Institut for Sygepleje

Professionshøjskolen Metropol Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modulbeskrivelsen er godkendt d.28.10.14, revideret d. 18. august 2015 1

Indholdsfortegnelse 1. Somatisk sygdom og lidelse... 2 Læringsudbytte i følge studieordningen... 2 2. Modulets temaer... 3 Tema 1: Sygepleje til patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Tema 2: Sygepleje til patienten med apoplexia cerebri... 3 Tema 3: Sygepleje til patienten med type 2-diabetes... 4 3. Undervisningstilrettelæggelse... 4 Forskning og udvikling på modul 3... 5 4. Modulets planlagte studieaktivitet... 6 5. Rammer og kriterier for klyngeundervisningen... 6 Rammer... 6 Opponentfunktion... 6 Klyngeforløb... 8 6. Prøve... 9 Prøveform... 9 Rammer... 9 Retningslinjer for udarbejdelse af prøve... 9 Kriterier for bedømmelse... 10 7. Syge- og reeksamen... 10 Sygeeksamen... 10 Reeksamen/omprøve... 10 7. Anbefalet litteratur... 11 Bilag 1: Søgeprotokol... 15 Bilag 2: Farmakologi på modul 3... 16 Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008. Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i det enkelte modul udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Dette modul har et omfang på 15 ECTS og en varighed på 10 uger, 1 ECTS svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge 1 (1,5 ECTS) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modulet begynder i ugerne 6 17 35 46

1. Somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold. Læringsudbytte i følge studieordningen Efter modulet har du opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter. At redegøre for fysiologiske / patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige, sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død. At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige i forhold hertil. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Modulet fordeler sig på følgende teoretiske eller/og kliniske ECTS: Teoretiske Kliniske Sygepleje 6 0 Anatomi og fysiologi 5 0 Sygdomslære 2 0 Ernæringslære og diætetik 2 0 2

2. Modulets temaer I modulet "Somatisk sygdom og lidelse" indgår tre sygeplejefaglige undertemaer, som har fokus på henholdsvis: Sygepleje til patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Sygepleje til patienten med apoplexia cerebri Sygepleje til patienten med type 2-diabetes Alle modulets fagområder indgår i undertemaerne, som indfanger modulets læringsudbytte. I temaerne arbejdes der med sygepleje relateret til den pågældende patientgruppe. Du vil opnå kompetencer til at identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejeproblemer, udarbejde sygeplejediagnoser og give forslag til begrundede sygepleje af lindrende og rehabiliterende karakter i relation til temaet. Herudover vil du opnå kompetencer i forhold til at søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om henholdsvis KOL, apoplexia cerebri samt type 2-diabetes og sygeplejefaglige i forhold hertil. Du vil endvidere opnå viden om den medicinske behandling samt den tilhørende medicinhåndtering, som anvendes inden for de tre temaer på modulet. Du vil også opnå viden om begreber og enheder, der senere i uddannelsen skal anvendes i forbindelse med lægemiddelregning (se bilag 2). Tema 1: Sygepleje til patienten med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter med KOL. I relation hertil opnår du viden om lungernes normale opbygning og funktion, fysiologiske aldersforandringer, patofysiologi i forhold til sygdommen KOL samt relevante lægemidler. Du opnår kompetencer i forhold til at identificere og analysere behov for ernæring og væske hos raske og hos patienter med KOL samt færdigheder til at kunne udregne protein,- energi- og væskebehov hos raske personer og hos patienter med KOL. Du opnår færdigheder i forhold til kliniske metoder eksempelvis vurdering af dyspnø grader. Med udgangspunkt i patientens oplevelse af at være syg opnår du færdigheder i at anlægge et patientperspektiv i forhold til patienten med KOL herunder at forklare patientens oplevelse, reaktion og handlinger i forhold til fænomenerne angst og mestring. I dette tema indgår desuden sygepleje til den døende patient og omsorg for den afdøde. Tema 2: Sygepleje til patienten med apoplexia cerebri Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter med apoplexia cerebri. I relation hertil opnår du viden om nervesystemets normale opbygning og funktion, patofysiologi i forhold til sygdommen apoplexia cerebri samt relevante lægemidler. Du vil endvidere opnå viden om kostformer til småtspisende patienter og patienter med apoplexia cerebri herunder anvendelse af sondeernæring og parenteral ernæring. Du opnår færdigheder i forhold til kliniske metoder eksempelvis i forhold til identifikation af 3

patienter med ernæringsmæssig risiko, vurdering af bevidsthedsniveau og ADL samt smertevurdering. Med udgangspunkt i patientens oplevelse af at være syg opnår du færdigheder i at anlægge et patientperspektiv i forhold til patienten med apoplexia cerebri herunder at forklare patientens oplevelse, reaktion og handlinger i forhold til fænomenerne krise og håb/håbløshed. I dette tema indgår desuden sygepleje til patienten med smerter samt videnskabsteori med henblik på klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden. Tema 3: Sygepleje til patienten med type 2-diabetes Du opnår viden og kompetencer til at observere og yde sygepleje til patienter med type 2-diabetes herunder sundhedspædagogiske tilgange. I relation hertil opnår du viden om hormonsystemet og næringsstofskiftet, patofysiologi for sygdommen diabetes mellitus samt relevante lægemidler. Ydermere opnår du viden om kostens betydning i forhold til blodsukker og kostprincipper i forhold til patienten med diabetes samt konsekvenser af overvægt og fedme og kostprincipper til overvægtige og fede. Du opnår færdigheder i forhold til kliniske metoder eksempelvis i forhold til identifikation af patienter med overvægt eller fedme og måling af blodglukose samt tilrettelæggelse af ernæringssygepleje til disse patienter, herunder udregne behov for næringsstoffer og udarbejde forslag til en kostplan. Med udgangspunkt i patientens oplevelse af at være syg opnår du færdigheder i at anlægge et patientperspektiv i forhold til patienten med type 2 diabetes herunder at forklare patientens oplevelse, reaktion og handlinger i forhold til fænomenet lidelse. I dette tema opnår du endvidere viden om kønsorganer. 3. Undervisningstilrettelæggelse I Institut for Sygepleje forventer vi en høj grad af deltageraktivitet. Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. I nedenstående studieaktivitetsmodel kan du se, hvilke forskellige typer af studieaktiviteter der er i modulet og hvilke forventninger og krav, der er til dig og undervisningsforløbet. 4

Modul 3 er pædagogisk tilrettelagt med klasseundervisning og klyngeundervisning. Klasseundervisningen udgøres overvejende af de enkelte fagområde med særligt sigte på modulets temaer og læringsudbytte, og i klyngeundervisningen arbejdes der med integration af alle modulets fagområder, og der arbejdes frem mod modulets eksterne prøve. Undervisningen på modulet kan også være tilrettelagt som SIM-øvelser, hvor der trænes kliniske færdigheder. Undervisningen kobles til eksemplariske situationer fra sygeplejerskens virksomhedsområde samt til jeres kliniske erfaringer, og der arbejdes ud fra sygeplejeprocessen. Udover den planlagte undervisning med deltagelse af undervisere, er der også tilrettelagt forskellige typer opgaver, du skal arbejde med selvstændigt uden deltagelse af undervisere med henblik på henholdsvis forberedelse til og bearbejdning af undervisning, samt med henblik på bearbejdning af tekster. Forskning og udvikling på modul 3 På modul 3 arbejdes i sygeplejefaget med relevante forskningsartikler. Det foregår som gruppearbejde, hvor du læser og arbejder med artiklerne ud fra IMRAD modellen. Herudover introduceres du til litteratursøgning på databasen CINAHL. Det er en del af læringsudbyttet på modulet, at du som studerende selvstændigt kan søge, læse og inddrage forskningslitteratur i dine opgaver. 5

4. Modulets planlagte studieaktivitet Den planlagte studieaktivitet udgøres af det samlede klyngeundervisningsforløb på modulet og består således både af såvel forberedelse til samt tilstedeværelse i klyngeundervisningen (se punkt 5). Gennemførelse af den planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at du kan indstilles til ekstern prøve. Fremmøde dokumenteres ved elektronisk fremmøderegistrering på Intrapol af underviser. Ved sygdom eller andet fravær skal du kontakte klyngeunderviserne og udarbejder en skriftlig individuel besvarelse, der afleveres ved raskmelding. Kriterierne for denne fremgår på Intrapol. Underviserne godkender besvarelsen. 5. Rammer og kriterier for klyngeundervisningen Undervisningen sigter mod det samlede læringsudbytte og fagintegration, endvidere trænes de opgavemæssige krav, der er i den eksterne prøve i modul 3. I undervisningen arbejdes der ud fra sygeplejeprocessen med identificering af sygeplejeproblemer formuleret som sygeplejediagnoser, analyse af disse, fastsættelse mål samt forslag til og evaluering. Ved klyngegang 2 undervises der endvidere i SIM-lab, og I træner færdigheder i forhold til sondeanlæggelse, lejring og terapeutisk guidning af patient med hemiparese. Rammer Klyngeundervisningen afvikles over 3 gange. Til hver klyngegang udarbejder en af grupperne (se nedenstående skema over klyngeforløbet) et skriftligt produkt. Dette skal have et omfang på 4-5 sider (max 12.000 tegn med mellemrum) med tilhørende referenceliste. Det skriftlige produkt skal oploades på Intrapol (under klynge fildeling studentfolder) senest sidste hverdag før klyngeundervisningen inden kl. 12.00. Til hver klyngegang forbereder to af grupperne (se ovenstående skema) en mundtlig fremlæggelse. Denne skal være teoretisk begrundet og have et omfang af ca. 10 15 min. varighed. Der skal ved den mundtlige fremstilling præsenteres en skriftlig disposition samt referenceliste. Dispositionen samt referenceliste skal oploades på Intrapol (under klynge fildeling studentfolder) senest sidste hverdag før klyngeundervisningen inden kl. 12.00. Det forventes, at I deltager aktivt hver gang ved at have læst de oplæg og dispositioner, der er lagt på Intrapol, så I kan stille spørgsmål og bidrage til den faglige diskussion. Opponentfunktion Hver klyngegruppe skal ved hver klyngegang varetage opponent-funktion i forhold til en af de øvrige klyngegrupper. Det fremgår af skemaet (s.8), hvordan fordelingen af dette er. Som opponentgruppe skal I sætte jer ind i den fremlæggende gruppes mundtlige eller skriftlige oplæg. Det gøres ved at læse det skriftlige oplæg eller dispositionen til det mundtlige oplæg 6

igennem hjemme, således at I møder op til klyngeundervisningen velforberedte og medbringende stikord til spørgsmål og/eller kommentarer til oplægget. De grupper der skal opponere på de mundtlige oplæg forventes også at have spørgsmål og kommetarer til selve det mundtlige oplæg. Feedback i klyngeundervisning I klyngeundervisningen gives der fremadrettet mundtlig feedback dels fra opponentgruppen samt fra såvel den naturvidenskabelige og den sygeplejefaglige underviser. Fokus for den feedback der gives er kriterierne for klyngeundervisningen, og hvordan jeres såvel mundtlige og skriftlige bidrag til klyngeundervisningen kan styrkes yderligere. Formålet med feedback er at styrke jer i jeres læreprocesser på modul 3 samt at I bliver opmærksomme på, hvordan I kan opnå læringsudbyttet for modulet.. 7

Klyngeforløb Tema 1 Gr. 1 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser. relateret til et fysiologisk behov ud fra relevant teori. - Fremsætte mål. - Skriftlig fremlæggelse/opgave. Opponentfunktion i forhold til gruppe 2 Tema 2 Gr. 1 -Identificere alle casens sygeplejediagnoser. relateret til et psykosocialt behov ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste. Opponentfunktion i forhold til gruppe 2 Tema 3 Gr. 1 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser relateret til ernæring ud fra relevant teori. - Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste. Opponentfunktion i forhold til gruppe 2 Gr. 2 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser. relateret til ernæring ud fra relevant teori. - Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste. Opponentfunktion i forhold til gruppe 3 Gr. 2 -Identificere alle casens sygeplejediagnoser. relateret til et fysiologisk behov ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste Opponentfunktion i forhold til gruppe 3 Gr. 2 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser relateret til et psykosocialt behov ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Skriftlig fremlæggelse/opgave. Opponentfunktion i forhold til gruppe3 Gr. 3 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser relateret til et psyko-socialt behov ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste. Opponentfunktion i forhold til gruppe 1 Gr. 3 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser relateret til ernæring ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Skriftlig fremlæggelse/opgave Opponentfunktion i forhold til gruppe 1 Gr. 3 - Identificere alle casens sygeplejediagnoser relateret til et fysiologisk behov ud fra relevant teori. -Fremsætte mål. - Mundtlig fremlæggelse med skriftlig disposition og referenceliste. Opponentfunktion i forhold til gruppe 1 8

6. Prøve Prøveform Modulet afsluttes med en ekstern prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den eksterne prøve er en individuel skriftlig prøve i fagene sygepleje, anatomi og fysiologi, sygdomslære og ernæring, hvor alle fagene indgår i bedømmelsen. Opgaven udarbejdes ud fra sygeplejeprocessen. Rammer Gennemførelse af den planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at du kan påbegynde ekstern prøve. Med afsæt i en udleveret case udarbejder du en skriftlig opgave Prøven udarbejdes over ca. 1½ uge Der tilbydes skemalagt fællesvejledning i klassen og skemalagt klyngevejledning med deltagelse af naturvidenskabelig og sygeplejefaglig vejleder Opgavens omfang er max 28.800 tegn med mellemrum (ca. 12 sider) Der vedlægges en litteraturliste, som skal afspejle anvendelse af litteratur fra de fag, der indgår i prøven svarende til 400 sider. I det omfang det er relevant, inddrages forskningsog udviklingsbaseret litteratur. Der skal henvises i opgaven til alt litteratur og øvrigt materiale, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af opgaven Praktiske oplysninger Du er automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens moduler. Dette betyder således, at når et modul påbegyndes, bruges der en prøvegang. ( BEK nr. 1519 af 16/12 2013 5) Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom eller barsel. Opgaven afleveres digitalt via Intrapol senest på det fastsatte tidspunkt. Ved aflevering senere end det fastsatte tidspunkt betragtes prøven som ikke bestået. Retningslinjer for udarbejdelse af prøve Faglige og metodiske krav til opgaven Opgaven udarbejdes ud fra sygeplejeprocessen Opgaven skal indeholde: En kort indledning Udledning af alle casens sygeplejediagnoser Sygeplejediagnoserne skal analyseres med teori fra modulets fagområder Valg af 2 sygeplejediagnoser samt teoretisk begrundet argumentation for valg af disse Mål for de udvalgte sygeplejediagnoser Teoretisk begrundede forslag til sygepleje for de udvalgte sygeplejediagnoser Forslag til evaluering af målene Redegørelse for litteratursøgning i (vedlægges som bilag) 9

Opgaven skal udarbejdes i overensstemmelse med gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Kriterier for bedømmelse På baggrund af den skriftlige prøve vurderes det, i hvilket omfang læringsudbyttet for modulet er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen jf BEK 262 Feedback i forbindelse med ekstern prøve Feedback på opgaven tilbydes til alle studerende og gives af den sygeplejefaglige vejleder indenfor en periode på 14 dage efter, at du har fået din karakter. Det er dit ansvar som studerende selv at få aftalt tid til dette, og det er derfor op til den enkelte studerende at gøre brug af tilbuddet. Der gives mundtlig feedback enten ved personligt fremmøde eller over telefonen. Fokus for feedback i forbindelse med den eksterne prøve er, hvordan din opgave har levet op til læringsudbyttet for modulet samt en begrundelse for den karakter, du har fået. Ydermere er der fokus på, hvordan du kan arbejde fremadrettet med din læring og egen præstation. Formålet med at give denne feedback er at styrke dine læreprocesser samt, at du bliver opmærksom på, hvordan du fremadrettet kan styrke din læring.. 7. Syge- og reeksamen Sygeeksamen Ved sygdom skal der afleveres lægefaglig dokumentation efter Metropols gældende regler. Dokumentation afleveres i Studieservice senest 3 hverdage efter opgavens afleveringsfrist. Såfremt du ikke afleverer dokumentation for sygdom, bruger du et prøveforsøg. Ved sygdom er du tilmeldt til næstfølgende prøve. ( BEK nr. 1519 af 16/12 2013 7) Der afholdes sygeprøver for modul 3 hvert år i uge 3-4, uge 14-15, uge 25-26 samt uge 43-44. Reeksamen/omprøve Når den eksterne prøve bedømmes som ikke bestået, er du jf. BEK nr. 1519 fortsat tilmeldt prøven i modulet, det vil sige, at du automatisk er tilmeldt, næste gang prøven afvikles på modulet. ( BEK nr. 1519 af 16/12 2013 6, stk.2) Der afholdes omprøver for modul 3 hvert år i uge 3-4, uge 14-15, uge 25-26 samt uge 43-44. Hvis du skal til sygeeksamen/omprøve, tilbydes du skemalagt fællesvejledning af sygeplejefaglig og naturvidenskabelig vejleder. 10

7. Anbefalet litteratur Litteratur markeret med * findes på Intrapol *Albertsen K., Stokkebæk A. 2002 Mestring. I: Psykologi 2. Sundhedspsykologi. NNF 2002. s. 98-106 Basset, B. og Jørgensen A.G. 2011, Sygepleje til personer med diabetes mellitus I: Nielsen, B.K. (Red.). Sygeplejebogen 4, Gads Forlag, 4. udgave s.415-457 Beck A.M. og Borre M. 2015 Kostformer. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard. s. 175 194 Beck A.M. og Borre M.2015 Diæter. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 195 203 Beck A.M. og Borre M. 2015. Sondeernæring og parenteralernæring I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard. S. 215 229 *Beck-Nielsen, H. 2010. Det metaboliske syndrom i daglig klinik. Ugeskrift for Læger 172/23, side 1746-1751 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015 De Nordiske Næringsstofanbefalinger og de fødevarebaserede kostråd. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 33 40 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015 Energi. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard. S. 41 48 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015 Energigivende næringsstoffer, makronæringsstoffer.. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 49 67 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015 Mikronæringsstoffer.. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard. s. 69 77 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015.Væske I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet s.79 82 Bendtsen T.V. og Iversen M.K.F. 2015 Fødevaregrupper. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 83 93 Beermann T. 2015 Faste- og stressmetabolisme.. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 101 108 *Birkler, J. 2005, Videnskabsteori. 1. udgave, 2013 Munksgaard, side 33-82 11

*Brorson S, Gorlén T, Heebøll-Nielsen NC, Jakobsen M, Lange P, Nielsen LM, Pallesen R og Smith M, 2008. Klinisk vejledning - KOL i almen praksis, Lægeforeningens forlag, Viby J, 1. udg. http://www.dsam.dk/flx/kliniske_vejledninger/kol_i_almen_praksis/ Bøcher M. og Mogensen M.2014. Ergonomi Forflytnings- og Arbejdsteknik. Principper for rehabilitering kap. 12. Apopleksi og anden akut opstået fokal hjerneskade. Nyt Nordisk Forlag 2. udgave. s. 253 276 *Cullberg J. 1999. Dynamisk psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 5. udgave, 6. oplag side 39-47 *Drivsholm T., Hansen C.N., Kristensen J.K., Lassen B., Schultz-Larsen P. 2012. Type 2-diabetes et metabolisk syndrom. Klinisk vejledning for almen praksis. 2. udgave, 1. oplag. Kan findes på: http://www.dsam.dk/files/9/type_2_diabetes_med_links.pdf *Eriksson K. 2000. Det lidende menneske, Munksgaard, København, s. 76-93 og s. 51-53. * Evert A., Boucher, J.L., Cypress, M. m. fl. (2014): Nutrition Therapy Recommendations for the Management of Adults With Diabetes. Diabetes Care; vol. 37, Supplement 1: s. 120-143 Glad, A.,Olsen V., Schmidt, M. og Schaarup. S.Z. 2014, Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet I: Nielsen, B.K. (Red.): Sygeplejebogen 4, Gads Forlag, 4. udgave s. 37-54 Hansen, G. S. 2014. Hjerte-kar- og blodsygdomme. I: Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 147-171 + 192-197 Holst M.2015 Introduktion. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard.S. 19-29 *Hummelvoll, J. K. 2013. Helt ikke stykkevis og delt, side 191-216, Hans Reizels Forlag, København Illkjær I. 2012. Døden som sociologisk, socialt og biologisk fænomen. I: Hjortsø M (red.) Sygeplejebogen 1. 4. udg. København Gads Forlag, s. 269 286 Illkjær I. 2012. Sygepleje til den døende og døde patient. I: Hjortsø M (red.). Sygeplejebogen 2. 4 udg. København Gads Forlag, s. 423-454 Iversen, B.R. 2011. Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Nielsen, B.K. (Red.): Sygeplejebogen 4, Gads Forlag, 4. udgave s.85-105 Lauridsen A.M. 2015 Underernæring. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 109 124 Lauridsen A.M. 2015 Ernæring til grupper med særlige behov, Ældreernæring. I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard s. 140 147 Lohne V 2012. Håb og håbløshed. I Hjortsø M (red.) Sygeplejebogen 1. 4. udg. København Gads Forlag, s. 199 218 *Marselisborgcentret. Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004. s.14-21. Lokaliseret den 14/11/2010 på: http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf 12

*Martinsen B. 2005. Det er dumt med ske, Klinisk Sygepleje, årg.19, nr. 4 s. 17 28. Martinsen, B. 2011. Bliv bedre til at hjælpe med spisning.sygeplejersken 6/11 s. 50-53 *Mathar H. 2010. Evidens. I: Ibsen, D.V. (red.), Pædagogik for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, København, 1. udg., s. 40-42. *Matthiessen, J., Groth, M.V. & Fagt, S. (2013) Kostens betydning for børns sundhed og overvægt. E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet nr. 1. *Nielsen, A.S. og Hansen, S.S. 2013. Den motiverende samtale I: Iversen, T. og Rosenberg, N.K. (red). Professionel kontakt i samtalebehandling. Hans Reitzels Forlag. S.50-75. Nielsen M., Trosborg Stassen I., Strømstad G.V. 2015. Klinisk retningslinje for ernæring til indlagte patienter med KOL http://kliniskeretningslinjer.dk/media/347805/final ern_ring_efter_ekstren_h_ring_08_04_2015_ti l_cfkr 2_.pdf Nielsen M.E. 2015. Screening for ernæringsmæssig risiko I: Halschou-Jensen K. (red.) Ernæring Hånden på hjertet. Munksgaard S. 163 173 Nielsen, O. og Bojsen-Møller, M. J. 2012. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, s. 23-47, 202-207, 213-225, 280-283, 287-340, 339-359, 361-373, 438-439, 447-484, 485-501 *Overgaard A.E. 2003. Åndelig omsorg, Nyt Nordisk Forlag, København, s. 62-72. *Petersen P., Andersen G., Bak, S., Christensen H., Damgaard D., Ellermann K., Hornnes N., Erichsen L.B., Eskesen V., Forchhammer H., Hornnes N., Husted S.E., Ingeman A., Iversen H., Johnsen S.P., Kondziella D., Krieger D., Madsen C., Marstrand J., Modrau B., Overgaard K., Pedersen BB., Rasmussen JK., Rathenborg LK., Rosenbaum S., Zielke S. 2013. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi, DSFA, København, version 3.0, versionsdato 17.06.13. Kan findes på: http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/referenceprogramfinal20131.pdf *Richelsen, B. 2011. Adipositas. I: Hessov, I og Jeppesen, P.B. Klinisk ernæring. Munksgaard 5. udgave s. 205-221 *Skive, L. 2003, Motionsmanualen, Komiteen for sundhedsoplysning i samarbejde med P.L.O. & DSAM, side 7-12 + 14. Kan findes på: http://www.dsam.dk/files/6/motionsmanualen.pdf Skytt, A. 2014, Sygepleje til patienter med smerter. I: Nielsen, B.K. (Red.): Sygeplejebogen 3, Gads Forlag, 4. udgave s.281-314 *Suhr L og Winther B (2011) Klinisk beslutningstagen i Sygeplejen. I: Suhr, L og Winther B (red.) Basisbog i sygepleje. 2. udgave. Munksgaard. S. 85-110 Torup, A. W. 2014. Hormonsystemet. I: Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 403-427 13

Torup, A. W. 2014. Livsstil og sygdom. I: Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 85-96 + 102-105 Torup, L. og Torup, A. W. 2014. Nervesystemet. I: Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 341-363 + 368-376 + 392-393 *Tutton, E, Seers, K, Langstaff, D, & Westwood, M 2012, 'Staff and patient views of the concept of hope on a stroke unit: a qualitative study', Journal Of Advanced Nursing, 68, 9, s. 2061-2069. Viborg, A. L. 2014: Basal sygdomslære. I:Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 25-39 Viborg, A. L. 2014: Immunsystemet og immunrelaterede sygdomme. I:Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 41-53 Viborg, A. L. 2014: Respirationsorganerne. I:Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 111-139 *Willgoss, T., Goldbart, J. og Fatoye, F. 2011. COPD and anxiety: it s impact on patients lives. In: Nursing Times 19.04.11 / Vol 107 No 15/16 / www.nursingtimes.net Wium-Andersen, M. K. og Özel, S. 2014. Hud. I: Viborg og Torup (red.), Sygdomslære hånden på hjertet, Munksgaard, 2. udgave, side 222 + 244-245 *Zoffman, V., Vistisen, D. og Due-Christensen, M. 2015. Research: Educational and Psychological Aspects Flexible guided self-determination intervention for younger adults with poorly controlled Type 1 diabetes, decreased HbA1c and psychosocial distress in women but not in men: a real-life RCT. I: Diabetic Medicine. Side 1-8 14

Bilag 1: Søgeprotokol Søgeprotokol - Modul 3 Studerendes navn: Studienummer: Dato for søgning: Søgningens fokusområde: Søgebase Søgeord 1. AND 2. AND 3. (evt. flere) Antal hits Udvalgt artikel / artikler (titel, forfatter og hvor og hvornår i hvilket tidsskrift). Begrundelse for valg 15

Bilag 2: Farmakologi på modul 3 Farmakologi på modul 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Speciel farmakologi samt medicinhåndtering Litteratur: Den anbefalede litteratur på modul 3 samt inddragelse af medicin.dk samt app en pro.medicin.dk Sygepleje: Lægemidler til behandling af obstruktive lungesygdomme: Duovent over forstøvermaske, Bricanyl-inhalation, IV antibiotika, IV Solu-medrol (muligvis Spirocort spray som vanlig medicin). Anfys/sygdomslære: Lægemidler mod tromber: Fibrinolytika (alteplase) og trombocythæmmende lægemidler (Clopidogrel, ASA, dipyridamol) Antihypertensive og kolesterolsænkende lægemidler nævnes Sygepleje: Antitrombotisk behandling: acetylsalicylsyre Anfys/sygdomslære: Antidiabetika: insulin, metformin, DDP- IV-hæmmere og GLP-1- analoger Sygepleje: Antidiabetika: Tabletbehandling (særligt metformin) og insulin, herunder typer, injektion/administration af insulin og insulinpumpe Primære analgetika: paracetamol NSAID, Acetylsalicylsyre og opoider nævnes Lægemiddelregning Litteratur: Olsen og Hallin, 2013, Farmakologi - Hånden på hjertet, side 173-181 Introduktion i ernæring: Enheder for mængde og volumen. Stofmængde, styrke, dosis De studerende får først almen farmakologi på modul 7 og derfor forventes det ikke at de anvender farmakologiske begreber endnu (fx indenfor farmakokinetik og farmakodynamik). De lægemidler de præsenteres for på modul 3 er de mest relevante indenfor de tre temaer. De studerende kan med baggrund i normalfysiologi og patofysiologi beskrive virkningsmekanismer og bivirkninger til et vist niveau. Ofte vil de studerende blive præsenteret for dosisforslag fra kliniske vejledninger, referenceprogrammer og medicin.dk. Medicinhåndtering ligger udelukkende i sygepleje, mens virkningsmekanismer og bivirkninger kan præsenteres i både sygepleje og sygdomslære. 16