Synlig læring med Rubrics - Kursusindhold - de 5 workshops



Relaterede dokumenter
Referencer 2016 Aarhus Universitet, Master uddannelse Positiv Psykologi - Underviser i Rubrics forår 2017

Styrkebaseret undervisning

Frans Ørsted Andersen, Lektor, Aarhus Universitet Samarbejde om Pathways in Technology - P-Tech High School Programs

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Cooperative Learning og Læringsstile

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Overordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Stillings- og personprofil Skoleleder

Skolebestyrelsens principper

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Strategi for Folkeskole

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Orientering om implementering af Meebook

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Strategi for læring på Egtved skole

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Kompetenceudvikling i forbindelse med realisering af skolereformen

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Bilag: Projektbeskrivelse At lære at lære

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Et tilbuds- og inspirationshæfte til. Forankring af synlig læring på skolerne Gladsaxes Kommunale Læringsagenter 2016/2017

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Strategi for læring på Egtved skole

Den Digitale Døttreskole

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan Engelsborgskolen

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Greve Kommunes skolepolitik

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Synlig læring i 4 kommuner

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET DELFINEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Referenceliste 2015 Leg og læring med ipads Pædagogisk aften i Skattekisten i Gentofte kommune 2014 Gladsaxe kommune Synlig læring med Rubrics 31.12.15 Ekstern konsulent for kommunen fra 1.5.2014 31.12.2015 En Rubric er en matrice, som gør læringsmål synlige på 4 niveauer. Det laveste niveau svarer til OK det højeste skal udfordre klassens dygtigste elev. I udskolingen svarer det laveste niveau til karakteren 4. Det højeste til 12 i SOLO taksonomien. Niveauet kan være højere end 12 for elever med særlige forudsætninger. En Rubric gør læringsmål og evalueringskriterier synlige for eleverne. De vælger selv niveau på Rubric en og bliver mere motiverede og arbejder hårdere for at nå det valgte ambitionsniveau, hvilket en spørgeskema undersøgelse i 8. årgang, Humlebæk skole bekræfter. Udviklede Rubrics lagres digitalt til genbrug, videreudvikling og ressource optimering. Rubrics kan udvikles til alle fag Uddannelse af 10 læringskonsulenter samt lærere og pædagoger i alle folkeskoler i Gladsaxe kommune Læringskonsulenterne, som primært er udvalgt blandt lærere og pædagoger fra Gladsaxe og Enghavegård skoler, hvor Rubrics kurset med de 5 workshops allerede var gennemført, blev opkvalificeret fra sommerferien til efterårsferien 2014. Opkvalificeringen skete i samarbejde med intern konsulent Karina Landsbo. : Læringskonsulenterne underviser kommunens lærere og pædagoger i at udvikle og anvende Rubrics. Evalueringerne viser stort tilfredshed med uddannelsen. Undervisningen foregår primært årgangsvis og består af 5 workshops med 1 WS per uge. Mellem workshop 4 og 5 arbejder deltagerne med Rubrics med deres egne elever. WS 5 er videndeling. Udviklede Rubrics gemmes og deles i Skoleportalen (EasyIQ) til fælles inspiration og genbrug. Synlig læring med Rubrics - Kursusindhold - de 5 workshops WS 1 Synlige læringsmål (Skabelon til PC, tablets og Mac) Efter et kort oplæg om læringsmål, ny viden om hjernen (Kahneman), om trivsel (positiv psykologi) og om sammenhængen mellem SOLO taksonomien (12 skalaen) og forenklede fælles mål formulerer deltagerne teamvis kompetencemål og viden/færdighedsmål for et konkret emne, de skal arbejde med mellem WS 4 og 5. 1

Til slut præsenterer teamene deres læringsmål for holdet og lærer at give og modtage anerkendende feedback på hinandens resultater. De udfyldte skabeloner med læringsmål lægges ind i skoleportalen WS 2 Rubrics. Et værktøj til synlige læringsmål og evalueringskriterier Skabeloner i Word, Excel og Numbers Efter et oplæg om betydningen af lærernes høje forventninger til eleverne (Hattie) samt sammenhængen mellem folkeskolens forenklede fælles mål og forståelse af SOLO taksonomien især forståelse af forskellen på dybdeforståelsesmål/ kompetencemål og overfladeforståelsesmål/viden og færdighedsmål udvikler deltagerne teamvis evalueringskriterier for de læringsmål, de formulerede på WS 1. Rubricen til indskolingen viser evalueringskriterier på 4 niveauer med farver fx gul-grønblå-rød. På mellemtrinnet og i udskolingen viser Rubricen både læringsmålene og de tilhørende evalueringskriterier. De 2 højeste niveauer skal vise evalueringskriterierne for kompetencemålene De 2 laveste niveauer skal vise evalueringskriterierne for viden/færdighedsmålene. Kompetencemålene i udskolingen skal svare til karakterne i SOLO 10 og 12. Optimalt skal det højeste niveau skal udfordre klassens dygtigste elev, det laveste skal udfordre klassens elev/er med særlige muligheder/behov, så alle har mulighed for at komme i Flow. Teamene fortsætter udviklingen med at give anerkendende feedback på hinandens resultater. De udviklede rubrics uploades til skoleportalen. WS 3 Læringsforløb med fokus på elevernes styrkesider Alle elever i Gladsaxe kommunes folkeskoler har fået udleveret en ipad. Når læringsmål og evalueringskriterier er kendt af hele teamet kan teamet dele sig i 3 grupper. Hver gruppe kan så udvikle et læringsforløb til enten elever der skal udfordres og kan arbejde selvstændigt, til elever der har særlige behov og lærer mest ved stilladsering eller til elever, der kan arbejde delvist selvstændigt og lærer bedst ved et mix af metoderne. Læringsforløbene udvikles så vidt muligt med anvendelse af relevante Apps samt digitaliserede uddrag fra bøger til færdighedsmål samt lærer/pædagog udviklede forløb til at udvikle dybdeforståelse hos børnene. Instruktioner til arbejdsopgaverne lægges i størst muligt omfang på lærernes ipads, så børnene kan downloade dem, og de børn, der arbejder selvstændigt, kan få dem gentaget efter behov. Der udvikles læringsaktiviteter med bevægelse og hjernepauser som uploades. Teamene giver feedback til hinanden og alt udviklet materiale uploades til fælles brug i alle klasser på årgangen og til fremtidigt brug. WS 4 Dokumentation Holdene lærer at ros fremmer et fastlåst Mindset og feedback fremmer et udviklende mindset (Carol Dweck). De lærer om Hattie og Nottinghams resultater vedr. høje elev forventninger, sammenhæng mellem feedback og læringsudbytte, og hvordan de giver eleverne styrkebaseret feedback på, Proces og læringsadfærd/mindset. 2

Dokumentationen af elevernes læringsudbytte registreres digitalt, men lægges ikke ind i den fælles vidensbase af hensyn til sikkerhedsproblematikken, Gennemførelse med egne elever Lærerne og pædagogerne gennemfører de læringsforløb, de har udviklet. Eleverne vælger selv ambitionsniveau - hvad vil du opnå på rubricen og anvender den til løbende evaluering og til slut - sammen med læreren/pædagogen målopfyldelsen ved forløbets afslutning. I Indskolingen hænges Rubricen ofte op i klassen. Målet er, at evalueringen kommer til at omfatte styrkesider og udviklingsmuligheder med udgangspunkt i resultatet, processen og mindsettet/læringsadfærden (Hattie, Nottingham). Eleverne downloader instruktioner, opgaver mv. til deres ipads, så de fleste grupper kan arbejde selvstændigt en del af tiden. Læreren/pædagoger starter og afslutter hver læringsforløb med det de har lært om God Klasseledelse (Paarup, Andresen, God klasseledelse i praksis). WS 5 Videndeling (inkl. digitale medier). Teamene deler viden om deres erfaringer med gennemførelsen af de udviklede læringsforløb med synlige mål, evalueringskriterier og dokumentation og klasseledelse. De giver anerkendende feedback til hinanden og opdaterer skoleportalen. De 10 læringskonsulenter er meget dygtige og tilbagemeldingerne viser, at såvel lærere som pædagoger er glade for opkvalificeringen. Elevernes og forældrenes reaktioner er ligeledes positive. Rubrics er blevet italesat i Gladsaxe kommune. Udvikling af kompetencebeskrivelse for faglige ledere. Gladsaxe kommune har 10 folkeskoler. Hver skole har 3 5 faglige ledere, en administrativ leder og en skoleleder. De faglige lederes opgave er at fungere som ledere af lærernes og pædagogerne læring og udvikling. Deres primære opgave er regelmæssigt at komme ud i klasserne og i SFO for at hjælpe og vejlede lærerne og pædagogerne i deres fortsatte arbejde med at udvikle de kompetencer, de har lært på de 5 workshops. De faglige lederes kompetenceudviklingssystem består af overblik over den nyeste internationale forskning i bl.a. trivsel, læring og kompetenceudvikling, synlig ledelse og klasseledelse samt beskrivelse af 6 kompetencer: Relationskompetence, Læringskompetence (herunder kendskab til Synlig Læring med Rubrics), Kreativitet, Klasseledelse, Digital kompetence og Synlig Ledelse Udvikling og afholdelse af 6 workshops for faglige ledere I efteråret 2014 blev der afholdt 5 kurser á 6 workshops svarende til de 6 valgte kompetencer for de faglige ledere. Der blev desuden oprettet en digital lektiecafe, hvor de faglige ledere kunne få hjælp (af lærerne) med at besvare de opgaver, de skulle præsentere på kurset. 3

: Der er stor forskel på de kompetencer, den enkelte faglige leder opnåede. Nogle var meget motiverede og lærte virkelig meget, andre noget mindre både grundet tidspres ved skolestarten og i enkelte tilfælde manglende motivation. De nye krav om synlig ledelse (ref. M. Fullan 6 secrets of Change, Hattie, samt V. Robinson) herunder ansvar for opfølgning på lærernes og pædagogernes arbejde med Rubrics og ipads er fortsat under implementering. Udvikling af kompetencebeskrivelse for skoleledere Videns indsamlingen omfatter bl.a. Ontario projektet (M. Fullan the Principal):Three Keys to Maximizing Impact, Leading Learning, Being a District and System Player, Becoming a Change Agent og Seligman & Petersons, Strength and Virtues a Handbook of Classification. Viviane Robinson Elevcentreret skoleledelse er indarbejdet I Fullan s Leading Learning. Arbejdet forventes afsluttet I sommeren 2015 1.09. 14 Rudersdal kommune 1.6. 2015 Rubric kursus (5 workshops samt konsulentbistand Toftevangskolen Birkerød Rubric kurset 5 workshops for lærere og (forår 2015) for pædagogerne Konsulentbistand til forankring Konsulenttimerne har især været værdifulde, idet alle skolens lærere har fået udviklet Rubrics til mindst 1 læringsforløb. Pædagogerne deltog ikke i lærernes kursus i Synlig Læring med Rubrics. og det har været meget motiverende for dem at få deres egne workshops, hvor de lærer at arbejde med læringsmål og udvikler Rubrics. De har desuden fået Rubrics fra pædagogerne på Enghavegård til inspiration. Eksempler på Rubrics udviklet af pædagoger fremsendes u/b. 1.6.2013 Enghavegård Skole i Gladsaxe kommune 30.6.2014 Rubric konceptet Alle skolens lærere og pædagoger har arbejdet med kompetenceudviklingssystemet og har efterfølgende valgt deres ønskede mål for hver af de fem kompetencer. Alle skolens lærere og pædagoger har sammen med en leder deltaget i et af de fem kurser (i alt 25 workshops á 4 timer). Der har været 2 teams (16-18 deltagere) pr. hold. Efter afslutning af hvert kursus har lærerne og pædagogerne haft en samtale med deres leder om det niveau de har valgt for hver af de 5 kompetencer. På workshop 5 er der desuden indgået aftaler om konsulentbesøg til forankring og udvikling af nye forløb. 4

Skolens vidensbase er en dropbox. Skolens lærere og pædagoger arbejder stort set alle efter det nye koncept, som er implementeret med meget professionel støtte fra skolens ledelse. Skolens ledelse, lærere og pædagoger har anbefalet konceptet til kommunen, som indgik en samarbejdsaftale med Waves Education løbende fra 1.5.2014 til 31.12.2015. 4 af skolens lærere er uddannet til læringskonsulenter og underviser 2 dage pr. uge i Synlig Læring med Rubrics i skoleåret 2014/15. 2013- Langebjergskolen i Humlebæk Samarbejdsaftale med samme indhold som for Enghavegård skole. Da skolen er meget mindre end Enghavegård, har formen været tilpasset den mindre målgruppe. Mange lærere og en del pædagoger kan selv udvikle Rubrics og anvender dem i nye læringsforløb. Lærerne og pædagogerne modtager fortsat konsulentbistand. Skolens elever har ikke IPads. 2013 Rubrics et værktøj til differentieret undervisning Langebjergskolen Workshop for fysiklærere Ved fysikeksamen i sommeren 2014 fik skolens 9. Klasse det højeste gennemsnit i Fredensborg kommune i fysik. Lærer Martin Kristensen udtalte, at arbejde med synlige læringsmål/rubrics var en stærkt medvirkende årsag til det flotte resultat. 2013 UCC København Giv dine talentfulde elever udfordringer og inkluder dem i fællesskabet 2 workshops med 4 ugers mellemrum Deltagerne udviklede en Rubric i et selvvalgt emne fra deres årsplan på den første af 2 workshops og brugte den udviklede i undervisningen på deres skole inden de på 2. workshop vidensdelte erfaringer og gav hinanden feedback. 2013 - Børnehuset Delfinen, Gentofte IPads i Vuggestuen og Børnehuset Samarbejde med IT konsulent i Gentofte Kommune Mads-Peter Galtt Der er udviklet en Rubric med synlige læringsmål for børnene. (5 årige) Projektet tager udgangspunkt i børnene og deres medfødte nysgerrighed og glæde ved at lære nyt. Udgangspunktet for læringen er børnenes egne interesser, som er bestemmende for, hvilke Apps, der købes hjem til at styrke deres læreproces. Løbende konsulentbistand til personale i Vuggestuen og Børnehaven som arbejder med ipads i børnegrupperne. 5

Den første børnegruppe har lært at optage og redigere fotos og video, samt viden dele med hinanden. Hvert barn i børnegruppen har et kompetencekort, hvor de selv markerer (med stjerner) hvilke færdigheder og forståelser de opnår i forhold til matricen/rubric en med læringsmål Børn og personale arbejder kreativt med leg og læring med ipads og dokumenterer de opnåede læringsmål. Personalet lærer at arbejde med udvikling af børnenes læringskompetence, koncentration og Flowoplevelser. De lærer bl.a. hvordan de stimulerer børnenes glæde ved at lære nyt og erstatte en tillært hjælpeløshed med selvtillid og læringsglæde. Rubric en med læringsmål sendes til interesserede u/b 2012 LøkkeFonden - fra dreng på kanten til ung i fællesskabet Samarbejde med True North (Nicolai Moltke-Leth) og Svend Erik Schmidt. Ansvarsområde: Konceptbeskrivelse, Forskningsforankring, udvikling af synlige læringsmål (Rubrics), samt fremtidige muligheder for IT som læringsassistent. : Se de fantastiske resultater på: http://www.løkkefonden.dk (2012) 2012-2014 Gladsaxe skole 2013-2014 Konsulentbistand vedr. fortsat udvikling af Rubrics 2012-2013 Motivation og Mestring Samarbejdsaftale for skoleåret 2012 13 omfattende: 1. Systembeskrivelse af undervisernes kompetencer (lærere og pædagoger) Systemet bygger bl.a. på forskningsbaseret Positiv Psykologi, neuropædagogik, Kahnemans bog Thinking fast and Slow (system 1 og system 2) samt Faghæfte 48 (IT og Medier). Udover systembeskrivelsen er følgende 6 kompetencer beskrevet: Kommunikation, relation, kreativitet, faglig kompetence, IT og læringskompetence. Kompetencerne er beskrevet på 4 niveauer fra tilfredsstillende til ekspertniveau. Der er desuden udviklet en kompetencematrice (Rubric), hvor underviserne kan afkrydse hhv. deres ønskede og deres opnåede niveau. Inden sommerferien 2012 har alle undervisere deltaget i en kompetenceudviklingssamtale med en leder og fortalt og afkrydset hvilket niveau de.de ønsker at nå til næste udviklingssamtale. Kompetencematricen benyttes endvidere i forbindelse med læreruddannelsen, workshop 5: Videndeling 2. Læreruddannelse Med udgangspunkt i et emne eller et tema fra årsplanen gennemgår alle skolens lærere et kursus på 5 workshops omfattende, 6

WS 1 Målbeskrivelse (forståelsesmål og færdighedsmål) WS 2 Differentierede, synlige evalueringskriterier/rubrics (højeste niveau skal udfordre klassens dygtigste elev), WS 3 Planlægning af læringsforløb til mange måder at lære på (inkluderende undervisning omfattende såvel elever med særlige behov som elever med særlige forudsætninger) WS 4 Dokumentation (inkl. digitale medier) WS 5 Videndeling (inkl. digitale medier). Mellem WS 4 og 5 gennemføres det planlagte læringsforløb med eleverne. Der er udviklet skabeloner til alle workshops og efter kurset lægges materialet ind i skoleintra til hhv. genbrug og videreudvikling. (januar 2013) Lærerne har lært at udvikle læringsforløb med synlige mål, differentierede evalueringskriterier/rubrics med fokus på såvel elever med særlige behov, almindelige elever og elever med særlige forudsætninger, integrerende individualiserede læringsforløb samt dokumentation af elevernes ønskede og opnåede læringsmål Sidstnævnte lægges ind elevplan sammen med eksempler på elevarbejder. Alt materiale udvikles digitalt og gemmes på Google Drive til hhv. genbrug og inspiration. 3 af skolelens lærere og 1 af pædagogerne er opkvalificeret til læringskonsulenter og underviser i synlig læring med Rubrics i skoleåret 2014/15. 3. Didaktisk design og web 2.0 teknologi For at inspirere lærerne og vise de faglige og læringsmæssige muligheder med Web 2.0 er der i samarbejde med skolens IT leder udviklet demo forløb i grammatik og brøker. Forløbenes viser eksempler på arbejdet i hver af de 5 workshops. Skolens IT leder deltager som medunderviser på workshop 2 hvor læringsforløbene udvikles med bl.a. web 2.0 teknologi. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med skolepsykolog i Gladsaxe kommune Mette Ledertoug, som er knyttet til skolen hele skoleåret 2012-2013 2012 UCC København Giv dine talentfulde elever udfordringer og inkluder dem i fællesskabet 4 timers kursus for lærere ansat i Københavns kommune Deltagerne udviklede en Rubric i et selvvalgt emne fra deres årsplan 2012 UCC Titangade. Nye værktøjer til elever med særlige forudsætninger Efteruddannelse af folkeskolelærere Anvendelse af Rubrics, hvor kriterierne for målopfyldelse på det højeste niveau formuleres så de udfordrer klassens dygtigste elev ofte en elev/elever med særlige forudsætninger. 7

2012 Rudersdal kommune Kursus i Positiv Psykologi for 50 lærere : Introduktion til evidensbaseret Positiv Psykologi med særlig henblik på positive følelsers betydning og Flow fremmende læringsmiljøer 2011 UCC Titangade Lærerkursus Nye værktøjer til undervisning af Elever med særlige forudsætninger (ESMF) Deltagerne lærte bl.a. at arbejde med Flow og flowfremmende undervisning og at formulere læringsmål og differentierede, evalueringskriterier, der udfordrer klassens dygtigste elev/er Se også 2013 beskrivelse 2011-2014 Humlebæk skole Læreropkvalificering Samarbejdsaftale omfattende læreropkvalificering med fokus på styrkelse af det faglige niveau i udskolingen (6 9 kl.) ved at arbejde med synlige læringsmål og Rubrics som værktøj til differentierede, synlige evalueringskriterier for målopfyldelse.. Spørgeskemaer viste, at eleverne arbejde hårdere og lærte mere, når de kunne vælge ambitionsniveau (karakter) og se, hvad de skule præstere for at opnå det ønskede resultat. Der blev i skoleåret 2011-2012 udviklet Rubrics til tysk, engelsk, samfundsfag og dansk (grammatik). Dokumentation af elevers dannelseskompetencer elevkompetencer En af skolens lærere, Krista Poulsen havde igennem en årrække udviklet et koncept i Demokratisk dannelse. Konceptet indebærer, at eleverne bl.a. opnår kompetence indenfor følgende områder: Kommunikation, relation, læring og kreativitet. Den evidensbaserede forskning i positiv Psykologi har vist, at trivsel er en forudsætning for læring (glade børn lærer mest) og den kompetence eleverne opnår mht. til fx konflikthåndtering, en respektfuld, anerkendende kommunikation og relationskompetence er sandsynligvis en stærkt medvirkende årsag til de flotte faglige resultater. Systembeskrivelsen af konceptet blev støttet af Fredensborg kommune. Systemet beskriver de 4 kernekompetencer på 4 niveauer fra 6 til 9. klasse. Der er udviklet en systembeskrivelse for hele konceptet incl.16 kompetencebeskrivelser (4 på hvert klassetrin) samt en matrice for hver af de 4 årgange. Skolen har fået midler til at få konceptet udbredt til hele overbygningen i skoleåret 2012 2013. Systemet vil blive videreformidlet til skoleledere i Fredensborg kommune i foråret 2013 8

2011 PpR Gladsaxe Kommune Konsulentbistand vedr. Pilotprojekt Friske fyre i Folkeskolen Fokusskift fra drengenes problemer til drengenes ressourcer. Fokus på mål, integrerende undervisning og fremgang på det, der lykkes. Metoder, som f.eks. regelmæssig bevægelse/ motion til at forøge koncentrationen, få flere flowoplevelser og styrket selvtillid/ selvværd. 2011 Life, Københavns Universitet Uddannelsesdag for undervisere på Skov & Landskab Fokus på betydningen af flow og flows betydning for læring. Indsigt i hvordan formidling i form af foredrag kan målrettes de studerendes dominerende læringsstile, som er meget forskellige. Landskabsarkitekter er som hovedregel helhedsorienterede (ofte Mac Brugere), som fortrækker overblik før detaljer og illustrationer og meningsfulde sammenhænge, mens landskabsingeniører oftest er detaljeorienterede og fortrækker at få præsenteret én ting ad gangen i en logisk rækkefølge. 2011 Lærerkursus i Rubrics for 16 lærere fra 4 skoler i Fredensborg kommune Systematisk målsætning, integrerende, differentieret undervisning, dokumentation og fokus på styrkesider. Lærerne udvikler et undervisningsforløb fra deres årsplan på kurset, som består af 5 moduler. Kurset er IT baseret (skabeloner) så deltagerne og alle skolernes lærere efterfølgende kan genbruge de 6 udviklede undervisningsforløb. Lærerne har fået forøget fokus på betydningen af integrerende og differentieret undervisning. Forskellige elever lærer forskelligt, og der gøres forskel på børnene, når de underviser ens. Lærerne har arbejdet med såvel børnenes, som deres egne styrkesider. Sammen med Humlebæk skoles IT ansvarlige leder, er der opbygget en IT struktur på fællesnettet, som gør det nemt og hurtigt at genfinde og genbruge de udviklede skabeloner og undervisningsforløb. 2010/11 Positive Portfolier E-læringsforløb (Web 2.0 teknologi) for lærere på Trørødskolen i Vedbæk. Projektet blev støttet økonomisk af Rudersdal kommune og var et samarbejde mellem IT konsulent i kommunen Søren Knudsen, pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen Lotte Nielsen, afdelingsleder på Trørødskolen, Jesper Voss Jacobsen og Waves Education. Lærerne kan anvende positive portfolier i deres undervisning, især i forbindelse med undervisningsdifferentiering. Når de positive følelser dominerer, viser forskningen (Fredrickson 2010) bl.a., at læringskompetencen forøges, fordi man ser muligheder frem for begrænsninger, og koncentrationsevnen styrkes, fordi man kommer lettere i flow. 2007-2011 Sletten Fritidsakademi. Projekt Livsglæde et 5 års udviklingsprojekt for Fritidshjem & Klub. Konsulentbistand 10 timer/ md. 9

Forøget trivsel og færre sygedage Formulering af vision mål. Uddannelse af ledergruppe og medarbejdere. Udvikling af MUS system. Projektstyring og opfølgning. Kurser for forældre. Forholdet mellem underholdningsaktiviteter og læringsaktiviteter blev ændret, således at der blev flere læringsaktiviteter og færre underholdningsaktiviteter. Både børn og personale trivedes med de mange nye læringsaktiviteter, der fandt sted i nybyggede værksteder, som personalet selv havde indrettet sammen med børnene. Indførelsen af MUS systemet betyder, at personalets styrkesider bliver videreudviklet og stimuleret på arbejde de valgte selv værksteder, som de styrer sammen med børnene. Personalemøderne blev blevet mere effektive og dialogerne mere kvalificerede, fordi opmærksomheden blev flyttet væk fra problemfokusering og over til ressourcefokusering. Kreativiteten stiger, når vi er positive, det bliver lettere at løse problemer, og der bliver færre af dem. Der bliver derfor mere tid til planlægning af sjove læringsaktiviteter, som igen forøger trivslen hos børn og personale. Sygefraværet er faldet til under 3 % 2010 Personaleudvikling. Kurser for Langebjerg Fritidshjem & Klub, Humlebæk. : Mere effektive personalemøder. Stærkere sammenkædning af personalets styrkesider, kompetenceudvikling og arbejdsopgaver. Øget fokus på balance mellem børnenes underholdningsaktiviteter og deres læringsaktiviteter (Flow). 2008-2009 Rubrics. Lærerkurser for Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner. Flere end 150 lærere deltager i et kursusforløb på 5 workshops, hvor de lærer at udvikle undervisningsforløb, der fremmer den enkelte elevs læring og udvikling i praksis. Til hver workshop er der udviklet digitale skabeloner, som sammen med interaktive whiteboards optimerer videndeling og genbrugsmuligheder. er: De 5 workshops dækkede alle faser i udvikling af et undervisningsforløb. Lærerne lærte at formulere mål og synlige evalueringskriterier for deres forløb. Eleverne var motiverede og lærte mere, fordi målene var kendte og ambitionsniveauet selv valgt. Flere elever især i udskolingen - forhøjede deres ambitionsniveau undervejs i forløbene. Læringsaktiviteterne matchede elevernes højeste interesseområder og deres individuelle læringsstil, hvilket både blev værdsat af gøre og røre børnene, som fik taktile og kinæstetiske læringsmuligheder, og de sprogligt og matematisk talentfulde børn, der fortsat brugte traditionelle undervisningsmidler, der optimerede deres indlæringskurve. Dokumentationen gjorde det muligt for lærerne, at følge op på den enkelte elevs læring og udvikling over længere tid. På kursets sidste modul lærte lærerne at anvende skabeloner med evalueringsspørgsmål til videndeling, som styrkede den enkelte lærers og hele teamets lærerprofessionalisme. 10

2007 2008 Køge Kommune. Projekt støttet af Familie- og forbrugerministeriet. 8 kursusdage for medarbejdere og større børn i børnehaver. Fysikforsøg og basisviden om vand, ild, luft og jord. Undervisning i ny viden om børns læring (neuropædagogik) og kognitiv pædagogik i praksis. Deltagerne blev opkvalificeret til at besvare børnenes undre spørgsmål som f.eks. Hvorfor regner det. Hvad er luft? Hvorfor kan træ brænde? Hvad er jord? De lærte at lave fysikforsøg, som f.eks. viste at vand har 3 tilstandsformer (is -vand damp). Deltagerne lærte også, at læringsaktiviteter og underholdningsaktiviteter ikke er det samme, og at omgivelserne skal stimulere til læring - også indenfor naturfag og matematisk, som meget få af dem har beskæftiget sig med i deres uddannelse. Kurset introducerede deltagerne til den nyeste forskning indenfor flow (den mest læringsfremmende tilstand, der eksisterer). Efter kurset blev der flere flowfremmende læringsaktiviteter i børnehaverne. Flow kræver ro og fordybelse, og deltagerne fortalte at der blev der færre forstyrrelser, når børn og personale enkeltvis eller sammen kom i flow, som følge af kurset.. 2006-2007 Køge kommune. Ny viden om børns læring, flow og kompetenceudvikling. Målgruppe: Forskningsassistenter/ pædagoger i børnehaver Deltagerne blev opdateret på den nyeste viden om, hvordan børn lærer, og hvordan de lærer forskelligt. De lærte at en optimal læringsproces har 3 faser (analyse handling kvalitetskontrol), som vi er født med. De lærte, hvordan de kan hjælpe børnene med at lære dem at lære (inspireret af Reggio Emilia) ved at tilbyde læringsaktiviteter, som udfordrede dem i forhold til deres interesser og kompetencer. Flere børn blomstrede op efterfølgende, fordi de fik nye udfordringer og muligheder. Det gjaldt især de børn, som havde høje matematisk/ logiske kompetencer, som ikke var blevet tilgodeset, fordi læringsmulighederne før kurset var få og ofte ikke - eksisterende. 11