Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver femte, dvs. ca. 80.000 af disse lønmodtagere, ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne, fx førtidspension eller sygedagpenge. Risikoen for at modtage overførsler forbundet med nedsat arbejdsevne er signifikant større for personer, der har haft et hårdt arbejdsmiljø sammenlignet med andre lønmodtagere. Et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø reducerer altså tilknytning til arbejdsmarkedet markant. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg 6. marts 2018 Analysens hovedkonklusioner Knap hver 5. lønmodtager mellem 18-60 år havde et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Det svarer til ca. 420.000 personer. Efter 4 år i 2016 modtager knap hver femte af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø, en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne; sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, revalidering eller efterløn. Et hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for at blive modtager af overførsler forbundet med nedsat arbejdsevne med en faktor 1,4 i forhold til personer, der ikke har haft et hårdt arbejdsmiljø. Resultatet er uafhængigt af køn, alder, uddannelse og jobfunktion Kontakt Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Tlf. 33557718 Mobil 51843334 eli@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for overførsler Denne analyse viser udviklingen for de personer, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, og hvor mange af dem, der er på overførsler fire år senere. Det viser sig, at knap hver femte af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, modtager en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne i 2016. Risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne er knap 1,4 gange større for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. AE tager i denne analyse udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet i Danmark og kobler det med detaljerede registeroplysninger. På denne baggrund er det muligt at følge personer over tid, der har et hårdt arbejdsmiljø og på den måde se, om der er en sammenhæng mellem de, som har et hårdt arbejdsmiljø, og de, som er på overførsler. Arbejdsmiljøet kan være både fysisk og psykisk hårdt (se boks 1). Læs mere om arbejdsmiljøundersøgelsen i boks 2. Boks 1. Hårdt arbejdsmiljø Kriterier for et hårdt fysisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskeletoverbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien 2020, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem 6 til 10 på en 10-skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst en af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 30 kg eller derover. Kriterier for et hårdt psykisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle hvem, der er psykisk overbelastet. For de psykisk overbelastede gælder det, at de har været udsat for en eller flere af følgende eksponeringer: Har psykosocial eksponering og har samtidig symptomer på stress Har været udsat for mobning og har samtidig symptomer på depression Har været udsat for vold og/eller trusler om vold og har samtidig symptomer på depression Knap hver femte lønmodtager mellem 18 og 60 år havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, jf. figur 1. Det svarer til ca. 420.000 lønmodtagere. Der er ikke skelnet mellem et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er NFA, der har udviklet de to belastningsindeks for hhv. fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der benyttes til at karakterisere arbejdsmiljøet. Indeksene er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige symptomer, fx at man svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter, og samtidig bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdstiden. Det er også disse indekser, der benyttes til de politisk definerede reduktionsmål, der er defineret i arbejdsmiljøstrategien 2020. Reduktionsmålene går blandt andet ud på, at antallet af alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med 25 pct., og at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 pct. 2
Figur 1. Andel med et hårdt arbejdsmiljø, 2012 19,5 80,5 Nej Ja Anm: Arbejdsmiljøet kan være fysisk og/eller psykisk hårdt Tabel 1 viser, hvordan det er gået de personer, der havde et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i 2012, og hvor mange af dem, der de efterfølgende år kom på ydelser, der er forbundet med nedsat arbejdsevne. De forskellige ydelser er: sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, efterløn 1 og revalidering. I 2013 modtog ca. 15 pct. af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne. Fire år efter i 2016 - er det knap hver femte. Tabel 1. Andel lønmodtagere, der modtager ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne 2013 2014 2015 2016 Ydelse forbundet med nedsat arbejdsevne 15,2 16,7 18,3 19,0 Anm.: Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I tabel 2 er gruppen af lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø fordelt yderligere på de forskellige ydelser de efterfølgende år. I 2013 modtog 12,2 pct. af lønmodtagerne, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, sygedagpenge eller var i et jobafklaringsforløb 2 i minimum 5 uger. Denne andel falder til 11,4 pct. i 2016. I samme periode falder andelen af beskæftigede inkl. de lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø, som på anden måde er selvforsøgende, med ca. 2 procentpoint fra 2013 til 2016. Andelen, der modtager førtidspension, er i fleksjob mv., fordobles fra 2013 til 2016, så det i 2016 er knap hver 10. af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, der modtager en af disse ydelser. Det kan skyldes, at en del af de lønmodtagere, som før har modtaget sygedagpenge eller har været selvforsørgende, er kommet på førtidspension eller efterløn i 2016. 1 Blandt disse ydelser indgår efterløn, da AE tidligere har vist, at mange af de personer, der er på efterløn har smerter i de sene arbejdsår og har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Se fx https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae hver-anden-efterlonsmodtager-har-smerteri-de-sene-arbejdsaar.pdf 2 Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb. 3
Tabel 2. Udvikling i andel lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø i 2012 2013 2014 2015 2016 Dagpenge eller kontanthjælp, mindst 5 uger 11,0 10,7 9,8 8,8 Førtidspension, fleksjob, efterløn mv. 4,6 5,7 7,8 9,1 Sygedagpenge, mindst 5 uger 12,2 12,5 11,9 11,4 Beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende 72,0 71,9 70,9 70,4 Andet 13,0 12,9 12,6 11,8 Død 0,8 1,1 1,7 1,8 Anm.: Da det er muligt at modtage flere ydelser henover et år, summer totalen ikke til 100. Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I kategorien beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende indgår personer, der har været selvforsørgende i mindst 80 pct. af året. Der kan være flere grunde til, at en person modtager en af ydelserne præsenteret i tabel 2. Det kan skyldes arbejdsmiljø, men det behøver ikke nødvendigvis at være arbejdsrelateret. I tabel 3 er det undersøgt, om andelen af personer med et hårdt arbejdsmiljø modtager en af ydelserne i højere grad end de personer, der havde et almindeligt arbejdsmiljø i 2012. En stjerne angiver, at forskellen er signifikant. Det ses af tabellen, at 9 pct. af dem med et hårdt arbejdsmiljø i 2012 modtager førtidspension, er i fleksjob mv. i 2016, mens det er omkring 6 pct. af dem med et almindeligt arbejdsmiljø. Der er således signifikant flere, der modtager førtidspension, er i fleksjob mv. blandt personer med et hårdt arbejdsmiljø end blandt dem med almindeligt arbejdsmiljø. Det samme gælder andelen, der modtager sygedagpenge samt dagpenge og/eller kontanthjælp. Mens andelen, der modtager overførsler, stiger over tid, falder andelen, der er beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende. Omkring 70 pct. af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, forsørger sig selv fire år efter. Det er signifikant færre end blandt lønmodtagere med et almindeligt arbejdsmiljø, hvor omkring 76 pct. er selvforsørgende. Tabel 3. Andel lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø i 2012 fordelt på status i 2016 Alm. arbejdsmiljø Hårdt arbejdsmiljø Signifikans Dagpenge eller kontanthjælp, mindst 5 uger 6,0 8,8 * Førtidspension, fleksjob, efterløn mv. 6,4 9,1 * Sygedagpenge, mindst 5 uger 6,8 11,4 * Beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende 76,4 70,4 * Andet 12,1 11,8 Død 1,9 1,8 Anm.: Da det er muligt at modtage flere ydelser henover et år, summer totalen ikke til 100. *angiver at forskellen er signifikant. Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I kategorien beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende indgår personer, der har været selvforsørgende i mindst 80 pct. af året. Pct. Tabellerne overfor indikerer, at der er en sammenhæng mellem de personer, der har haft et hårdt arbejdsmiljø og de personer, der modtager overførselsindkomster. Spørgsmålet er så, hvad risikoen er for at komme på overførselsindkomster som følge af et hårdt arbejdsmiljø, når man kontrollerer for uddannelse, køn, alder eller jobfunktion. I tabel 4 er der taget højde for disse baggrundskarakteristika. Det er 4
undersøgt, hvad risikoen er for, at en beskæftiget person med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø modtager mindst en af følgende ydelser forbundet med en nedsat arbejdsevne: sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, efterløn og revalidering. Det fremgår af tabel 4, at risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne, fire år efter er knap 1,4 gange så stor for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø ift. personer med et almindeligt arbejdsmiljø. Dette resultat er uafhængigt af personernes køn, alder, jobfunktion, uddannelse, og hvorvidt de modtog ydelsen tidligere. Tabel 4. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Forklarende variable Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,38 * Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser 2016 for en stikprøve på ca. 22.400 observationer. *angiver at forskellen er signifikant på et 5%-niveau. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Analysen viser, at der er signifikant flere af dem, der har et hårdt arbejdsmiljø, der fire år efter modtager overførselsindkomster end blandt lønmodtagere med et almindeligt arbejdsmiljø. Det gælder både dagpenge og kontanthjælp, men også sygedagpenge, førtidspension, fleksjob mv. Yderligere viser analysen, at personer med et hårdt arbejdsmiljø uafhængigt af køn, alder, uddannelser og jobfunktion har 1,4 gange større risiko for at modtage overførselsindkomster, der er forbundet med nedsat arbejdsevne. Et hårdt arbejdsmiljø sætter spor i de ansattes helbred. Regeringen har vedtaget millionbesparelser i Arbejdstilsynet, hvilket øger risikoen for et dårligere arbejdsmiljø og endnu flere på overførsler. I stedet for at spare burde vi hellere investere i arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for, at lønmodtagerne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. 5
Boks 2. Om arbejdsmiljøundersøgelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra 2012 til 2020 en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. I denne analyse er der taget udgangspunkt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen 2012, der er koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. I analysen er der fokuseret på spørgsmål, der omhandler chikane på arbejdspladsen. Der er 26.000 personer, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er mange respondenter, er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figurerne. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden, kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. Boks 3. Ydelser I analysen indgår de 18-60-årige lønmodtagere i 2012. Der er kigget på følgende ydelser: Ledighed omfatter personer, der modtager dagpenge og/eller kontakthjælp inkl. uddannelseshjælp, integrationsydelse mindst 5 uger det pågældende år Sygedagpenge er inklusiv jobafklaringsforløb mindst 5 uger det pågældende år Førtidspension, fleksjob og efterløn mv. omfatter førtidspension, fleksjob (inkl. ledighedsydelse), efterløn, (for)revalidering og ressourceforløb mv. Selvforsørgelse fx beskæftigelse mindst 42 uger, svarende til 80 pct. af året. Andet omfatter bl.a. særliguddannelsesydelse, orlov og SU Død og flytning til udlandet 6
Tabel 4. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Forklarende variable Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,38 * Kvinde 1,68 * Alder 0,79 * Alder^2 1,00 * Faggruppe Sundhed, omsorg mb. 1,56 * Undervisning og pædagogisk arbejde 1,67 * Kontor 1,50 * Salg 1,48 * Rengøring, restauration mv. 1,82 * Bygge og anlæg 1,92 * Industri 1,82 * Transport 1,74 * Uddannelse Ufaglært 1,51 * Faglært 1,73 * Kort videregående uddannelse 1,35 * Mellemlang videregående uddannelse 1,38 * Ryger 1,30 * Modtog ydelsen i 2012 7,58 * Konstant 0,61 Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser 2016 for en stikprøve på ca. 22.400 observationer. * indikerer signifikans på et 5%-niveau. Modellen har en pseudo r^2=0,21. Referencevariablen for alle faggrupper er Ledelse og vidensintensivt arbejde. Referencevariablen for uddannelsesvariablene er Lang videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 7