Forældretilsyn april 2011 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter 1, stk. 2, 2. pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves." Formålet med forældretilsynet er derfor at vurdere fra forældrekredsens side, at skolen lever op til gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene til en dansk folkeskole. Forældretilsynet foregår gennem orientering fra de enkelte lærer i form af et resume fra forældremøder samt deltagelse i fællessamlinger, fællesaktiviteterne over skoleåret (1.skoledag, fællesudflugt, juleværksteder, krybbespil (aflyst 2010), juletræsfest, arbejdsweekender, hovedrengøring og skolefest m.v.), frivillig deltagelse i den almindelige klasseundervisning og temaundervisning samt på bestyrelsesmøderne, hvor der orienteres om skolens gang via skolelederen. Skolen har i det nuværende skoleår 2010/2011. 39 elever fordelt på 0. og 1. klasse, samt to samlæste klasser 2.-3. klasse og 4.-5. klasse). 0. klasse: Anne-Marie 1. klasse: Michael 2.-3. klasse: Gitte 4.-5. klasse: Tina 6.-7. klasse: Ingen elever i dette skoleår Derudover er Martin støtte for primært en elev. Gitte er skoleleder og lærer. Susan er skolesekretær, raskmeldt på nedsat tid. Annette er på barsel, vender tilbage efter påske. Skolen tilbyder ligeledes en fuldtids SFO ordning fra 0. 6.klasse, som Iben og Martin styrer. Der planlægges værksteder, ugentlig filmdag hvor børnene selv medbringer film, udendørs leg og rollespil, udflugter ud af huset, samt hygge med Iben og Martin. Der er i vintermånederne rift om Playstation og Nintendo WII, så meget at der pt er spilledage til de forskellige klasser. I løbet af eftermiddagen får børnene SFO brød brød som lunes i ovnen, alle børn får tilbudt SFO brød hver dag, på den måde undgår vi sukkerkolde børn sidst på dagen.
Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde: 08.00 08.20 fælles samling 08.20 09.05 1. lektion 09.05 09.50 2.lektion 09.50 10.10 pause 10.10 10.55 3. lektion 10.55 11.40 4. lektion 11.40 12.00 spisning 12.00 12.25 frikvarter 12.25 13.10 5. lektion 13.10 13.55 6. lektion 13.55 14.00 pause 14.00 14.45 7. lektion Der er skoleaktiviteter ude af huset torsdag og fredag i form af idræt i Ø. Hornum. Her bliver eleverne hentet i bus og afleveret igen når idrætstimerne er slut. Den fælles samling, er en god start for skolens elever og børnehavebørn, med mulighed for at give fællesbeskeder, her er forældre velkomne, der startes hver morgen med en sang. Her orienteres om eventuelt ændrede forhold og allerede fra morgenstunden er der mulighed for at starte på det igangværende tema. Temaundervisningen på tværs af klassetrin er lagt ind i skemaet tirsdag, onsdag, torsdag og er fælles for alle skolens årgange. Skemalagt er: Dansk, matematik, idræt, kristendom, engelsk og tysk. Dette for at give en god dynamik på holdet, hvor man underviser med et fælles udgangspunkt. Ikke skemalagt undervisning som dækkes af temaundervisningen er: Historie, natur/teknik, musik, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde. Forældretilsynet foregår 11.04.2011, fra kl. 8.30. Jeg bruger ca. 20-45 min. i hver klasse, på den måde får jeg et godt billede, af hvordan hverdagen i de enkelte klasser ser ud på Guldbæk friskole.
De enkelte klasser: 0.klasse: 8 elever heraf 4 drenge og 4 piger, Anne-Marie er klasselærer. Klassebesøg: Børnene har bogstavs undervisning. I dag C. Børnene bliver undervist i computer undervisning (computerens lyde, og lære at lukke ned ). De anvender leg og faglig indlæring. Børnene er meget engageret. Anne-Marie arbejder meget intenst og struktureret. 1.klasse: 9 elever, 6 drenge og 3 piger. Michael er klasselærer. Klassebesøg: Da jeg kommer i starten af timen, er klassen netop i dag samlæste med 0. klasse, da de har afslutning på Afrika temaet. De skal genkende afrikanske dyr på en video. Børnene følger undervisningen nøje. Derefter læser de et digt, de skal lære om tablo (vise hvad der sker ved hjælp af billeder). De skal arbejde i grupper. Der er ved mit besøg ikke så meget faglig undervisning, så det er svært at bedømme niveauet. Men eleverne virker til at trives, og der er en god arbejdsmoral. 2.-3. klasse: 9 elever heraf 3 drenge og 6 piger, Gitte er klasselærer. 2. klasse( 2 drenge og 2 piger) 3.klasse (1 drenge og tre piger) Klassebesøg: Da jeg kommer midt i en dansktime er klassen samlet. Eleverne i 3. klasse sidder sammen ved et rundt bord, hvor de læser Fandango. Derefter laver de opgaver i Stavevejen. Der er en del niveau forskel på elevernes opgaver. Der er ro i klassen, og eleverne er gode til at vente og hjælpe hinanden. Eleverne i 2. klasse sidder på deres plads og løser opgaver i Stavevejen. Undervisningen slutter af med fælles ordleg og massage. Normalt giver børnene hinanden massage mandag morgen! Stort set er alle elever engageret og følger undervisningen nøje. De fleste arbejder selvstændigt.
4.-5. klasse:12 elever i alt 7 piger og 5 drenge. Tina er klasselærer. 4. klasse (4 drenge og 4 piger) 5. klasse (3 piger og 1 dreng) Klassebesøg: Anne-Marie har natur og teknik med 4.-5. klasse. De anvender PCér til at løse on-line opgaver fra Kræftens Bekæmpelse. De skal finde ud af hvor meget solcreme de skal anvende for at beskytte sig rigtigt mod solens stråler. Det stiller store krav til børnenes kreative regne og læse kunskaber. Det viser hvad de kan bruge deres lærdom til i praksis. Undervisningen foregår for det meste i grupper. Det stiller store krav til at organisere undervisningen. Størstedelen af eleverne er godt med og er aktive i undervisningen.
Tema- og specialundervisning Temaundervisning Skolen lægger vægt på temaundervisning. Formålet med denne arbejdsform er at skabe større helhed og sammenhæng i de fag og færdigheder, eleverne skal tilegne sig i grundskolen, at give eleverne større medindflydelse og medansvar for egen læring, samt træne eleverne i at opsøge, tilegne sig og videreformidle viden. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med dilemmaer i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. I år har temaerne været: Skipper Clement Dinosaurer og Regnskoven /Afrika. Der kommer et tema senere i skoleåret. Da jeg aflægger besøg, har skolen netop afsluttet temaet Afrika. Projektopgave arbejdsformen Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Denne arbejdsform vurderes vigtig til brug for den enkelte elevs fremtidige færden. Specialundervisning Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Der er i dette skoleår tildelt skolen 7 lektioner pr. uge, der er fordelt på 1 elev i form af faglig og pædagogisk støtte.
Lærerstuderende Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed. Indgår som personale og har selvstændige undervisningsopgaver m.v. i henhold deres uddannelsesplaner. Der har i dette skoleår været studerende fra seminariet (Ane i efteråret). Der ud over har der været Joan fra Afrika. Hun skulle se en dansk friskole i praksis. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves som et gode, at skolen har lærerstuderende indimellem, idet det sætter undervisningen til debat. Hertil kommer at lærerne har mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser, hvor man møder og samarbejder med lærere fra andre skoler. Ligeledes deltager vores skoleleder i en erfarings -gruppe af friskoleledere. Sammenfatning. Efter mit besøg på skolen har jeg som forælder lavet følgende sammenfatning: Skolen lever op til de gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene svarende til en dansk folkeskole. Jeg følte mig meget velkommen på skolen som forælder repræsentant. Oplevede en meget engageret lærergruppe. Det en skole med trygge rammer, nærhed mellem lærer, elev og forældre, et godt fagligt niveau med de styrker og svagheder en lille skole nu har. Temaundervisninger bringer på en anderledes måde relevante emner ind i undervisningen og der arbejdes alternativt og meget inspirerende med de enkelte temaemner lige fra fællessamlingen, til den faglige undervisning. Sammenlæsningen af 2 årgange giver nogle rimelige klassestørrelser, dog varierende fra årgang til årgang, men der tilstræbes at være 10 til 16 elever. Klassestørrelsen giver et bedre og større socialt spillerum, hvilket er vigtigt i forhold til det enkelte barn samt i undervisningssammenhæng. Rune Qvist Nielsen, April 2011-04-12