Information til forældre og elever

Transkript

1 Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Information til forældre og elever

2

3 En ny ramme for folkeskolen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. Som elever og forældre vil I møde et par helt nye fag på skemaet og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet end I er vant til. Skolen vil have fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver eneste skoledag. Der vil være flere timer på skoleskemaet og dermed også plads til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp og flere og nye valgfag for de ældste elever. Og samtidig vil det være en folkeskole, der i langt højere grad ruster eleverne til at tage nysgerrigt og aktivt del i samfundet, fordi hverdagens læring også kommer til at foregå i samspil med lokale idrætsforeninger, musikskole, billedskole, virksomheder og andre medspillere. Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1. august 2014, vil være ens over hele landet. Men der vil også være opgaver og tilbud, der bliver prioriteret med forskellige nuancer fra kommune til kommune og fra skole til skole. I Herning Kommune har Byrådet udstukket de overordnede rammer for kommunens kommende folkeskolehverdag, sat ekstra penge af på budgettet, så skolerne kan komme til at lande fornuftigt i de mange store forandringer. Børne- og Familieudvalget er politisk tovholder på forberedelserne. Både lokalt på Herning Kommunes 32 folkeskoler og hos Center for Børn og Læring på Rådhuset arbejder ledere, lærere, pædagoger og andre fagfolk lige nu på højtryk med at få rammerne fyldt ud og den nye, sammenhængende børnehverdag klar til skolestart. Det er vigtigt at huske, at 1. august 2014 er en skæringsdato ikke den dag, hvor en ny folkeskole står fiks og færdig. Rammerne er på plads efter sommerferien, men der vil fortsat ske en masse udvikling. Erfaringer vil udløse flere forandringer, fordi vi bliver klogere og dygtigere hen ad vejen. Og enkelte af skolereformens dele falder også først endelig på plads i løbet af de kommende år. Med denne folder ønsker vi fra Herning Kommunes side at give dig et overblik over folkeskolereformen. Du skal dog ikke forvente, at finde alle svar og detaljer her. For folkeskolen vil lige som resten af samfundet i øvrigt være i bevægelse. Også efter at reformen er trådt i kraft. Du kan læse mere om folkeskolereformen i Herning Kommune og generelt på De forandringer, der bliver lokalt på din egen skole, får du mere at vide om på skolens hjemmeside, skoleintra eller via skolens leder.

4 En ny ramme for folkeskolen 3 Folkeskolereformen generelt 5 Flere timer og nye muligheder 5 Tydelige mål for den enkelte elev 5 Lærere og pædagoger i samarbejde 5 Folkeskolereformen i Herning Kommune 6 Mere dansk 6 Mere matematik 6 Engelsk fra 1. klasse 6 Andet fremmedsprog fra 5. klasse 6 Nye fag på skoleskemaet 6 Udskoling og valgfag klasse 7 Understøttende undervisning 7 Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv 8 Bevægelse, pauser, faglig fordybelse og lektiehjælp 8 Inklusion en del af fællesskabet 8 Digitalisering 8 Øget elevinddragelse 8 Elevplan bliver til udviklings- og uddannelsesplan 8 Skolebibliotekerne de pædagogiske læringscentre 8 Forældrene i skolens hverdag 9 Skoledagens længde 9 Skoleåret 9 Kompetenceudvikling 9 Hvornår virker reformen fra? 9 Folkeskolereformen på jeres skole 10 ud over selve reformen 10 Ny børne- og ungepolitik 10 Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? - Ændringer i styrelsesvedtægten 10 Samarbejde mellem lærere og pædagoger 11 Konfirmationsundervisning 11 Hvis du vil vide mere 12

5 Folkeskolereformen generelt I 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. I reformen er der opstillet tre mål med tilhørende resultatkrav. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. styrker. Der skal være tydelige læringsmål for den enkelte og samtaler med eleven om faglige fremskridt og potentialer i løbet af skoleåret. Lærere og pædagoger i samarbejde Lidt firkantet sagt er det sådan, at lærere i dag hører til på skolen, mens pædagoger hører til i fri-tidshjemmet eller SFOen. Men fremover vil du opleve, at der er opbrud i de traditionelle roller. Lærerne vil fortsat undervise i de fagdelte timer og kun i fag, de har linjefagseksamen i fra seminariet, eller hvor de har kompetencer, der svarer til linjefags-niveau. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærer, pædagoger og af eventuelt eksterne samarbejdspartnere med andre kompetencer. Ledere, lærere og pædagoger arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af forskningsresultater med henblik på at forbedre børn og unges trivsel og faglige resultater. Flere timer og nye muligheder Folkeskolereformen betyder blandt andet, at børnene og de unge får flere timer til fagdelt undervisning som matematik, dansk og sprogfag. Samtidig skal de have tid til understøttende undervisning. Og der vil komme mere fokus på sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Derudover betyder skolereformen, at den enkelte folkeskole kommer til at samarbejde med det omgivende samfund for eksempel det lokale forenings- og kulturliv, private virksomheder og andre aktører. Tydelige mål for den enkelte elev Folkeskolens børn og unge skal med reformen opleve, at deres hverdag kommer til at hænge bedre sammen. Læringen skal bygge på det enkelte barns personlige kompetencer og 5

6 Folkeskolereformen i Herning Kommune I Herning Kommune tager alle aktiviteter på folkeskolerne udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og læring. Lærerne vil løbende lave opfølgning, give positiv feedback og evaluere de individuelle læringsmål sammen med eleven og i tæt samarbejde med forældrene Også lærere og pædagoger fra skole og dagtilbud kommer til at arbejde sammen i et ligeværdigt arbejdsfællesskab. Og de skal løbende tilegne sig nye kompetencer, så de bliver endnu bedre til at sikre børnene læringsmuligheder med høj kvalitet og gode resultater. Børne- og Familieudvalget vedtog i december 2013 et fælles grundlag for skoler og dagtilbud i Herning Kommune. Med udgangspunkt i det skal skoler og dagtilbud udvikle sig, samarbejde og dele viden både med hinanden, og på tværs af skoler og dagtilbud inden for kommunen, nationalt og internationalt. Flere af intentionerne i folkeskolereformen er allerede kendt stof i Herning Kommunes folkeskoler for eksempel arbejder flere skoler allerede med de pædagogiske redskaber LP og PALS, mens andre arbejder med entreprenørskab i undervisningen. Erfaringerne og aktiviteterne herfra vil naturligt blive styrket og videreudviklet med reformen. Kommunens skoler vil også fremover i langt højere grad være i dialog og samarbejde med idræts- og kulturlivet, de frivillige organisationer og foreninger, herunder musik- og billedskolen, det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne. Den sammenhængende og varierende dag for børn og unge i Herning Kommune skal være kendetegnet ved, at der er helhed mellem for eksempel den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, ligesom der er sammenhæng mellem det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. Målet er, at barnet oplever overgangene fra det ene til det andet som ukomplicerede og meningsfyldte. Mere dansk Dansk er et kernefag i folkeskolen, og fra 1. august vil der være en ekstra dansktime på skemaet fra 4. til 9. klasse. Mere matematik Også matematik får med skolereformen en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse. Engelsk fra 1. klasse Eleverne begynder på engelsk 1. klasse modsat i dag, hvor faget kommer på skoleskemaet i 3. klasse. Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag et tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog obligatorisk For alle elever fra 5. klasse. I Herning Kommune har byrådet besluttet, at det er tysk, der udbydes som andet fremmedsprog på alle kommunens folkeskoler. Nye fag på skoleskemaet Ud over at matematik, dansk og sprogfagene kommer til at fylde mere, vil der også komme et par nye fag på skoleskemaet. Fagene håndarbejde og sløjd bliver senest i 2016 til det nye, fælles fag Håndværk og Design. Her kommer eleverne til at arbejde med deres håndværksmæssige og kreative evner, så flere af dem senere i livet kan få lyst til at vælge uddannelser og job i den retning. Bag det nye fag Madkendskab gemmer sig den gamle kending hjemkundskab. Det nye navn dækker over, at faget i den nye folkeskole vil have fokus på mad fra råvarer til tilberedning. 6

7 Udskoling og valgfag Valgfagene begynder fremover i 7. klasse i stedet for i 8. klasse. Samtidig bliver det obligatorisk for de unge at have valgfag. Det kan være forskelligt fra skole til skole, hvilke valgfag og valgfagslinjer, de unge får tilbud om. Opprioriteringen af valgfag er et led i at øge de ældste elevers motivation for at tage en ungdomsuddannelse og understøtte deres forskellige interesser og forudsætninger. Både i Herning Kommune og resten af landet er der stadig en relativt stor gruppe unge, der har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. Skolereformen lægger sig op ad det nationale mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Ud over flere valgfagstimer er det Herning Kommunes mål at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Derudover skal de unge have en kompetent vejledning, så de får hjælp til at træffe det rigtige valg af uddannelse og undgår at skulle droppe ud eller skifte spor. 10. klasse 10. klasse er ikke omfattet af skolereformen. I Herning Kommune er 10. klasse samlet på Skolen på Sønderager. Byrådet har besluttet, at timetallet i 10. klasse også sættes op 1. august Fremover bliver timetallet i 10. klasse 31, 33 eller 35 timer om ugen - afhængig af fagvalg. Understøttende undervisning Som noget nyt indfører folkeskolereformen tid til såkaldt understøttende undervisning som supplement til fagundervisningen på alle klassetrin. Det er en stor, blandet kasse af muligheder, der alle skal bidrage til at hæve det faglige niveau samt udvikle kreative og entreprenante læringsforløb. Børnene og de unge lærer på forskellige måder - herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning er for eksempel: Fordybelse i forhold til fagundervisningen Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelaterede indhold Praktiske og projektorienterede forløb Mulighed for at lære gennem hænderne at gøre, røre og føle i stedet for at læse Træning af færdigheder eksempelvis ekstra staveøvelser eller matematikopgaver Elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv om for eksempel musik, drama, billedkunst og idrætsaktiviteter Samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Samarbejde med erhvervslivet klassens tid med fokus på trivsel, motivation, samarbejde og kammeratskab Seksualundervisning, færdselslære og lignende Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger, hvorimod det altid vil være en lærer, der tager sig af fagundervisningen. SFO og fritidshjem Også efter skolereformen træder i kraft til august vil SFO og fritidshjem være en væsentlig del af børnelivet i Herning Kommune. Åbningstiderne tilpasses den længere skoledag. 7

8 Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv Med skolereformen skal den enkelte folkeskole i højere grad åbne sig mod omverdenen. Fra 1. august 2014 er skolen forpligtet til at søge samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv, idrætsklubber og erhvervsliv. Det er hensigten, at skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Det er op til den enkelte skolebestyrelse og skoleledelse at beslutte, hvordan dette samarbejde skal foregå i praksis. Bevægelse, pauser, faglig fordybelse og lektiehjælp Ud over den fagdelte og understøttende undervisning skal alle elever i løbet af en skoledag have: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter om dagen. Mulighed for pauser, herunder spisepause. Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne Inklusion en del af fællesskabet Herning Kommune har igennem flere år arbejdet med og er nået rigtig langt med at skabe inkluderende fællesskaber i både dagtilbud, skole og fritid. Den grundlæggende tanke er, at alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab, hvor de kan udvikle sig og trives socialt, personligt og fagligt. Folkeskolereformen har fortsat fokus på inklusionsindsatsen med et mål om at mindst 96 procent af alle elever skal kunne rummes i den almindelige folkeskole. For at kunne indfri disse mål arbejder skolerne i Herning Kommune med to forskellige metoder, der hjælper med at skabe plads til flest mulige i fællesskabet. Metoderne hedder LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samvær). De to metoder er forskellige, men handler begge om den pædagogiske tilgang til børn og om hvordan lærere og pædagoger sammen med børnene skaber nogle rammer for hverdagen, samværet og undervisningen, som alle kan fungere i. Digitalisering Skolereformen betyder, at folkeskolen bliver mere digital. Først og fremmest fordi eleverne kommer til at bruge flere IT-hjælpemidler og undervisningsprogrammer. Men også fordi reformen udløser en ny, landsdækkende portal for skoler, daginstitutioner, forældre og børn 0-18 år. Portalen skal blandt andet afløse det nuværende Skoleintra og forventes at blive taget i brug ved skolestart Øget elevinddragelse Eleverne får mere at skulle have sagt i den nye folkeskole. Dels skal de selv være med til at formulere deres egen udviklingsplan og sammen med skolen og forældrene tage medansvar for, at det går den rigtige vej. Samtidig skal eleverne også inddrages i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og en god hverdag gennem elevråd og skolebestyrelsesarbejde. Elevplan bliver til udviklings- og uddannelsesplan Elevplanens indhold og funktion bliver ændret væsentligt med skolereformen. Elevplanen erstattes af elevens udviklingsplan i klasse og af elevens uddannelsesplan i klasse. Udviklings-/uddannelsesplanen bliver lavet i samarbejde med den enkelte elev og skal være et dynamisk redskab, som opdateres og udvikles løbende i samarbejde mellem skolen, eleven og familien. Skolebibliotekerne de pædagogiske læringscentre I Herning Kommune har Byrådet besluttet, at opgaverne på skolens pædagogiske læringscenter/skolebibliotek skal varetages af uddannet personale. 8

9 Forældrene i skolens hverdag Forældrene er en vigtig ressource og aktive medspillere i forhold til det enkelte barns læringsforløb og i forhold til at skabe et godt læringsmiljø i klassen. Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, for eksempel i forhold til forældrenes deltagelse i forældremøde, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skoledagens længde Reformen fastlægger et minimumstimetal for den gennemsnitlige skoleuges længde for hvert klassetrin: 30 timer fra klasse 33 timer fra klasse 35 timer fra klasse Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskolingen og på mellemtrinet vil tilbringe kortere tid i SFO/fritidshjem. En del af de pædagogtimer, der ikke længere skal bruges på SFO/ fritidshjem, rykker med ind i skolen og den understøttende undervisning Skoleåret I Herning Kommune er antallet af årlige skoledage fastsat til 200. Alle kommunens folkeskoler har samme ferieplan. Du kan finde den på kommunens hjemmeside linjefagsuddannede tysklærere, når faget flytter fra 7. klasse til 5. klasse. Senere følger linjefagshold i andre fag som eksempelvis anvendelse af it i undervisningen, classroom management, inklusion, dansk og matematik. Også skolelederne får et kompetenceløft med kurser og nye værktøjer i forhold til at skulle føre fol-keskolereformen ud i livet. Hvornår virker reformen fra? Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Men det er vigtigt at huske, at datoen er en skæringsdato ikke den dag, hvor en ny folkeskole står fiks og færdig. Rammerne er på plads efter sommerferien, men der vil fortsat ske en masse udvikling. Erfaringer vil udløse flere forandringer, fordi vi bliver klogere og dygtigere hen ad vejen. Og enkelte af skolereformens dele falder også først endelig på plads i løbet af de kommende år. For eksempel er faglig fordybelse og lektiehjælp i skoletiden begge elementer, der i første omgang er frivillige at indføre. Først efter næste folketingsvalg træder de endelig i kraft og bliver obligatoriske for alle skoler. Et andet eksempel er reformens mål om at alle fagdelte timer som eksempelvis matematik, dansk og sprogfag skal varetages af lærere, der har linjefagseksamen i faget fra seminariet. Det mål bliver i Herning Kommune først nået endelig i Men indtil da vil fokus være, at alle faglærere underviser i fag, hvor de enten har linjefagseksamen eller kompetencer, der svarer dertil, på grund af de erfaringer, de allerede har med at undervise i faget. Kompetenceudvikling Eleverne skal med folkeskolereformen tilbydes en undervisning, der er af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Derfor skal den enkelte lærer fremover have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, han eller hun underviser i. I første omgang sættes der målrettet ind med efteruddannelse i faget tysk, fordi der kommer til at mangle 9

10 Folkeskolereformen på jeres skole ud over selve reformen Folkeskolereformen giver den enkelte skole rigtig mange muligheder for at prioritere og skabe sit eget særkende. For selv om understøttende undervisning, lektie-café og samarbejde med for eksempel foreninger og virksomheder er muligheder for alle, vil der i sagens natur være store forskelle på, hvordan mulighederne bliver brugt lokalt. En skole ligger måske i nærheden af en virksomhed, der med god mening kan inddrages i undervisningen. En anden vælger at udnytte den omgivende natur eller etablerer et samarbejde med en lokal sportsforening. Det kan også være forskelligt, hvordan den enkelte skole vælger at tilrettelægge for eksempel undervisning i engelsk i 1. klasse, eller hvordan den understøttende undervisning bliver struktureret. Eller hvilke valgfag og valgfagslinjer, de ældste elever får tilbudt i klasse. Hvordan de konkrete detaljer og muligheder bliver på din skole, finder du ud af via skolens hjemmeside, skoleintra, forældremøder eller ved at spørge din skoleleder, hvis du er i tvivl om noget. Ny børne- og ungepolitik Lige som folkeskolereformen har som mål at skabe helhed i den enkelte elevs hverdag, har Herning Kommune også en ambition om at skabe en sammenhængende, rød tråd for alle kommunens børn og unge 0-18 år. Derfor vil kommunens nuværende skolepolitik sammen med en række andre politikker blive erstattet af en ny børne- og ungepoltik. Den skal give et overordnet og samlet værdigrundlag for alle de forskellige måder, kommunen møder sine børn og unge fra vuggestuen og skolen til børn og unge med specielle behov for hjælp. Den nye børn- og ungepolitik forventes at blive politisk godkendt i slutningen af Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? - Ændringer i styrelsesvedtægten Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Herning Kommune og bilagene til styrelsesvedtægten skal revideres som følge af skolereformen. Hidtil har det været sådan, at man skal have barn på skolen for at kunne blive valgt til skole- eller fællesbestyrelsen. Men med reformen bliver der mulighed for at udvide bestyrelsen med op til to ekstra bestyrelsesmedlemmer fra eksempelvis det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger. I Herning Kommune er det besluttet, at det er op til den enkelte skolebestyrelse selv at beslutte, hvordan repræsentanterne for det private erhvervsliv, de lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger skal indgå i skolebestyrelsens arbejde. Disse repræsentanter indgår i skolebestyrelsen med stemmeret og er udpeget for et år af gangen, mens forældrerepræsentanterne fortsat er valgt for 4 år. Der er valgt til de nye skolebestyrelser i løbet af foråret

11 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Med folkeskolereformen kommer lærere og pædagoger til at arbejde meget tættere sammen i skoletiden, end de har gjort hidtil. Begge faggrupper har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de opgaver, som skal løses, herunder både at sikre børn og unges faglige udvikling og et positive læringsmiljø. Sideløbende med indførelsen af den nye skolehverdag arbejder Center for Børn og Læring (CBL) i Herning Kommune sammen med ledere, lærere og pædagoger om at skabe en ny fælles kultur og faglig forståelse, der skal ændre fokus fra undervisning til læring. Konfirmationsundervisning Konfirmationsundervisningen har traditionelt været placeret i to lektioner om morgenen i 7. klasse. Skolereformen giver nye muligheder for at ændre på placeringen af denne undervisning. I Herning Kommune har Byrådet besluttet, at konfirmationsundervisningens placering afgøres lokalt i en dialog mellem skole og menighedsråd. 11

12 Hvis du vil vide mere