Pædagogiske læreplaner Afdeling Klintholm

Pædagogiske læreplaner Afdeling Klintholm I Klintholm Naturbørnehave ser vi den pædagogiske læring som en proces, der sker kontinuerligt gennem samspillet børnene imellem barn og voksen. Vi ser pædagogisk læring ske på mange tidspunkter både i planlagte aktiviteter, og i spontant opståede situationer og i praktiske gøremål. Områder som samlet udgør vores læringsmiljø. I forbindelse med vores lærings miljø skal vi være opmærksomme på og arbejde udfra: -at de voksne kan, og aktivt deltager i barnets læreproces. -at have overblik ift. barnets hverdag- kunne lave iagttagelser, yde omsorg og skabe tryghed og nærhed. En nærhed som kan foregå i små grupper, udenfor i ro og fred og ved hjælp af at prioritere legen og de spontant opståede aktiviteter. -at personalet så vidt muligt skaber tid, velvære og ro, udfra at prioritere enkeltheden og herved skabe kvalitet frem for kvantitet. -Skabe rum og tid til ritualer. Rutiner og gentagelser til udvikling af barnet. Personalet kan iagttage, børnene og herved være opmærksomme på barnets trivsel, udvikling, sociale og kognitive kompetencer. Vi vil bruge foto/kamera til formidling, forståelse og erkendelse af egen verden, og ligeledes bruge børnenes egne udtryk i form af tegninger, malerier, udklip osv. Et af vores pædagogiske principper er, at skabe mulighed for at give børn udfordringer, som passer til deres udviklingstrin. Læringsmiljøet foregår gennem aktiviteter og oplevelser. Læringen er individuel men vi kan garantere at alle børn kommer igennem mange forskellige oplevelser. Læreplanen er beskrevet ud fra følgende punkter: 1. Sociale kompetencer 2. Barnets alsidige personlighedsudvikling eller personlige kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 7. Børn med særlige behov Under hver af de seks hoved punkter har vi opsat forskellige mål. Vi er indtil videre gået i dybden med et af målene fra hvert hovedpunkt. Vi mener at læring for børnene kan ske under forudsætning af et samarbejde mellem barn, institution og hjem. Derfor har vi valgt at beskrive opnåelsen af målene udfra vores forventninger til personale, børnene og forældrene. Hvis der skal være en naturlig udvikling hos børnene har vi brug for at ridse forventninger op til forældrene, samt gøre opmærksom på nogle basale behov som skal være dækket hos det enkelte barn. De mere specifikke forventninger til forældrene har vi beskrevet i slutningen af læreplanen. Sociale kompetencer: 1

Målene på Klintholm er: 1)At barnet lærer at begå sig i verden indenfor givne normer, aktuelle rammer og ressourcer 2)At vise hensyn/yde omsorg. 3)At kunne sige fra og til. 4)At kunne mærke egne og læse andres behov og grænser. 5)At lære at løse konflikter. 6)At lære at acceptere forskellige personligheder. Eksempel: 2) Mål: At vise hensyn/yde omsorg. Personalets pædagogiske opgave: Vi skal vise barnet både gennem kropssprog og talesprog, at vi tager det alvorligt og forstår det. Vi skal give barnet den nødvendige tid. Ved opstart af nye børn bruger vi megen tid på at lære; hvordan er vi sammen og generelt lære om rytmen i vores dagligdag. Vi skal lære børnene at turde erkende og give udtryk for egne succeser og negative oplevelser, og hjælpe barnet med at handle derefter. Vi vil gerne lære barnet, at aflæse ansigtsudtryk og kropssprog ved at bruge tid på selv at være tydelige voksne. Vi bruger bla. udtryk som; Jeg vil godt have, at du ser på mig., Prøv lige at se på (andet barn) hvad sker der lige nu?, hvordan ser det andet barn ud i ansigtet. Vi skal være opmærksomme på at vores talesprog og kropssprog passer sammen. Barnets deltagelse: Lære at aflæse andres reaktioner/kropssprog og handle derefter. Barnet skal prøve på at vise hensyn og hjælpe de andre børn når de har brug for hjælp. Hvis det er nødvendigt, skal de lære at hente hjælp hos en voksen. Barnets alsidige personlighedsudvikling eller personlige kompetencer: Målene for Klintholm er: 1)At gøre barnet selvhjulpet. (Ekstra megen fokus på dette område når børnene er nyopstartet) 2)At styrke selvværdet ved at anerkende barnet, dyrke det kendte, det man er god til og udfordres i det ukendte. 3)At øge barnets selvtillid. 4)Støtte barnet i dets selvstændighedsudvikling. At sikre barnet gennem deres børnehavetid deltager i forskellige aktiviteter,oplevelser og udfordringer. Eksempel 1) Mål: at gøre barnet selvhjulpen. Personalets opgave: Stille relevante alderssvarende krav til ex. Toiletbesøg, af/påklædning, spisning. Lade barnet klare det, som det faktisk kan. F.eks.:lade det selv hælde vand op, lad det selv forsøge med tøjet, selv håndtere drikkedunke og madkasse. Vi skal give barnet den relevante tid( ift. barnets alder og udvikling) til at løse opgaven. Vi skal hjælpe barnet til nye færdigheder. Hjælp til f.eks. selv at styre kælken, kravle op af en stejl bakke. Herefter kan barnet selv videreudvikle den opnåede færdighed. 2

Barnets deltagelse: De skal selv prøve på at tage tøj af og på. De skal være aktive i børnehavens daglige rytme de skal selv udføre de små opgaver de får; hjælpe med tørre bodre af, fejning ol., når de er modne nok skal de f.eks. selv pakke deres rygsække (finde madpakken/frugtposen), lære at se hvilket tøj der egner sig til at være ude i vi kigger ud; skinner solen, regner det, føles det koldt eller varmt vådt eller tørt. Flere eksempler..! Ved denne forventning til barnets og personalets opgave kan barnets selvtillid også øges, ved at opdage : hvad kan jeg og hvad er svært for mig, og hvornår har jeg brug for hjælp. Sprog: Målene for Klintholm er: 1)At kunne blive forstået og selv forstå andre. 2)At støtte barnet i dets nysgerrighed ang. skriftsprog. 3)Støtte barnet i udviklingen af det talte sprog og vise det nuancerne deri. 4)At lade barnet lege med sproget. 5)At støtte børn med specifikke sprogvanskeligheder. Henviser til talepædagog når vi vurderer det er nødvendigt. 6)At have en acceptabel omgangstone. 7)At sige godmorgen og farvel. 8)At barnet aktivt bruger sproget når det vil opnå noget bestemt. Eks. skåret frugt i stykker, hjælp til påklædning af tøj, bede om hjælp i konflikter osv. 9) at kunne skelne mellem sjov og alvor. Eksempel 3) Mål: Støtte barnet i udviklingen af det talte sprog og vise det nuancerne deri. Personalets opgave: Vi skal tage initiativ til at læse, synge, rim/remser og samtale. Vi skal skabe rum til rollelege, og til at barnet kan høre/lytte til sproget; ex at der er stille når der læses op. og vi går ofte udenfor når vi har brug for at råbe højt. Ved spisningen prioriterer vi samtalen med børnene. Vi giver alle mulighed for at komme til orde. Vi giver barnet redskaber til at udtrykke sig forståeligt ex. finde andre ord for det uforståelige lade barnet tegne eller vise det, f.eks. at pege. Vi kan vælge, at dele børnene op i mindre grupper evt. aldersopdelt. Pædagogerne skal skabe mulighed for at udnytte børnehavens rum: på Klintholm er det udnyttelse af de uanede muligheder som uderummet byder på f.eks. huler, klatre og gynge i træer, hængekøjer, gemmesteder, skrænten, sandkassen, bålhuset osv. Ved inde rum kunne det være: omme bagved sofaen, oppe ved bordet, ved tavlen, under bordet, ude i gangen, på madrassen, ved vores flytbare ridder borg osv. Uderummet giver os mulighed for den bedste form for fred og ro til at gå i fordybelse i de forskellige aktiviteter. Vores talesprog og kropssprog skal stemme overens. Barnets deltagelse: Barnet leger med rytmer og leger med sproget; ex. når barnet gynger på tov i skoven eller hjemme på legepladsen i hængekøjerne.. Leger rollelege, hvor sproget er en stor del af legen. Barnet lytter til historier ved højtlæsning og på cd er. Barnet rimer og synger spontant. Krop og bevægelse: Målene på Klintholm er: 1)At barnet opnår en god kropsbevidsthed, som kan skabe mulighed for at udvikle den generelle indlæringsevne. 2)At barnet opnår en fysisk og mental styrke til at bruge sin krop optimalt. 3

3)Styrke barnets sundhed og trivsel. 4)At stimulere barnets sanser gennem bevægelse og herved styrke indlæringsevnen. 5)Give barnet lyst til at bruge sin krop. det skal være sjovt at bruge kroppen, når man går i børnehaven. Eksempel Mål 1):At barnet opnår en god kropsbevidsthed. Personalets opgave: Vi skal finde stederne i naturen og børnehaven, som giver børnene passende motoriske muligheder og udfordringer. Vi snakker med børnene om hvordan den fysiske aktivitet påvirker kroppen; f.eks. det her er hårdt, hold godt ved, vi må ha en pause, hjælpe hinandensammen har vi flere kræfter osv. Vi skal motivere barnet og selv være initiativ tager. Vi skal give plads til den personlige fysiske udfoldelse i barnets eget tempo. Vi skal hjælpe barnet til at kende deres egen krops muligheder, styrker og begrænsninger. På Klintholm bruger vi meget naturen/skoven til at stimulere kroppen. F.eks. ved lange gåture, op og ned af bakkerne, trille ned af bakkerne, klatre,lære at bruge værktøj: snitte,save osv., flytte rundt på skovens mateialer- fælde træer, bygge huler, samle grankogler, pinde og sten, gynge i trægyngerne, røre ved noget koldtvådt-varmt-hårdt-blødt osv. Barnets deltagelse: Barnet skal prøve sig selv af i de forskellige elementer; træerne, bækken osv. Være med på lange gåture, færdes i ujævnt terræn, snitte med kniv,kælke, rutsje og trille ned af bakken m.v. Natur og naturfænomener: Målene på Klintholm er: 1)At udnytte og opleve naturens mangfoldigheder. 2)At undre sig sammen og udfordre nysgerrigheden. 3)Værdsætte og have forståelse for naturen. 4)At barnet mærker de forskellige årstider og det forskellige vejr. 5)At stimulere sanserne. gennem naturens uforudsigelighed og forandring. Eksempel Mål 3): Værdsætte og have forståelse for naturen. Personalets opgave: Vi skærper barnets opmærksomhed, undre os sammen med børnene og følge barnets initiativer; vi stopper op, lukke øjnene, se, dufte m.v.. Vi skal selv tage initiativer og kunne formidle det videre til barnet. Vi giver barnet en bevidsthed om at planter og dyr i naturen skal behandles med respekt. Vi bruger tingene vi finder undersøge dem videre, lave mad af naturens forråd og bruge naturens materialer til kreativ udfoldelse. Fange haletudser. Fange insekter i dyreglas( få indsigt i dyrelivet, navngive det fundne) og bringe dem tilbage til naturen efter at vi har 4

studeret dem. Passe vores egne akvarier/ andet små dyrehold som haletudser ol. og herigennem opleve bl.a. liv og død. Vise mulighederne ved at færdes ude i al slags vejr; kælke i sneen, mærke suset i kroppen når det blæser- ligge på jorden og kigge op på de svajende trætoppe og de forbipasserende skyer, udforske vandpytterne. Gå ud med bare fødder i sneen. Være ude i al slags vejr- hver dag året rundt. Barnets deltagelse: Barnet skal behandle alt levende i skoven og legepladsen med omhu og respekt. Det kan bruge skovens materialer til leg. Barnet kan undre sig, undersøge og bruge sanserne; blive beskidt, våd, grave, undersøge med/på egen krop. Mærke vinden suse på kroppen, lave mudderkager, omgås svampe sammen med voksne, dufte skovbunden, smage bær, trille ned af bakken, kravle på alle fire. Kulturelle udtryksformer og værdier: Målene for Klintholm er: 1)Opleve egne og andres normer, værdier og kultur. 2)Give barnet indblik i kulturelle forskelle og mangfoldigheder. 3)Finde ud hvem er jeg og hvad er mit tilhørsforhold? Eksempel Mål 1): opleve egne normer, værdier og kultur. Personalets opgave: Formidle forskellige traditioner såsom: Julen, fastelavn, påske, bedsteforældrearrangement, afslutning for skolebørnene, sommerfest, høstfest, børnenes egen fødselsdag osv. Vi skal aktivt inddrage barnet i opgaverne omkring traditionerne. Hvad barnet inddrages i overvejes ved hver tradition. Formidlingen til barnet sker bla. gennem billedkunst, drama, musik eller højtlæsning. Inspirere til navngivning af de ting, steder og oplevelser vi har sammen med børnene f.eks. skoven. Bruge både rigtige navne men også fantasinavne for bl.a. lære nuancer og mangfoldighed i kulturen. F.eks.:Troldehøjen, Springskoven,Indianderlejren, Det væltede bøgetræ, Bækkebakken osv. Formidling af vores spisekultur: Vi spiser sammen flere gange om dagen for bla. at opnå en god spiserytme og ro omkring spisningen. Formidling af etikken i omgangstonen med andre personer. Vi har fælles samtale under spisningen som foregår ved at vi stiile og roligt sidder stille og taler sammen. Barnets deltagelse: Barnet skal tale ordentlig til andre børn og til de voksne. Barnet skal være medbestemende ved, hvordan det vil fejre sin fødselsdag. Barnet skal være en aktiv deltager i vores mange traditioner. Forventning til forældrene: Vi forventer, at der er et tæt samarbejde mellem forældre og personalet. Vi forventer, at alle relevante informationer om barnet bliver givet fra forældrene hver gang det er nødvendig. Vi forventer, at barnets forplejning er i orden: Madkasser og børnenes drikkedunke skal være rene hver dag, madpakkens størrelse skal dække barnets behov. 5

Vi forventer, at der i barnets kasse altid er skiftetøj og at den tjekkes hver dag. Tøjet skal passe i størrelsen og være helt/i orden og være let at tage af og på. Der skal være påklædning med, som svarer til årstiden og at der altid skal være sko og støvler til barnet. Uddybning af vores forventninger til forældrene: ift.sociale kompetencer: At udvise omsorg er også at give et skub fremad. Relevante krav i forhold til barnets alder. Ex. At vinke selv, tørre egen numse, Barnet skal kun stilles overfor et valg når der reelt er et valg ex: Må Far gå på arbejde nu? og Vil du med hjem nu? er nogle valg for barnet, men hvor svaret ikke nødvendigvis bliver taget alvorligt. Vise tydeligt gennem kropssprog og talesprog, at barnet bliver taget alvorligt. ift.barnets alsidige personlighedsudvikling: At de er bevidste om barnets udstyr er hensigtsmæssig; en madpakke som barnet selv kan åbne, tøj som barnet selv kan tage af og på. Hvis de har snøresko skal der trænes i at binde snørebånd. Give barnet lov til at være selvhjulpen; acceptere at tøjet vender forkert og give barnet den tid det tager. ift. barnets sprog:: Vigtigt at der læses for barnet i hjemmet, da der er mere ro til samtale omkring bogen. Lad selv barnet fortælle om oplevelser til andre og lad barnets selv svare, når det bliver spurgt. Man kan forsøge på at opnå en gensidig dialog i samtalen mellem voksen/barn. ift. krop og benægelse: Gå og cykle ture med barnet, lege vilde tumle lege, slappe af sammen-i f.eks. sofaen, og vigtigt lave ingenting!- mærke den totale ro. ift. natur og naturfænomener: vise barnet hvordan vi passer på vores natur; eks. smide skrald i skraldespand og ikke i naturen. Give tid og plads til at nyde naturen på ture. Opbakning omkring at behandle naturen ordentlig. Styrke børnenes nysgerrighed i forhold til naturen. Færdes ude i al slags vejr. ift. Kulturelle udtryksformer og værdier.: Være tydelige i, hvilke generelle forventninger man har til barnets adfærd og sprogbrug. Lære barnet om mangfoldigheden blandt mennesker, f.eks. ved at tage børn med til musik, kunst, hen til købmanden, dans,teater, højstlæsning, hos mekanikeren, til gartneren osv. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Afslutning: Vi har nået langt i arbejdet med læreplaner, men disse læreplaner er ikke et færdigt produkt. De vil hele tiden udvikle sig og blive revideret løbende. Der er givet flere eksempler fra hver vores dagligdage, og det er vigtigt at have i mente, at det der sker i Filuren nødvendigvis ikke sker på Klintholm. Børnene kommer både i Klintholm og Filurens hverdag omkring mange forskellige aktiviteter og oplevelser. Dette er bla. medvirkende til at de forhåbentlig kan fungere i en verden der hele tiden forandrer sig. De brugte eksempler er ikke statiske, og vil blive udskiftet løbende efterhånden som pædagogikken udvikler sig. Personalet på Klintholm Naturbørnehave 6

Børn med behov for særlig pædagogisk indsats Ifølge loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, skal alle børn have lige muligheder for at lege lære og udvikle sig. Det pædagogiske personale skal også beskrive, hvordan de understøtter udsatte børns læring. Beskrive hvordan man indtænker de seks læringstemaeer fra de pædagigiske læreplaner ind i hverdagens praksis når der er tale om børn med særlige behov. Dette sætter sig lig med FN`s Børnekonvention der har vedtaget og sat regler om at sikre sig at alle børn i verdenen har samme rettigheder. Børnekonventionen tager udgangspunkt i at barndommen har værdi i sig selv og at børn skal have lige muligheder ikke kun omsorg, men også en læring- og uddannelses rettighed, som skaber grobund for inklusion og rummelighed i det eksisterende læringsmiljø en daginstitition er. Institutionen skal beskrive hvordan børn med særlig behov får deres støtte i denne læringsproces. For at kunne give disse muligheder er der begreber som er vigtig at få beskrevet for at få en fælles forståelsesramme. Hvordan definere vi børn med særlig behov: Gråzone børn ( børn der er svære at blive kloge på ) Børn med forskellige familiesammensætninger og kulturrelle baggrund/ anden etnisk baggrund Børn med sprogproblemer Børn med fyskiske, psykiske og sociale problemer Børn i misbrugsfamilier Hvordan er vores overordnede pædagogiske udviklingssyn på denne opgave At arbejde pædagogisk handlingsorinteret: At danne ressource - kultur frem for fejlfindings kultur. At skabe tryghed for børn og forældre ved at sætte ord på hvad vi ser. Skabe erkendelse for barn og forældre ift. det særlige behov. At forvalte en inkluderende pædagogik. At inddrage nødvendige ekspertkompetencer udefra. På Klintholm handler det om: 1. At se forstå og analysere barnets adfærd. 2. At arbejde og støtte op om børn og voksnes forventning til det enkeltebarns formåen. 3. Gennem anderkendende og inkluderende pædagoggik støtte barnet i lærings faserne. 4. At reflektere og evaluere på praksis og arbejde på nye mål. Hvad gør vi på Klintholm: pædagogens opgave: 7

1. konstatere en anderledes adfærd gennem observationer af barnet i hverdagens rythme. Drøfter det i det pædagogiske team. Ser vi det vi ser og oplever mine kollegaer lignende mønstre og adfærd. 2. Første trin kontaktpædagog laver en vudering og afklaring af problemstillingen, evt. skriftlig. 3. Der laves en eller flere observationer med beskrivelse, der dokumentere den problematik der opstår. 4. Dernæst dialog med kollegateamet hvor vi i fællesskab udreder og samler erfaringsgrundlag. 5. Kontaktpædagog, pædagogisk leder og evt. områdeleder samler matriale og beslutter videre handling. 6. Et møde med forælderene hvor vi sammen gennemgår problemstillingen og drøfter en fremadrettet opfølgning. Dette tages der et referat af. 7. Ved vanskelige problemstillinger/ alvorlige bekymringer ift. barnets trivsel, laves der en indstilling til Favrskovs PPR. afdeling, hvor der ansøges om konsulentbistand eller støttefunktion. 8. Når sagen er vurderet tages der beslutning om konkrete tiltag. Dog er der i institutionen allerede lavet de foranstaltninger der i vores hverdag er muligt for at hjælpe det enkelte barn. 9. Kontaktpædagog og evt. anden bistand laver et handlingforløb, som forældre bliver informeret om og er i tæt dialog omkring. Her er det vigtigt, at det bliver konkret hvilke opgaver der ligger på de forskellige ansvarspersoner. Handlingsforløbet og målene bliver løbende evalueret og tilpasset barnets behov. 10. Ved videregivelse til andre institiutioner, special inst. folkeskole m.m., anmoder vi forældrene om en overlevering. Eksempler på væsentlige forhold som er baggrund for et godt læringsmiljø,ift. læringen for børn med særlige behov på Klintholm: - Vores hverdags forhold og det faktum at vi er megen udendørs, giver vigtige forudsætninger for læringsforholdene, f.eks.: god plads til at råbe højt i, god plads til at være for sig selv, rummelighed ift. at bruge en stor del energi og behov for bevægelighed. Mulighed for frisk luft der øger den generelle sundhed og giver mere energi ift. at være meget indenfor. - Speciel vurdering udfra barnets specifikke problemstillinger, f.eks. at deltage anderledes og specielt tilpasset i aktiviteter, end resten af gruppen, pga. f.eks. koncentrations-, motoriske, empatiske/sociale vanskeligheder. Deltage anderledes kan f.eks. være sidde på en stol ved børnemødet eller f.eks. at få lov at deltage i en leg ved kun at kigge på, i stedet for fysisk at være med. - Mulighed for at deltage i en af de andre grupper, hvor barnet evt. den pågældende dag/periode passer bedre ind end i ens egen gruppe. Vigtigt fakta: tiden der bruges på de sårbare børn, går fra tiden vi har til den almindelige børnegruppe. I 2008-2009 er Klintholms andel af børn med behov for særlig pædagogisk indsats, ca. 25%. 8

Skema til dokumentation af vores læreplaner: Læreplansemne: Aktivitet/oplevelse: Pædagogiske overvejelser: 9