Følgegruppen. - ideer og input til implementering af skolereformen 2014



Relaterede dokumenter
Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Hvad er der med den der skolereform?

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Proces omkring implementering af ny skolereform

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereform din og min skole

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Strategi for Folkeskole

Oplæg for deltagere på messen.

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Brande, 2012 november

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Alle børn skal lære mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Skolereform har tre overordnede formål:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Hyldgård Ny folkeskolereform

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Et fagligt løft af folkeskolen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolereform i forældreperspektiv

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Forord. Læsevejledning

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Skolebestyrelsens dialogmøde 2014

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Skolereform & skolebestyrelse

Assentoftskolen skoleåret

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Din og min nye skole

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen 2013

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Transkript:

Følgegruppen - ideer og input til implementering af skolereformen 2014

Indhold Indledning 2 Arbejdsgruppernes anbefalinger i kort form 3 Følgegruppens fortsatte arbejde 5 De enkelte arbejdsgruppers samlede arbejde 5 Kommissorium for Følgegruppen 20 Følgegruppens sammensætning 21 Følgegruppens tidsplan for først etape af arbejdet 21 Indledning I foråret 2013 nedsatte Kommunalbestyrelsen en følgegruppe, der har til opgave at komme med ideer og input til den skolereform, som træder i kraft i august 2014. Kommunalbestyrelsen lavede en gruppe med bred repræsentation af alle folkeskolens interessenter: erhvervsliv, skoleledere, dagtilbudsledere, sfo-ledere, foreningsliv, ungdomsuddannelser, faglige foreninger, musik- og billedskoler, eleverne, skolebestyrelsesrepræsentanter, forvaltningsfolk og politikere. Følgegruppen skal inspirere til implementeringen af skolereformen gennem ideer og input til brug for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den lokale udmøntning af skolereformens indhold, mål og rammer. Følgegruppen har i sensommeren 2013 nedsat 8 arbejdsgrupper, der fokuserede på særligt udvalgte områder af skolereformen. Arbejdsgruppernes arbejde præsenteres i dette materiale. Præsentationen indeholder først en opsamling på arbejdsgruppernes anbefalinger og dernæst hver enkelt arbejdsgruppes samlede arbejde. Arbejdsgrupperne har fordybet sig i: Overgang fra dagtilbud til skole Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Den understøttende undervisning, organisering af den sammenhængende skoledag og mere varieret skoledag Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger Motion og bevægelse Sammenkobling af elevplaner og uddannelsesplaner Skolebestyrelsesarbejdet Frivillige foreninger Musik- og billedskolen 2

Arbejdsgruppernes anbefalinger i kort form I dette afsnit gengives arbejdsgruppernes anbefalinger i kort form. Overgang fra dagtilbud til skole - Udarbejdelse af digital folder til forældre om skoleparathed og skolemodenhed - Fælles kommunale mål for børnenes kompetencer ved skolestart sikre mere ensartet faglig rygsæk hos børnene - Fælles kvalitetsmål for skoler og dagtilbud fx på it og resurser til materialer - Øget samarbejde og forventningsafstemning mellem personalet i dagtilbud og skole - Fokus på klassestørrelser ikke for mange børn i hver klasse - Flere voksne i klasserne - Kendskab til skolens fysiske rammer og skolens personale ved skolestart - Forældreinformationsmøde, hvor skolens fagpersoner (læsevejleder, motoriklærer etc.) deltager - Børnehaveklasselederen besøger dagtilbuddet inden børnene starter i skolen - Fokus på samarbejdet omkring børn med støtte ved skolestart glidende overgang fra specialdagtilbud til dagtilbud til skole for børn med særlige behov Overgang fra skole til ungdomsuddannelse - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering bør indføres som fag/modul med selvstændigt timetal i folkeskolen - Brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse gøres obligatorisk for alle unge på 9. klassetrin - Uddannelsesvejledning skal i højere grad have karakter af konfronterende vejledning, hvor alle elever udfordres i forhold til uddannelsesvalg - Begrebsafklaring og harmonisering mellem forskellige institutioners brug af begrebet uddannelsesparathed. - Praktikcentre på erhvervsskolerne anvendes til at tilbyde ikke-uddannelsesparate unge en faglig opkvalificering - Dele af valgfagsundervisningen i overbygningen faciliteres af ungdomsuddannelserne og samles i blokke af fx en uges intensiv undervisning. - Erhvervspraktik gøres obligatorisk for alle elever i 9. klasse. Den understøttende undervisning, organisering af den sammenhængende skoledag og mere varieret skoledag - Se understøttende undervisning, organisering af den sammenhængende skoledag og en mere varieret skoledag som sammenhængende elementer - Tænk utraditionelt lav om på skemaet tænk i perioder, projekter, forløb, kurser og større helheder - Inddrag omverdenen udeliv skolehaver - museer ungdomsuddannelser virksomheder - plejehjem foreninger musik/billedskoler - Brug personalet anderledes mere bevidst kobling mellem kompetencer og undervisningsmæssige behov - Skab tydelig variation mellem forskellige former for undervisning Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger - Lederne skal være klædt på til at kunne sikre gode uddannelsesprocesser på skolerne - Tag udgangspunkt i det, der virker - Prioriter fælles kurser og uddannelse for alle lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale - Udviklingsforløb med fokus på samarbejde, fælles sprog, understøttende undervisning og inklusion - Kurser på de enkelte skoler, hvor hele personalegruppen er med - Bibehold det lokale kursuskatalog 3

Motion og bevægelse - Målet er at fremme sundhed og understøtte motivation i skolens fag med bevægelsesaktiviteter - Frikvarterenes længde og indhold nytænkes - Mere bevægelse i fagene evt. faste krav om udeliv, aktiv læring - Brug af specialister udefra foreningerne - opkvalificering af egne idrætslærere lav netværk - En sund sjæl i et sundt legeme Sammenkobling af elevplaner og uddannelsesplaner - Elevplanen ses som et dynamisk redskab med en kort status og stor vægt på det, der skal fokuseres på fremover - Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal være et gennemgående element i elevplanen - Elevplanen er et fælles teamansvar forældrene inddrages aktivt - Elevplaner i 0.-6. klasse skal inddrages aktivt i overgangene mellem indskoling/mellemtrin/overbygning - Elevplanen i 7.-9. klasse har uddannelsesparathed som det centrale omdrejningspunkt - Elevplanen bruges aktivt i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse - standpunkt og fravær indgår - Elevplanen skal fra 8. klasse indeholde beskrivelse af et sammenhængende udskolingsforløb, så eleven er uddannelsesparat ved overgang til ungdomsuddannelse - Den fulde elevplan videregives til ungdomsuddannelsesinstitutionen Skolebestyrelsesarbejdet - Bestyrelsessammensætning: o Forældrerepræsentanter fra alle filialer, specialområdet og SFO i alt 7-9 o Filialledere og SFO-distriktsleder deltager uden stemmeret o 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter o 1 medlem fra Børn og Skoleudvalget - Valgprocedure: o Skolebestyrelsen beslutter, hvorvidt der skal afvikles forskudte valg hvert andet år - Faste bestyrelsesarrangementer: o 1 årligt møde med områdebestyrelser på dagtilbud o 1-2 årlige møder med ungdomsuddannelser, frivillige foreninger og erhvervslivet - Kompetenceudvikling hos skolebestyrelsesmedlemmerne o Kommunale kurser med fokus på skolebestyrelsens rammer, konkrete opgaver og budget - Principperne for forældreansvar o skal passe til den enkelte skole o skal forholde sig til en bred vifte af væsentlige elementer i barnets skolegang. Frivillige foreninger Musik- og billedskolen - Respekt, forståelse og tillid til hinandens arbejde er vigtigt, når foreninger, musik- og billedskoler og folkeskoler skal samarbejde - Mangfoldigheden i forenings- og/eller kulturtilbud skal synliggøres for skolernes personale både lokalt og kommunalt - Foreninger og kulturinstitutioner kan indgå i kompagnonundervisning med skolernes personale personale fra foreninger og kulturinstitutioner skal ikke stå alene med skoleklasser - Kulturinstitutioner kan indgå i samarbejder ved temauger, tværfaglige projekter eller i valgfag - Frivillige foreninger vil kunne deltage i skolelivet 1 til 2 gange årligt i kortere forløb - Kulturinstitutionerne og de frivillige foreninger kan tilbyde generelle forløb for de mindste elever og mere specialiserede forløb med mulighed for talentudvikling efterhånden som eleverne bliver ældre 4

Følgegruppens fortsatte arbejde Følgegruppen har i perioden fra august til oktober 2013 bidraget med den første etape i det kommunale arbejde med den nye skolereform. Nu er Følgegruppens ideer og input afleveret. Herefter vil Følgegruppens ideer og input indgå i Kommunalbestyrelsens grundlag for at træffe beslutninger om skolereformen i Tønder Kommune. Følgegruppen vil fortsat være en del af arbejdet med skolereformen. Følgegruppen vil på ny blive samlet, når de næste områder i arbejdet med skolereformen skal drøftes. Der er endnu ikke lavet en procesplan for Følgegruppens kommende arbejde. En sådan procesplan afventer dels den endelige lovtekst for reformen og dels den politiske behandling af området i Tønder Kommune. De enkelte arbejdsgruppers samlede arbejde I dette afsnit gengives arbejdsgruppernes arbejde som et samlet hele præcis på den måde, som arbejdsgruppen afleverede ideer og input. Overgang fra dagtilbud til skole tovholder Sanne Nielsen, Områdeleder 5

6

Overgang fra skole til ungdomsuddannelse tovholder Finn Karlsen, EUC 7

8

Den understøttende undervisning, mere varieret skoledag og organisering af den sammenhængende skoledag tovholder, Jan Peter Jensen, Distriktsskoleleder 9

10

11

12

Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger tovholder, Lis Jacobsen, SFO-leder 13

14

Motion og bevægelse tovholder, Jan Peter Jensen, Distriktsskoleleder Sammenkobling af elevplaner og uddannelsesplaner tovholder, John Møller, UU-leder 15

16

Skolebestyrelsesarbejdet tovholder, Annette Risbjerg, Skolebestyrelsesformand Skolebestyrelsens sammensætning - Der skal mindst være 1 forældrerepræsentant fra hver filial - Der skal mindst være 1 forældrerepræsentant fra specialafdelingen - Der skal mindst være 1 forældrerepræsentant fra SFO - Der skal vælges 7-9 forældrerepræsentanter - Der skal vælges to medarbejderrepræsentanter - Der skal vælges to elevrepræsentanter - Filialledere deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret - SFO-distriktslederen deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret - 1 medlem fra Børn- og Skoleudvalget deltager uden stemmeret Afvikling af skolebestyrelsesvalg - Det er ikke borgerligt ombud at sidde i skolebestyrelsen - Skole bestyrelsen kan beslutte at afvikle forskudt valg, så halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år Øvrige anbefalinger - Skolebestyrelsen afvikler mindst 1 gang årligt et fællesmøde med distriktets dagtilbudsbestyrelsen - Skolebestyrelsen inviterer 1-2 gange årligt repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, frivillige foreninger og erhvervslivet tit fælles koordinerende møder Skolebestyrelsens kompetenceudvikling - Skolebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen af skolepolitikken - Skolebestyrelsen klædes på til udmøntning af skolepolitikken gennem fælles drøftelser i et samarbejde med Børn- og Skoleudvalget og dennes forvaltning - Der etableres lokale kurser for Tønder Kommunes skolebestyrelser, hvor der gives viden om skolebestyrelsens kompetencer hvad er skolebestyrelsens arbejdsområder, og hvad er ikke - Der etableres lokale kurser for Tønder Kommunes skolebestyrelser, hvor der gives viden om og kompetencer ift budgetoplæg og budgetopfølgning - Der etableres fora for skolebestyrelsens medlemmer, hvor der udveksles erfaringer, holdes oplæg ved Skole og forældre, foreninger etc. 17

Principper for forældreansvar Arbejdsgruppen anbefaler, at de enkelte bestyrelser udarbejder principper for forældreansvar, så de passer til de enkelte skoler. Efter brainstorm i arbejdsgruppen anbefalesdet blandt andet at forholde sig til: - Skoleparathed ved skolestart - Skoleparathed i hverdagen: søvn, morgenmad, madpakke, påklædning, idrætstøj ol. - Deltagelse: møder, arrangementer, samarbejdet i hverdagen - Kommunikation: intra, telefon, omtale af skole og kammerater, henvendelse ved udfordringer - Lektiecafe og lektier - Adfærd og trivsel - Fremmøde og fravær - Anvendelse af sociale medier Frivillige foreninger Musik- og billedskolen tovholdere Kia Fog kulturkoordinator og Henrik Thaysen Dam, kulturskoleleder 18

19

Kommissorium for Følgegruppen Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vedtog d. 30. maj at nedsætte en følgegruppe i forbindelse med implementering af skolereform 2014 i Tønder Kommune. Kommunalbestyrelsen besluttede at forankre følgegruppen i Børn og Skoleudvalget. Kommissoriet for følgegruppen er: Følgegruppens opgave er at styre og have overblik over en involverende og afklarende proces, hvori det brede aktørfelt i implementeringen af skolereformen inddrages. Følgegruppens skal tilrettelægge den involverende og afklarende proces med udgangspunkt i og respekt for skolereformens 3 overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Endvidere skal følgegruppens arbejde forholde sig til de nye frihedsgrader på skoleområdet, som skolereformen indeholder. Følgegruppens opgave er, at tilrettelægge, gennemføre og samle op på processen, således at aktørfeltets ideer, input og blik for muligheder i udviklingen og implementeringen af skolereformen i Tønder Kommune samles og tydeliggøres. Udbyttet af følgegruppens arbejde skal foreligge, således at det kan indgå i Kommunalbestyrelsens beslutninger om rammer, principper og retningslinjer for den endelige implementering af skolereformen i Tønder Kommune. 20

Følgegruppens sammensætning På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning har Følgegruppen haft følgende sammensætning 2 repræsentanter fra Børn og Skoleudvalget: Formand Henrik Mehlsen og Næstformand Christian Christensen Direktør for børn og skole, kultur og fritid, Viggo Christensen Skole- og dagtilbudschef, Per Hansen Børn og Unge Kultur og Fritidschef, Henrik Mølholm Stedfortræder for skole- og dagtilbudschef, Lisbeth Hoff Skolebestyrelsesformand, Anette Risbjerg Løgumkloster Elevrepræsentant vakant Skoleleder, Jan Peter Jensen, Tønder Distriktsskole SFO-leder, Lis Jacobsen, Toftlund Distriktsskole Dagtilbudsleder, Sanne Nielsen, Område Skærbæk Repræsentant fra erhvervsforeningen, Martin Overgaard Repræsentant fra Ungdomsuddannelserne, Finn Karlsen, Direktør EUC Repræsentant fra UU, John Møller, UU-leder Repræsentant fra DLF, Ulrik Nielsen, Kredsformand Repræsentant fra BUPL, Jonna Jul Gudmundsen, Tillidsrepræsentant Repræsentant fra FOA, Christel Blenner Repræsentant fra bibliotekerne, Karl Posselt, Overbibliotekar Repræsentant fra kultur og fritidsforeningerne, Kia Fogh, Kultur-, Fritids- og landdistriktskoordinator Repræsentant fra Musik-og kulturskolen, Henrik Thaysen Dam, Kulturskoleleder Følgegruppens tidsplan for første etape i arbejdet Dato Handling Ansvarlig 7. august Første følgegruppemøde. Indhold i skolereformen afklares. Arbejdsgrupper nedsættes Tidsplan gennemgås Børn og Skoleforvaltningen Uge 32-37 Arbejdsgrupperne arbejder Tovholderne 11.september fra 15.00-17.00 Andet følgegruppemøde Status på arbejdsgruppernes proces Evt. afklaring Børn og Skoleforvaltningen Uge 38-41 Arbejdsgrupperne arbejder Tovholderne 7. oktober fra 16.00-19.00 i Skærbæk Fritidscenter Tredje følgegruppemøde Arbejdsgrupperne præsenterer deres arbejde for følgegruppen. Alle arbejdsgrupper afleverer max 2 A4- ark med ideer, input og muligheder til forvaltningen. Børn og Skoleforvaltningen 21