Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Projektet blev gennemført med midler fra Servicestyrelsens projekt Samarbejdsmodel til Bedre Tværfaglig Indsats. Socialt Udviklingscenter SUS har ydet processtøtte og bidraget til evaluering af projektet. Nærværende notat er udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS i foråret 2010. Notatet samler op på de evalueringselementer projektet har indeholdt. Således sammenholdes projektets målsætninger med Styregruppens og stafetholdernes erfaringer fra projektet. Endvidere peges der på mulige ideer til den fremtidige indsats og på visse spørgsmål, der bør afklares i forbindelse med en fortsat indsats. I projektet er der oprettet en børnegruppe, som der er lavet en selvstændig evaluering af. Børnegruppen behandles således ikke i detaljer i nærværende notat. Notatet er en sammenskrivning af elementer fra: Projektansøgningen Hvor projektets målsætninger er beskrevet Referat fra første fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor målsætninger og succeskriterier ekspliciteres og uddybes Referat fra anden fokusgruppe med Styregruppen (vedhæftet som bilag) Hvor styregruppens oplevelser af projektet er beskrevet Midtvejsevalueringen (vedhæftet som bilag) Hvor stafetholdernes erfaringer med at anvende stafetloggen er beskrevet Projektets målsætninger Herunder følger en opsummering af målene i projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende. Målsætninger i projektansøgningen Projektet skal: Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Støtte kontinuitet i hjælpen Lette det tværfaglige samarbejde Etablere et konkret tilbud til børn af psykisk syge og misbrugende ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 1 af 7
Støtte anvendelsen af samarbejdsmodellen Afprøve stafetlog Afprøve stafetholderfunktionen Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes respektive organisationer Målsætninger fra Styregruppens første fokusgruppe Medlemmerne af styregruppen havde forskellige bud på, hvad der er projektets vigtigste formål. Der var bredest enighed om følgende formål: At der opbygges hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, som kan: o bidrage til, at alle aktører af relevans inddrages i samarbejdet o sikre at aktørerne har den nødvendige information til at kunne handle hensigtsmæssigt At stafetloggen bliver et smidigt redskab, så det er let anvendeligt på alle niveauer. At der skabes kendskab til og accept af loggen, så den kan implementeres bredt. Medlemmerne formulerede samtidig følgende succeskriterier: Hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer Systematiseret viden (på sagsniveau) Sikre nødvendig information for hensigtsmæssig handlen Inddragelse af sundhedsplejersker Kendskab til og anvendelse af loggen, der skal være et dynamisk og smidigt redskab Målenes realisering De ovenfor præsenterede mål er herunder grupperet emnemæssige, og projektets resultater i forhold til hvert emne gennemgås. A. Støtte tidlig opsporing og hurtig hjælp til børn og familier Vi har fået øje på en gruppe af børn, som vi ikke tidligere har haft fokus på. Projektet har betydet, at der er øget fokus på børn med psykisk syge forældre. For eksempel er børnene blevet tydeliggjort i psykiatriens arbejde med forældrene. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 2 af 7
Flere i Styregruppen nævner, at projektet har været med til at give et nuanceret og tværfagligt billede af, hvad man kan gøre for at hjælpe disse børn. For eksempel er de i sundhedsplejen blevet yderligere opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe disse børn meget tidligt. Ligeledes er man blevet opmærksom på, at man kan gøre noget andet end det, man plejer at gøre. Projektet har således været med til at italesætte ting ude på arbejdspladserne; at børnene har behov for hjælp, hvilke tilbud er der til børnene og lignende. B. Støtte kontinuitet i hjælpen gennem afprøvning og udbredelse af stafetlog og stafetholderfunktionen Der er i projektet udarbejdet 11 stafetlogge, og der har været fem stafetholdere. På grund af usikkerhed omkring regler for opbevaring og transport af stafetlogge er loggene i projektet ikke blevet udvekslet mellem andre aktører end stafetholderne og de pågældende familier. Der er enighed i Styregruppen og blandt stafetholderne om, at stafetloggen er et spændende og interessant fremtidigt redskab. Samtidig påpeges det, at projektet blev et andet projekt end tiltænkt, fordi man ikke kunne arbejde rigtigt med stafetloggen, hvilket har været skuffende og frustrerende. Der peges på, at der ikke har været de nødvendige IT- eller andre løsninger på problematikken omkring stafetloggen. Projektets tovholdere har overfor modeludviklere og Servicestyrelsen gjort opmærksom på, at der var problemer omkring stafetloggen for 1½ år siden og flere gange efterfølgende, og undrer sig over, at ministeriet ikke har gjort mere for at afklare såvel de IT-mæssige-, de registermæssige som de juridiske problemstillinger. En delvis afklaring blev først præsenteret den 3. marts 2010 (det vil sige ved projektperiodens afslutning). Stafetholderne peger på følgende positive elementer ved brug af stafetlog: Loggen vil være god ved overgange mellem tilbud. Loggen fungerer godt i samarbejdet med familien. Åbenhed om det skriftlige skaber tillid mellem familien og den professionelle. At skulle skrive i loggen tvinger den professionelle til at finde essensen i den indsats man yder. Loggen kan give øget fokus på behovet for samarbejde med andre parter. Stafetloggen kan være med til at konkretisere bekymringen om et barn. Vil kunne fungere godt på netværksmøder. Man kan håbe på mere samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og psykiatrien. Det skal også understreges at samarbejdsmodellens tre niveauer er blevet en del af stafetholdernes sprogbrug om indsatsen, hvilket hænger sammen med inddragelse af Ballerups erfaringer i udformningen af den generelle BTI-model. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 3 af 7
C. Lette det tværfaglige samarbejde ved at opbygge hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, der sikrer relevante aktører og nødvendig viden. Personligt netværk Projektet har været med til at sætte flere ansigter og give flere nuancer på Ballerup Kommune Flere i Styregruppen fremhæver, at projektet har medført, at man i styregruppen har fået et godt kendskab til hinanden, hvilket gør, at det er blevet lettere at ringe til hinanden, og man kan hjælpe hinanden med at få kontakt til andre i kommunen. Projektet har ligeledes givet et større kendskab til hinandens arbejdsfelter, og der peges på, at man for eksempel kan kontakte og bruge hinanden til faglig sparring. Projektets tovholdere beskriver, at projektet har skabt et godt makkerskab mellem os alle sammen [i Styregruppen]. Organisatorisk samarbejde Projektet har fremmet et godt samarbejde internt i organisationer, for eksempel mellem læge og socialrådgiver i distriktspsykiatrien. Projektet har ligeledes fremmet et godt samarbejde mellem sundhedsplejen og psykiatrien. Det opleves endvidere, at projektet har gjort det nemmere at samarbejde på græsrodsniveau uden, at sagsbehandleren skal involveres forinden. Dog efterlyses mere samarbejde med skoler og institutioner. Styregruppen konstaterer, at projektet er for langt væk for institutionerne og ikke nærværende nok. Tovholdere mener, at der er sendt information ud til alle, hvorfor alle må have hørt om projektet. Hun fortæller, at der er forsøgt mange ting, men erkender, at det ikke er helt er lykkedes. Tovholdere fortæller, at de og styregruppens medlemmer ikke har haft tid til at være mere opsøgende, end de var. Vanskelighederne med at inddrage de decentrale tilbud betyder, at der har været for lidt fokus på den tidlige indsats. Projektet ønskede som udgangspunkt at have fokus på børn på niveau 1 og 2. Det lykkedes ikke at få kontakt til disse grupper. Derfor ændrede projektet fokus til børn på niveau 3. Nogle i styregruppen peger på, at styregruppen i sin kontakt med de decentrale tilbud har informeret for bredt og været for afventede. I stedet for skulle styregruppen have været mere udfarende ved for eksempel at tage ud på institutioner og skoler, hvor pædagogerne eller lærerne kunne pege på familier, der kunne være mulige deltagere i børnegruppen og tilbydes stafetlogge. Samme bekymring omkring manglende spredning af projektet til andre relevante aktører gør sig gældende i forhold til de konkrete redskaber i projektet. Som for eksempel samarbejdsmodellens Netværkskort. Endelig efterlyses de privatpraktiserende læger og kommunens misbrugsbehandling i samarbejdet. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 4 af 7
D. Etablere et konkret tilbud til udsatte børn og unge I projektet er der etableret og afprøvet en børnegruppe, hvilket fremhæves som positivt af flere i Styregruppen. Flere nævner, at det har været godt, at der har været konkret handling i projektet i form af børnegruppen, og at tingene er blevet prøvet af i praksis. Børnegruppen har blandt andet indeholdt elementer af metodeudvikling, for eksempel i form af hvad børnene kan klare, hvordan får man børnene til at falde til ro og så videre. Flere fremhæver, at børnene, der deltog i børnegruppen, har fået meget ud at projektet hvilket også fremgår af evalueringen af børn og familiers erfaringer med børnegruppen. Det opleves at børnene har været glade for at deltage i børnegruppen. Børnegrupperne har ligeledes været til gavn for de professionelle, blandt andet fordi de vidste, at der blev taget godt af børnene. Det fremhæves af de professionelle i børnegruppen, at det har været givtigt at komme helt tæt på en særlig gruppe børn, og at man i arbejdet med børnene i gruppen kunne få øje på det gode ved stafetloggen. Gruppelederuddannelsen fremhæves også som rigtig god. Endelig har arbejdet med børnegruppen og familierne omkring denne også bidraget til forståelse af familiesamtaler som et vigtigt element i denne sammenhæng. Se mere i den selvstændige evaluering af arbejdet med børnegruppen. E. Udbrede det tværfaglige fokus i styregruppemedlemmernes organisationer Enkelte i styregruppen giver udtryk for, at de selv kunne have bidraget mere til inddragelse af deres egen organisation i projektet. F. Systematiseret viden på sagsniveau En del af Styregruppen oplever, at projektet har givet en øget systematik i forhold til sagsarbejdet og det tværfagligt samarbejde. Fortsat bedre tværfaglig indsats Herunder præsenteres en række ideer, der kan give inspiration til det fremtidige arbejde med at forbedre den tværfaglige indsats for børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Ideerne stammer fra Styregruppen og stafetholderne. Hvis Ballerup vælger at arbejde videre med stafetlog og stafetholder, er der endvidere en række konkrete spørgsmål, som Socialt Udviklingscenter SUS vurderer, at det vil være godt at tage stilling til. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 5 af 7
Ideer Sundhedsplejen har positive erfaringer med halvårlige møder med de praktiserende læger. Måske dette kan udnyttes i BTI-sammenhæng? Sundhedsplejen har gode erfaringer med at få kontakt til forældre om tilbud til børn om skilsmissegrupper ved at lægge invitationer direkte i børnenes tasker. Dette kunne overvejes i forhold til rekruttering til eventuelt fremtidige børnegrupper. Det ville være godt, hvis der kunne have været etableret en børnegruppe mere, hvor man kunne udnytte de erfaringer, der er gjort med den første børnegruppe. Man kan søge om etablering af børnegrupper fremover via kommunens egne økonomiske midler i næste budgetperiode. Kan man forenkle stafetloggen? Den er god til at systematisere viden om børn, men måske lidt tung at anvende på mange sager. Kan man finde inspiration i måden PSP-samarbejdet fungerer på og håndterer forvaltningsloven? Projektets Tovholdere oplyser, at der er interesse for, hvordan PSP-samarbejdet fungerer, men at man i forhold til børn og ungesager er meget opmærksom på det etiske grundlag og ønsket om at skabe samarbejde og dialog med forældrene. Overgangssamtaler ved skift i børnenes dagligdag for eksempel mellem institutionstyper. For eksempel er sundhedsplejen med til overgangssamtale, når barnet begynder i vuggestue. Og pædagogen er med til overgangssamtale, når barnet begynder i skole. Dette kunne være et godt sted at anvende stafetloggen. Man kan mere konsekvent udfylde samarbejdsmodellens netværkskort. Flere netværksmøder tidligt i forløbet. Frontmedarbejdere som socialrådgivere tilknyttet distrikterne/skolerne (opstarter pr. 23. april 2010) Evt. udvidelse af e-dok systemet hvordan kan man samarbejde med ikke kommunale samarbejdspartnere? Tværfagligt ledernetværk på Børn og Unge-området (Er etableret efterår 2009). Måske en anonymiseret stafetlog kan bruges som illustration i det videre arbejde med at kommunikere samarbejdsmodellen. Spørgsmål til afklaring Spørgsmålene handler om den konkrete brug af stafetloggen. ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 6 af 7
Hvem skal skrive hvad i stafetloggen? Hvordan deles oplysninger konkret? Kan sproget i loggen gøres mere borgervenligt? Der er erfaring for at sproget kan virke fremmedartet på familierne, når stafetloggen deles med familierne. Hvad kan man spørge familien om som stafetholder? Der kan være konflikt mellem familiens behov og rubrikkerne i stafetloggen. Er alt i stafetloggen relevant? Når en stafet startes op, kan det være svært for familien at se relevansen af alle stafetloggens punkter. Hvordan fører man en log på niveau 2, når der er en socialsag på søskende? Hvornår bør det blive niveau 3? Og omvendt hvad skal der til for, at en niveau 3-sag bliver til en niveau 2-sag? Hvornår er bekymringen for et barn/en ung stor nok til at starte en log? Hvad er det relevante bekymringsniveau? Hvem er den mest hensigtsmæssige stafetholder? Er det personen med den tætteste daglige kontakt, sagsbehandleren eller en helt anden? Hvordan finder man ud af det? ansvar\10-02 Inspirationsbogen\Søjle 5\Filer fra Susanne\Bilag II forkortet (2).doc Side 7 af 7