LOKALPLAN 12-054 Bolig- og erhvervsområde ved Sankt Peders Gade NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING FEBRUAR 1998
Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By- og Bolig-afdelingen Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplanområdet... 1 Lokalplanområdets omgivelser... 2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 2 Forholdet til kysten... 2 Kommuneplanen... 2 Skole og institutioner... 2 Tekniske anlæg... 2 Miljøforhold (affaldsdepoter, kloakering, grundvand, trafikstøj)... 3 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 3 Byplanrammer: område D1, Skansevej Øst... blåt bilag 6.1.4.D1 Byplanrammer: område D2, Skansevej Øst... blåt bilag 6.1.4.D2 Lokalplanen (hvide sider) 0. Indledning... 1 1. Formål... 2 2. Område og zonestatus... 2 3. Arealanvendelse... 2 4. Udstykning... 2 5. Bebyggelsens placering og omfang... 2 6. Bebyggelsens udseende... 3 7. Ubebyggede arealer... 3 8. Veje, stier og parkering... 3 9. Tekniske anlæg... 4 10. Miljø... 4 11. Grundejerforening... 4 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 4 Retsvirkninger... 5 Vedtagelse... 5 Bilag Matrikelkort... bilag nr. 1 Arealanvendelse... bilag nr. 2 Erhvervskategorier... bilag nr. 3 Støj fra erhverv... bilag nr. 4 Støj fra trafik... bilag nr. 5 Aalborg Kommune
Matr. nr: 20 g, Nørresundby Bygrunde Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser 12-054 Galstersgade Sankt Peders Gade Gl. Østergade Østergade Skrågade Østerbrogade Lokalplanområdets afgrænsning Aalborg Kommune Bolig- og erhvervsområde v. Sankt Peders Gade, Nørresundby Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst skrevet i kursiv har udelukkende til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Februar 1998 Aalborg Kommune 1
Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til boliger, samt visse former for privat og offentlig virksomhed at sikre at ny bebyggelse opføres som en samlet hjørnebebyggelse. at sikre at ny bebyggelse får et udseende, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området. at sikre at der skabes rimelige og hensigtsmæssige opholdsarealer. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Det område, som lokalplanen gælder for, er vist på bilag 1 sidst i hæftet. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: 20 g, Nørresundby Bygrunde, samt alle parceller, der efter den 09.10.97 er udstykket fra nævnte ejendom inden for lokalplanens område 2.2 Zoneforhold Det område, som lokalplanen gælder for, ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Stuetagen * Boliger * Klinikker * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Fritidsformål * Undervisning * Institutioner * Tekniske anlæg. De enkelte punkter er nærmere forklaret i skemaet Erhvervskatagorier: Bilag 3. 3.2 1. og 2. sal * Boliger De enkelte punkter er nærmere forklaret i skemaet Erhvervskatagorier: Bilag 3. 3.3 3. sal * Kulturelle formål De enkelte punkter er nærmere forklaret i skemaet Erhvervskatagorier: Bilag 3. 4. Udstykning Der er ingen bestemmelser ud over eksisterende, lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggeområde Bebyggelsen skal opføres som en samlet hjørnebebyggelse inden for byggefeltet, der er vist på bilag 2, sidst i hæftet. 5.2 Bebyggelseprocent Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 130 procent. 5.3 Bygningshøjde Bebyggelsen kan opføres i 2½ etager, dog maksimalt 11,50 m. Dog kan et tårn på hjørnet af Sankt Peders Gade og Galstersgade opføres i op til 4 etager, såfremt tårnet fremstår som en klart defineret bygningsdel, og bredden af tårnet ikke overstiger 70 procent af tårnets højde. Højden måles fra terræn til nederste tagkant. 2 Aalborg Kommune Februar 1998
Planbestemmelser 5.4 Bygningsdybde Bebyggelsen kan opføres med en bygningsdybde på maksimalt 11,50 m. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Tagform Hjørnebebyggelsens tage skal udformes med en hældning på 40-45º. Rygningslinien må ikke placeres længere fra gadefacaden end 4,70 m. Tagbeklædningen skal være tegl, skifer eller anden pladebeklædning, efter godkendelse fra Aalborg Kommune. Et eventuelt tårn kan skille sig ud ved afvigende tagbeklædning og taghældning, efter godkendelse fra Aalborg Kommune. 6.2 Ydervægge Ydervægge i ny hjørnebebyggelse skal udføres i blank tegl eller tegl med en indfarvet puds og fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Der kan udføres enkelte bygningsfremspring i andre materialer end tegl, efter godkendelse fra Aalborg Kommune. 6.3 Facadeudforming Facaden skal opdeles lodret i flere bygningskroppe, så facadens udtryk tilpasses de typiske byhuses bredde. Bygningens facade skal tilpasses områdets gamle byhuse. Dette skal opnås gennem væsentlige spring i bygningskroppen eller lignende. 6.4 Vinduer Vindueshuller i facader langs Sankt Peders Gade og Galstersgade skal udføres i højformat. Vinduerne skal udføres som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Dette gælder ikke for et eventuelt tårns 3. sal. For hele bebyggelsen gælder, at vinduer skal udføres af træ, aluminium eller en kombination heraf. Udstillingsvinduer og lignende må ikke afblændes med folie eller lignende. 6.5 Baldakiner o.l. Der må ikke opsættes faste baldakiner, udhængstage og lignende faste overdækninger. 6.6 Skiltning m.v. Skiltning skal følge bygningernes fagdeling og udføres som bogstaver monteret på mur, eller som bogstaver malet på puds. Retningslinier for forretningsfacader og skilte for Aalborg Kommune, 1995 og senere reviderede udgaver. 6.7 Mindre bygningsdele Solfangere, tagvinduer og kviste skal tilpasses bygningens udtryk, så de ikke virker skæmmende for helhedsindtrykket. Kvistenes tilbagetrukne fronter og flunker skal beklædes med zink eller tilsvarende materiale, efter godkendelse fra Aalborg Kommune. 6.8 Tagrender m.v. Tagrender og nedløb skal udføres i zink. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsarealer Der skal etableres fælles opholdsareal for beboere og ansatte. Opholdsarealet etableres i de i bilag 2 markerede områder. I gårdrummet må der ikke opføres skure eller bygninger, der kan hindre arealets anvendelse til ophold. Der skal etableres opholdsarealer i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav hertil. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Adgang til bebyggelsen Adgang til boligerne skal ske fra de på bilag 2 angivne placeringer. Kørselseadgang til bebyggelsen sker fra Galstersgade (se bilag 2). Der skal etableres en gennemgang fra Sankt Peders Gade til gårdrummet (se bilag 2). Februar 1998 Aalborg Kommune 3
Planbestemmelser 8.2 Parkering Parkering til bebyggelsen skal anlægges på egen grund. Der anlægges 1 p-plads pr. 100 m 2 erhvervsareal, og ½ p-plads pr. bolig. Adgang for køretøjer er vist på bilag 2. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord El- og telefonledninger, TV-kabler og lignende skal udføres som kabler i jord. Der må ikke fremføres eller opsættes installationsanlæg, tv-kabler eller nogen form for antenne m.v. som er synlige på bebyggelsens facader mod Sankt Peders Gade eller Galstersgade. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering af virksomheder Der må kun udøves virksomhed og aktiviteter, som ikke medfører gener i form af støj, luft- og lugtforurening. Anvendelsen er således begrænset til virksomheder og aktiviteter i miljøklasse 1-3, se bilag 3. Virksomheder i miljøklasse 3 vil i konkrete tilfælde blive vurderet i forhold til byggeriets boliger. ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved erhverv. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet Aalborg Kommunes fjernvarmenet. 12.2 Fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er indrettet opholdsarealer, parkeringsarealer m.m. hørende til bebyggelsen. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag ved lokalisering af virksomheder. 10.2 Støj fra erhverv Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl. 07.00 til kl. 22.00 og 25 db(a) fra kl. 22.00 til kl. 07.00, målt i boligen. Maksimalværdien af støjniveauet må ikke overstige 40 db(a) fra kl. 22.00 til kl. 07.00, målt i boligen. 10.3 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafikken 4 Aalborg Kommune Februar 1998
Planbestemmelser Retsvirkninger Lokalplanen Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan Byrådet ekspropriere. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning Februar 1998 Aalborg Kommune 5
Matrikelkort: Bilag 1 Sankt Peders Gade Galstersgade Østergade Ejerlav: Nørresundby Bygrunde MÅL 1:1000 SIGNATUR: LOKALPLANGRÆNSE ERHVERVS- OG MILJØFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN DATO: 06.10.97
Arealanvendelse: Bilag 2 Sankt Peders Gade 123456789012345 123456789012345 123456789012345 123456789012345 123456789012345 123456789012345 123456789012345 123456789012345 P 11,5 m Galstersgade Østergade SIGNATUR: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT FRIAREALFELT OPGANG KØRSELSADGANG PORT TIL GÅRDRUM 1234567890123 1234567890123 1234567890123 1234567890123 123456789 123456789 ERHVERVS- OG MILJØFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN DATO: 06.10.97 MÅL 1:1000
Erhvervskategorier: Bilag 3 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter (i forhold til boliger) 20 meter (i forhold til boliger) 50 meter (i forhold til boliger) 100 meter (i forhold til boliger) 150 meter (i forhold til boliger) 300 meter (i forhold til boliger) 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. fortsætter næste side November 1996 Aalborg Kommune side 1 - bilag 3
Bilag 3: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker 3-6 Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) bilag 3 - side 2 Aalborg Kommune November 1996
Støj fra erhverv: Bilag 4 Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. November 1996 Aalborg Kommune side 1 - bilag 4
Støj fra trafik: Bilag 5 Støj fra vejtrafik Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtryksniveau over 24 timer L Aeq,24h. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål som f.eks. boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende formål, hvor trafikstøjen og planlagte veje må ikke overstiger de grænseværdier, der er angivet i skema anvendes til støjfølsomme 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, der medfører øget trafik på eksisterende veje, må trafikstøjen ikke overskride de grænseværdier, der er angivet i skema 1. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål og sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 55 db(a) 30 db(a) boliger 55 db(a) 30 db(a) hotel 60 db(a) 30 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 55 db(a) 30 db(a) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 60 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 1: Grænseværdier for støj fra vejtrafik Juni 1997 Aalborg Kommune side 1 - bilag 5
Oversigtskort 12-054 Aalborg Kommune