere generelt. Den rummer imidlertid også særlige analyser af, hvordan myndighederne håndterer de svageste af indvandrerne - og her svinger kommunernes indsats endnu mere end for de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Mere end 10.000 indvandrere fra tredjelande har været på permanent offentlig forsørgelse de sidste fire år. Gruppen udgør otte pct. af alle indvandrere fra tredjelande - og 31 pct. af Stor forskel på kommunernes aktivering af indvandrere Meget langvarige kontanthjælpsmodtagere fra 3.lande, aktiverede i pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Slagelse Albertslund Kolding Ishøj Esbjerg Herning Brøndby H. Tåstrup København Århus Korsør Frederiksberg Karlebo Holstebro Anm: Odense er ikke medtaget på grund af usikkerhed i registreringerne. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2003 Frederiksværk I Holstebro Kommune aktiveres 84 pct. af de langvarigt ledige indvandrere, mens kun 10 pct. af den samme gruppe har fået tilbudt aktivering i Frederiksværk kommune inden for det seneste år. alle meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Store variationer mellem kommuner Frederiksværk er den kommune i landet, der aktiverer færrest langvarige kontanthjælpsmodtagere fra tredjelande. Ni ud af 10 blev ikke aktiveret i 2002. Omvendt har den kommune, der aktiverer flest langvarige kontanthjælpsmodtagere - Holstebro - aktiveret 84 pct. af gruppen inden for det seneste år. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på effekten af forskellige typer af aktivering, og derfor kan det ikke konkluderes, at meget aktivering nødvendigvis fører til målet om at gøre de pågældende uafhængige af offentlig forsørgelse. Ifølge loven har kommunen kun pligt til at give ét aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate personer på kontanthjælp - uanset hvor længe de får ydelsen. Vi aktiverer fra dag ét Slagelse er - næstefter Holstebro - den kommune, der aktiverer flest langvarige kontanthjælpsmodtagere fra tredjelande. Kun 22 pct. af gruppen aktiveres ikke. Ifølge Jan Christensen, chef for Slagelse Jobcenter, lægger kommunen stor vægt på at aktivere indvandrere fra den første dag, de kommer til kommunen: Vi har udarbejdet en indvandrerpolitik i kommunen med henblik på at sikre, at vi hurtigt får afdækket kompetencer og ressourcer. Indvandrere hænger bedre fast Ifølge rapporten hænger indvandrere tilsyneladende mere uløseligt fast på kontanthjælp end andre grupper. I 1998 udgjorde indvandrere hver fjerde af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere, men i 2002 udgør gruppen altså næsten hver tredje - 31 pct. I et nyt udspil fra Beskæftigelsesministeriet understreges, at der er behov for at sikre, at ingen overlades til lange perioder på passiv forsørgelse. - lil

4. MARTS 2004 SIDE 5 KONTANTHJÆLP Kommunernes administration af reglerne for tilbagebetaling af kontanthjælp er ofte mangelfulde og behæftet med fejl. Uklarhed om tilbagebetaling af kontanthjælp Ingen ved, hvor ofte kommunerne vælger at kræve ydelsen tilbage fra kontanthjælpsmodtagere, der har forsømt sig mod aktivlovens regler. Ifølge loven skal kommunerne i visse tilfælde kræve hjælpen tilbage, men når det fx gælder personer, der har sagt nej til job eller uden god grund er stoppet i aktivering, er det kommunens skøn, om de vil kræve hjælpen retur (se boks). Ifølge Den Sociale Ankestyrelse, der er øverste klagemyndighed på området, får de løbende klager fra borgere, der har modtaget krav om tilbagebetaling af kontanthjælpen. Alligevel er der hverken i Ankestyrelsen eller de kommuner, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har talt med, overblik over kommunernes brug af reglen om tilbagebetaling efter lovens 93. Der findes i dag ingen undersøgelser af, i hvilket omfang kommunerne beslutter sig for at kræve kontanthjælpen retur, konstaterer Marianne Sinding, der er kontorchef i Ankestyrelsen. Fejl i sagerne Flere undersøgelser af kommunernes praksis har imidlertid afsløret, at kommunernes administration ofte er mangelfuld og behæftet med fejl. En undersøgelse af praksis i Herning, Holstebro og Egvad kommuner i 2002 viste fx, at hver tredje sag om tilbagebetaling efter 93 i loven enten havde en forkert afgørelse eller var så mangelfuldt belyst, at en vurdering ikke var mulig. På den baggrund konkluderede Det sociale nævn i Ringkøbing amt, at der er.. betydelige variationer i de implicerede kommuners administration af tilbagebetalingsbestemmelserne i aktivlovens 93, og at undersøgelsen har,.. bekræftet mistanken om, at tilbagebetalingsreglerne ikke altid administreres i overensstemmelse med gældende ret... ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Det siger loven 93 i lov om aktiv socialpolitik siger, at kommunerne kan træffe beslutning om tilbagebetaling af kontanthjælpen, hvis: - modtageren har udvist uforsvarlig økonomi - modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder eller private, der har betydning for modtagelsen af ydelsen - modtageren ubegrundet har opsagt et job eller er ophørt med aktivering - modtageren selv er skyld i opsigelsen - modtageren har nægtet at tage imod rimeligt arbejde - modtageren eller ægtefælle har været indblandet i en kolletiv arbejdsstrid - modtageren i løbet af kortere tid kan betale hjælpen tilbage. god nok til at håndtere kravet om tilbagebetaling. Vi har tidligere været for dårlige til at dokumentere vores begrundelser for at kræve pengene tilbage, men det har vi strammet op på, siger Ernst Gam. Han vurderer, at kommunen som hovedregel kræver hjælpen tilbage, når nogen har forsømt sig mod reglerne, men peger samtidig på, at der altid vil være grænsetilfælde, som beror på et skøn. I Roskilde kommune er det ikke en hovedregel, at hjælpen skal betales tilbage, men det er ikke ensbetydende med, at afgørelserne er tilfældige, mener Anne Bærentsen, der er afsnitsleder i kommunens arbejdsmarkedsafdeling. Bestemmelsen om tilbagebetaling er altid med i vores overvejelser, når vi har en konkret sag. I sidste ende er det dog op til vores veluddannede sagsbehandlere, om vi skal kræve hjælpen retur, siger Anne Bærentsen. - anl Herning: Vi har været for dårlige Ernst Gam, der er leder af kontanthjælpsafdelingen i Herning kommune, erkender, at kommunen ikke har været

4. MARTS 2004 SIDE 6 NOTA BENE Arbejdsmiljøuddannelse over nettet Muligheden for at gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse over nettet gøres nu permanent. En ny evalueringsrapport fra Arbejdsmiljørådets Service Center (ASC) viser, at sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere er tilfredse med udbyttet af uddannelsen. Ni ud af 10 adspurgte mener, at uddannelsens overordnede formål blev nået, mens 5 ud af 6 er tilfredse med den netbaserede kursusform. Otte ud af 10 adspurgte, der efterfølgende har arbejdet med bl.a. forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen, har gjort brug af deres nye viden. Uddannelsen er udviklet af ASC og arbejdsmarkedets parter. DA Arbejdsmiljøuddannelse er en af de kursusarrangører, der også fremover vil udbyde den netbaserede uddannelse. Få information om DA Arbejdsmiljøuddannelse på www.da.dk Kun 18 pct. over 60 år har arbejde I forrige nummer af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda skrev vi i artiklen: Meget få over 60 år ønsker et arbejde, at 34 pct. af de 60-74-årige er i arbejde. Desværre er det rigtige tal kun 18 pct. af aldersgruppen. Fejlen påvirker ikke artiklens hovedkonklusion om, at kun 9.000 af de over 60-årige, der ikke allerede er i arbejde, ønsker at komme det. Heraf er kun de 2.000 registrerede ledige, mens de øvrige er på efterløn, pension mv. Ændret lovforslag om diskrimination Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ændrer nu det lovforslag, der skal styrke kampen mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ændringen kommer efter, at lovforslaget har været blokeret i Folketinget. Forslaget medfører, at Institut for Menneskerettigheder som noget nyt får ret til at udtale sig om diskriminationssager på arbejdsmarkedet. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor en af parterne ikke er organiseret, eller i tilfælde, hvor de faglige organisationer afviser at tage sig af en klage. Ifølge beskæftigelsesministeren får forslaget ikke nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ledigheden i DK stiger mest Ledigheden i Danmark steg i 2003 mere end i noget andet EU-land. Det viser tal fra Eurostat. Mens ledigheden i EU samlet set steg med 0,1 pct. point, var den danske stigning på 1,2 pct. point. På trods af stigningen ligger den danske ledighed dog fortsat under EU-gennemsnittet, fremgår det af opgørelsen. -mom